Januar 2006 UNDERSØGELSE Førtidspensionister i løntilskudsjob
Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund og formål 4 3. Om førtidspension og skånejob 6 4. Dataindsamling og metode 9 Spørgeskemaundersøgelsen... 9 Interviewundersøgelsen... 11 5. Spørgeskemaundersøgelsen 12 Profil af førtidspensionister i skånejob... 12 Om personerne i skånejob... 12 Om førtidspension... 15 Før førtidspension... 18 Veje til skånejob... 19 Om skånejobbene... 22 Trivsel i skånejob... 31 Tidligere skånejob... 34 Fremtidsudsigter... 34 Opsamling på spørgeskemaundersøgelsen... 35 6. Interviewundersøgelsen 43 Profil af de interviewede... 43 Karakteren af skånejobbene... 43 Veje til skånejob... 52 Afklaring til skånejob... 54 Jobsøgning... 55 Gode råd fra førtidspensionister i skånejob... 57 7. Sammenfatning 59 Karakteren af de nuværende skånejob... 59 Afklaring... 61 Veje til skånejobbet... 64 8. Perspektivering 66 Ansatte i skånejob en arbejdskraftreserve?... 66 Afklaring er skånejob en mulighed?... 67 Veje til skånejob kan de gøres bredere og mere farbare?... 68-2 -
1. FORORD Den politiske målsætning fra Flere i arbejde og beskæftigelsesstrategien for Handicap & job er, at så mange som muligt skal i arbejde, også fra gruppen af førtidspensionister. Rådgivningsfirmaet søgte i foråret 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje vedrørende Førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet om midler til en undersøgelse blandt førtidspensionister i løntilskudsjob. Undersøgelsens formål er at bidrage med viden og indsigt, så der kan handles mere kvalificeret i retning af at skabe muligheder for, at flere førtidspensionister kan komme i job. Undersøgelsen består af to dele: 1. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt førtidspensionister i løntilskudsjob 2. En supplerende interviewundersøgelse med tilfældigt udvalgte førtidspensionister i løntilskudsjob. DISCUS har været ansvarlig for gennemførelsen af de to undersøgelsesdele samt udarbejdelsen af nærværende rapport. Undersøgelsens resultater er bemærkelsesværdige på en række punkter: Der er flow i skånejobbene. Antallet af skånejob har de seneste fem år ligget ret konstant omkring 6.000, men en syvendedel af alle skånejob er etableret inden for det seneste år. Og en tredjedel har haft flere skånejob. Der er vækst i skånejob på private og mindre virksomheder. Jo nyere skånejobbet er, jo oftere etableres det på arbejdspladser med under 50 medarbejdere, og på private frem for på offentlige arbejdspladser. Der er en stor egenaktivitet. Tre ud af ti har selv kontaktet arbejdspladsen. Kommunen har fundet knap halvdelen af skånejobbene. De øvrige fik hjælp af venner og familie, tidligere arbejdsplads o.a. Egenaktiviteten er stigende. Ved de nyest etablerede skånejob har flere selv fundet jobbet. Trivslen er høj. De ansatte i skånejob har en meget høj trivsel. Næsten alle er tilfredse med deres arbejde og har det godt med deres kolleger og leder. Trivslen er en vigtig del af motivationen; størst betydning har det at få indhold i hverdagen, at opnå sociale relationer til kolleger og at tjene sin egen løn. De fleste får en mindre økonomisk gevinst ud af at have et skånejob. En tiendedel får ikke noget ud af det. En tyvendedel taber direkte penge på at have jobbet. Der er stor forskel på, hvilken timeløn den enkelte får. Vi vil gerne takke de mange mennesker, som har afsat tid til at udfylde vores spørgeskemaer, - og de, som har medvirket i interviews. - 3 -
2. BAGGRUND OG FORMÅL Denne rapport sætter fokus på førtidspensionister i job med offentligt løntilskud, de såkaldte skånejob. Der er foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt en fjerdedel af de førtidspensionister, der er ansat i skånejob. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en række kvalitative interviews. Undersøgelsen er gennemført af i efteråret 2005. Arbejdsmarkedsstyrelsen og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) er undervejs blevet inddraget i drøftelse af dataindsamling, analyse og afrapportering. Baggrund Ikke alle førtidspensionister kan arbejde, og ikke alle ønsker det. Men da arbejdspladserne i dag er nogle af de vigtigste sociale fællesskaber i vores kultur, kan det også for førtidspensionister have stor betydning for livsværdien at have mulighed for at være i job, at have kontakt til arbejdsmarkedet og indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab. Den politiske målsætning fra Flere i arbejde og beskæftigelsesstrategien for Handicap & job er, at så mange som muligt skal i arbejde, også fra gruppen af førtidspensionister. De ca. 2 % af førtidspensionisterne i skånejob udgør set i dette perspektiv en meget lille del af den samlede gruppe af førtidspensionister. Formål Der eksisterer ikke megen samlet viden om skånejob - hverken om hvilke job førtidspensionisterne bestrider, om jobbenes karakter eller om hvordan jobbene er blevet etableret. Formålet med undersøgelsen er at give såvel centrale aktører, kommuner, organisationer samt andre aktører en større viden og indsigt, således at der kan handles mere kvalificeret med henblik på at skabe muligheder for, at flere førtidspensionister kan komme i job. I spørgeskemaundersøgelsen er indsamlet viden direkte fra førtidspensionisterne selv om en række forhold som fx: Hvordan er de uddannelses- og arbejdsmæssige forudsætninger for skånejobbet? Hvordan er det nuværende job (arbejdstid, aflønning m.m.)? Hvordan er jobbet kommet i stand? Hvad var kommunens indsats? Er der bevægelse i gruppen af førtidspensionister i skånejob? Hvilken betydning har jobbet for livskvaliteten? Førtidspensionistens egen vurdering af trivslen på jobbet? Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret af en kvalitativ interviewundersøgelse. Formålet med interviewundersøgelsen har primært været at afdække vejen til jobbet: - 4 -
Hvilke barrierer har der været? Hvordan har processen været? Hvordan er jobbet etableret? Et resultat af undersøgelsen er udpegning af en række veje til job for førtidspensionister. Veje, der efterfølgende kan udbredes, forbedres og derved medvirke til at øge antallet af skånejob - eventuelt gennem modelprojekter. - 5 -
