1 Den nye hvidvasklov Den nye hvidvasklov er i dag blevet vedtaget i Folketinget og træder i kraft den 26. juni. Loven indebærer en række større og mindre ændringer i den nuværende regulering, herunder at reguleringen overgår fra en regelbaseret til en risikobaseret tilgang, samt at valutavekslingsvirksomheder underlægges et tilladelseskrav. Du får her et overblik over de kommende regler og de væsentlige ændringer, som den nye hvidvasklov medfører.
2 Indhold Introduktion 3 Hvidvasklovens krav i en nøddeskal 7 Fra regelbaseret til risikobaseret tilgang 8 Fra legitimationsoplysninger til kundekendskabsprocedurer 11 Overblik over de væsentligste ændringer 12 Hvis du vil vide mere 17
3 Introduktion Den nye hvidvasklov implementerer de sidste dele af det fjerde hvidvaskdirektiv, direktiv 2015/849/EU (AMLD IV), og træder i kraft den 26. juni. Loven medfører en række ændringer af de gældende regler, herunder særligt i forhold til valutavekslingsvirksomheder samt tilgangen til at overholde hvidvaskloven. Formålet med hvidvaskloven og AMLD IV er at indføre nye reguleringsmæssige tiltag, der kan styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering. Endvidere er formålet at sikre tilliden til det finansielle system. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. De underliggende politiske temaer og målgrupper Underliggende politiske temaer Målgrupper Styrke fælles indsats imod hvidvask og terrorfinansiering Modsvar til de seneste terrorhændelser Finansielle virksomheder Spiludbydere Sikre tilliden til det finansielle system Minimere praktisk mulighed for hvidvask og terrorfinansiering Advokater, ejendomsmæglere, revisorer, udbydere af særlige tjenesteydelser
4 De europæiske regler om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering stammer tilbage fra 1991, hvor det første hvidvaskdirektiv blev fremsat. Direktivet og dermed implementeringen heraf er siden løbende blevet opdateret og revideret, hvilket er illustreret i figur 2. Figur 2. Historisk overblik over EU-retsakterne 1991 10. juni 2001 4. december 2006 1. august 2006 15. november 2015 20. maj 2015 20. maj [ ]? 1. Hvidvaskdirektiv 91/308/EØF 2. Hvidvaskdirektiv 2001/97/EF 3. Hvidvaskdirektiv 2005/60/EF 1. Pengeoverførselsforordning (EF) 1781/2006 2. Pengeoverførselsforordning (EU) 2015/847 4. Hvidvaskdirektiv 2015/849/EU 5. Hvidvaskdirektiv (forslag) Denne løbende udvikling har medført, at reglernes omfang er udvidet støt, hvilket illustreres i figur 3. Reglerne om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering har således aldrig haft et større omfang, end de har i dag. Dette synes at stå i kontrast til hovedformålet med den nye hvidvasklov, nemlig at gå fra den regelbaserede tilgang til den risikobaserede tilgang. Figur 3. Udviklingen i omfanget af EU-retsakterne 90 80 70 Hvidvaskdirektiv Pengeoverførselsforordning Hvidvaskdirektivets tre level 2-forordninger? sider 60 50 18 sider 40 30 9 sider 20 45 sider 10 22 sider 0 6 sider 6 sider 1. Hvidvaskdirektiv 1. Hvidvaskdirektiv 3. Hvidvaskdirektiv og 1. Pengeoverførelsesforordning 4. Hvidvaskdirektiv og 2. Pengeoverførelsesforordning
