Undervisningsbeskrivelse



Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Skoleåret Teknisk Gymnasium Rybners

Teknikfag A Design og produktion

UVB Design og Produktion. Mekatronik-maskindel. Termin Juni Uddannelse HTX Fag og niveau Teknikfag A. Design og Produktion-Maskin. Mekatronik.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisbeskrivelse for faget. Design & Produktion El

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

Teknikfag 3.g skoleåret

Elektrikeruddannelsens speciale Installationsteknik med studiekompetence. (eux)

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj Skive Tekniske Gymnasium

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

So-projekt varme i elektronik

CAD- og CAD kurser Flexværksted Beskrivelse af kurser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Transkript:

Underisningsbeskrielse Stamoplysninger til brug ed prøer til gymnasiale uddannelser Termin 11.8.2008-29.6.2009 Institution Københans tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og nieau Lærer(e) htx Teknikfaget design & produktion (A) Claus Thøgersen Hold 29408307 Oersigt oer gennemførte underisningsforløb Titel 1 Master Titel 2 Energiudnyttelse ed bølgebrydning Titel 3 Automatisering i hjemmet Titel 4 Eksamensopgae Side 1 af 12

Beskrielse af de enkelte underisningsforløb (1 skema for hert forløb) Titel 1 Indhold Master, introduktionsopgae AutoCad Mechanical Desktop Gennemgang af mekaniske og maskintekniske komponenter Maskinteknisk tegning, tegningsforståelse og øelser Underisning i statik, øelser i statik Omfang Særlige fokuspunkter 6 uger Maskintegning Hordan? en praktisk ejledning. Industriens Forlag. Maskintegning Hordan? en praktisk ejledning. Tegneøelser og opgaer. Industriens Forlag Teknisk Statik og Teknisk styrkelære af Preben Madsen Nøgletema: Produktudikling - Kraspecifikationer - Ide udikling - Formgining ed 2D3D-CAD og skitsering Væsentligste arbejdsformer Der skiftes mellem generel klasseunderisning og projektrelateret indiiduelt arbejde. Hoedægten ligger i denne indledende opgae på klasseunderisningen. Side 2 af 12

Titel 2 Indhold Energiudnyttelse ed bølgebrydning Anendt litteratur og andet underisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Teknisk Statik og Teknisk styrkelære af Preben Madsen AutoCad Mechanical Desktop til arbejdstegninger, samlingstegninger m.. Drejning, drejebænken, teori og praksis. Industriens Forlag Fræsning, fræsemaskinen, fræsediscipliner, teori og praksis. Industriens Forlag Værkstedsøelser i jern & metal Grundbog i Produktionsstyring, Erhersskolernes forlag 1998 (i uddrag). Grundbog i Kalitetsstyring og måleteknik, Industriens Forlag (i uddrag). Omfang Særlige fokuspunkter Anendt uddannelsestid. 7 uger Kompetencer, læreplanens mål, progression Nøgletema: Produktudikling - Produktudiklingsplan - Kraspecifikationer - Ide udikling - Formgining ed 2D3D-CAD og skitsering - Kalitetsaktiiter i irksomheden - Fremstille prototype Produktions- og procesoerågning - Valg af måleinstrumenter - Udføre målinger - Analyse Valgtema: Processer, maskine - Udføre spåntagende bearbejdninger - Udføre spånløse bearbejdninger Side 3 af 12

- Udføre sammenføjninger - Udføre sammenbygning og montage af enkle produkter Maskinkonstruktion - Udføre element sammenbygning - Udføre dimensionering - Udføre produktionsforberedelse Væsentligste arbejdsformer Eleerne arbejder i grupper af 2. Der eksles mellem klasseunderisning og projektrelateret arbejde. Det er eleernes opgae selstændigt at udikle deres projekter ed at benytte sig af de generelle metoder og den oerordnede iden, som blier ideregiet i klasseunderisningen. Titel 3 Indhold Automatisering i hjemmet Anendt litteratur og andet underisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Pneumatik og el-styring 2, instruktioner. Industriens Forlag Materialeforståelse 1: Materialers struktur, egenskaber. Industriens Forlag 19982005. (I uddrag). Grundlæggende hydraulik. - Opgaer. Industriens Forlag 19942005. Værkstedsøelser i pneumatik og industriautomatik Værkstedsøelser i CNC styring AutoCad, et. andre tegneprogrammer såsom 3D Studiomax Google sketchup Supplerende stof: CIM introduktion. Industriens Forlag 1995 Materialeforståelse 2: Plast- og metalbaserede materialer. Industriens Forlag 19982005. Side 3 68. Arbejdsmiljø og økonomi dierse noter. Anendelse af opslagsærker - Maskinståbi, teknisk forlag 1997 - FESTO pneumatik Omfang 7 uger Side 4 af 12