3. OM FØRTIDSPENSION OG SKÅNEJOB Fakta om skånejob I Danmark er knap 260.000 mennesker på førtidspension. 6.000 af disse, svarende til godt 2 %, har job med offentligt løntilskud, i daglig tale kaldet skånejob. Skånejobordningen har eksisteret siden 1998, job til førtidspensionister etableret før denne dato blev betegnet som 1/3-stilling. I denne rapport anvendes betegnelsen skånejob uanset, hvornår jobbet er oprettet. Antallet af skånejob på landsplan har været svagt stigende i de seneste 5 år, mens antallet af førtidspensionister i alt i perioden har været svagt faldende. Andelen af førtidspensionister i skånejob er således steget fra 1,8 % i 2000 til 2,3 % i 2004. Andelen af førtidspensionister i skånejob varierer en del fra kommune til kommune. I nogle få kommuner er over 5 % af førtidspensionisterne i skånejob, mens det i andre kommuner er under 1 %. Førtidspensionister i alt 260.000 Førtidspensionister i skånejob 10.000 258.000 Førtidspensionister i alt 8.000 256.000 254.000 Førtidspensionister i skånejob 6.000 4.000 252.000 2.000 250.000 2000 2001 2002 2003 2004 0 Kilde: Danmarks Statistik En opgørelse viser, at udover de 6.000 personer i skånejob, havde yderligere godt 26.000 førtidspensionister en lønindkomst i 2002. For ca. 40 pct. af samtlige 32.000 førtidspensionister i job svarede lønindkomsten dog til mindre end 1000 kr. pr. måned og i gennemsnit godt 32.000 på årsbasis. 1 Desuden må det formodes, at der i et vist omfang også er førtidspensionister, der udfører frivilligt ulønnet arbejde. Denne rapport omhandler dog udelukkende førtidspensionister ansat i skånejob. 1 Bureau 2000, på baggrund af data fra Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) i årene 2001-3. - 6 -
Regler om førtidspension Der eksisterer to forskellige regelsæt om førtidspension, afhængigt af om førtidspensionen er blevet tilkendt før eller efter 1. januar 2003. Bevilges der førtidspension i dag, er reglerne efter 1.januar 2003 gældende. Regler før 1. januar 2003 Regler efter 1. januar 2003 4 ydelsestyper (højeste-, mellemste-, forhøjet almindelig- og almindelig førtidspension) Mulighed for at søge: helbredstillæg boligydelse bistands- eller plejetillæg Grundbeløb og pensionstillæg påvirkes af indtægter fra skånejob. Helbredstillæg og boligydelse påvirkes også ved arbejdsindtægt. Men bistands- og plejetillæg berøres ikke ved arbejdsindtægt 1 ydelsestype Ikke mulighed for at søge tillæg, da disse indgår i den samlede pension Pensionsbeløbet er skattepligtigt og påvirkes af indtægter fra skånejob Fællesnævneren for nye og gamle regler er, at størrelsen af ydelsestypen er afhængig af indkomsten fra skånejobbet. Der kan ikke gives en generel beskrivelse af, nøjagtigt hvor grænsen går for, hvornår der fratrækkes i pensionen. Det afhænger af individuelle forhold som lønnens størrelse, en evt. samlevers indkomst o.a. Lønfastsættelse og det offentlige løntilskud Arbejdsgiver og arbejdstager skal jf. lovgivningen, i samarbejde med den relevante faglige organisation, aftale lønnen i det enkelte skånejob. Lønnen afhænger af en lønforhandling. Derfor er der stor forskel på, hvilken timeløn den enkelte førtidspensionist i skånejob får. 2 Når skånejobbet er etableret, udbetaler kommunen et løntilskud til arbejdsgiveren. For en arbejdstager ansat før 1.juli 1998 i en 1/3-stilling, udgør løntilskuddet godt 36 kr. i timen, mens det for en arbejdstager efter denne dato altid udgør godt 20 kr. pr. arbejdstime. Kommunernes rolle Som udgangspunkt skal førtidspensionister, der ønsker ansættelse i et skånejob, selv kontakte deres bopælskommune. Kommunerne er ikke forpligtet til at anvise skånejob til førtidspensionister, men skal være opmærksomme på beskæftigelsesmuligheder. I forbindelse med etablering af et skånejob skal kommunen sikre sig, at betingelserne for at give støtte er opfyldt. 2 Job med løntilskud til førtidspensionister, 2. udgave. 2004. Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede. - 7 -
Betingelserne for at få et skånejob er: at personen er under 65 år at personen modtager førtidspension at personen ikke kan fastholde eller arbejde på nedsat tid i et ordinært arbejde Kommunen har pligt til opfølgning senest 6 måneder efter, at løntilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal kommunen følge op på sagen senest 12 måneder efter, at den sidst har været vurderet. 3 Kommunen får 50 % statslig refusion, når en førtidspensionist kommer i skånejob. Heri indgår udgifter til diverse hjælpemidler, som førtidspensionisten har brug for, for at kunne udfylde jobbet. Hjælpemidlerne kan fx være særlige arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning eller en mentor. 4 3 Job med løntilskud til førtidspensionister, 2. udgave. 2004. Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede. 4 Beskæftigelsesindsatsen 2005 1. udgave, 1. oplag. Udgiver: Kommunernes Landsforening. - 8 -
4. DATAINDSAMLING OG METODE Undersøgelsen omfatter en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelsesdel. Den kvantitative dataindsamling består af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1/4 af de ca. 6.000 førtidspensionister i skånejob. Den kvalitative undersøgelsesdel består af interview med 22 førtidspensionister i skånejob. Spørgeskemaundersøgelsen blandt førtidspensionister i skånejob skal betragtes som hovedundersøgelsen. Derved betragtes interviewundersøgelsen som et supplement til spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet er delvist udarbejdet ud fra de spørgeskemaer, som DISCUS i 2003 har anvendt til undersøgelser i København og Roskilde blandt ansatte i fleksjob, samt den landsdækkende undersøgelse i 2004 blandt alle personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller på kontanthjælp. Derved kan resultaterne fra den nye og de tidligere undersøgelser sammenlignes i et vist omfang. Med hensyn til skanning af besvarelser og udarbejdelse af tabeller og kryds har DISCUS samarbejdet med UNI-C Statistik og Analyse. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet. DISCUS har fået hjælp fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til indhentning af navne og adresser på førtidspensionister i skånejob. De er indhentet delvist via Kommunedata og delvist via kommunerne selv. Kriterierne for udvælgelse af kommuner, der skulle bidrage med navne og adresser til undersøgelsen, har været størst mulig repræsentativitet og geografisk spredning og uden nødvendigvis at skulle henvende sig til alle landets kommuner. 22 kommuner blev udvalgt til at bidrage med navne og adresser. Arbejdsmarkedsstyrelsen fik tilsendt i alt 1.630 navne og adresser fra kommunerne. Disse blev videresendt til UNI-C. 50 af de 1.630 navne og adresser blev udtrukket til brug for de kvalitative interviews. Der blev udsendt 1.580 spørgeskemaer. Der er foretaget 1 rykkerunde for at sikre en så høj svarprocent som mulig. Svarprocenten er meget tilfredsstillende og på 64 %. Tabel 1. Udsendte spørgeskemaer 1580 Forkerte adresser / uden for målgruppe 48 Nægtere / blanke skemaer 24 Udfyldte skemaer 956 Svarprocent (956+24)/(1.580-48) 64 % - 9 -