5 Forslaget til den nye hvidvasklov har været igennem en længere proces, der har givet anledning til adskillige høringssvar samt spørgsmål til erhvervsministeren. Det har samtidig givet anledning til en lovgivningsproces, hvor krav har ændret karakter, og hvor nye krav er kommet til, herunder kravet om tilladelse til valutavekslingsvirksomheder. Dette afspejles i tidslinjen i figur 4. Figur 4. Overblik over den danske lovgivningsproces 2016 13. oktober 13. februar 21. april 16. maj 24. maj 1. juni 2016 14. juli 2016 8. november 22. februar 10. maj 19. maj 30. maj 2. juni Fremsat for folketinget 1. ændringsforslag 3. ændringsforslag 5. ændringsforslag 7. ændringsforslag 2. behandling Forslag til lovforslag (præhøring) 1. behandling 2. ændringsforslag 4. ændringsforslag 6. ændringsforslag Betænkningsafg. 3. behandling og vedtagelse
6 AMLD IV og den danske implementering heraf er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra The Financial Action Task Force (FATF). I figur 5 illustreres et samlet overblik over reglerne. Den mørkeblå farve afspejler endeligt udstedte retsakter (og anbefalinger), den blå farve afspejler retsakter, der er udstedt, men skal ændres, og den lyseblå farve afspejler retsakter, der skal nyaffattes. Figur 5. Overblik over det samlede nye hvidvaskregime FATFs 40 anbefalinger Level 1 2. pengeoverførselsforordningen (Direkte anvendelse) Level 1 4. Hvidvaskdirektiv (Krav om implementering) Level 2 Identificering af højrisikotredjelande (Direkte anvendelse) Level 2 RTS Tredjelande (Direkte anvendelse) Level 2 RTS Centralt kontaktpunkt (Direkte anvendelse) Level 3 Retningslinjer om risikobaseret tilsyn (Udstedes af ESA erne) Level 3 Retningslinjer om risikofaktorer (Udstedes af ESA erne) Hvidvaskloven Bekendtgørelse om registrering Bekendtgørelse om underretning af SØIK Bekendtgørelse om undtaget virksomhed Bekendtgørelse om betalingstjenester og E-penge Finanstilsynets nye vejledning til hvidvaskloven I det følgende får du et overblik over og indblik i de væsentligste ændringer i retstilstanden som følge af de nye regler.
7 Hvidvasklovens krav i en nøddeskal Overordnet skal de virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, kende deres kunder og disses formål med forretningsforbindelsen. Hvis virksomheden får mistanke om, at den bliver misbrugt til hvidvask af penge eller til at finansiere terrorisme, skal den undersøge forholdet nærmere og i yderste konsekvens underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). For at sikre, at de omfattede virksomheder kender deres kunder, skal virksomhederne gennemføre nogle kundekendskabsprocedurer. Dette medfører bl.a., at virksomheder skal bede deres kunder om forskellige former for identitetsbevis, eksempelvis kopi af pas eller sundhedskort. Kravet til dette bevis vil afhænge af, hvor sikker virksomheden er på, at kunden er den, som kunden udgiver sig for. Hvis virksomheden får en mistanke om, at kunden misbruger virksomheden til at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme, skal virksomheden straks undersøge forholdet nærmere. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor kunden agerer på en atypisk måde i forhold til, hvad der er normalt. I de tilfælde, hvor virksomheden ikke kan afkræfte sin mistanke, skal virksomheden underrette SØIK, der så undersøger forholdet nærmere. Overordnet er det Finanstilsynet, der fører tilsyn med at reglerne bliver overholdt, mens det er SØIK, der undersøger underretninger og retsforfølger de personer og virksomheder, der hvidvasker penge og/eller finansierer terrorisme. Yderligere sørger SØIK også for at retsforfølge de virksomheder, der er omfattet af hvidvasklovens krav, men som ikke har overholdt kravene eller ikke kan dokumentere, at de har overholdt disse krav. Kravene er illustreret i figur 6. Figur 6. Hvidvasklovens krav i en nøddeskal Hvis fortsat mistanke indberette til SØIK Hvis mistanke udvide overvågning Finanstilsynet fører tilsyn Virksomhed X Undersøge og overvåge kundeforholdet SØIK undersøger og retsforfølger overtrædelser Kende og forstå kunden