Særlige fokuspunkter Automation og styringsteknik - Udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb - Foretage en enkel programmering, fx af CNC, PC eller PLC - Genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM Materialeteknologi - Foreslå egnede materialer til en gien anendelse, herunder tage miljømæssige hensyn Valgtema: Processer, maskine - Udføre spåntagende bearbejdninger - Udføre spånløse bearbejdninger - Udføre sammenføjninger - Udføre sammenbygning og montage af enkle produkter Maskinkonstruktion - Udføre element sammenbygning - Udføre dimensionering - Udføre produktionsforberedelse Væsentligste arbejdsformer Eleerne arbejder indiiduelt, men gerne med tematisk indhold som en medstuderende. Der eksles mellem generel klasseunderisning, ærkstedsarbejde og indiiduelt arbejde. Det er eleernes opgae selstændigt at udikle deres projekter ed at benytte sig af de generelle metoder og den oerordnede iden som ideregies i klasseunderisningen. Planlagt underisningsforløb (pr. 8.9. 2008) Design & produktion 2008-2009 uge Torsdag (4 lektioner) Fredag (8 lektioner) 32 u udleering af bøger; præsentation af plan u udleering af bøger; maskintegning efter DSISO 33 u maskintegning efter DSISO, CAD, detailtegning. u maskintegning efter DSISO, CAD, samlingstegning, detailtegning. Opgaer Side 5 af 12

34 u maskintegning efter DSISO, CAD, sejsetegning, styklister. Opgaer 35 u 1. projekt Master Opgaer 36 u 1. projekt Master 37 u 1. projekt Master 38 u 1. projekt Master u 1. projekt Master Produktionstyper u 1. projekt Master Opgaer u Idrætsdag u 1. projekt Master Studiebesøg hos MANB&W Diesel u 1. projekt Master 39 u 1. projekt Master u 1. projekt Master Afleering 40 u Fremlæggelse af 1. projekt Virksomhedsbesøg 41 Studietur Studietur 42 Efterårsferie Efterårsferie 43 Temauge Temauge 44 Opfølgning på temauge og studietur Opfølgning på temauge og studietur 45 u 2. projekt Bølgebrydning u 2. projekt Bølgebrydning 46 u Planlægning af ærkstedsarbejde.faglærerne 2. projekt Bølgebrydning 47 u Bearbejdning fræsning, sejsning 48 Værkstedsarbejde hele mandag, tirsdag og onsdag, jern & metal Produktudikling fremstilling af prototype (Processer, maskine) 49 u 2. projekt Bølgebrydning u 2. projekt Bølgebrydning u Bearbejdning fræsning, sejsning (processer, maskine) u Produktudikling fremstilling af prototype (Processer, maskine) u 2. projekt Bølgebrydning Side 6 af 12