Statistisk bearbejdning Procentfordelinger Procentfordelinger beregnes i forhold til dem, der har svaret på de enkelte spørgsmål. Det vil sige, at de personer, der ikke har svaret på de enkelte spørgsmål, ikke indgår i beregningerne. I de tilfælde, hvor der er forholdsvis mange, der ikke har svaret på et bestemt spørgsmål, bliver det nævnt i teksten. I en del af spørgsmålene er der tale om flere svarmuligheder, hvilket betyder, at der ikke kan summeres til 100 %. I stedet angives svargennemsnittet, som kan være interessant, fx når der angives flere måder på, hvordan man har fundet sit skånejob. Datavaliditet Undersøgelsen betragtes som valid, da godt 1/4 af de godt 6.000 førtidspensionister i skånejob er blevet adspurgt, og svarprocenten er på 64 %. Således er sikkerheden for generalisering af resultaterne høj, fordi de adspurgte udgør en stor andel af undersøgelsespopulationen. Der har været meget høj besvarelse på de enkelte spørgsmål og et minimum af fejlbesvarelser. Det viser, at karakteren af spørgsmål og svarmuligheder i spørgeskemaundersøgelserne er meget relevante for målgruppen. Sikring af validiteten ved sammenligning Svarfordelingerne af baggrundsvariablerne køn og alder er blevet sammenlignet med tal fra Danmarks Statistik 1. kvartal 2005 på alle førtidspensionister i skånejob. Køn: Denne undersøgelse viser, at 55 % er mænd og 45 % er kvinder. Det stemmer overens med tal fra Danmarks Statistik 1. kvartal 2005, hvor 56 % er mænd og 44 % er kvinder. Alder: I denne undersøgelse er der ingen nævneværdig forskel i aldersfordelingen i sammenligning med tal fra Danmarks Statistik1. kvartal 2005, for alle førtidspensionister i skånejob. Tabelkryds De anvendte statistiske instrumenter er henholdsvis frekvenstabeller (univariat analyse) og krydstabeller (bivariatanalyse). Der er foretaget frekvenstabeller på alle spørgsmål, som har haft det formål at beskrive førtidspensionisternes svarfordeling af hvert enkelt spørgsmål. Denne tilgang har været grundlæggende for forståelsen af den videre bearbejdning af de indsamlede data. Den videre bearbejdning har været fokuseret på sammenhængen mellem to spørgsmål (krydstabeller). Her anvendes den statistiske chisquare-test. Gennem disse statistiske tests har det været muligt at spotte signifikante sammenhænge mellem besvarelser. Der er blevet anvendt et sikkerhedsinterval på 95 %, hvilket betyder, at der med 95 % sikkerhed kan siges at være en statistisk sammenhæng mellem to spørgsmål. Et konkret eksempel er, at der med - 10 -
95 % sikkerhed kan siges, at jo ældre førtidspensionister er, jo flere har haft et almindeligt arbejde uden løntilskud, inden de blev tilkendt førtidspension. De mest interessante spørgsmål er blevet krydset med alle andre spørgsmål, disse omfatter: hvor længe har vedkommende været i skånejob/varigheden af det aktuelle skånejob Hvad var den vigtigste årsag til tilkendelse af førtidspensionen Hvad er vedkommendes alder Hvordan fandt vedkommende skånejobbet Herudover er der foretaget isolerede enkeltkryds i forhold til typer af arbejdspladser, arbejdstid, uddannelse og timeløn. Interviewundersøgelsen Interviewundersøgelsen er, som nævnt, et supplement til den kvantitative undersøgelsesdel og baseret på 22 interview med førtidspensionister, der netop har været eller er ansat i skånejob. 17 ud af de 21 informanter var på interviewtidspunktet i skånejob, 1 var overgået fra skånejob til fleksjob, 3 havde inden for de seneste 3 mdr. afbrudt deres skånejobs og 1 var på barselsorlov. Udvælgelse Som nævnt er 50 ud af de tilfældigt udvalgte 1.630 navne udtrukket til den kvalitative undersøgelsesdel. Disse personer har modtaget skriftlig information om undersøgelsens formål og indhold og er efterfølgende blevet kontaktet telefonisk med spørgsmålet om de ønskede at deltage. Interviewene blev gennemført i september og oktober 2005. Informanterne blev interviewet enkeltvis og valgte selv, hvor og hvornår interviewet skulle foregå. Interviewene varede mellem 1-1½ time efter en semistruktureret spørgeguide med følgende hovedpunkter: Baggrundsinformation Motivation og afklaring Etablering af skånejobbet Start Selve jobbet varighed og opgaver Opfølgning / fremtid Gode råd til andre førtidspensionister, der ønsker et skånejob - 11 -
5. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Profil af førtidspensionister i skånejob Denne profil er udarbejdet på baggrund af besvarelser fra 956 førtidspensionister i skånejob. Profilen betragtes som sikker, fordi der er udsendt spørgeskemaer til ca. en fjerdedel af alle førtidspensionister i skånejob i Danmark, og fordi svarprocenten er 64 %. Se mere herom i afsnittet om metode og datavaliditet. Om personerne i skånejob Køn og alder Der er en overvægt af mænd blandt førtidspensionister i skånejob. Denne undersøgelse viser, at 55 % er mænd og 45 % er kvinder. Det stemmer overens med tal fra Danmarks Statistik 1. kvartal 2005, hvor 56 % er mænd og 44 % er kvinder. Det forholder sig omvendt, hvis man ser på kønsfordelingen blandt førtidspensionister generelt, hvor 55 % er kvinder og 45 % er mænd, jf. følgende figur. Figur 01 Kønsfordelingen blandt førtidspensionister generelt og førtidspensionister i skånejob 60% 55% 56% 55% 40% 20% 45% 45% 44% FØP hele landet 2004, DST FØP i skånejob okt 2005, DISCUS FØP i skånejob K1 2005, DST 0% Mænd Kvinder Ser man på aldersfordelingen blandt førtidspensionister i skånejob, er næsten seks ud af ti (58 %) i 40 erne og 50 erne. 34 % er i 40 erne 24 % er i 50 erne 6 % er over 60 år. Lidt over en tredjedel er under 40 år. 8 % er under 30 år 28 % er i 30 erne. 5 5 Der er ingen nævneværdige forskelle i kønsfordelingen blandt de forskellige aldersgrupper. - 12 -