8 Fra regelbaseret til risikobaseret tilgang En af de store ændringer med den nye hvidvasklov er, at reguleringen ændres fra primært at være regelbaseret til at blive mere risikobaseret. Formålet med denne ændring er at sikre en mere målrettet og effektiv indsats imod hvidvask af penge og terrorfinansiering. Ved at ændre tilgangen forventer lovgiver, at der skabes et mere fleksibelt system, hvor virksomhederne får mulighed for at fokusere deres ressourcer på de egentlige risikoområder. Dette medfører, at de virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, individuelt skal vurdere, om et kundeforhold kan kategoriseres som henholdsvis begrænset, almindelig eller øget risiko. Virksomheder får derfor opgaven at identificere og håndtere de risici, der eksisterer for, at de bliver misbrugt til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Virksomhederne får samtidig mulighed for at prioritere deres ressourcer til områder, der er forbundet med øget risiko. Det gøres ved to forskellige risikovurderinger, en overordnet for virksomheden som sådan og en konkret for den enkelte kunde. Den overordnede risikovurdering skal danne grundlag for virksomhedens sikring mod at blive misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. Risikovurderingen skal tage udgangspunkt i de supranationale, nationale og sektorspecifikke risikovurderinger, der udarbejdes af henholdsvis EU-kommissionen, SØIK og Finanstilsynet. Herudover kan virksomhedens egne erfaringer inddrages. Denne metode er illustreret i figur 7. Figur 7. Kilde- og metodekrav i den nye hvidvasklov Hvilke kilder? Hvilken metode? Identificér EU Kommissionen Supranational Risikovurdering 1 SØIK National Risikovurdering Vurdér 2 Finanstilsynet Sektorspecifik Risikovurdering Håndtér Virksomhed X Risikovurdering ift. Forretningsmodel 3
9 På baggrund af den overordnede risikovurdering skal virksomheden vurdere sine kunder. Det er en konkret risikovurdering, og det vil afhængige af den overordnede risikovurdering, hvilke risikofaktorer der skal medtages i den konkrete risikovurdering. Vi har i figur 8 og 9 udarbejdet et overblik over mulige risikofaktorer og deres indvirkning på kundekendskabsproceduren. Simpelt beskrevet vil en højere risiko ved kunden medføre, at virksomheden skal være mere sikker på, at kunden er den, som kunden udgiver sig for, samt at kunden reelt har det formål, som vedkommende angiver. Figur 8. Illustration af mulige risikofaktorer * Risiko Faktor Kunder Geografisk Leveringskanal Produkter Tjenesteydelser Branche Andre forhold Meget høj risiko PEPs, kunder med forbindelse til brancher med meget høj risiko Iran og Nordkorea, samt andre identificerede højrisikolande Levering uden fysisk kontakt og uden særlige sikkerhedsforanstaltninger Meget høj kompleksitet og lav gennemsigtighed Meget høj kompleksitet og lav gennemsigtighed Vekselkontorer, pengeoverførsler Ofte atypiske transaktioner Højere risiko Kundesegmenter af højere risiko og Danske PEPs Lande, der er kendt for et højt niveau af korruption Introduktion gennem tredjemand uden direkte kontakt Høj-værdiprodukter Private banking Pengeinstitutter og spilvirksomhed Forretningsmodel gør det nemt at være anonym