Naturfagsprøverne under forandring Naturfagsundervisning i fællesfagligt samarbejde DFKF den 17. januar 2013
Forsøg med FÆLLESFAGLIGE NATURFAGSPRØVER 2009-2012 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 2
Fra Evaluering af forsøg 2009-2012 Elevernes motivation er større. Biologi og geografi får et statusløft blandt eleverne. Eleverne viser en bredere forståelse af naturfaglige forhold i omverdenen. En styrket sammenhæng mellem undervisning og prøver. Lærerne peger på, at øget fokus på tværfaglighed styrker de enkelte fag ved at gøre dem tydeligere. Samspillet mellem naturfagene styrker disse. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 3
Fra Evaluering af forsøg 2009-2012 Lærerne vurderer, at fysik/kemi indgik i den mundtligepraktiske prøve i højt omfang. Gruppeprøveformen kan bl.a. tilgodese elevernes mulighed for at foretage forsøg, at foretage faglige refleksioner på grundlag af dialog og at opnå trygge rammer, der fremmer præstationen. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 4
Lovforslag: Fællesfaglig naturfagsprøve Med lovforslaget indføres en fællesfaglig naturfagsprøve i 9. klasse, som omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Prøven skal tage udgangspunkt i naturfaglige områder, der er fælles for fagene, herunder fagenes fælles trinmål, og give mulighed for at prøve eleverne i et samspil mellem teori og praktisk arbejde i en fællesfaglig sammenhæng. Som supplement til den fællesfaglige naturfagsprøve kan eleverne blive udtrukket til at aflægge en enkeltfaglig prøve i et af fagene fysik/kemi, biologi og geografi, inden for fagblokken naturfag. (fra Bemærkninger til lovforslaget) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 5
Lovforslag: Fællesfaglig naturfagsprøve Prøven erstatter den bundne naturfagsprøve i fysik/kemi. Det er hensigten, at prøveformen for den fællesfaglige naturfagsprøve vil blive tilrettelagt som en mundtlig/ praktisk gruppeprøve. (fra Bemærkninger til lovforslaget) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 6
Fællesfaglig naturfagsprøve Forslaget indgår i folkeskolereformen: Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 7
Fællesfaglig naturfagsprøve Folkeskolens afgangsprøver skal afspejle, at 9. klasse ikke blot er afslutningen på folkeskolen, men også begyndelsen på videre uddannelse. Prøverne har betydning for, hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvilken indsats eleverne lægger i fagene. Regeringen foreslår derfor, at afgangsprøverne får et mere virkelighedsnært fokus og en moderne form, hvor brug af it, gruppeprøver samt tværfaglige-, projekt- og produktorienterede prøver fylder mere. Regeringsudspillet december 2012, side 35 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 8
5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 9
Fællesfaglige samarbejder kan udnytte synergieffekten i forlængelse af natur/teknik Kemi Biologi Fysik Geografi Oftest kan eleverne ikke overføre fagligt indhold fra det ene fag til det andet - på trods af beskæftigelse med samme emne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 10
Den menneskelige hjerne Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 11
Hjernecentre? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 12
Hvordan oplever elever omverdenen? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 13
Sammenhæng mellem naturfagene Naturfagene har et fælles grundlag både genstandsmæssigt og erkendelsesmæssigt. Et af de fælles kendetegn er bl.a. en naturvidenskabelig metode med Hypoteseopstilling Testning af hypotese ved kontrollerede eksperimenter Konklusion (verificering/falsificering) på grundlag af de empiriske data Naturfagene har stor fællesmængde i det faglige indhold og de arbejdsmetoder, som læreren skal beherske har meget tilfælles. De enkelte fags bidrag i en fællesfaglig undervisning skal styrke elevernes begrebsudvikling, forståelsesmulighed og sammenhængsoplevelse. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 14
Hvad betyder ordene? Flerfaglig? à parallelundervisning Fællesfaglig? à Tværfaglig undervisning Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 15
Fællesfaglige undervisningsforløb à tværfaglighed Funktionel tværfaglighed Udgangspunkt i og fokus på virkelighedsnær naturfaglig problemstilling Undervisningsforløb opleves af eleverne som ét forløb en helhed! Enkeltfaglige forhold inddrages først til belysning af problemstillingens del-elementer, når det er relevant for eleverne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 16
Problemorienteret projektarbejde Problemorientering Tværfaglighed Produktorientering Deltagerstyring/fællesstyring Eksemplarisk indholdsvalg Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 17
Hvad er et Problem?? Et erkendelsesproblem Et etisk eller politisk problem Et teknisk/praktisk problem Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 18
Fællesfaglige naturfagsforløb Forudsætter overblik over og indsigt i sit fag identifikation af kernefagligheden overblik over de andre naturfag samarbejdsevne spørgeteknik à refleksion hos elever Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 19
Fællesfagligt - Tværfagligt Biologi Kemi Geografi Fysik Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 20