Førtidspensionisterne i skånejob er generelt meget yngre sammenlignet med alle førtidspensionister. Syv ud af ti førtidspensionister i skånejob er under 50 år, mens det er tilfældet for næsten to tredjedele (32 %) af førtidspensionisterne generelt. I følgende figur kan man se aldersfordelingen for førtidspensionister i skånejob (hhv. fra Danmarks Statistik og denne undersøgelse) samt for førtidspensionister generelt (Danmarks Statistik): Figur 02 Aldersfordeling blandt førtidspensionister hhv. i skånejob og generelt* 40% 30% 20% 10% 4% 8% 9% 9% 28% 26% 20% 34% 32% 36% 26% 24% 31% 6% 7% FØP hele landet 2004, DST FØP i skånejob okt 2005, DISCUS FØP i skånejob K1 2005, DST 0% Under 30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år *Bemærk, at kategorierne hos DST er 16-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år samt over 60 år. Derudover skal det bemærkes, at 2 % af alle førtidspensionister i Danmark er over 67 år. Uddannelse Næsten seks ud af ti har udelukkende en folkeskolebaggrund: 16 % har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse 17 % har en erhvervsfaglig grunduddannelse 9 % har gymnasial uddannelse 58 % har en folkeskolebaggrund. 6 Førtidspensionisternes uddannelsesniveau er langt lavere end hos beskæftigede generelt, jf. følgende figur. Således har kun 28 % af de beskæftigede blot en folkeskolebaggrund. Til gengæld er der færre førtidspensionister i skånejob (58 %) end førtidspensionister generelt (65 %), der blot har en folkeskolebaggrund. Der er således en forholdsvis overvægt af førtidspensionister med en videregående uddannelser, der får et skånejob. Sammenlignes der med DISCUS tidligere undersøgelse om personer på ledighedsydelse, der afventer fleksjob, er uddannelsesniveauet lidt lavere, idet knap halvdelen af personerne på ledighedsydelse blot har en folkeskoleuddannelse. 6 84 personer har ikke svaret på dette spørgsmål. - 13 -
Figur 03 Uddannelsesniveau blandt førtidspensionister hhv. i skånejob og generelt samt beskæftigede generelt* Folkeskole / Ingen erhvervsudd. Erhvervs/gymn. udd. 26% 26% 26% 47% 58% 65% Bekæftigede generelt 2004, DST FØP i skånejob okt 2005, DISCUS Videregående udd. 9% 16% 27% FØP hele landet 2003/2002, Statistiske efterretninger* 0% 20% 40% 60% 80% *Statistiske efterretninger, Sociale forhold sundhed og retsvæsen, 2004:21. Sammenhængende socialstatistik. Overførslerne er opgjort for 2003 mens uddannelsesoplysningerne er fra 2002 Førtidspensionister i skånejob, der er under 30 år, adskiller sig markant fra de øvrige aldersgrupper, idet 89 % blot har en folkeskolebaggrund, jf. følgende figur. Som det fremgår af næste afsnit hænger det nøje sammen med, at hjerneskadede, udviklingshæmmede og personer med sociale problemer er yngre, samtidig med at de ofte blot har en folkeskolebaggrund. Figur 04 Uddannelsesniveau i forhold til alder 100% 89% 80% 60% 40% 20% 0% 68% 57% 55% 58% 37% 36% 23% 26% 27% 21% 24% 26% 17% 16% 6% 5% 9% Under 30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år Alle Folkeskole Erhvervs/gymn. udd. Videregående udd. 212 svarende til 23 % af førtidspensionisterne er medlem af en fagforening. Hovedparten er medlem af HK, 3F og FOA: 32 % er medlem af HK 16 % af 3F 15 % af FOA 5 % af metal (11 personer) 3 % af BUPL (6 personer) 24 % har svaret Andet, mens 5 % (10 personer) fordeler sig på DJØF, DL, IDA, DSF, TIB. - 14 -
Om førtidspension Årsagen til tilkendelse af førtidspension Førtidspensionisterne i skånejob er blevet spurgt om, hvad den vigtigste årsag var til, at de fik tilkendt førtidspension. Som det fremgår af figuren nedenfor, har 31 % angivet mobilitetsproblemer, 21 % psykiske lidelser, 20 % er udviklingshæmmede eller hjerneskadede, 18 % har angivet kroniske eller fremadskridende sygdomme, 6 % sociale problemer og 4 % problemer med sanser og kommunikation. 7 Figur 05 Årsag til førtidspension hos førtidspensionister i skånejob Mobilitetsproblemer 31% Psykiske lidelser Udviklingshæmmet eller hjerneskadet Kroniske eller fremadskridende sygdomme 18% 21% 20% Sociale problemer Problemer med sanser og kommunikation 4% 6% 0% 10% 20% 30% 40% SFI har i 2004 gennemført en undersøgelse, der viser, at ca. 700.000 voksne danskere har en funktionsnedsættelse. Fordelingen hos dem er ikke den samme som hos førtidspensionister i skånejob, jf. nedenstående figur. Psykiske lidelser og udviklingshæmmede/hjerneskadede udgør en væsentlig mindre del af de voksne danskere med funktionsnedsættelse end af førtidspensionister i skånejob. Til gengæld er andelen større hos voksne danskere med funktionsnedsættelse, når det gælder mobilitetsproblemer samt kroniske eller fremadskridende sygdomme. 7 94 har ikke svaret på spørgsmålet eller har fejludfyldt. - 15 -
Figur 06 - Funktionsnedsættelse hos voksne danskere generelt og FØP i skånejob* Mobilitetsproblemer 33% 45% Psykiske lidelser Udviklingshæmmet eller hjerneskadet Kroniske eller fremadskridende sygdomme 7% 2% 22% 21% 20% 42% Førtidspensionister i job, DISCUS 2005 Voksne danskere med funktionsnedsættelse, SFI 2004 Problemer med sanser og kommunikation 4% 4% 0% 20% 40% 60% * Sociale problemer er ikke medregnet, fordi denne kategori ikke optræder som funktionsnedsættelse i SFI s undersøgelse. Kønsfordelingen blandt førtidspensionisterne i skånejob er forskellig alt efter, hvilken årsag til førtidspension der er tale om. Flere kvinder (58 %) end mænd (42 %) har problemer med sanser og kommunikation, og lidt flere kvinder (51 %) end mænd (49 %) har kroniske eller fremadskridende sygdomme. Til gengæld er flere mænd (63 %) end kvinder (37 %) udviklingshæmmede eller hjerneskadede, flere mænd (66 %) har sociale problemer, og flere mænd (56 %) har psykiske lidelser. Problemer med sanser og kommunikation, at være udviklingshæmmet eller hjerneskadet og at have sociale problemer er mere udbredt blandt personer under 40 år, mens kroniske eller fremadskredne sygdomme og mobilitetsproblemer er mere udbredt hos personer over 40 år. 45 % af personerne under 30 år er således udviklingshæmmet eller hjerneskadet. Aldersfordelingen blandt førtidspensionister med psykiske problemer er omtrent den samme som hos alle personer i undersøgelsen. Der er store forskelle på uddannelsesniveauet, alt efter hvilken årsag til førtidspension den enkelte har, jf. følgende figur. Langt de fleste har blot en folkeskoleuddannelse, når der er tale om sociale problemer (89 %) og udviklingshæmmede eller hjerneskadede (80 %). Uddannelsesniveauet blandt førtidspensionister med mobilitetsproblemer samt problemer med sanser og kommunikation svarer nogenlunde til gennemsnittet hos førtidspensionister i skånejob. Førtidspensionister med psykiske lidelser adskiller sig markant ved, at hele 31 % har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. - 16 -