Mellem risiko Almindelige kunder Lande, der ikke er kendt for et højt niveau af korruption eller terrorfinansiering Leveringskanalen hverken øger eller mindsker risikoen Produkter, der hverken har et højt eller lavt niveau af gennemsigtighed eller størrrelse Tjenesteydelser, der hverken har et højt eller lavt niveau af gennemsigtighed eller størrelse Elektroniske betalingsservices Forretningsmodel medfører hverken begrænset eller øget risiko Lavere risiko Virksomheder underlagt tilsyn eller børsnoterede selskaber EU- og EØS-lande og tredje lande med begrænset korruption Direkte levering, men begrænset kontakt til kunden Lav-værdiprodukter Simple tjenesteydelser Advokater og revisorer Forretningsmodel medfører let identifikation af kunderne Meget lav risiko Offentlige myndigheder Særligt sikre EU- og EØS-lande, samt tredjelande Leveringen medfører, at det er umuligt at anvende ydelsen ved hvidvask Meget lav kompleksitet og høj gennemsigtighed Meget lav kompleksitet og høj gennemsigtighed Livsforsikring og pensionskasser Forretningsmodel medfører laveset risiko * Se Hvidvasklovens Bilag 2 (begrænset risiko) og Bilag 3 (øget risiko)
10 Figur 9. Risikovurderingens påvirkning af KYC-procedurerne Risiko Krav til KYC-procedurer Mulig kalibrering af KYC-procedurer Meget høj Der skal altid gennemføres skærpede procedurer ( 17-20) Yderligere tjek af kundelegitimation Yderligere oplysninger fra kunden Yderligere overvågning af kundeforholdet Høj Der skal altid gennemføres skærpede procedurer ( 17-20) Yderligere tjek af kundelegitimation Yderligere overvågning af kundeforholdet Mellem Kræver en almindelig procedure ( 10-16) Standard procedurer Lav Der vil kunne anvendes en lempet procedure ( 21) Mindre tjek af kundelegitimation Færre oplysninger fra kunden Mindre overvågning af kundeforholdet Meget lav Der vil kunne anvendes en lempet procedure ( 21) Mindre tjek af kundelegitimation Senere indhentelse af kundelegitimation Færre oplysninger fra kunden Mindre overvågning af kundeforholdet
11 Fra legitimationsoplysninger til kundekendskabsprocedurer Det overordnede formål med kundekendskabsproceduren er at sikre, at virksomhederne ved, hvem deres kunder er, og hvad der er disse kunders formål med forretningsforbindelsen. Tanken er derefter, at virksomhederne får lettere ved at identificere mistænkelig adfærd, hvis virksomhederne kender deres kunders identitet og formål. Med den nye lov præciseres det, at kravet om kundekendeskabsprocedurerne er en forpligtelse for virksomhederne, der løber i hele kundeforholdet. Kundekendskabsprocedurerne skal gennemføres ved oprettelsen af kundeforholdet og skal med passende intervaller opdateres ud fra en risikovurdering. Kundekendskabsprocedurerne omfatter krav om: Kontrol af identitetsoplysninger for fysiske personer og reelle ejere Klarlæggelse af en juridisk persons ejer- og kontrolstruktur Klarlæggelse af oplysninger om forretningsforbindelsens formål med kundeforholdet. Det er en videreførelse af gældende ret, men de tidligere krav om at gennemføre legitimationsprocedurer har medført, at nogle har misforstået kravet om løbende opdatering af virksomhedens kundekendskab. Præciseringen er nærmere illustreret i figur 10. Figur 10. Fra legitimationsoplysninger til kundekendskabsprocedurer Legitimationsoplysninger Kend-din-kunde Hvorfor gør kunden sådan? 1. fase 2. fase 3. fase Indhente oplysninger Kontrol af oplysninger Sikkerhed for identitet Hvad vil kunden? Hvem er kunden?
