FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte
Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag: 200 eksemplarer November 2014 ISBN-nummer: 978-87-7356-159-1 Bestllng: Telefon 33 36 88 00 eller ftf@ftf.dk Prs medlemmer: kr. 20,- Prs kke-medlemmer: kr. 50,- FTF Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Nels Hemmngsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf: 33 36 88 00 Fax: 33 36 88 80 E-mal: ftf@ftf.dk www.ftf.dk
Sde 3 Indhold Forord 5 1. Hovedresultater og anbefalnger 6 2. FTF ere er engagerede arbejdet med ny vden 10 3. Adgang tl vden 11 4. Hvor og hvornår fndes ny vden? 14 4.1 Netværk 16 4.2 Kontakt tl eksterne faglge mljøer 16 5. Brug af vdenportaler/databaser 18 6. Rammer på arbejdspladsen for arbejdet med ny vden 21 6.1 Organserng 21 6.2 Samarbejde og holdnnger tl arbejdet med ny vden 25 6.3 Kompetence og kvalfcerng 26 6.4 Forskellge rammebetngelser knyttet tl arbejdsområder 28 6.5 Rammebetngelser på store og små arbejdspladser 29 7. Vden deles med fagkolleger 30 8. Mange tager selv ntatv tl at anvende ny vden 34 9. Postve effekter af at anvende ny vden 39 10. Det er en almndelg del af arbejdet at udvkle ny vden 40 11. Deltagelse FoU-projekter 43 12. FoU-ansatte 47 13. Deltagernes supplerende bemærknnger 50 13.1 Erfarnger med at opsøge ny vden 51 13.2 Dele ny vden 52 13.3 Erfarnger med at tage ny vden brug 54 13.4 Effekten af at anvende ny vden 54 14. Deltagere og metode 55
Sde 4
Sde 5 Vden prakss Ny vden er en forudsætnng for, at arbejdsprocesser, produkter og ydelser er af høj faglg kvaltet. Det gælder, uanset om v taler økonomsk rådgvnng en bank, behandlng og pleje under ndlæggelse på et sygehus eller danskundervsnng 6. klasse. Det stller krav om krtske og reflekterende ledere og medarbejdere, som kan opsøge ny vden og tage den brug, og dermed levere høj kvaltet tl borgere og kunder. FTF har gennemført en undersøgelse af, hvordan FTF-organsatonernes medlemmer det daglge arbejder med ny vden. De mange ledere og medarbejdere prvate og offentlge vrksomheder arbejder hverdagen job, hvor deres vden lgger tl grund for vurdernger og beslutnnger, som har store konsekvenser for andre. V vl derfor gerne vde, hvordan de henter vden tl dette arbejde, og hvordan der skabes sammenhæng mellem vden fra forsknng og udvklng og den prakss som vden anvendes og udsprnger af. Undersøgelsen vser, at FTF erne høj grad selv tager ansvar for at udvkle deres fag og professon gennem ny vden. Men at det går bedst, hvor der er gode rammebetngelser. Derfor anbefaler v, at alle arbejdspladser drøfter, hvordan man skrer sg at rammebetngelserne for arbejde med ny vden blver de bedst mulge. Og v opfordrer tl, at de som udvkler og formdler ny vden har endnu mere fokus på hvlken vden der efterspørges - og hvlken form den skal have. Samtdg vser undersøgelsen, at der er gode effekter af at arbejde med ny vden prakss. Det gver højere kvaltet opgaveløsnngen, effektvtet og nnovaton. Samtdg gver det øget jobtlfredshed for den enkelte, som tager ny vden brug. Jeg håber, at undersøgelsen og vores anbefalnger tl at styrke arbejdet med vden prakss, vl blve læst og brugt, både prvate og offentlge vrksomheder og på uddannelsesnsttutoner og andre steder, hvor man bedrver forsknng og udvklng. Der er nemlg store fordele at hente for den enkelte arbejdsplads og for samfundet. God læselyst! Venlg hlsen Bente Sorgenfrey, formand for FTF
Sde 6 1. Hovedresultater og anbefalnger FTF har foråret 2014 gennemført en undersøgelse af, hvordan ledere og medarbejdere arbejder med ny vden. Der er bl.a. spurgt nd tl: hvordan og hvornår de opsøger ny vden, som de kan bruge deres arbejde hvornår og hvordan de deler ny faglg vden med andre, fx kolleger og leder på arbejdspladsen, kolleger på andre arbejdspladser, ansatte der står for forsknng/udvklng eller andre hvlke erfarnger de har gjort sg med det at anvende ny vden prakss, herunder effekten af at tage ny vden brug udvklng af ny vden som led arbejdet, enten alene eller sammen med andre. Ved ny vden forstås denne undersøgelse faglg vden, som er ny for den enkelte. Det kan både være teoretsk vden og praktsk vden. Det kan være vden, som knytter sg tl fagets centrale færdghedsområder, men også tl konkrete metoder og processer, fx anvendelse af ny teknolog. Den vden, der spørges nd tl, kan være snævert knyttet tl faget eller være tværfaglg. Undersøgelsen er gennemført for at få mere ndsgt, hvordan FTF-organsatonernes medlemmer det daglge arbejder med ny vden, og hvordan der skabes sammenhæng mellem vden fra forsknng og udvklng og den prakss, som vden anvendes - og udsprnger af. Ny vden er en forudsætnng for, at arbejdsprocesser og produkter mv. tl stadghed er af høj faglg kvaltet. Det gælder, uanset om v taler økonomsk rådgvnng en bank, behandlng og pleje under ndlæggelse på et sygehus eller undervsnng 6. klasse. Der er brug for krtske og reflekterende fagprofessonelle, som kan opsøge ny vden og tage den brug, og dermed levere høj kvaltet tl borgere og brugere. Den ny vden skal kke begrænse den enkeltes faglge skøn, men omvendt udgøre et kvalfceret afsæt for at den enkelte bruger sn professonelle dømmekraft hverdagens opgaveløsnng. Undersøgelsen vser, at FTF erne høj grad selv tager ansvar for at udvkle deres fag og professon gennem ny vden. Undersøgelsen peger også på, at man kan fremme medarbejdernes mulghed for at udvkle ny vden selv og tage ny vden fra andre nd egen prakss, bl.a. gennem et øget ledelsesmæssgt fokus, kompetenceudvklng, et struktureret samarbejde og et godt arbejdsmljø. Undersøgelsen dokumenterer desuden, at anvendelse af ny vden fører tl postve effekter form af både øget kvaltet, effektvtet og nnovaton. Samtdg er effekten for den enkelte, som tager ny vden brug, generelt større tlfredshed med resultaterne af arbejdet og større ndflydelse på opgaveløsnngen. Endelg vser undersøgelsen, at hvs rammebetngelserne er orden, både anvender og deler FTF erne ny vden større grad. En nærmere beskrvelse af undersøgelsen (deltagere, svarprocent og opdelng på arbejdsområder mv.) fndes afsnt: Deltagere og metode. I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedresultater samt en række anbefalnger, som kan bdrage tl at skabe større opmærksomhed om, hvad der skal tl for at ny vden højere grad bdrager tl at udvkle professonernes arbejdsfelt og opgavevaretagelse.