EVA: Fælles Mål i folkeskolen Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 21
Faghæfter FM 2009 Fagformål Slutmål Trinmål Læseplan Undervisningsvejledning + synoptisk opstillet Målene i hvert fag inddeles i fire kategorier med tilhørende trinmål Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 22
Opgave Slutmål i Naturfag Hvilket fag? Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget 2. beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktions-processers belastning af miljøet 3. beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 23
Opgave Trinmål efter 8. klassetrin Hvilket fag? Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. give eksempler på de økologiske udfordringer der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer 2. beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug, miljø og affaldsmængde, herunder kul, plast og træ 3. kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 24
13 fælles trinmål biologi fysik/kemi geografi Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 25
Natur/teknik Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Slutmål: beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne Trinmål efter 6. klassetrin: kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 26
Fælles naturfaglige trinmål - efter 8. klassetrin Biologi og fysik/kemi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 27
Fælles naturfaglige trinmål - efter 8. klassetrin Biologi, fysik/kemi og geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 28
Fælles naturfaglige trinmål - efter 9. klassetrin Biologi og fysik/kemi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 29
Fælles naturfaglige trinmål - efter 9. klassetrin Fysik/kemi og geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 30
Fælles naturfaglige trinmål - efter 9. klassetrin Biologi, fysik/kemi og geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 31
Andre relevante fælles trinmål efter 8. klassetrin forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering (bi) kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring. (fy/ke) kende til fødevareproduktion (ge) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 32
Andre relevante fælles trinmål efter 9. klassetrin beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer (bi) forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse fossilt brændsel (fy/ke) anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser (ge) give eksempler på hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysisk-kemiske forhold (bi) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 33
Andre relevante fælles trinmål efter 9. klassetrin Forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger herunder hensynet til biologisk mangfoldighed (bi) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 34
Opmærksomhedspunkter Bredt formulerede trin- og slutmål Mange valgmuligheder for lærere og elever Praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi Centralt stillet elektronisk prøve i geografi og biologi Fokus på grundlæggende faglige begreber, forståelser, metoder, sammenhænge og Fællesfaglig naturfagsprøve?? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 35
Fælles betegnelser Ilt (O) à Oxygen Brint (H) à Hydrogen Kvælstof (N) à Nitrogen Kulstof (C) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 36
Mange trinmål 100 80 60 40 20 Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik 0 1. 2. 3. 4. I alt Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 37
Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 38
Forenkling af Fælles Mål Fælles Mål for dansk og matematik skal forenkles inden udgangen af 2013 med henblik på, at de bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og at det bliver tydeligere for lærere, ledere, forældre og elever, hvad der forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Med udgangspunkt i erfaringerne fra ændring af Fælles Mål for dansk og matematik vil Fælles Mål for resten af fagrækken ligeledes blive forenklet inden skolestart 2014. Regeringsudspillet december 2012, side 49 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 39
Fællesfagligt? Hvad er meningen? At hver naturfagslærer kører sit eget løb? At naturfagslærerne planlægger sammen, men underviser parallelt hver for sig? At naturfagslærerne planlægger sammen, og gennemfører undervisningen i det tværnaturfaglige emne/tema som ét sammenhængende forløb? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 40
Fællesfaglige undervisningsforløb Mulighed for at opnå en synergieffekt. Mulighed for meningsfulde helheder. Fællesfaglige naturfagsforløb forudsætter lærersamarbejde om formulering af præcise læringsmål fra kernestoffet i biologi, fysik, kemi og geografi. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 41
Naturfaglig kultur på skolen? = Naturfagslærere i samarbejde! à Naturfagsteam Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 42