Figur 07 Sammenhæng mellem uddannelse og årsag Mobilitetsproblemer 13% 33% 54% Psykiske lidelser 37% 32% 31% Udviklingshæmmet eller hjerneskadet Kroniske eller fremadskridende sygdomme Sociale problemer Problemer med sanser og kommunikation 13% 7% 9% 2% 31% 24% 27% 20% 45% 53% 80% 89% Folkeskole Erhvervs /gym n. udd. Videregående udd. Total 17% 27% 56% 0% 25% 50% 75% 100% * Bemærk, at der kun er tale om 30 personer, der har problemer med sanser og kommunikation og 44 med sociale problemer Halvdelen (51 %) af de udviklingshæmmede eller hjerneskadede er under 40 år og har blot en folkeskolebaggrund. Det samme er tilfældet med dem, der har angivet sociale problemer (52 %) som årsag til førtidspension. Førtidspensionens varighed Hovedparten af førtidspensionisterne i skånejob har haft førtidspension længe: 28 % i mere end 15 år 24 % fra 10 til 15 år 26 % fra 5 til 10 år 10 % fra 3 til 5 år 10 % fra 1 til 3 år 2 % under 1 år. Information om mulighederne for at komme i skånejob 30 % afkrydser, at de ved tilkendelsen til førtidspension blev informeret om mulighederne om at komme i skånejob. 54 % afkrydser, at de ikke blev informeret. 16 % ved det ikke. - 17 -
Før førtidspension Ordinært arbejde 60 % i skånejob har haft almindeligt arbejde uden offentligt løntilskud, før de fik tilkendt førtidspension. Figur 08 Har haft et almindeligt arbejde uden offentligt løntilskud før førtidspensionen Nej; 40% Ja; 60% De førtidspensionister, som før tilkendelsen af førtidspension ikke har haft et almindeligt arbejde, er meget yngre. Således er over halvdelen (57 %) under 40 år mod 22 % af dem, som har haft et almindeligt arbejde. De har heller ingen uddannelse. Således har 80 % blot en folkeskolebaggrund. Samtidig er det oftest de udviklingshæmmede, hjerneskadede, og førtidspensionister med sociale problemer, der ikke har haft et almindeligt arbejde, jf. følgende figur. Figur 09 - Har haft et almindeligt arbejde uden offentligt løntilskud før førtidspensionen Mobilitetsproblemer Psykiske lidelser Udviklingshæmmet eller hjerneskadet 26% 23% 31% 74% 77% 69% Har ikke haft almindeligt arbejde uden offl. løntilskud inden tilkendelse af FØP Kroniske eller fremadskridende sygdomme Sociale problemer 31% 38% 69% 62% Har haft almindeligt arbejde uden offl. løntilskud inden tilkendelse af FØP Problemer med sanser og kommunikation 44% 56% 0% 25% 50% 75% 100% - 18 -
Der er forskel på, hvor længe førtidspensionisterne havde et almindeligt arbejde inden tilkendelsen af førtidspensionen. Halvdelen af dem, der har haft et almindeligt arbejde, har haft det i mere end 10 år: 31 % har haft et almindeligt arbejde i mere end 20 år 21 % fra 10 til 20 år 17 % fra 5 til 10 år 9 % fra 3 til 5 år 12 % fra 1 til 3 år 6 % fra 0 til 1 år 4 % har svaret ved ikke Arbejde med løntilskud Førtidspensionisterne i skånejob er også blevet spurgt, om de har haft et arbejde med løntilskud, før de fik tilkendt førtidspension. 20 % svarer bekræftende, heraf havde en fjerdedel et fleksjob. Veje til skånejob Hvem foreslog skånejob? I knap halvdelen (47 %) af tilfældene var det kommunen, der foreslog et skånejob med løntilskud som mulighed, mens 37 % selv har fået ideen. Førtidspensionisterne har i gennemsnit angivet 1,4 svar: i 47 % af tilfældene kom forslaget fra kommunen 37 % fik selv idéen 16 % fik forslaget fra familie, venner eller bekendte 14 % fik forslaget fra anden myndighed 9 % fik forslaget fra tidligere arbejdsplads eller tidligere kolleger 7 % fik forslaget fra læge eller psykolog 1 % fik forslaget fra fagforening Ved de nyest etablerede skånejobs (under 1 år) har flere fået ideen selv (49 %) og færre har fået ideen af kommunen (35 %). Det er i højere grad de førtidspensionister, der før tilkendelsen af førtidspension har haft et almindeligt arbejde, der selv har fået ideen. Det gælder for 41 % mod 29 % af dem, der ikke tidligere har haft et almindeligt arbejde. Omvendt forholder det sig, når det gælder forslag fra kommunen: Halvdelen (52 %) af dem, der ikke har haft et almindeligt arbejde, fik forslag fra kommunen mod 44 % af dem, der har haft et job. - 19 -
Hvem fandt skånejobbet? I 47 % af tilfældene var det også kommunen, der fandt skånejobbet, mens 29 % selv kontaktede arbejdspladsen. Førtidspensionisterne har i gennemsnit angivet 1,3 svar: 47 % fik hjælp af kommunen 29 % kontaktede selv arbejdspladsen 12 % fik hjælp af familie, venner eller bekendte 9 % fik hjælp af sin tidligere arbejdsplads 9 % fik hjælp af sin bo-støtteinstitution eller sit behandlingssted 4 % fik hjælp af Jobcenter Marselisborg eller Jobcenter Østdanmark 4 % så en jobannonce i avisen 3 % fik hjælp af sin interesseorganisation 2 % sendte en uopfordret ansøgning 1 % fik hjælp af sin fagforening 0,2 % fandt det på nettet. 14 % har svaret andre hjalp mig. Hjælpen fra kommunerne er drastisk faldende. For mere end fem år siden hjalp kommunen i 53 % af tilfældene mod 38 % inden for det seneste år. Desuden er der en tendens til, at dem, der ikke tidligere har haft et almindeligt arbejde, i lidt højere grad får hjælp af kommunen. Da førtidspensionisterne har haft mulighed for at angive flere svar, er det blevet beregnet, hvilke kombinationer der er afgivet: 33 % har selv fundet jobbet uden kommunens hjælp. Der er tale om svarmulighederne jeg kontaktede selv arbejdspladsen, jeg sendte en uopfordret ansøgning, jeg så en jobannonce i avisen og jeg fik hjælp af familie, venner eller bekendte. 33 % har fundet jobbet alene ved kommunens hjælp. Derudover har 8 % fundet det selv kombineret med kommunens hjælp og 7 % ved hjælp af kommunen kombineret med andre muligheder. 5 % har alene fået hjælp af sin tidligere arbejdsplads 6 % har alene fået hjælp af sin bo-støtteinstitution, sit behandlingssted eller Jobcenter Marselisborg/- Østdanmark 8 % har alene svaret at andre hjalp mig. Personer med mobilitetsproblemer samt kroniske eller fremadskridende sygdomme er i højere grad selv i stand til at finde arbejde end de andre grupper. Det gælder også for førtidspensionister med højere uddannelse end folkeskole. Praktik og arbejdsprøvning lige før skånejobbet Knap halvdelen (48 %) har været i praktik eller arbejdsprøvning på en virksomhed, lige før de kom i skånejob. Heraf kom 82 % af dem i skånejob på den virksomhed, hvor de var i praktik eller arbejdsprøvning. Udviklingshæmmede og hjerneskadede førtidspensionister adskiller sig ved, at hele 63 % har været i praktik eller arbejdsprøvning. Heraf kom 81 % af dem i skånejob på den samme virk- - 20 -