Sde 7 FTF ERNE ER ENGAGEREDE OG POSITIVE OVERFOR NY VIDEN Undersøgelsen vser, at FTF erne både ledere og kke-ledere høj grad orenterer sg mod ny faglg vden og tager ny vden brug på eget ntatv. Mere end to tredjedele overvejer hyppgt om der er ny vden, som er relevant for dem at tage brug, og de allerfleste, som får en ny faglg udfordrng på arbejdet, tænker med det samme på, hvordan de får den vden, som de har brug for tl at løse den. NY VIDEN GIVER BEDRE OPGAVELØSNING OG STØRRE TILFREDSHED Det har postve effekter for FTF ernes opgavevaretagelse at tage ny vden brug. Stort set alle der har taget ny vden brug, vurderer, at det har gvet en bedre faglg kvaltet af opgaveløsnngen, og mere end to tredjedele vurderer, at det har gvet en forbedrng af den kvaltet, som brugerne oplever, og en mere effektv opgaveløsnng. De allerfleste, der har taget ny vden brug, oplever samtdg større tlfredshed med resultaterne af deres arbejde, og mange oplever større ndflydelse på opgaveløsnngen. Desuden mener omkrng halvdelen, at effekten af at tage ny vden brug er nnovaton form af nye løsnnger eller ydelser. MANGE FTF ERE UDVIKLER NY VIDEN I HVERDAGEN Udvklng af ny vden er en del af daglgdagen for mange FTF ere. I undersøgelsen er der spurgt tl udvklng af vden, som den enkelte vurderer er ny på området og som er systematseret, så den kan beskrves, dokumenteres og anvendes af andre. Hele 41 pct. svarer, at det er en almndelg del af deres arbejde at udvkle denne form for ny vden, og knap halvdelen har nden for de seneste 12 måneder udvklet ny vden som led deres arbejde. Den nye vden er typsk udvklet samarbejde med kolleger og vedrører oftest både teor og den praktske professonsudøvelse. Motvatonen for at udvkle ny vden er oftest ønsket om at skabe større kvaltet opgaveløsnngen, at skabe større tlfredshed for brugere/kunder/borgere eller at der smpelthen mangler en bestemt vden for at løse en opgave. RAMMEBETINGELSER HAR STOR BETYDNING FOR ARBEJDET MED NY VIDEN Rammebetngelserne ser ud tl at have stor ndflydelse på, hvlket omfang FTF erne anvender og deler ny vden. Men rammebetngelserne for at arbejde med ny vden er på mange arbejdspladser kke gode nok, og har kke en tlstrækkelg stærk ledelsesmæssg eller organsatorsk forankrng: Både medarbejdere og ledere mener, at det ledelsesmæssge fokus er mest betydnngsfuldt for, om medarbejderne bdrager tl den faglge udvklng, men knap halvdelen af medarbejderne mener kke, at ledelsen prorterer den faglge udvklng af opgaveløsnngen tlstrækkelgt højt. To tredjedele arbejder på en arbejdsplads uden en fast procedure for, hvordan ny faglg vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen. Kun en tredjedel arbejder på en arbejdsplads med en særlg jobfunkton, der skal skre den faglge udvklng af opgaveløsnngen. Det er hyppgst arbejdspladser med få fagkolleger, der kke har denne funkton. Næsten halvdelen oplever, at deres arbejdsplads mndre grad eller slet kke tlbyder ekstern kompetenceudvklng, når der er behov for ny vden. En tredjedel af alle har kke adgang tl ny vden va fagltteratur, vdenportaler m.v. på deres arbejdsplads. Omkrng 40 pct. af medarbejderne bruger altd eller ofte frtd på deres faglge ajourførng. Også lederne oplever udfordrnger rammebetngelserne: Knap halvdelen svarer, at deres arbejdsplads kke har en strateg for faglg udvklng, som omfatter deres arbejdsområde, og over halvdelen af dem, der kke har en strateg, mener at en strateg vlle gøre en forskel for deres arbejde. Knap tre ud af fre ledere arbejder på en arbejdsplads, hvor der kke er en fast procedure for, hvordan ny vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen. Men der hvor der er en fast procedure, tager ledere væsentlg oftere ny vden brug på ntatv af kolleger eller nærmeste leder.
Sde 8 Der hvor der er en fast procedure for, at vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen, har lederne en væsentlg større ndflydelse på, at medarbejderne tager ny vden brug prakss. Også ledernes prorterng af den faglge udvklng betyder, at lederne får større ndflydelse på, at medarbejderne tager ny vden brug prakss. Det anbefales, at alle arbejdspladser drøfter og beskrver (fx reg af MED-udvalg) hvordan rammebetngelserne for arbejde med ny vden blver de bedst mulge. I drøftelserne bør ndgå: Behovet for en fast procedure for, hvordan ny faglg vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen Behovet for en særlg jobfunkton tl skrng af faglg udvklng af opgaveløsnngen Styrket ledelsesmæssg prorterng af den faglge udvklng Adgang tl fagltteratur, faglge tdsskrfter mv. på arbejdspladsen Adgang tl ekstern kompetenceudvklng, når der er brug for det Den nødvendge arbejdstd tl faglg ajourførng. Det anbefales, at alle arbejdspladser har en strateg for faglg udvklng, som kan understøtte og legtmere ledernes arbejde med faglg udvklng. Også ledere har brug for, at denne dmenson prorteres af deres nærmeste leder eller den poltske ledelse af deres arbejdsplads. Lederen/ledelsen bør tage ntatv tl at fastlægge en fast procedure for, hvordan ny vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen på alle arbejdspladser, hvor det gver menng. DET KAN VÆRE SVÆRT AT FÅ ADGANG TIL OG OVERBLIK OVER NY VIDEN De allerfleste medarbejdere og ledere sørger selv for, at de er ajour med ny vden nden for deres faglge arbejdsfelt. Knap halvdelen oplyser, at det som hovedregel er deres arbejdsplads, der sørger for, at de er ajour med ny vden nden for deres faglge arbejdsfelt. Men omkrng halvdelen mener, at det er vanskelgt at få overblk over, om der kommer ny vden tl som de har brug for. De fleste mener, at det er på deres arbejdsplads, der skal sættes nd med nformaton og vejlednng, for at de kan få bedre overblk over, hvor og hvordan de kan fnde ny vden. Gruppen der fnder det vanskelgt at få overblk over ny vden, er mndre tlbøjelge tl at dele ny vden med fagkolleger og tager sjældnere ny vden brug prakss. Der er også færre denne gruppe, som har udvklet ny vden som led deres arbejde. Det anbefales, at alle arbejdspladser er opmærksomme på, hvem der sørger for at de ansatte blver holdt ajour med ny faglg vden, og hvordan dette foregår. Afhængg af arbejdspladsens størrelse og karakter kan det være relevant at lave egentlge retnngslnjer. De rammebetngelser, som arbejdspladsen gver for arbejdet med ny vden, er vgtge for den faglge udvklng. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE ER VIGTIG At arbejde med ny vden kræver, at medarbejderen er kvalfceret tl det. For eksempel kan det kræve bestemte kvalfkatoner at tage nye teknologer brug. Den nødvendge opkvalfcerng sker mdlertd kke tlstrækkelg grad dag. Omkrng to tredjedele af alle medarbejdere vurderer, at de høj grad eller nogen grad har brug for efter- og vdereuddannelse for at blve kvalfceret tl at arbejde med ny vden. På langt de fleste arbejdspladser foregår der ntern kompetenceudvklng, først og fremmest form af kurser og sdemandsoplærng. Halvdelen af medarbejderne mener, at deres arbejdsplads høj eller nogen grad tlbyder ekstern kompetenceudvklng, når de har brug for det for at få ny vden. Men næsten lge så mange vurderer, at det kun er tlfældet mndre grad eller slet kke. Arbejdspladsens økonom er en barrere for at deltage den kompetenceudvklng, der er brug for, det vurderer 60 pct. af medarbejderne.
