180 SUPERVISION Videosupervision i ny indpakning Carsten Albers En fortælling om 10 års arbejde. Denne artikel handler om en gruppes supervisionsarbejde gennem 10 år. De valgte, inspireret af videosupervisionskurserne på Kalymnos, en uges supervision om året på destinationer i Middelhavslande. Supervision i almen praksis er på ny kommet i fokus. Dels på grund af behovet for supervision af fase 3 amanuenser og dels på grund af strukturændringer i faget med øget behov for»shared care«og deraf følgende behov for tværfaglige, ligeværdige behandlingsmiljøer (1, 2). Mange kolleger kender supervision som 3-timers seancer sent eftermiddag efter en fuld dags arbejde, hvor det ofte kan være svært at bevare energi og fokus. Vi valgte for 10 år siden en ny vej, nemlig én uges intensiv supervision om året, hvor vi tager væk fra praksis for at kunne frigøre os fra dagligdagens bånd og se vores liv og arbejde i fugleperspektiv. En anderledes og intensiv supervisionsform, som ikke tidligere er beskrevet. Her er historien. BIOGRAFI: Praktiserende læge siden 1988. Master of Humanities in Health (MHH). FORFATTERS ADRESSE: Rahbeks Allé 2A, 3. tv., 1801 Frederiksberg C. E-mail: calbers@dadlnet.dk Sivbåde på urhavet Udspringet var efteruddannelseskurserne i videosupervision på Kalymnos (3). En større del af almenlægerne i Danmark og nu også Sverige har deltaget i disse kurser, der som ingen andre har sat fokus på kommunikation og konsultationsproces fra 1992 og frem. Nogle gik hele vejen og tog supervisoruddannelsen via 3 ugekurser, således også de 7 læger, der opstartede dette projekt. Udgangspunktet var således en oplæring i 4 supervisionsmetoder: Mesterlære, det reflekterende team, Vinduesmetoden, hvor man søger at kombinere individuel procesana-
SUPERVISION 181 Fig. 1. Besætningen 2007. Fra venstre mod højre: Kirsten Lomholt, Jens Eggert, Carsten Albers, Erik Christoffersen, Trine Boiesen, Jens Andersen. lyse og kollegial gruppesupervision, og katalysatormetoden, hvor supervisand eller supervisor stopper båndet og stiller katalyserende spørgsmål. Motivationen var behovet for fortsat supervision af egne og tilknyttede uddannelseslægers konsultationer under mottoet: Hvem skal supervisere en supervisor, og hvordan vedligeholder en supervisor sine færdigheder? Vi valgte at videreføre konceptet fra ugekurserne med at tage væk fra hverdagen i praksis én uge om året og udvalgte destinationer i Middelhavslande med rum og ro til refleksion. Hver skulle medbringe video af egen konsultation og alle skulle supervisere. Vi startede op med backup fra supervisorerne på Kalymnos-kurserne den første uge, men har siden kun haft ekstern supervision én gang i forbindelse med udskiftning af gruppemedlemmer. Magssejlads i passatvind Hvilke erfaringer er gjort, og hvilke ændringer har det medført? Først og fremmest har det været berigende at få muligheden for at se sit liv både i praksis og privat gennem andres briller. Det har givet mulighed for at påpege styrker og svagheder. Følelsen har været som at sidde i et orkester, hvor man spiller hver sit instrument. Alle instrumenter har deres soloer, som kan kaste glans over det enkelte musikstykke, men det er summen af de forskellige instrumenter, som skaber vær-
182 SUPERVISION ket, ligesom det er mangfoldigheden af deltagernes forskellige personligheder og bidrag, som giver bredde og åbner muligheder i supervisionen. Her er de andres refleksioner over dine egne svære læge-patient-situationer. Se hvor vidt et lægeliv spænder. Tag hvad du kan bruge. Træningen har givet stor erfaring og sikkerhed i supervisionsmetoder, der som et andet praksisværktøj er blevet rygmarvsreflekser. I sidste ende med mulighed for at opleve følelsen af at være sin egen indre supervisor. Arbejdet med de forskellige metoder har udkrystalliseret sig i at vælge Vinduesmetoden som den, der belyser de fleste aspekter af konsultationen, og som giver et sikkert fundament med sin faste struktur. Igen og igen har den bevist, hvor vigtigt det er at have en autentisk optagelse fra virkeligheden at forholde sig til, at få fingre i materien. I den form, den er udviklet af Larsen m.fl. (3), har den yderligere den fordel, at den belyser konsultationens følelsesmæssige aspekter. Træningen i at skulle sætte navn på de oplevede følelser, efter at have set kollegaens video og igen ved afslutningen af supervisionen, har givet sikkerhed i at kunne udføre dette hjemme i hverdagens konsultationer og således tage bestik af overføringer og modoverføringer. De følelser, som ofte forpester konsultationer, producerer»besværlige patienter«og giver grundsten til udbrændthed og dårlige lægeliv. Fig. 2. Klar til supervision. Supervisor dirigerer besætningen og gør klar til videofremvisning med nyeste digitale teknik via pc og projektor.