somhed, som de var i praktik eller arbejdsprøvning i. 65 % af førtidspensionisterne med kroniske eller fremadskridende sygdomme har ikke været i praktik eller arbejdsprøvning. Jo yngre personerne er, jo flere har været i praktik eller arbejdsprøvning lige før de kom i skånejob. Således har 73 % af personerne under 30 år, 58 % af personerne mellem 31-40 år, 45 % af personerne mellem 41-50 år og 66 % af personerne over 50 år været i praktik eller arbejdsprøvning, lige før de kom i skånejob. Det er i højere grad i de tilfælde, hvor kommunen har hjulpet med at finde jobbet, at der har været tale om arbejdsprøvning. Det gælder også i de tilfælde, hvor personen ikke tidligere har haft et almindeligt arbejde. Kursus eller anden form for uddannelse lige før skånejobbet 16 % har været på kursus eller anden form for uddannelse lige, før de kom i skånejob. Heraf var 22 % af personerne under 40 år og 13 % over 40 år. Der er ingen væsentlige forskelle, hvis man ser på årsag til førtidspension. Brug af tidligere erfaringer i skånejobbet Halvdelen (52 %) bruger deres tidligere joberfaringer i skånejobbet, mens 29 % bruger deres uddannelseserfaringer. 19 % bruger både deres tidligere job- og uddannelseserfaringer i skånejobbet, mens 40 % ikke bruger tidligere job- og uddannelseserfaringer. Som det ses på følgende figur, gælder det, at jo ældre personerne er, jo flere bruger deres tidligere joberfaringer. Hvis man ser bort fra personerne over 60 år gælder det samme for brug af uddannelseserfaringer. Figur 10 Førtidspensionisternes brug af tidligere erfaringer i skånejob 80% 60% 40% 20% 18% 32% 21% 44% 26% 55% 43% 60% 61% 36% 29% 52% Bruger uddannelseserfaringer Bruger tidl. joberfaringer 0% Under 30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år Alle Hvis man ser på, hvornår skånejobbet blev etableret, er der stor forskel på, hvorvidt førtidspensionisterne bruger deres tidligere joberfaringer i deres skånejob. Ved de nyere skånejobs (0-3 år) bruger 63 % deres joberfaringer mod 45 % af - 21 -
dem der har været i skånejob i mere end fem år. Der er ingen forskelle på, hvorvidt tidligere uddannelseserfaringer anvendes. Der er tendens til, at kommunen i højere grad fandt jobbet til dem, der ikke bruger uddannelses- og joberfaringer i jobbet. Dem, der bruger deres erfaringer, finder i højere grad selv jobbet. Det er navnlig udviklingshæmmede, hjerneskadede (55 %) og førtidspensionister med sociale problemer (53 %), der ikke bruger uddannelses- og joberfaringer i deres skånejob. Det samme gælder for dem, der ikke tidligere har været i et almindeligt arbejde. Kommunal opfølgning Kommunen har pligt til at følge op på etableringen af skånejobbet efter et halvt år og derefter en gang om året. 69 % giver udtryk for, at de er blevet kontaktet en eller flere gange af kommunen efter etableringen af skånejobbet 14 % 1 gang 17 % 1-2 gange 18 % 3-5 gange 20 % mere end 5 gange. 5 % har svaret ved ikke. De førtidspensionister, der har været længst i deres skånejob, er blevet kontaktet flest gange. Jo kortere tid, førtidspensionisterne har været i skånejob, jo færre gange er de blevet kontaktet af deres kommune. 58 % af de førtidspensionister, der har været i deres skånejob i under 1 år, er ikke blevet kontaktet, mens det er tilfældet for 40 % af dem, der har været i deres skånejob fra 1 til 3 år, 24 % fra 3 til 5 år, og 10 % af dem, der har været i deres skånejob i mere end 5 år. Om skånejobbene Varighed af skånejobbet Selv om der næsten konstant har været 6.000 personer i skånejob, sker der en udskiftning. Næsten halvdelen (46 %) har været i deres skånejob i mere end 5 år: 14 % under 1 år 24 % fra 1-3 år 16 % fra 3-5 år 46 % i mere end 5 år - 22 -
Ansættelsessted Knap halvdelen (49 %) er ansat på en offentlig arbejdsplads, mens 38 % er ansat i en privat virksomhed. Resten (13 %) er ansat i en forening, organisation eller lignende, jf. følgende figur. Figur 11 - Førtidspensionistens ansættelsessted 12% På en offentlig arbejdsplads 50% I en privat virksom hed 38% I en forening, organisation eller lignende Der er en tendens til, at nye skånejob i stigende grad etableres på private virksomheder, idet 48 % af de personer, der har haft et skånejob i mindre end 1 år, arbejder på en privat virksomhed, jf. følgende: Tabel 2. Fordelingen af skånejob på private og offentlige arbejdspladser efter varighed Under 1 år Fra 1 til 3 år Fra 3 til 5 år Mere end 5 år Total Offentlige arbejdspladser 41 % 40 % 50 % 56 % 50 % Private arbejdspladser 48 % 45 % 39 % 32 % 38 % Foreninger, organisationer eller lignende 12 % 15 % 11 % 12 % 12 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Jobindsatsen hos kommunen er størst i forhold til offentlige arbejdspladser. I 40 % af tilfældene var det alene kommunen, der hjalp med at finde den offentlige arbejdsplads mod 27 % af tilfældene i forhold til de private virksomheder og 21 % i forhold til foreninger, organisationer eller lignende. Antal ansatte på virksomheden Førtidspensionisterne arbejder fortrinsvist (75 %) på mindre arbejdspladser med under 50 ansatte. Det er mange sammenlignet med tal for beskæftigede generelt i Danmark (52 %), jf. følgende figur. De store arbejdspladser med over 100 ansatte har relativt få ansat i skånejob (13 %), selvom de udgør en tredjedel (34 %) af arbejdspladserne. - 23 -
Figur 12 Beskæftigede og førtidspensionister i skånejob fordelt på arbejdssteder efter størrelse* 50% 40% 30% 20% 20% 36% 32% 39% 34% 14% 12% 13% Beskæftigede i Danmark nov 2003, DST FØP i skånejob okt 2005, DISCUS 10% 0% Under 10 ansatte 11-50 ansatte 51-100 ansatte over 100 * Dem, der har svaret ved ikke i DISCUS undersøgelsen og dem, som er uoplyste i Danmarks Statistik, indgår ikke i beregningerne. 43 % af førtidspensionisterne med mobilitetsproblemer arbejder på arbejdspladser med under 10 ansatte, mens udviklingshæmmede, hjerneskadede (45 %) og personer med psykiske lidelser (49 %) fortrinsvist arbejder på arbejdspladser med mellem 11-50 ansatte. De nyere skånejobs (0-3 år) oprettes i højere grad end tidligere på arbejdspladser med under 50 ansatte (83 %). For mere end fem år siden gjaldt det i 71 % af tilfældene. Der er en tendens til, at kommunen i højere grad hjælper med at finde job på de større arbejdspladser, hvorimod den enkelte i højere grad selv finder job på mindre arbejdspladser. Kolleger i skånejob Halvdelen af de adspurgte er den eneste medarbejder, som er i skånejob på sin arbejdsplads, mens 37 % har en eller flere kolleger i skånejob. 15 % har én kollega i skånejob 11 % har 2-3 kolleger er i skånejob 7 % har 4-10 kolleger i skånejob 2 % har 11-20 kolleger i skånejob 2 % har over 20 kolleger i skånejob 13 % har svaret ved ikke. Det er i højere grad på private arbejdspladser, at der kun er en person i skånejob (60 %). For offentlige arbejdspladser er der tale om 43 % og for foreninger eller lignende 44 %. - 24 -