50 u Studieretningsprojekt u Studieretningsprojekt 51 Ingen underisning 52 Juleferie Juleferie uge lokale Torsdag (4 lektioner) Fredag (8 lektioner) 1 Værkstedsarbejde med pneumatik Værkstedsarbejde med pneumatik (Automation og styringsteknik) (Automation og styringsteknik) 2 u Afleering af 2. Projekt Diagramforståelse (Automation og styringsteknik) Fremlæggelse af 2. Projekt 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik) 3 3. projekt Automatisering I hjemmet 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik) (Automation og styringsteknik) 4 u Studieretningsprojekt Studieretningsprojekt 5 Værkstedsarbejde hele dagen med CNC bearbejdningsmaskiner (programmering, fremstilling) KTS-Tuborgej? Værkstedsarbejde hele dagen med CNC bearbejdningsmaskiner (programmering, fremstilling). KTS Tuborgej? 6 Terminsprøer? Terminsprøer? 7 (Vinterferie) (Vinterferie) 8 u 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik)styrke, miljø, økonomi og 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik)styrke, miljø, økonomi og materialer (materialeteknologi) materialer (materialeteknologi) 9 u Fremlæggelse af 3. projekt Virksomhedsbesøg Planlagt udleering af eksamensopgae 10 u Afsluttende projekt 11 u Afsluttende projekt 12 u Afsluttende projekt 13 u Afsluttende projekt Afsluttende projekt Godkendelse af problemformulering Indkøbsliste afleeres indiiduel ejledning Afsluttende projekt Side 7 af 12

14 Påske?????????????? Påske 15 u Afsluttende projekt (prototypefremstilling) Afsluttende projekt 16 u Afsluttende projekt 17 Værksted hele ugen (maskinbearbejdning, pneumatik, CNC) Afsluttende projekt Værksted hele ugen (maskinbearbejdning, pneumatik, CNC) 18 Skrie uge Skrie uge 19 Afleering af eksamensarbejde Projektrapport (Original + 2 kopier) og produkt (aflåst lokale) 20 Afleering af eksamensarbejde u: underisningslokale : smede- og maskinærksted, pneumatik- automatikærksteder og i begrænset omfang efter aftale andre fremstillingslokaler. Beskrielse af underisningsforløb Teknikfaget Design & produktion Indhold Anendt litteratur og andet underisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Kernestof: (i uddrag) Maskintegning Hordan? en praktisk ejledning. Industriens Forlag. Maskintegning Hordan? en praktisk ejledning. Tegneøelser og opgaer. Industriens Forlag Teknisk Statik og Teknisk styrkelære af Preben Madsen Drejning, drejebænken, teori og praksis. Industriens Forlag Fræsning, fræsemaskinen, fræsediscipliner, teori og praksis. Industriens Forlag Pneumatik og el-styring 2, instruktioner. Industriens Forlag Introduktion, opgaer og øelser i Autodesk Cad Grundbog i Produktionsstyring, Erhersskolernes forlag 1998 (I uddrag). Side 8 af 12

Grundbog i Kalitetsstyring og måleteknik, Industriens Forlag (i uddrag). Materialeforståelse 1: Materialers struktur, egenskaber. Industriens Forlag 19982005. (I uddrag). Grundlæggende hydraulik. - Opgaer. Industriens Forlag 19942005. Tegneprogrammer orienteringøelser i AutoCad Værkstedsøelser i jern & metal Værkstedsøelser i pneumatik og industriautomatik Værkstedsøelser i CNC - styring Supplerende stof: CIM introduktion. Industriens Forlag 1995 Materialeforståelse 2: Plast- og metalbaserede materialer. Industriens Forlag 19982005. Side 3 68. Arbejdsmiljø og økonomi dierse noter. Omfang Særlige fokuspunkter Anendelse af opslagsærker - Maskinståbi, teknisk forlag 1997 - FESTO pneumatik samt di. Virksomhedskataloger og materialelister Anendt uddannelsestid er 12 lektioner om ugen Kompetencer, læreplanens mål, progression Fordelingen mellem nøgletema, algtema og supplerende stof er henholdsis 40 %, 30 % og 30 % af underisningstiden og fordeler sig således: 40 % Nøgletema: Produktudikling 65 lektioner - Produktudiklingsplan - Kraspecifikationer - Ide udikling - Formgining ed 3D-CAD og simulering - Kalitetsaktiiter i irksomheden - Fremstille prototype Produktions- og procesoerågning 20 lektioner - Valg af måleinstrumenter Side 9 af 12