Naturfaglig kultur samarbejde om Lokale læseplaner og undervisningsplaner à MÅL Undervisning på tværs af naturfagene i helheder Inddragelse af ressourcer uden for skolen Evaluering og evalueringsværktøjer Præcise overdragelsesforretninger Formulering af lokale udviklingsplaner Lokalt udviklingsarbejde Efter- og videreuddannelse - internt og eksternt Synliggørelse på skolen / i kommunen Ledelsens opmærksomhed og medvirken samt en hensigtsmæssig kollegial kultur Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 43
Naturfagteamets nødvendige drøftelser og beslutninger Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 44
Naturfagsteamet - Målfastsættelse Mål udformet af faglæreren/-lærerne: Centrale mål i årets undervisning ud fra Fælles Mål Faglige færdighedsmål Faglige kundskabsmål Faglige interessemål Centrale mål vedr. tværgående emner og problemstillinger Mål vedr. arbejdsformer Hvad skal evalueres hvornår, hvordan og af hvem? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 45
Naturfagsteamet - Målfastsættelse Færdighedsmål: noget eleven skal kunne, beherske, mestre fx benytte bestemte naturfaglige begreber Kundskabsmål: noget eleven skal have kendskab til, indsigt i, viden om, erfaringer med fx udvalgte stoffer kredsløb i naturen Interessemål: noget eleven skal blive interesseret i fx bevare miljøet Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 46
Kernefaglighed Læreren skal sikre, at eleverne tilegner sig fagets grundlæggende faglige begreber, metoder, forståelser af sammenhænge, processer som eleverne skal arbejde med i forskellige sammenhænge og med progression i forskellige emner i forløbet 7. 9. klasse. Eleverne skal kunne anvende tilegnet viden og færdigheder. à Naturfaglige kompetencer Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 47
Fire naturfaglige delkompetencer Emperikompetence Repræsentationskompetence Modelleringskompetence Perspektiveringskompetence Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 48
Emperikompetence At kunne observere, beskrive, og klassificere At kunne eksperimentere og udføre feltarbejde (anvende måleudstyr, kende fejlkilder og usikkerhed, ) At kunne behandle og vurdere data (vurdere metoder og hensigtsmæssighed, forbinde til teori, ) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 49
Repræsentationskompetence At kunne bruge symboler, formler, grafer, figurer, etc. for naturens fænomener og kende deres styrker og svagheder At kunne skifte mellem de forskellige repræsentationsformer Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 50
Modelleringskompetence At kunne udvælge og behandle variable og reducere At kunne skelne mellem model og virkelighed At kunne bestemme kausalitet, verificere, falsificere, At kende til og kunne anvende forskellige modeller og modeltyper At kunne kritisere modeller fagligt Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 51
Perspektiveringskompetence At kunne se sammenhænge til ikke-naturfag og en historisk/kulturel sammenhæng At kunne relatere naturvidenskaben til den nære og den fjerne omverden At kunne reflektere over naturvidenskabernes og teknologiens roller i samfundsudviklingen At kunne vurdere naturfaglig viden i forhold til anden viden Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 52
Hvad skal drøftes og besluttes? Hvilke faglige mål? Hvilke grundlæggende begreber? Hvilke sammenhænge? Hvilke metoder og hvilke processer? Hvilken faglig progression? Hvilke klassetrin? Skal der undervises i, om eller med fagene og/ eller på tværs af fagene à meningsfulde helheder? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 53
Fagdidaktiske overvejelser Hvad skal der undervises i? Hvad skal eleverne tilegne sig? Hvad skal styre undervisningen mål, lærebogsforfattere, lærerens faglighed eller? Hvilken betydning har grundbogen? Hvornår, hvordan og til hvad skal eleverne inddrages?? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 54
Tydelige mål Arbejdet kan blive mere fokuseret, og der kan skabes større motivation hos eleverne, hvis læreren Ø tydeliggør de faglige mål for eleverne Ø inddrager eleverne i planlægningen Ø lægger vægt på den faglige evaluering så eleverne bliver bevidste om meningen med deres arbejde og om deres egen læreproces Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 55
Engagement De naturfaglige problemstillinger skal tage udgangspunkt i virkelighedsnære, aktuelle og vedkommende problemstillinger / dilemmaer, som er meningsfulde for eleverne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 56
Hvem skal Ø formulere problemstillinger? Ø opstille hypotese(r) som forklaring? Ø indsamle data? Ø eksperimentelt afprøve hypotese? Ø forkaste/verificere à ny hypotese? Ø? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 57
Når elever undersøger og eksperimenter, så Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 58
Elever skal føle ejerskab Undervisningsforløbets røde tråd skal følge klassens tankegang Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 59
Ejerskabet kan etableres ved Ø at eleverne betragtes og respekteres som ligeværdige partnere Ø at eleverne til fulde forstår baggrund for og hensigt med undervisningen Ø at eleverne får indflydelse på proces og produkt Ø at eleverne kan se deres fingeraftryk på undervisningens idéer, forløb og produkter Ø at eleverne oplever en form for social anerkendelse af deres idéer, bidrag og resultater Efter Søren Breiting Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 60