Sde 9 Det anbefales, at drøftelsen af behovet for kompetenceudvklng på de enkelte arbejdspladser både har fokus på, hvor der er brug for efter- og vdereuddannelse for at få ny vden (uddannelse der ndeholder fx nye forsknngsresultater og vden om, hvordan de kan mplementeres) og/eller for at ny vden kan tages brug med henblk på forbedrnger opgaveløsnngen (fx uddannelse der gver IT-færdgheder, færdgheder brug af apparatur eller programmer mv). Arbejdspladsens plan for kompetenceudvklng skal tage højde for, hvordan ny vden deles og forankres på arbejdspladsen. HVORNÅR OG HVOR OPSØGER FTF ERE NY VIDEN De to hyppgste grunde tl, at FTF ere opsøger ny vden er, at de står overfor en ny faglg opgave som de kke ved, hvordan de bedst kan løse, eller at de har hørt, at der er kommet ny vden som kan være relevant for deres daglge arbejde. Men omkrng halvdelen opsøger ny vden uden en særlg anlednng, ud over nteresse for deres fag. Fagkolleger er suverænt den hyppgste klde, hvor FTF erne søger ny vden, og både ledere og medarbejdere deler høj grad vden med deres kolleger. Hvs der er gode rammebetngelser på arbejdspladsen, deler FTF erne højere grad vden med kolleger på arbejdspladsen. Efter fagkolleger følger vdenportaler/databaser og fagltteratur som hyppge klder tl ny vden. Ledere deltager højere grad end medarbejdere konferencer, semnarer samt kompetenceudvklng. Også faglge netværk er væsentlge klder tl ny vden, men det er højere grad ledere end kke-ledere, som har kendskab tl relevante netværk, hvor de kan opsøge ny vden. Det anbefales, at arbejdspladser gver optmale rammer for delng af vden mellem fagkolleger. Afhænggt af den enkelte arbejdsplads størrelse og karakter kan det bl.a. være gennem faste procedurer for anvendelse af ny vden og jobfunktoner, som skrer faglg udvklng. Det ledelsesmæssge fokus på faglg udvklng, adgang tl kompetenceudvklng og td tl faglg ajourførng er betydnngsfuldt at prortere på alle typer af arbejdspladser. DE FAGLIGE ORGANISATIONER ER VIGTIGE KILDER TIL VIDEN Undersøgelsen vser, at 20 pct. af medarbejderne og ldt flere ledere typsk opsøger ny vden deres faglge organsaton. Af de ca. 45 pct. af FTF erne, der har kontakt med faglge mljøer uden for deres arbejdsplads, som arbejder med udvklng eller kvaltetsskrng af ny faglg vden, har knap 40 pct. kontakt med deres fagforenng. Faglge organsatoner er dermed blandt de væsentlgste eksterne vdenudvklere, formdlere og nformatonsklder, og er hyppgere anvendt end forsknngs- og uddannelsesnsttutoner. Det skyldes ofte, at de faglge organsatoner både udvkler, organserer og formdler vden fra andres forsknng tæt samarbejde med prakss og en form, som er drekte målrettet de enkelte faggrupper og funktoner, som FTF erne er beskæftget. Det anbefales, at fagforenngernes vden om fag/professon ndtænkes systematsk af uddannelsesnsttutoner og myndgheder, når det drejer sg om udvklng af erhvervets/professonens grunduddannelse og de nødvendge efter- og vdereuddannelser, så de matcher kravene, de fagprofessonelle møder deres arbejde. Det anbefales, at de faglge organsatoner overvejer om de får udnyttet det potentale, der lgger at være vdenleverandør tl både arbejdspladser og medlemmer. FORSKNINGS- OG UDDANNELSESINSTITUTIONER ER IKKE FORETRUKNE KILDER TIL VIDEN Blandt de 45 pct. af FTF erne, som har kontakt med faglge mljøer uden for deres arbejdsplads, er det kun 17 pct., der har kontakt med et unverstet eller anden forsknngsnsttuton, 24 pct. har kontakt med professonshøjskoler og 3 pct. med erhvervsakademer. Andelen er højere blandt ledere og lavere blandt kke-ledere. Endvdere angver ca. hver fjerde at de har kontakt med vdencentre. Vdencentre kan være tlknyttet uddannelsesnsttutoner, myndgheder eller behandlngsnsttutoner m.v.