12 Overblik over de væsentligste ændringer For at give et overblik over de væsentligste ændringer i hvidvaskloven har vi udarbejdet nedenstående trafiklysoversigt i figur 11. Betydning Forklaring Vurderes at få stor betydning Vurderes at få betydning Vurderes ikke at få betydning I det følgende knyttes der nogle nærmere bemærkninger til de væsentligste ændringer inden for de enkelte områder i den nye hvidvasklov. Figur 11. Overblik over ændringer i den nye hvidvasklov Risikobaseret tilgang Whistleblower-ordning Pengeoverførsel KYC på nye kunder Compliance-dokumentation Datahåndtering Løbende KYC Screening af ansatte Undervisning Politisk eksponerede personer Valutavekslingsvirksomhed Kontantforbud og falske penge Organisatoriske krav Grænseoverskridende virksomhed
13 Emne Analyse Vurdering Risikobaseret tilgang Paradigmeskifte fra regelbaseret tilgang til den risikobaserede tilgang. Der er foretaget en omfattende ændring i beskrivelsen af risikovurderingen. Arbejdet med at udarbejde en risikovurdering bliver udvidet væsentligt som følge af de nye krav. Risikovurderingen skaber grundlaget for, hvordan virksomheden skal udarbejde kundekendskabsprocedurer og risikovurdere sine enkelte kunder. Øgede dokumentationskrav baseret på supranationale, nationale og sektorspecifikke risikovurderinger. Risikovurderingen må ikke (som i dag) være baseret på antagelser, men skal være baseret på dokumenterede forhold. Tilsynsmyndighederne får hjemmel til at straffe virksomheder, der ikke har udarbejdet en tilstrækkelig og veldokumenteret risikovurdering af deres forretning. KYC på nye kunder Den overordnede risikovurdering skal udgøre grundlaget for, hvordan kundekendskabsprocedurerne skal udarbejdes og risikovurderingen af de enkelte kunder. Paradigmeskifte fra legitimationsprocedurer til kundekendskabsprocedurer. Hvis forholdene kræver skærpede kundekendskabsprocedurer, kan man ikke overlade det til tredjemand at indhente kundeoplysninger. Kredsen af tredjemænd, der kan indhentes oplysninger fra, udvides fra finansielle institutioner til alle virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, samt visse virksomheder i tredjelande, der er omfattet af lignende krav. Der indføres krav om, at fysiske personer skal oplyses om persondatareglerne. Ændringer ift. reelle ejere af juridiske personer samt ejer- og kontrolstruktur. Løbende KYC Det indskærpes, at der skal gennemføres KYC-procedurer ved relevante ændringer i kundens forhold. Der indføres et ufravigeligt krav om, at der skal gennemføres nye KYC-procedurer med passende intervaller (gælder også lavrisikokunder). Opmærksomhedspligten bliver en del af undersøgelsespligten. Undersøgelsespligten suppleres af et krav om overvågningspligt. Etårskravet ift. strafferammen på den bagvedliggende lovovertrædelse fjernes ift. underretningspligten til SØIK. Finansielle virksomheder vil opleve yderligere byrder ved krav om afvikling af kundeforhold.
14 Emne Analyse Vurdering Politisk eksponerede personer Definitionen udvides i forhold til den gældende hvidvasklov til også at omfatte medlemmer af politiske partiers styrende organer og medlemmer af styrende organer i internationale organisationer. Endvidere vil det ikke længere være afgørende, om den politisk eksponerede person (PEP) er bosiddende i Danmark eller i udlandet. Erhvervsministeren har fået til opgave at føre og offentliggøre en liste, der opremser de danske PEPs. I pengeinstitutter, realkreditinstitutter fondsmæglerselskaber, udbydere af betalingstjenester og e-penge, IFSer, FAIFer, danske UCITS og AIFer m.fl. skal kundeforholdet med PEPen også godkendes af den hvidvaskansvarlige person. Kundeforholdet skal ikke længere ved etablering godkendes af den øverste daglige ledelse. Organisatoriske krav Den hvidvaskansvarlige i finansielle virksomheder skal have fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden inden for hvidvaskområdet. Den hvidvaskansvarliges beslutningskompetence skal bl.a. omfatte godkendelse af (i) politikker, forretningsgange, kontroller mv., (ii) forretningsforbindelser med øget risiko, fx PEP er, og (iii) etablering af korrespondentforbindelser. Det skal sikres, at den hvidvaskansvarlige har et tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risici for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke risikoeksponeringen. Ifølge Finanstilsynet er der tale om en driftsopgave, der flyttes fra den daglige ledelse til den hvidvaskansvarlige, hvilket har sået tvivl om, hvor den hvidvaskansvarlige kan være organisatorisk forankret. Som udgangspunkt er den hvidvaskansvarlige first line, men i mindre, finansielle virksomheder kan vedkommende placeres i second line (compliance), hvis det sikres, at der er en anden person, der er kontrolinstans for den hvidvaskansvarlige. Whistleblower-ordning Ikke-finansielle virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Kravet gælder udelukkende for virksomheder, der beskæftiger mere end fem ansatte. Virksomheder må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger på baggrund af, at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af hvidvaskloven til en tilsynsmyndighed, en whistleblower-ordning i virksomheden eller til SØIK.