Jo større arbejdspladserne er, jo flere har kolleger ansat i skånejob. Således har 80 % af arbejdspladserne med over 100 ansatte to eller flere personer ansat i skånejob. For arbejdspladser med 51-100 ansatte er det 61 %, for arbejdspladser med 11-50 ansatte er det 53 % og for arbejdspladser med under 10 ansatte er det 31 %. Der er ingen væsentlige forskelle, hvis man ser på årsagen til førtidspensionen. Jobområder Førtidspensionisterne arbejder inden for følgende jobområder: 13 % er ansat inden for hotel, restauration, køkken, kantine 11 % er ansat inden for rengøring, ejendomsservice, renovation 10 % er ansat inden for administration, økonomi, jura, sprog 7 % er ansat inden for transport, lager og maskinførere 6 % er ansat inden for sundhed, omsorg, personlig pleje 6 % er ansat inden for landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, dyrepleje 5 % er ansat inden for pædagogisk, socialt, teknologisk arbejde 3 % er ansat inden for undervisning, forskning, vejledning 3 % er ansat inden for industriel produktion 3 % er ansat inden for jern, metal, auto 3 % er ansat inden for salg, indkøb, markedsføring 2 % er ansat inden for nærings- og nydelsesmiddel 2 % er ansat inden for medie, kultur, underholdning, idræt 2 % er ansat inden for data, IT, teleteknik 1 % er ansat inden for tekstil og beklædning 1 % er ansat inden for bygge og anlæg 1 % er ansat inden for træ, møbel, glas, keramik 1 % er ansat inden for vagt, sikkerhed, overvågning 1 % er ansat inden for ingeniørarbejde, teknik, naturvidenskab 1 % er ansat inden for design, formgivning, grafisk arbejde. 194 personer, svarende til 21 %, har svaret andet og 33 har ikke svaret på spørgsmålet. Der er små variationer i, hvilke områder førtidspensionisterne arbejder inden for, alt efter om førtidspensionisterne tidligere har haft et almindeligt arbejde og hvilken årsag, der var til førtidspensionen. Hele 18 % af dem, der ikke tidligere har haft et almindeligt arbejde, mod 10 % af dem, der har haft et almindeligt arbejde, arbejder inden for hotel, restauration, køkken og kantine. Det hænger nøje sammen med, at der er en overvægt af hjerneskadede og udviklingshæmmede, som arbejder inden for dette område. Således arbejder hele 18 % af de hjerneskadede og udviklingshæmmede inden dette område. Omvendt forholder det sig inden for jobområdet administration, økonomi, jura og sprog. Her arbejder 13 % af dem, der har haft et almindeligt arbejde, mod 6 % af dem, der ikke har haft et almindeligt arbejde før tilkendelsen af førtidspension. På dette jobområde er der en overvægt af førtidspensionister med kroniske eller - 25 -
fremadskridende sygdomme. Det ses ved, at hele 18 % af denne gruppe arbejder inden for dette jobområde. Ugentlig arbejdstid Knap halvdelen (47 %) arbejder mellem 10 og 20 timer om ugen, en fjerdedel arbejder mellem 20 og 30 timer, og 11 % arbejder over 30 timer. 19 % arbejder under 10 timer, jf. følgende figur: Figur 13 - Førtidspensionisters ugentlige arbejdstid. Under 5 timer 5% Fra 5 timer op til 10 timer 12% Fra 10 timer op til 20 timer 47% Fra 20 timer op til 30 timer 25% Fra 30 timer op til 37 timer Fuld tid (37 timer) 4% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Jo yngre førtidspensionisterne er, jo flere arbejder over 20 timer om ugen. 47 % af dem under 30 år mod 28 % af dem over 50 år arbejder således over 20 timer om ugen. Der er ingen væsentlige forskelle, når man ser på uddannelsesniveauet. De førtidspensionister, der har haft et almindeligt arbejde uden løntilskud, inden de fik tilkendt førtidspension, arbejder væsentligt mindre i skånejobbet. Således arbejder 28 % af dem over 20 timer om ugen mod 49 % af dem, der ikke har haft et almindeligt arbejde uden løntilskud, inden de fik tilkendt førtidspension. Der er ingen forskelle, hvis man ser på, hvad årsagen til førtidspension var. Der er forskel på, hvor meget førtidspensionisterne arbejder, alt efter hvilken type arbejdsplads, de arbejder på. Som det ses af figuren nedenfor, arbejder førtidspensionister på private arbejdspladser flest timer, mens førtidspensionister, der arbejder i en forening, organisation eller lignende arbejder mindst. Således arbejder 43 % på private arbejdspladser mere end 20 timer om ugen. På offentlige arbejdspladser arbejder 36 %, og i foreninger, organisationer eller lignende arbejder 18 % mere end 20 timer. - 26 -
Figur 14 Arbejdstid efter type arbejdsplads Offentlig arbejdspladser 36% 64% Private virksomheder 43% 57% Under 20 timer Over 20 timer Foreninger, organisationer eller lignende 18% 82% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er også forskel på, hvor meget førtidspensionisterne arbejder, alt efter hvilket erhvervsområde, de arbejder på, jf. følgende figur. Som det ses, arbejdes der mindst inden for administration, økonomi, jura, sprog samt sundhed, omsorg og personlig pleje, hvor henholdsvis 83 og 85 % arbejder under 20 timer om ugen. På de øvrige områder er fordelingen mere ligelig. Figur 15 Arbejdstid inden for erhvervsområde* Hotel, restauration, køkken, kantine 41% 59% Rengøring, ejendomsservice, renovation 50% 50% Administration, økonomi, jura, sprog 17% 83% Under 20 timer Transport, lager, maskinførere 52% 48% Over 20 timer Sundhed, omsorg, personlig pleje 15% 85% Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 44% 56% 0% 20% 40% 60% 80% 100% *Der er kun medtaget erhvervsområder, hvor over 50 personer har sat kryds i undersøgelsen. - 27 -