Sde 10 Omkrng en fjerdedel af medarbejderne mener, at der skal sættes nd med nformaton og vejlednng fra forsknngsnsttutoner, hvs de skal have et bedre overblk over hvor og hvordan de kan fnde ny vden. Af ledernes svar fremgår øvrgt, at 60 pct. høj grad eller nogen grad oplever en postv modtagelse, hvs de vl dele ny faglg vden med forskere/udvklere. Det anbefales, at unversteter og andre forsknngs- og uddannelsesnsttutoner overvejer, hvordan de kan opnå en mere betydnngsfuld rolle som vdenklder forhold tl erhverv/prakss og professoner. Et tættere samarbejde med erhverv/prakss om forsknngs- og udvklngsaktvteter vl formentlg kunne bdrage postvt. Det anbefales, at forsknngs- og uddannelsesnsttutonerne sætter mere fokus på, hvordan de fagprofessonelle prakss opsøger og arbejder med ny vden. Det er vgtgt for at kunne udvkle effektve og relevante måder at formdle ny vden på, og ndgå et tættere samspl med prakss om at udvkle og formdle vden en form, som er prakssrelevant og tlgængelg. Det anbefales endvdere, at unversteter, professonshøjskoler og erhvervsakademer overvejer, hvordan ny vden optmeres og spredes gennem gensdgt forplgtende samarbejder på alle nveauer nsttutonerne, så uddannelserne både blver formdlere af ny vden og samtdg uddanner fremtdens fagprofessonelle tl at kunne arbejde aktvt med ny vden prakss. VIDENPORTALER BRUGES FLITTIGT, MEN KAN BLIVE SKARPERE PÅ FORMIDLINGEN Vdenportaler anvendes hyppgt som klde tl ny vden. Hovedparten af dem, der bruger vdenportaler, vurderer at den vden, de fnder på portalerne, er let at gå tl og anvendelg, men det er kun hver fjerde, som oplever den vden de fnder, som meget anvendelg, og omkrng 40 pct. mener kke eller ved kke om vden på portalerne er kvaltetsskret. Godt 60 pct. er helt eller delvs enge, at vdenportalerne formdler ny vden en form, der kan omsættes tl prakss. Det anbefales, at uddannelsesnsttutoner, vdencentre, myndgheder og andre, der drver vdenportaler, arbejder med formen, som vden formdles, og med tydelge deklaratoner af, hvordan den vden, de formdler, er kvaltetsskret. Det anbefales endvdere, at drften af vdenportaler (hvad lægges nd på portalerne og hvlken form) drøftes med brugerne, fx gennem regelmæssge evaluernger, sådan at der opnås størst mulg anvendelse prakss. 2. FTF ere er engagerede arbejdet med ny vden Overordnet vser undersøgelsen, at ny vden rangerer højt medlemmernes bevdsthed. Knap 70 pct. overvejer hyppgt, om der er ny vden, som det er relevant for dem at tage brug. Andelen blandt ledere er ldt højere end blandt ansatte uden lederansvar. Tabel 2.1. Ny vden overvejes oftes Hvor ofte overvejer du dt daglge arbejde, om der er ny vden, som er relevant for dg at tage brug? Altd Ofte Nogle gange Sjældent Aldrg Personer alt Leder 17% 59% 22% 3% 0% 246 Medarbejder 14% 53% 27% 6% 0% 992 FTF alt 14% 54% 26% 5% 0% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.
Sde 11 Når der opstår en ny faglg udfordrng på arbejdet, tænker de allerfleste på, hvordan de får den vden, de har brug for tl at løse udfordrngen, og 91 pct. sørger selv for at holde sg ajour med ny vden, der er relevant for dem. Mndre end halvdelen angver, at det som hovedregel er deres arbejdspladser, der sørger for, at de er ajour med ny vden. Tabel 2.2. Faglge udfordrnger fører ofte tl overvejelser om ny vden Hvs du får en ny faglg udfordrng på dt arbejde, tænker du så med det samme på, hvordan du får den vden, du har brug for tl at løse den? Altd Ofte Nogle gange Sjældent Aldrg Personer alt Leder 45% 40% 14% 1% 0% 246 Medarbejder 35% 46% 17% 2% 0% 992 FTF alt 37% 45% 16% 2% 0% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Tabel 2.3. FTF'ere tager ansvar for faglg ajourførng Hvem sørger som hovedregel for, at du er ajour med ny vden nden for dt faglge arbejdsfelt? Det gør jeg selv Mn arbejdsplads Andre Personer alt Leder 94% 38% 7% 246 Medarbejder 91% 47% 8% 992 FTF alt 91% 45% 8% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. 3. Adgang tl vden Generelt vurderer FTF erne, at de det daglge har adgang tl den vden de har brug for deres jobfunkton, flere blandt lederne (83 pct.) end blandt ansatte uden ledelsesansvar (76 pct.). Tabel 3.1. Adgang tl vden Har du dt daglge arbejde adgang tl den vden, du har brug for dn nuværende jobfunkton? Ja Nej Jeg oplever kke, at der er en veldefneret faglg vden tl mn nuværende jobfunkton Ved kke Personer alt Leder 83% 4% 11% 2% 246 Medarbejder 76% 7% 12% 5% 992 FTF alt 78% 6% 12% 4% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.
Sde 12 Det er dog kke så enkelt at holde sg ajour med ny vden. Mere end halvdelen er helt eller delvs enge, at det er vanskelgt at få overblk over, om der er kommet ny vden tl, som de har brug for. Vanskelgheden er større for medarbejdere (55 pct.) end for ledere (45 pct.). Tabel 3.2. Vanskelgt at få overblk over ny vden Jeg oplever, at det er vanskelgt at få overblk over, om der er kommet ny vden tl, som jeg har brug for Helt eng Delvs eng Hverken eng eller ueng Delvs ueng Helt ueng Ved kke Personer alt Leder 6% 39% 18% 23% 14% 0% 246 Medarbejder 13% 42% 19% 17% 9% 0% 992 FTF alt 12% 41% 19% 18% 10% 0% 1.238 Tabel 3. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Engh FTF erne får mndre udstræknng bragt ny vden spl deres prakss, hvs de fnder det vanskelgt at få overblk over ny vden, som de har brug for. Det fremgår af undersøgelsen, at personer der helt eller delvst fnder det vanskelgt at få overblk over ny vden, mndre grad deler ny vden samt anvender ny vden, uanset om det er på eget ntatv eller på opfordrng fra andre, og færre fra denne gruppe har udvklet ny vden de seneste 12 måneder. Tabel 3.3. Overblk hænger sammen med delng af ny vden Deler du ny vden med fagkolleger og andre kolleger? Jeg oplever, at det er vanskelgt at få overblk over, om der er kommet ny vden tl, som jeg har brug for Altd Ofte Nogle gange Sjældent Aldrg Personer alt Helt eng 18% 46% 31% 5% 0% 148 Delvs eng 17% 60% 21% 3% 0% 511 Hverken eng eller ueng 20% 51% 28% 2% 0% 235 Delvs ueng 28% 54% 17% 1% 0% 221 Helt ueng 37% 53% 9% 2% 0% 120 Ved kke 0% 53% 24% 0% 23% 4 FTF alt 21% 55% 21% 2% 0% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.
Sde 13 Tabel 3.4. Overblk hænger sammen med anvendelse af ny vden Har du nden for de sdste 12 måneder taget ny vden brug prakss? Ja, på eget ntatv Ja, på ntatv af en kollega Ja, på ntatv af mn nærmeste leder Nej Personer alt Jeg oplever, at det er vanskelgt at få overblk over, om der er kommet ny vden tl, som jeg har brug for Helt eng 68% 24% 33% 16% 148 Delvs eng 71% 28% 33% 10% 511 Hverken eng eller ueng 73% 35% 35% 10% 235 Delvs ueng 74% 32% 43% 9% 221 Helt ueng 85% 31% 43% 4% 120 Ved kke 0% 0% 53% 47% 4 FTF alt 73% 30% 36% 10% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Tabel 3.5. Overblk hænger sammen med udvklng af ny vden Har du nden for de seneste 12 måneder udvklet ny vden som led dt arbejde? Ja Nej Personer alt Jeg oplever, at det er Helt eng 40% 60% 147 vanskelgt at få overblk over, Delvs eng 45% 55% 504 om der er kommet ny vden Hverken eng tl, som jeg har brug for 46% 54% 233 eller ueng Delvs ueng 55% 45% 221 Helt ueng 53% 47% 118 Ved kke 0% 100% 3 FTF alt 47% 53% 1.226 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. FTF erne uden lederansvar er blevet spurgt om, hvor der skal sættes nd med nformaton og vejlednng, hvs de skal have et bedre oveblk over, hvor og hvordan de kan fnde ny vden. Langt de fleste (75 pct.) mener, at det skal ske på arbejdspladsen. Omkrng hver fjerde svarer, at der skal sættes nd med nformaton eller vejlednng fra udvklere af ny vden og lge så mange peger på faglge organsaton/fagforennger.