18.4 På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 61
18.4 note Lærernes forpligtelse til at inddrage eleverne i planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen fastslås i 18, stk. 4. I hvilket omfang, dette skal ske, afhænger af eleverens alder og modenhed. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 62
Årsplan Aktivitetsplan Målfastsættelse Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 63
Planlægning - årsplan FAGLIGE MÅL Emne Aktiviteter EVALUERING Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 64
Evaluering Hensigten er at skabe klarhed over, hvad eleverne har lært og hvad de endnu ikke har lært! à Bedst mulig hjælp og støtte til eleverne i den videre læringsproces à Eleven skal forstå sin egen læreproces à Klassen skal få indblik i, hvad de har lært Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 65
Evalueringens 3 fokuspunkter 1. Hvordan er elevernes udvikling af faglige kundskaber og færdigheder? 2. Hvorfor har de lært noget og ikke noget andet? 3. Hvordan skal den efterfølgende undervisning tilrettelægges? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 66
Faglighed Læring via hukommelse evnen til at reproducere? eller Fordybelse à faglig forståelse. Evnen til at kunne perspektivere og sætte stoffet ind i en samfundsmæssig og kritisk sammenhæng. Evnen til at kunne danne sig et fornødent overblik og kunne agere i relation hertil. For at opnå dette forudsættes ofte inddragelse af flere faglige områder fra flere skolefag. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 67
Hvilken faglighed? Løse opgaver/svare på spørgsmål Resultatformidling Informationsskolen Bestemt lærebog bestemt emne bestemt pensum Beskrivelsesviden (hvordan) Stille spørgsmål /formulere faglige problemstillinger Undersøge og eksperimentere Vidensskolen færdigheder/metoder begreber/strukturer perspektiver/synsvinkler Forståelsesviden (hvorfor det? Hvad nu?) Handlingskompetence Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 68
Elevopgaver Går opgaven ud på om eleven kan reproducere bogens tekst? har forstået tekstens fagbegreber og faglige sammenhænge? kan generalisere ud fra tekstens oplysninger? kan anvende indholdet i andre kontekster? tage stilling, vurdere og foreslå løsninger? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 69
Virkeligheden har ikke altid kun ét svar Åbne opgaver Lærerens åbne spørgsmål Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 70
Naturfaglighed Er også kompetencer til at kunne - undre sig og stille spørgsmål - formulere problemstillinger - foreslå undersøgelser og eksperimenter - udvælge og anvende relevant udstyr - generalisere - perspektivere til hverdagsliv m.m. Og hvordan fremmer vi det i en progression gennem hele skoleforløbet? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 71
Naturfag er sproglige fag Der skal sættes ord på - uden sprog ingen begreber - ingen refleksion - ingen læring Husk at den faglige læsning og skrivning også hører hjemme i naturfagene! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 72
Tilføj hjæ 1. Højre områ dias 2. Vælg hjælp Organisering hvordan? 3. skærm Er det muligt at lave en meningsfuld undervisning i naturfagene med 45 minutter ad gangen? Tværfaglige forløb med fx matematik og dansk vil alle fagene kunne profitere af! Fagkonsulent Keld Nørgaard Vælg Side 73 Tekstnive 1. For a forsk brug knap "Form 2. For a tidlig "Form knap
5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 74
Fælles naturfagsundervisning Ge fordybelse Fy/ke fordybelse Bi fordybelse Fælles naturfagsundervisning Fy/ke fordybelse Bi fordybelse Ge fordybelse Fælles naturfagsundervisning Bi fordybelse Ge fordybelse Fy/ke fordybelse Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 75
Organisering 8.a 8.b 1. Bi Fy/ke 2. Bi Fy/ke 3. Fy/ke Ge 4. Fy/ke Ge 5. Ge Bi 6. Ge Bi 7. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 76
Tilrettelæggelse af skoleåret Eksempler Semester -læsning Periodelæsning Aug Sept Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Blok i alle uger ü Fleksible selvstyrende team Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 77
Proteiner, kulhydrater, fedt Drikkevand Enzymer Fordøjelse Sundhed Fødevareproduktion Fordøjelsessystemet Landskabsdannelse Grundvandsdannelse Bestanddele Kost Dyrkningsjorden Nedsivning Politisk-økonomiske forhold pesticider Kunstgødning EU Økologisk Dyrkningsmetoder Organisk gødning Konventionelt Næringsioner Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 78
Nitrat i grundvandet Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 79
Udbredelse af O 2 -svind Den 13.-23.8.2012 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 80
Lærerkvalifikationer Faglighed - at kunne undervise, fagdidaktisk kompetence - og engagement Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 81
Hvem skal være nysgerrig og have engagement? det skal både elever og lærere! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 82
Naturfaglig dannelse! Demokratisk dannelse! Hvad handler det om? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 83
God arbejdslyst! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 84