Timeløn Førtidspensionisterne har haft mulighed for at angive deres timeløn. De fleste tjener mellem 30 og 50 kr. i timen. Således tjener halvdelen 30-39 kr. og 18 % 40-49 kr. i timen. 24 % tjener over 50 kr. i timen, mens 8 % tjener mellem 20-29 kr. timen. 8 Figur 16 Førtidspensionisters timeløn 20-29 kr. 8% 30-39 kr. 50% 40-49 kr. 18% 50-59 kr. 60-99 kr. 100-190 kr. 7% 8% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Der kan spores følgende forskelle, når der ses nærmere på forskellige baggrundsvariabler: De førtidspensionister, der blot har en folkeskolebaggrund, tjener lidt mindre i skånejobbet end de øvrige førtidspensionister. Dem, der bruger deres uddannelses- og joberfaringer, tjener mest. De førtidspensionister, der har haft et almindeligt arbejde uden løntilskud, inden de fik tilkendt førtidspension, får en lidt højere timeløn i skånejobbet. Jo færre timer man arbejder, jo flere får en højere timeløn. Ansatte på private virksomheder får en højere timeløn. Således får over halvdelen (54 %) en timeløn på over 40 kr., mens det kun er tilfældet for en tredjedel på såvel offentlige arbejdspladser som i foreninger, organisationer eller lignende. Der er en tendens til, at dem, der selv finder jobbet, får en højere timeløn, end hvis de får hjælp af kommunen. Økonomisk gevinst Førtidspensionisterne er blevet spurgt, om de får noget økonomisk ud af skånejobbet. Det svarer 81 % bekræftende på, mens 11 % ikke mener, at de får noget ud af skånejobbet, og 4 % taber penge. 4 % har svaret ved ikke. 8 Tallene skal tages med et vist forbehold. Svarpersonerne har selv kunnet skrive et tal, som vi efterfølgende har kategoriseret. Beregningerne bygger på 776 besvarelser. 38 personers besvarelser er udgået, fordi de har angivet et beløb under 20 kr. eller over 400 kr. i timen. Det vurderes derfor, at de må have misforstået spørgsmålet. 142 har ikke besvaret spørgsmålet. - 28 -
Figur 17 Får førtidspensionister noget økonomisk ud af skånejobbet? Ja, meget 11% Ja, lidt 70% Nej, ikke noget 11% Nej, jeg taber penge på det Ved ikke 4% 4% 0% 20% 40% 60% 80% Der er ingen væsentlige forskelle i førtidspensionisternes vurdering af deres økonomiske gevinst i forhold til, hvornår skånejobbet er etableret. Til gengæld findes hovedparten af de personer, der taber penge på skånejobbet hos førtidspensionister med mobilitetsproblemer. Således får blot 73 % af førtidspensionisterne med mobilitetsproblemer noget økonomisk ud af skånejobbet, 16 % får ikke noget ud af det, mens 8 % taber penge på skånejobbet. Der er en tendens til, at jo ældre man er, jo færre synes, at de får noget økonomisk ud af skånejobbet. Således mener blot 77 % af førtidspensionisterne over 50 år, at de får meget eller lidt økonomisk ud af deres skånejob mod 88 % af dem under 30 år. Arbejdstiden kan have indflydelse på førtidspensionisternes vurdering af, om de får noget økonomisk ud af skånejobbet. Således vurderer 88 % af dem, der arbejder over 20 timer og 77 % af dem, der arbejder under 20 timer om ugen, at de får meget eller lidt økonomisk ud af skånejobbet. Dem, der før tilkendelsen af førtidspension ikke har haft et almindeligt arbejde, vurderer i lidt højere grad, at de økonomisk får meget ud af skånejobbet. Således vurderer 16 % mod 7 % af dem, der tidligere havde et almindeligt arbejde, at de får meget økonomisk ud af det. Forskellen udjævnes dog ved, at tilsvarende flere af dem, der tidligere havde et almindeligt arbejde, vurderer, at de får lidt økonomisk ud af jobbet (72 % mod 66 %). Således får alt i alt 81 % i begge grupper noget økonomisk ud af skånejobbet. Der er ingen væsentlige forskelle på den enkeltes vurdering af den økonomiske gevinst, når man ser på, hvem der har fundet skånejobbet. - 29 -
Transport De fleste førtidspensionister bor tæt på deres arbejdsplads. Således har 59 % under en halv times transporttid om dagen, og 33 % mellem en halv og en hel time. Blot 8 % har over 1 times transport om dagen, jf. følgende figur: Figur 18 - Førtidspensionisters daglige transporttid til og fra skånejobbet Under ½ time 59% Fra ½ time til 1 time 33% Fra 1 time til 2 timer 7% Fra 2 timer til 3 timer 1% 0% 20% 40% 60% 80% Skånehensyn 214 personer svarende til 23 % angiver, at de ingen skånehensyn har i jobbet. Resten har angivet følgende skånehensyn i deres job: 39 % har støtte fra kollega på arbejdspladsen, der kan hjælpe i dagligdagen 31 % har hvilepauser i løbet af dagen 31 % har ingen tunge arbejdsopgaver (løft m.v.) 27 % har ingen stressende jobfunktioner (ingen tidsfrister eller deadlines) 10 % har fysiske hjælpemidler eller særlig indretning af arbejdspladsen 4 % har støtte fra personlig assistent (ledsager, tolk mv.) 2 % har støtte fra handicapmedhjælper 2 % har hjælp til befordring til og fra arbejde 7 % har svaret andet. 5 % har svaret ved ikke. Udviklingshæmmede eller hjerneskadede førtidspensionister adskiller sig ved, at hele 57 % har støtte fra kollega på arbejdspladsen, der kan hjælpe i dagligdagen. Førtidspensionister med mobilitetsproblemer adskiller sig ved, at hele 58 % ikke har tunge arbejdsopgaver (løft m.v.). Førtidspensionister med psykiske lidelser adskiller sig ved, at hele 38 % ikke har stressende jobfunktioner (ingen tidsfrister eller deadlines). - 30 -
Trivsel i skånejob Generel trivsel Førtidspensionister trives generelt i skånejobbet. Således er 89 % af førtidspensionister tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde, mens 3 % er utilfredse eller meget utilfredse. 8 % er hverken tilfreds eller utilfreds med deres arbejde, jf. følgende figur: Figur 19 Førtidspensionisters tilfredshed med deres arbejde Meget utilfredse med arbejdet Utilfreds med arbejdet 1% 2% Hverken tilfreds eller utilfreds 8% Tilfredse med arbejdet 36% Meget tilfredse med arbejdet 53% 0% 20% 40% 60% De førtidspensionister, som selv har fundet skånejobbet eller har fået hjælp af sin tidligere arbejdsplads, er i højere grad meget tilfredse med deres arbejde, end hvis de har fået hjælp af andre, eksempelvis kommunen. Hvad betyder mest i skånejobbet Førtidspensionisterne er blevet spurgt om, hvad der betyder mest for dem ved at få et skånejob. Den største betydning er, at de er blevet mere tilfredse og har fået et indhold i hverdagen. Der er i gennemsnit angivet 2,8 forhold: 57 % er blevet mere tilfredse med tilværelsen 50 % har fået et indhold i hverdagen 40 % har fået kolleger 33 % tjener sin egen løn ved siden af pensionen 32 % har fået et arbejde, hvor der er taget højde for deres særlige situation 29 % har fået mulighed for at indgå i en almindelig arbejdssammenhæng 19 % har fået faglige udfordringer, som passer til deres ambitioner 16 % har flere penge til rådighed om måneden 6 % har kunnet komme tilbage på sin gamle arbejdsplads 5 % har svaret andet. - 31 -