Sde 14 Tabel 3.6. Prmært brug for nformaton og vejlednng på arbejdspladsen Hvor skal der sættes nd med nformaton og vejlednng, hvs du skal have et bedre overblk over, hvor og hvordan du kan fnde ny vden? På mn arbejdsplads 75% Fra uddannelsesnsttutoner 15% Fra udvklere af ny vden (forsknngsnsttutoner, vdencentre mv.) 27% Fra myndgheder 11% Fra faglge organsatoner/fagforennger 27% I netværk, ERFA-grupper mv. 19% Andre ndsatser 2% Ved kke 10% Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. 990 personer har svaret. Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Sammenfattende peger resultaterne dette afsnt på, at de fleste FTF ere oplever, at de har adgang tl vden, men at mere end halvdelen samtdg oplever, at det er vanskelgt at få overblk over den vden, de har brug for. Undersøgelsen peger desuden på, at FTF ere, der har vanskelgt ved at få overblk over ny vden, mnde grad tager ny vden brug, deler ny vden og udvkler ny vden. Der er altså et potentale for, at ny vden højere grad kan anvendes og udvkles på FTF-arbejdspladserne, hvs der skabes rammer, der understøtter kendskabet og overblkket over ny vden hos medarbejderne. Deltagerne undersøgelsen peger på, at det vl have den største effekt, hvs dsse rammer skabes på arbejdspladsen. 4. Hvor og hvornår fndes ny vden? FTF erne opsøger typsk ny vden, når de står overfor en ny faglg opgave, som de kke ved, hvordan de bedst kan løse, eller når de har hørt, at der er kommet ny vden, der kan være relevant deres daglge arbejde. Samtdg angver halvdelen af FTF erne dog også, at der kke behøver være en konkret anlednng de opsøger vden af nteresse for deres fag. Tabel 4.1. Hvornår opsøges ny vden? I hvlke stuatoner opsøger du typsk ny vden? Når jeg står over for en ny faglg opgave, som jeg kke ved, hvordan jeg bedst kan løse Når den sædvanlge metode kke vrker efter hensgten Når der stlles krav om at et andet løsnngsforslag end det, jeg normalt vlle anvende Når jeg har hørt, at der er kommet ny vden som kan være relevant mt daglge arbejde Der behøver kke være en bestemt anlednng, jeg opsøger vden af nteresse for mt fag Leder Medarbejder FTF alt 79% 75% 76% 41% 43% 43% 45% 38% 39% 76% 71% 72% 61% 48% 51% Andre stuatoner 2% 4% 3% Jeg opsøger kke ny vden 0% 0% 0% Personer alt 246 992 1.238 Note: Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.
Sde 15 Ny vden opsøges oftest på arbejdspladsen hos fagkolleger (75 pct.) og mndre udstræknng blandt andre kolleger og ledere. Den næsthyppgste klde tl ny vden er drekte formdlng af faglg vden form af vdenportaler og fagltteratur. Dsse klder anvendes af ldt under to tredjedele af FTF erne. Omkrng halvdelen deltager konferencer/ semnarer og kompetenceudvklng form af efter- og vdereuddannelse. Ansatte med ledelsesansvar har de samme foretrukne klder tl ny vden, men rækkefølgen er anderledes, da flere peger på deltagelse konferencer og semnarer samt kompetenceudvklng som klder tl ny vden. Tabel 4.2. Hvor opsøges ny vden? Leder Medarbejder FTF alt Blandt fagkolleger 79% 74% 75% Hos andre kolleger 47% 49% 49% Hos nærmeste leder 38% 31% 32% I fagltteratur 61% 61% 61% I vdenportaler/databaser 67% 65% 65% På konferencer og semnarer, temamøder, fyraftensmøder og lgnende 67% 51% 55% Hos myndgheder (kommune, regon, styrelse, mnsterum) 36% 17% 21% Hos eksperter på forsknngs- og uddannelsesnsttutoner (fx erhvervsakademer, professonshøjskoler, unversteter, vdencentre) 25% 13% 15% Hos mn fagforenng/faglge organsaton 23% 20% 21% I faglge netværk på mn arbejdsplads 44% 44% 44% I faglge netværk uden for mn arbejdsplads (eksklusv netværk på socale meder/netværksgrupper på nternettet) 40% 21% 25% I netværk på socale meder/netværksgrupper på nternettet 8% 8% 8% I faglge selskaber (natonale eller nternatonale forennger, selskaber mv. nden for mt faglge felt) 14% 13% 13% Gennem kompetenceudvklng (efter- og vdereuddannelse, kurser m.v.) 63% 48% 51% På Google og andre søgemaskner 49% 51% 51% I nyhedsbreve og dagspresse 40% 32% 33% Andre steder 1% 3% 3% Personer alt 246 992 1.238 Note: Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Selv om vden hyppgst opsøges blandt fagkolleger, angver under hver tredje, at de helst vl opsøge ny vden gennem personlg kontakt med en de kender, fx kollega eller tdlgere studekammerat. Det tyder på, at vden prmært opsøges blandt fagkolleger, ford dsse er besddelse af den relevante vden samtdg med, at de er tlgængelge. Tabel 4.3. Kun mndre andel foretrækker personlg kontakt Vl du helst opsøge ny vden gennem personlg kontakt med en du kender? (fx kollega, tdlgere studekammerat eller lgnende) Ja Nej Ved kke Personer alt Leder 26% 48% 27% 246 Medarbejder 31% 41% 28% 992 FTF alt 30% 42% 27% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.