- Udføre målinger - Analyse Automation og styringsteknik 30 lektioner - Udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb - Foretage en enkel programmering, fx af CNC, PC eller PLC - Genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM Materialeteknologi 30 lektioner - Foreslå egnede materialer til en gien anendelse, herunder tage miljømæssige hensyn Valgtema: Processer, maskine 35 lektioner - Udføre spåntagende bearbejdninger - Udføre spånløse bearbejdninger - Udføre sammenføjninger - Udføre sammenbygning og montage af enkle produkter (30 %) Maskinkonstruktion 50 lektioner - Udføre element sammenbygning - Udføre dimensionering - Udføre produktionsforberedelse (30 %) Fordybelsesområdet Produktudikling større faglig iden, forståelse, refleksion og selstændighed i temaet processer maskiner og konstruktion 100 lektioner I alt (mindre afigelser kan forekomme) 330 lektioner Kort beskrielse af forløbet. Der arbejdes projektorienteret. Fire temaer er grundlaget for projekter der ælges af underiser. I projektperioderne forsøges draget irksomheder udenfor skolen ind i underisningen, hored et teoretisk kendskab til tekniske begreber understøttes af had man gør i praksis. Vi har eksempler indenfor dagligarer (brød, kød, askemidler, medicin) og produkter (produkttilpas- Side 10 af 12

ning) for handicappede. Arbejdsmetoder, lomæssigheder og teorier indenfor maskinbearbejdning, processer, materialer, miljø, statik, styrkelære, pneumatik, hydraulik(orienterende), konstruktion, tegning CAD. I forbindelse med styringstekniske begreber gies der kendskab til PLC styrings- og reguleringstekniske metoder, CNC styring og CIM. Fokus i det tærfaglige og i projektarbejde er udoer anendelse af andre fag forsøgt rettet mod miljø og energi. Der anlægges og opøes naturidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange hor fokus er rettet mod matematik, fysik og kemi (procesforløb) så ikke alene teknologiske men også samfundsmæssige forhold urderes. Specielt matematik og fysik danner grundlag gennem opgaeregning i dimensionering for at kunne bestemme materialernes dimensioner. Der dokumenteres og formidles skriftligt og mundtligt i forbindelse med underisningen. Det praktiske arbejde har eksperimentel karakter så eleen udikler enen til at formulere, urdere og analysere problemstillinger på baggrund af iden og meget gerne ud fra eksperimentelle undersøgelser. Ealuering. (Ealuering, hordan sikrer i os i når målene) Rapporter ealueres med karakter. Opgaer rettes. Der gies halårs- og årskarakter baseret på øelser, rapporter, opgaer og enkelte test. Eleerne ealuerer underisningen dels ed spørgeskema stillet af læren dels en tilfredsheds-spørgeskemaundersøgelse. Hordan ealuerer (urderer) læreren på en passende måde eleernes udbytte af og tilfredshed med underisningen? Sikring af at målene nås sker primært ed at eleerne har en gennemgående lærer der følger dem gennem hele forløbet og dermed alene kan tage ansar for det faglige og almene indhold af underisningen. Men når det er sagt sikrer tærfagligheden at interessante ekselirkninger fagene imellem opnås med ansar for alle deltagende lærere gennem hele forløbet der alle stiller sig spørgsmålet: Had kan et. ændres til det bedre? Er målene nået, når i målene? Side 11 af 12

Ved eleindflydelse udikles personlige kalifikationer sig særligt ed at eleerne får mulighed for at anende deres erfaring tage beslutninger og påtage sig et ansar. Medindflydelse ønskes af mange eleer og at de præger underisningen i dens planlægning, dens gennemførelse er el helt naturlig når de så også påtager sig ansar for egen læring (AFEL). Ealueringen af underisningen går så flere eje. Eleerne har så sel taget et medansar for had der skal ske. Vekselirkningerne mellem læreren, eleerne og det faglige miljø kan udikles til f.eks. spændende projekter. Ulempen er til stede hor eleerne ikke er modne nok, ikke kan tage et medansar; her må læreren hae mulighed for at interenere og motiere de sageste til også se ansarligt på deres egen situation. Væsentligste arbejdsformer: Klasseunderisningprojektarbejdsformselstændigt arbejdeskriftligt arbejdegruppearbejde eksperimentelt arbejde (prototypefremstilling). Der eksles mellem oenstående arbejdsformer. Den praktiske arbejdsform, der tager udgangspunkt i skolens forskellige ærksteder ægtes højt. Side 12 af 12