SUPERVISION 183 Fig. 3. Vinduesmetoden som åbner for nye horisonter i læge-patient-forholdet. Kursusopbygningen har fra starten været baseret på 5 dage med 2 daglige sessioner a 3 timer. Indledningen har været en runde med»siden sidst«i privatog praksislivet. Dette har haft høj prioritet som fundament for supervisionerne. Dels som en nødvendighed, da vi kun er mødtes en weekend om vinteren ud over den årlige kursusuge. Dels fordi erfaringerne har vist, at vores adfærd i konsultationen er dybt indvævet i det øvrige liv, som derfor bliver en naturlig bestanddel af supervisionen. Herefter er fulgt 3 timers supervision af hver medbragt videokonsultation. Indlagt mellem disse har været 1 2 seancer a 3 timer med diskussion af udvalgte emner efter oplæg af gruppedeltagere. Således balint-supervision med fishbowl demonstration, narrative metoder i almen medicin, forebyggelsesydelser, filosofiske refleksioner ud fra udvalgte artikler som f. eks.»almen praksis på åbent hav«af Bojlén & Gannik (4). Sluttelig har der været en evalueringsseance, hvor proces og praktiske forhold er evalueret. Brådsøer, storme og mand over bord Med en almen praksis på åbent hav er det ikke uventet, at der kan komme kuling, høj sø og det, der er værre. En stor lærdom og vedvarende øvelse i
184 SUPERVISION supervisionerne er at kunne rumme andre kolleger og samtidig sætte grænser. To gange på 10 år er der skiftet gruppemedlemmer. Én gang da gruppen ikke kunne rumme et medlem, og én gang da et medlem følte sig isoleret fra gruppen. Herudover har enkelte supervisioner ikke formået at bringe problemstillinger i fokus som supervisanden fandt centrale. I disse tilfælde har efterfølgende analyser ofte afsløret fejl i den formelle supervisionsstruktur, hvilket igen har bragt fokus på strukturen som et anker i en sikker supervision og altså således også det at vælge en entydig metode. Det kræver megen øvelse at kunne jonglere mellem flere metoder og må normalt fravælges for den utrænede praksislæge (læs: optimistjollesejleren). Flyvefisk og guldmakreller Læseren har nok bemærket de maritime overskrifter der inddeler teksten. Dette er et forsøg på at sætte fokus på sproget og specielt metaforerne. Vores dagligdag i praksis er præget af at kunne forstå patienternes budskaber og skabe en god relation, så de føler sig forstået. Vores udgangspunkter og forståelsesrammer vil altid være forskellige, og i bestræbelserne på at overvinde dette spiller sproget en stor rolle. Dette har gang på gang skinnet tydeligt igennem i supervisionerne. At have et rigt sprog, hvor man er i stand til at matche patientens sprog, og et sprog, der kan rumme usikkerheder, tvivl og følsomhed, som netop metaforer kan. Samtidig at have øje for de produktive metaforer, som åbner muligheder, og ikke kun sætter grænser. Derfor ikke skidtfisk og døde sild, men flyvefisk og guldmakreller. Landgang og sejlads mod nye vidder Også søulke ældes, og efterhånden har skibets besætning en gennemsnitsalder, som har passeret den vanlige pensionsalder for praktici i dronningeriget. Nogle går nu i land efter mange års tro tjeneste, men skibet sejler videre med delvis ny besætning. Nye vinde blæser over praksishavet, så det går jo ikke blot at sejle med vindror efter de gamle erfaringer. Supervisionssekstanten må frem, der må tages bestik og sættes ny kurs, så sejladsen bliver den bedst mulige. Den beskrevne supervisionsmetode har været stærkt vanedannende og kan anbefales til andre sejlere på praksishavet. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Nielsen HG. Supervision for praktiserende læger i Danmark. Månedskr Prakt Lægegern 2007;85:1215 24. 2. Larsen J-H. Om at være supervisor nogle råd til min kollega. Månedskr Prakt Lægegern 2008;86:1363 72.. 3. Larsen J-H, Nystrup J, Risør O. Konsultationsprocessen og video-supervision. København: Lægeforeningens Uddannelsessekretariat, 2004. 4. Bojlén S, Gannik D. Almen praksis på åbent hav. Ugeskr Læger 2002;164:37.