Sde 16 4.1 NETVÆRK Både ledere og medarbejdere vurderer vd udstræknng, at der fndes relevante netværk, hvor de kan opsøge ny vden. Det er sær netværk, som vedrører deres professon eller jobfunkton, eller personlge netværk fra uddannelse, tdlgere job m.v. Omkrng en fjerdedel peger på socale netværk. Kun 15 pct. svarer, at de har svært ved at fnde netværk, som rummer relevant vden for dem. Lederne vurderer højere grad end medarbejdere uden ledelsesansvar, at der fndes relevante netværk, hvor de kan opsøge ny vden. Lederne har sær bedre adgang tl egne faglge netværk fra uddannelse og tdlgere job og tl netværk, der vedrører deres professon. Tabel 4.4. Mange har adgang tl netværk Vurderer du, at der fndes relevante netværk, hvor du kan opsøge ny vden? Leder Medarbejder FTF alt Ja, faglge netværk som vedrører mn jobfunkton specfkt 39% 34% 35% Ja, netværk som vedrører mn professon 58% 44% 47% Jeg har mt eget faglge netværk fra uddannelse, kurser, tdlgere job m.v. 50% 25% 30% Ja, socale netværk (kolleger, facebookgrupper, andet) som rummer relevant faglg vden for mg 23% 23% 23% Nej, jeg har svært ved at fnde netværk, som rummer relevant vden for mg 12% 16% 15% Ved kke 4% 13% 11% Personer alt 246 992 1.238 Note: Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. 4.2 KONTAKT TIL EKSTERNE FAGLIGE MILJØER Knap halvdelen af deltagerne har kontakt med faglge mljøer uden for deres arbejdsplads, som arbejder med udvklng eller kvaltetsskrng af ny faglg vden. Det gælder hyppgst for ansatte med ledelsesansvar. Tabel 4.5 Næsten hver anden har kontakt tl eksterne faglge mljøer Har du kontakt med faglge mljøer uden for dn arbejdsplads, der arbejder med udvklng eller kvaltetsskrng af ny faglg vden, som er relevant for dg? Ja Nej Personer alt Leder 58% 42% 246 Medarbejder 42% 58% 992 FTF alt 45% 55% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. De eksterne faglge mljøer, som flest FTF ere har kontakt tl, er fagforennger/faglge organsatoner og myndgheder. Det gælder fre ud af t af de FTF ere, der har kontakt tl eksterne faglge mljøer. En tredjedel har kontakt tl faglge selskaber, mens omkrng en fjerdedel har kontakt tl professonshøjskoler og vdencentre. Ledere adskller sg fra medarbejdere uden ledelsesansvar ved højere grad at have kontakt tl unversteter/forsknngsenheder, professonshøjskoler og konsulentfrmaer.
Sde 17 Tabel 4.6. Flest har kontakt tl fagforennger og myndgheder Hvlke typer nsttutoner har du kontakt med? Leder Medarbejder FTF alt Unverstetet eller anden forsknngsenhed 27% 14% 17% Professonshøjskole 34% 21% 24% Erhvervsakadem 6% 3% 3% Vdencenter 25% 28% 27% Fagforenng/faglg organsaton 41% 38% 39% Faglgt selskab 31% 33% 33% Prvat konsulentfrma 19% 8% 11% Myndghed (kommune, regon, styrelse, mnsterum) 42% 37% 39% Socale netværk/grupper på nettet 28% 26% 27% Forsknngsmljøer udlandet 6% 4% 5% Andet 6% 13% 11% Personer alt 143 413 556 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer med kontakt tl eksterne faglge mljøer. Det har været mulgt at angve flere svar. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Fagforennger og faglge organsatoner er som nævnt blandt de væsentlgste eksterne klder tl vden. 39 pct. af de FTF ere, der har kontakt tl eksterne faglge mljøer, angver at have kontakt tl fagforennger eller faglge organsatoner. At fagforennger/faglge organsatoner sammen med offentlge myndgheder er de eksterne vdensnsttutoner, som FTF erne hyppgst har kontakt med, hænger formentlg sammen med, at de faglge organsatoner både udvkler, organserer og formdler vden fra andres forsknng tæt samarbejde med prakss og en form, som er drekte målrettet de enkelte faggrupper og funktoner, som FTF erne er beskæftget. Også de faglge selskaber rangerer højt på lsten over faglge mljøer, som de enkelte ansatte har kontakt med uden for deres arbejdsplads. Kun en mndre del af FTF erne har kontakt tl unversteter og forsknngsenheder. Det gælder 17 pct. af de FTF ere, der har kontakt tl eksterne faglge mljøer. Lederne har større omfang (27 pct.) kontakt tl unversteter eller forsknngsenheder (se tabel ovenfor). Undersøgelsen vser samtdg, at beskæftgede nden for arbejdsområderne sundhed samt IT, servce og teknk er dem, der oftere end gennemsnttet har kontakt tl dsse nsttutoner. Tabel 4.7. Relatvt få har kontakt tl unversteter Andel med kontakt tl unverstetet eller anden forsknngsenhed ndenfor arbejdsområder Andel Personer alt Undervsnng 10% 169 Det pædagogske område 15% 100 Sundhed 26% 160 Fnans og forskrng 9% 51 Socal, skkerhed og admnstraton 15% 60 IT, servce og teknk 24% 9 FTF alt 16% 549 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer med kontakt tl eksterne faglge mljøer. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.
Sde 18 5. Brug af vdenportaler/databaser Vdenportaler er, som det er fremgået tdlgere, blandt de oftest anvendte klder tl ny vden. I dette afsnt beskrves vdenportaler derfor mere uddybende. Der sættes fokus på, hvem der sær bruger vdenportaler, hvordan vden fra vdenportaler vurderes og på årsagerne tl eventuelt kke at anvende vdenportaler. Personer nden for undervsnng, socal, skkerhed og admnstraton samt fnans og forskrng opsøger ny vden vdenportaler/databaser højere grad end gennemsnttet. Af de, der anvender vdenportaler, mener 24 pct., at den vden, de kommer frem tl, er meget anvendelg, og 68 pct., at den er nogenlunde anvendelg. Kun en meget llle procentdel fnder kke den vden, der er på vdenportalerne, anvendelg. Tabel 5.1. Stor brug af vdenportaler på fleste arbejdsområder Andel der opsøger ny vden vden portaler/databaser nden for arbejdsområder Andel Personer alt Undervsnng 76% 309 Det pædagogske område 51% 203 Sundhed 64% 345 Fnans og forskrng 66% 195 Socal, skkerhed og admnstraton 69% 133 IT, servce og teknk 58% 48 FTF alt 66% 1.231 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Tabel 5.2. De fleste fnder vden fra vdenportaler anvendelg Du benytter en eller flere vdenportaler, når du søger ny vden. Vurderer du at den vden, du fnder frem tl på portalen er Meget Nogenlunde Kun ldt Ikke Ved kke Personer anvendelg anvendelg anvendelg anvendelg alt Leder 30% 62% 5% 0% 3% 164 Medarbejder 22% 69% 5% 0% 3% 645 I alt 24% 68% 5% 0% 3% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Mere end 60 pct. vurderer, at de vdenportaler, de anvender, har faglgt kvaltetsskret vden, mens crka hver tende stller sg skeptske overfor den faglge kvaltet. En fjerdedel svarer ved kke. Ansatte nden for sær IT, servce og teknk (hvor der er et relatvt llle antal deltagere, der anvender vdenportaler) og mndre omfang ndenfor undervsnng, sundhed og det pædagogske område er de mest skeptske.