15 Emne Analyse Vurdering Compliance-dokumentation Virksomheder skal udarbejde en generel vurdering af risikoen for, at virksomheden bliver misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Kravet fremgår i dag af den gældende vejledning, men vil fremadrettet fremgå af hvidvaskloven. Der er foretaget en omfattende ændring i beskrivelsen af risikovurderingen. Arbejdet med at udarbejde en risikovurdering er således blevet udvidet væsentligt som følge af de nye krav. Hvis virksomheden ikke udarbejder en tilstrækkelig risikovurdering, hvor den har forholdt sig til alle risici og dele af sin forretning, kan den straffes. Screening af ansatte Der skal udarbejdes politikker og forretningsgange for screening af virksomhedens medarbejdere. Virksomheder skal fastsætte procedurer, der sikrer, at de bliver klar over, om den potentielle eller nuværende medarbejder er blevet dømt for handlinger, der udgør en risiko for misbrug af medarbejderens stilling. Valutavekslingsvirksomhed Der indføres krav om tilladelse fra Finanstilsynet for virksomheder, der udbyder valutaveksling i Danmark. Disse virksomheder skal opfylde krav om: - Hjemsted i Danmark - Ledelsens og ejernes egnethed - Procedurer og kontrolforanstaltninger - Virksomheden må ikke tidligere være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af tilladelsen. Virksomheder, der i dag er registreret i Erhvervsstyrelsen, kan vente med at ansøge om tilladelse hos Finanstilsynet indtil den 31. december. Grænseoverskridende virksomhed Virksomheder, der også driver virksomhed i et andet EU- eller EØS-land, skal sikre, at den etablerede virksomhed overholder de nationale bestemmelser. Virksomheder, der er i koncernforhold, skal udveksle oplysninger med øvrige virksomheder i koncernen, hvis det mistænkes, at midler stammer fra udbytte fra en kriminel handling, eller hvis det mistænkes, at midlerne er forbundet med finansiering af terrorisme. Pengeoverførsel Den eksisterende undtagelse for pengeoverførsler til organisationer med et almennyttigt formål, videreføres ikke.
16 Emne Analyse Vurdering Datahåndtering Virksomheder får mulighed for at videregive oplysninger til tilsynsmyndigheder til retshåndhævelsesformål. Retshåndhævelsesformål omfatter forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser og desuden beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed. Der kan videregives oplysninger til filialer og majoritetsejede datterselskaber beliggende i tredjelande, forudsat at disse filialer og majoritetsejede datterselskaber fuldt ud overholder koncernens politikker og procedurer. Undervisning Som et nyt krav skal virksomhederne sikre, at relevante ansatte og ledelsen også har modtaget tilstrækkelig undervisning i kravene om beskyttelse af personoplysninger. Undervisningen skal udformes, så medarbejderne kan overholde de regler om beskyttelse, som virksomheden er underlagt. Kontantforbud og falske penge Det videreføres, at erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, ikke må modtage kontantbetaling på 50.000 kr. eller derover. Endvidere videreføres det, at virksomheder, der ved deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, har pligt til at tage alle sedler og mønter, som de ved eller har grund til at tro er falske, ud af omløb.
17 Hvis du vil vide mere Bech-Bruun er en markedsorienteret og specialiseret advokatvirksomhed. Vi servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser. Med mere end 500 talentfulde medarbejdere og nogle af branchens mest anerkendte og erfarne eksperter skræddersyr vi løsninger på tværs af fagområder. Vores mål er at styrke vores klienters forretning, så de opnår de bedste resultater. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. David Moalem Partner T +45 72 27 33 24 E dmm@bechbruun.com Lars Lindencrone Petersen Partner T +45 72 27 35 35 E llp@bechbruun.com Nikolai Villumsen Advokatfuldmægtig T +45 72 27 35 49 E nvi@bechbruun.com Kristoffer Probst Larsen Advokatfuldmægtig T +45 72 27 35 64 E kpl@bechbruun.com