Sde 19 Tabel 5.3. Seks ud af t mener vden er kvaltetsskret Vurderer du, at vden på den eller de vdenportaler, du anvender, er faglgt kvaltetsskret? Ja Nej Ved kke Personer alt Leder 59% 13% 27% 164 Medarbejder 62% 11% 27% 645 I alt 61% 11% 27% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Tabel 5.4. Flest oplever at vden er kvaltetsskret ndenfor fnans og forskrng og socal, skkerhed og admnstraton Vurderer du, at vden på den eller de vdenportaler, du anvender, er faglgt kvaltetsskret? Ja Nej Ved kke Personer alt Undervsnng 59% 14% 27% 235 Det pædagogske område 61% 6% 34% 104 Sundhed 60% 7% 33% 222 Fnans og forskrng 67% 12% 21% 129 Socal, skkerhed og admnstraton 67% 15% 19% 91 IT, servce og teknk 53% 31% 16% 28 I alt 61% 11% 27% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. De, der anvender vdenportaler, mener, at vdenportaler formdler vden en form, som er let at gå tl (69 pct. er helt eng eller delvs eng dette). 61 pct. vurderer, at vdenportaler formdler ny vden en form, som kan omsættes tl prakss. På den anden sde er omkrng hver tredje kke enge, at vden fra vdenportaler er formdlet en form, så det er let at omsætte prakss, og crka hver fjerde er kke enge, at vden formdles en form, som er let at gå tl. En deltager undersøgelsen udtrykker det sådan: Vdenportaler taler ofte et kke-anvendelgt sprog og er sjældent kompatbelt med drekte anvendelse tl mt fag. Det skal omformuleres og gentænkes for at blve brugt. Den td har jeg sjældent. Dette resultat sammenholdt med, at en mndre gruppe blandt FTF erne kke mener, at vden på vdenportaler er faglg kvaltetsskret, tyder på, at der også er udfordrnger på dette felt, måske særlgt på nogle arbejdsområder.
Sde 20 Tabel 5.5. To tredjedele mener vden på vdenportaler er tl at gå tl Vdenportaler formdler ny vden en form, som er let at gå tl Helt eng Delvs eng Hverken eng eller ueng Delvs ueng Helt ueng Ved kke Personer alt Leder 12% 61% 21% 3% 0% 2% 164 Medarbejder 13% 56% 21% 3% 1% 6% 645 I alt 12% 57% 21% 3% 1% 5% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Tabel 5.6. Seks ud af t mener vden på vdenportaler kan omsættes tl prakss Vdenportaler formdler ny vden en form, som kan omsættes tl prakss Helt eng Delvs eng Hverken eng eller ueng Delvs ueng Helt ueng Ved kke Personer alt Leder 12% 52% 25% 8% 0% 3% 164 Medarbejder 9% 53% 25% 6% 1% 7% 645 I alt 9% 52% 25% 6% 0% 6% 809 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. De, som kke anvender vdenportaler, angver som den hyppgste grunde tl at lade være, at de kke har kendskab tl vdenportaler nden for deres faglge felt (54 pct.). Omkrng hver tende peger på, at den måde vden formdles på er for svært tlgængelg, eller at den vden, der formdles, kke er anvendelg prakss. Tabel 5.7. Årsager tl kke at anvende vdenportaler nn Leder Medarbejder I alt Jeg har kke kendskab tl vdenportaler nden for mt faglge felt 54% 48% 50% Der fndes kke vdenportaler nden for mt faglge felt 7% 7% 7% Den vden, de ndeholder, er kke relevant for mg 6% 9% 9% Den måde vden formdles på er for svært tlgængelg 13% 12% 12% Den vden, som formdles, er kke anvendelg prakss 8% 10% 10% Jeg har kke tlld tl kvalteten af den vden, der formdles 1% 4% 4% Andet 21% 23% 23% Personer alt 82 347 429 Note: Spørgsmålet er stllet tl personer der kke anvender vdenportaler. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.
Sde 21 6. Rammer på arbejdspladsen for arbejdet med ny vden En del FTF ere har gode forhold for at arbejde med ny vden, men mange steder opleves der også udfordrnger forhold tl rammebetngelserne, og der er plads tl forbedrnger på flere områder. Arbejdet med ny vden har på mange arbejdspladser kke en stærk ledelsesmæssg eller organsatorsk forankrng. Intatvet og drvkraften lgger ofte hos medarbejderne selv og ldt under halvdelen oplever, at ledelsen kke prorterer arbejdet med ny vden tlstrækkelg højt. Kun hver femte angver, at der på deres arbejdsplads er en fast procedure for, hvordan ny faglg vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen, og under halvdelen af lederne angver, at man på deres arbejdsplads har en strateg for faglg udvklng, som omfatter deres arbejdsområde. Knap halvdelen af medarbejderne har kke arbejdstd tl en tlstrækkelg faglg ajourførng. Der foregår ntern kompetenceudvklng på hovedparten af arbejdspladserne, men næsten halvdelen af deltagerne undersøgelsen oplever, at deres arbejdsplads mndre grad eller slet kke tlbyder ekstern kompetenceudvklng, når de har behov for at få ny vden. Økonomen på FTF-arbejdspladserne er en stor barrere for ekstern kompetenceudvklng. Det angves som en barrere af 60 pct. af deltagerne undersøgelsen. En deltager undersøgelsen svarer: Hvert år starter med: Budgettet på uddannelsesområdet er meget llle! Ja, så er nveauet lgesom lagt. 6.1 ORGANISERING Ledelse og medarbejdere er oftest fælles om at tage ntatv tl at skabe gode rammer for at arbejde med ny vden. Men hvor ntatvet kke er fælles, er det oftere medarbejderne end ledelsen, der tager et selvstændgt ntatv tl at forbedre rammerne. Det er lgeledes ofte FTF erne selv, der defnerer, hvlken faglg vden, der skal anvendes arbejdet, 66 pct. svarer, at det høj grad er dem selv, der gør dette. 27 pct. svarer, at det høj grad er lederen og lgeledes 27 pct. mener, at det høj grad er centralt fastsatte regler, der defnerer den faglge vden, der skal anvendes. Mange angver dog også, at deres leder/arbejdsplads nogen grad defnerer, hvlken faglg vden, de skal anvende deres arbejde. Tabel 6.1.1. Rammer for ny vden skres fællesskab Hvem tager som regel ntatvet tl at skre, at arbejdspladsen har gode rammer for at arbejde med ny vden? Medarbejderne Ledelsen Ledelse og medarbejdere Ved kke Personer alt 21% 13% samarbejde 54% 12% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.
Sde 22 Tabel 6.1.2. Medarbejderne har stor ndflydelse på den anvendte faglge vden Hvem defnerer hvlken faglg vden, du skal anvende dt arbejde? I nogen I mndre I høj grad Slet kke grad grad Mg selv 67% 29% 4% 1% Mn leder/arbejdsplads 24% 52% 20% 4% Centralt fastsatte regler 25% 40% 20% 15% Andre 4% 19% 38% 39% Note: Spørgsmålene er stllet tl alle. I alt 1.238 beskæftgede har svaret. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. To tredjedele af FTF erne arbejder på en arbejdsplads uden en fast procedure for, hvordan ny faglg vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen. Hertl kommer, at mere end halvdelen arbejder på en arbejdsplads, der kke har en særlg jobfunkton, som skal skre faglg udvklng af opgaveløsnngen. Omkrng halvdelen af lederne angver, at deres arbejdsplads kke har en strateg for den faglge udvklng, der omfatter deres ansvarsområde, selvom mere end halvdelen af de ledere, hvor arbejdspladsen kke har en strateg, mener, at en sådan strateg vlle gøre en forskel for deres arbejde. Tabel 6.1.3. Sjældent fast procedure for ny vden Har dn arbejdsplads en fast procedure for, hvordan ny vden kommer tl at ndgå opgaveløsnngen? Ja Nej Ved kke Personer alt 20% 66% 14% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Tabel 6.1.4. Kun hver tredje arbejdsplads har jobfunkton der skrer faglg udvklng Har dn arbejdsplads en særlg jobfunkton, som skal skre den faglge udvklng af opgaveløsnngen? Ja Nej Ved kke Personer alt 31% 55% 14% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Tabel 6.1.5 (q62) Tabel 6.1.5. Hver anden leder har kke strateg for faglg udvklng Har dn arbejdsplads en strateg for faglg udvklng, som omfatter dt ansvarsområde? Ja Nej Ved kke Personer alt 44% 48% 8% 246 Note: Spørgsmålet er stllet tl ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014.
Sde 23 Tabel 6.1.6. Strateg for faglg udvklng gør en forskel Vurderer du, at det vlle gøre en forskel for dt arbejde, hvs dn arbejdsplads havde en strateg for faglg udvklng, som omfatter dt ansvarsområde? Ja Nej Ved kke Personer alt 54% 25% 21% 117 Note: Spørgsmålet er stllet tl ledere, hvs arbejdsplads kke har en strateg for faglg udvklng på deres område Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. 78 pct. svarer, at de det daglge har adgang tl den vden de har brug for På den anden sde angver hver tredje, at de kke har adgang tl ny vden va abonnementer på faglge tdsskrfter, fagltteratur, netportaler eller medlemskab af faglge selskaber på deres arbejdsplads. Og mange oplever kke, at de har td tl faglg ajourførng deres arbejdsdag. Tabel 6.1.7. Adgang tl vden Har du dt daglge arbejde adgang tl den vden, du har brug for dn nuværende jobfunkton? Ja Nej Jeg oplever kke, at der er en veldefneret faglg vden tl mn nuværende jobfunkton Ved kke Personer alt 78% 6% 12% 4% 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Tabel 6.1.8. Hver tredje har kke adgang tl konkrete klder tl ny vden på arbejdspladsen Har du adgang tl ny vden på dn arbejdsplads va abonnement på faglge tdsskrfter, fagltteratur, netportaler, medlemskab af faglge selskaber eller lgnende? Ja Nej Ved kke Personer alt 62% 33% 5% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. De fleste FTF ere får orenterng om ny vden forbndelse med personaledage, temamøder eller lgnende (74 pct.), men der er også 22 pct., der kke gør.
Sde 24 Tabel 6.1.9. Personaledage og temamøder anvendes tl orenterng om ny vden Får du orenterng om ny vden forbndelse med personaledage, temamøder eller lgnende? Ja Nej Ved kke Personer alt 74% 22% 4% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Knap halvdelen af FTF erne er helt eller delvst uenge, at de har arbejdstd tl den faglge ajourførng, der er nødvendg for deres arbejde. Kun hver tende er helt eng, at de har arbejdstd tl den nødvendge faglge ajourførng. Samtdg bruger knap 40 pct. altd eller ofte frtd på faglg ajourførng. En deltager undersøgelsen sger: Det vlle være rart, hvs det var en del af det daglge arbejde, så jeg kke altd skulle bruge mn frtd tl at opsøge vden. Savner det daglge at der var plads tl mere faglg vdensdelng, nogle møder hvor det var mulgt stedet for, at man føler, at det er stjålen td man bruger. Tabel 6.1.10. Mange har kke arbejdstd tl faglg ajourførng Jeg har arbejdstd tl den faglge ajourførng, der er nødvendg for mt arbejde Helt eng Delvs eng Hverken eng eller ueng Delvs uenng Helt ueng Personer alt 11% 31% 13% 27% 18% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Tabel 6.1.11. Fre ud af fem bruger frtd på faglg ajourførng Bruger du frtd på faglg ajourførng? Altd Ofte Nogle gange Sjældent Aldrg Personer alt 7% 32% 40% 16% 5% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Både medarbejdere og ledere mener, at de ndsatser, der er mest betydnngsfulde for, om medarbejdere bdrager tl den faglge udvklng af arbejdspladsen er ledelsesmæssgt fokus på den faglge udvklng og kompetenceudvklng. Også et struktureret samarbejde om faglg udvklng på arbejdspladsen, arbejdsmljøet og anerkendelse af selvstændge ntatver tllægges stor vægt.
Sde 25 Tabel 6.1.12. Vgtgste ndsatser for faglg udvklng Hvlke af følgende ndsatser, mener du er de mest betydnngsfulde for, om medarbejderne bdrager tl den faglge udvklng af arbejdspladsen?. Ledelsesmæssgt fokus på faglg udvklng 68% Struktureret samarbejde om faglg udvklng på arbejdspladsen 38% Faste procedurer for hvordan arbejdspladsen arbejder med faglg udvklng 22% Økonomske nctamenter (tllæg mv.) 12% Anerkendelse af selvstændge ntatver 32% Kompetenceudvklng 44% Arbejdsmljøet 33% Efterspørgsel fra borgere/brugere/kunder 10% Nye teknologske mulgheder eller lgnende 13% Samarbejde med vdensnsttutoner mv. 4% Andet 1% Personer alt 1.238 Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. 6.2 SAMARBEJDE OG HOLDNINGER TIL ARBEJDET MED NY VIDEN Ledere og medarbejdere er spurgt nd tl holdnnger og prorterng af arbejdet med ny vden på deres arbejdspladser. En stor del af medarbejderne (43 pct.) mener kke, at ledelsen prorterer den faglge udvklng af opgaveløsnngen tlstrækkelgt højt. Tabel 6.2.1. Fre ud af t oplever for lav ledelsesmæssg prorterng Synes du, at ledelsen på dn arbejdsplads prorterer den faglge udvklng af opgaveløsnngen tlstrækkelg højt? Ja Nej Ved kke Personer alt 39% 43% 18% 992 Note: Spørgsmålet er stllet tl kke-ledere. Klde: Undersøgelse af arbejdet med ny vden prakss på FTF-området, FTF 2014. Generelt kan det sges, at der på arbejdspladserne er en postv holdnng tl arbejdet med ny vden. 88 pct. af FTF erne uden ledelsesansvar angver, at der blandt kollegerne høj eller nogen grad er en postv holdnng tl arbejdet med ny vden og 84 pct. svarer, at den nærmeste leder høj eller nogen grad har en postv holdnng, selvom fre ud af t som nævnt ovenfor kke mener, at ledelsen prorterer den faglge udvklng tlstrækkelgt højt. Blandt FTF-lederne vurderer 91 pct., at der blandt medarbejderne høj eller nogen grad er en postv holdnng tl arbejdet med ny vden.