Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

Relaterede dokumenter
Inkluderende logopædi.

Specialisten i inkluderende praksis

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv

Inklusion - begreb og opgave

Inkluderende logopædisk praksis

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Flerfaglig aktionslæring.

Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen?

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inklusion set i et dilemmaperspektiv

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Tema 2 Ledelse og Metoderne

INKLUSION OG EKSKLUSION

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Fra integration til inklusion

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Situeret Kollaborativ Læring

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Aug Kommissorium for ressourceteams

De pædagogiske pejlemærker

Forord. og fritidstilbud.

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Konkrete indsatsområder

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Helene Ratner. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Den fælles forståelse af begrebet inklusion

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Allégårdens Rusmiddelpolitik

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Hornbæk Skole Randers Kommune

Inklusionspolitik på Nordfyn

Børn og Unge i Furesø Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

1. Beskrivelse af opgaver

INKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018

Inklusion - Et fælles ansvar

Anette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse

Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Samarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

INDLEDNING INDLEDNING

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Daginstitutionens rolle, som en del af et samlet uddannelsessystem fordi alle skal med

Landskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Evaluering af inklusion

I Assens Kommune lykkes alle børn

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.

Sundhedsfremme gennem uddannelse. Odense den 6. juni 2012

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Temperaturmåling 2010

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Transkript:

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1

Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi 3. Projektets fund faglig selvforståelse 4. Inklusionsfordringen inklusionsvisionens nøglebegreber Individ relationsperspektiv 5. Almen-, specialpædagogik og inklusion 6. Analyse 7. Inklusionsfordringen Inklusionens paradoks og dilemma 8. Udfordringen paradigmeskift 9. Det dobbelte blik 10. Det konsultative møde 2

Projektets sigte Logopædi og inklusion Hvorvidt fremmer logopæder inklusion ud fra deres praksis? Udgangspunkt i fortællinger om praksis Skal man forandre praksis, er det med afsat i eksisterende praksis. Bottom-up perspektiv Læreren/pædagogen som den lærende Faglig selvforståelse Hvordan kan logopædien forstås i en inklusionsperspektiv og hvad fordrer det af logopæden som fagperson. 3

Projektets analysestrategi Socialkonstruktivistisk forståelsesramme Narrativ dokumentation 5 fortællinger om vellykket logopædisk praksis Diskursanalyse Bygget op over fundne nøglebegreber /nodalpunkter i fortællingerne Faglig selvforståelse forståelseshorisonten sætter den faglige ramme Luhmanns systemteori Fundene set med et systemteoretisk blik i forhold til inklusion 4

Projektets fund faglig selvforståelse For et barn i sproglige vanskeligheder fremtræder sproget som en faktor, der har betydning for hele barnets udvikling. Sproget er et afgørende medie i barnets kommunikation, og sproget rækker ud over en funktion som kun et funktionelt system. I alle 5 fortællinger er logopæderne aktive i forhold til undersøgelse, vurdering, undervisning, vejledning/supervison 5

Projektets fund faglig selvforståelse - problemforståelse I problemforståelsen er logopædernes blik rettet mod børnenes sproglige vanskeligheder undersøgelse og vurdering af vanskelighedernes art og omfang generelle forhold, hvor deltagelse og specielt relationelle forhold er emner både for barnet aktuelt og på sigt. 6

Projektets fund faglig selvforståelse - løsningsforståelse I løsningsforståelse er logopæderne rettet mod sprogligt arbejde i meningsfulde sammenhænge tilpasset barnet indsatser iværksat i barnets kontekst, hvor forældrene er de primære sammen med dagtilbud. Barnets relationer og relationer omkring barnet i fokus som en central forudsætning for sproglig læring. 7

Projektets fund faglig selvforståelse relation til forældre Forældrene er en del af logopædernes genstandsfelt, og relationen tillægges betydning og er præget af accept, anerkendelse, involvering, ligeværdighed, samarbejde og formidling. Forældrene ses i subjektpositioner, der skal hjælpes, hvilket kan lykkes gennem logopædisk indsats Det er et logopædisk mål, at forældre er en del af processen og gøres aktive i forhold til deres børns sprogtilegnelse. 8

Projektets fund faglig selvforståelse relation til forældre Logopæden fremstår i forhold til forældre tilbageholdende, lyttende, ventende og samtidig initiativrig med faglige viden relationelt kompetent. 9

Projektets fund faglig selvforståelse relation til dagtilbud Betydningsfuldt for den sproglige indsats Logopæderne ser sig som en vidende samarbejdspartner, der kvalificerer det sproglige arbejde i forhold til børn i sproglige vanskeligheder. Logopæden ser sig som vejleder og superviser, igangsætter af indsatser 10

Projektets fund faglig selvforståelse Identificerede fokusskift Fra at forstå barnets sproglige vanskeligheder som et funktionsmangel til at forstå sprogudviklingen som en del af hele barnets udvikling. Fra fokus på problemet og arbejde med det til fokus på barnets kompetencer og arbejde med problemet gennem barnets kompetencer i barnets kontekst Forældre Personale Som en del af almenmiljøet 11.

Inklusionsfordringen inklusionsvisionens nøglebegreber Inkluderingsfordringen indeholder 4 faktorer, der skal være til stede: Fysisk tilstedeværelse i sin lokale institution Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt) (Peter Farell i (Egelund, Tetler, & Andersen, 2009)274) 12

Inklusionsfordringen individ- og relationsperspektiv Integrationen og individperspektiv Barnet har problemet Barnet bærer ansvaret for at deltagelse lykkes Inklusion og relationsperspektiv Relationerne er vanskelighederne Barnets omverden har ansvaret for at deltagelse lykkes 13

Almen- og specialpædagogik Almenpædagogikken: den vej man under almindelig forudsætninger går for at støtte en udvikling/læring Specialpædagogikken defineres I en psyko-medicinsk forståelse ud fra en diagnosetænkning (individperspektiv, liniær tænkning): en diagnose /funktionsnedsættelse udløser bestemte tiltag (Kirkebæk 2010) I en inklusionsforståelse (relationsperspektiv): det særlige der skal til for at undgå udgrænsning (Egelund, 2009) 14

Relationsfokus Med inklusionsparadigmet er der et fokusskift fra læring til læring og deltagelse eller læring gennem deltagelse 15

Relationsfokus Relationer er en væsentlig forudsætning for læring (Fisker, 2010, Tomasello 2005) Relationer skal indeholde deltagelse 16

Specialpædagogik og inklusion I en inklusionsforståelse (relationsperspektiv) At indrette barnets miljø så det med sine særlige forudsætninger kan være deltagende, accepteret, udvikle positivt selvbillede og i læring Have blik for individet for at finde det særlige Inklusionskravet om at gøre det særlige alment Fordring om ændring af det almene 17

Projektets analyse Undersøgelsen peger på, at logopæderne har alle inklusionens elementer i deres faglige selvforståelse logopæderne har i deres selvforståelse barnets læring i fokus med særligt blik for omgivelserne som medie for barnets læring. omgivelserne skal indrettes på barnet, som lærer gennem omgivelsernes indsats 18

Projektets analyse Logopædens fokus er det enkelte barns læring i et individperspektiv, hvor relationer primært er medie til individets læring. Individperspektivet er en barriere for inklusionstænkningen, da barnet i individperspektivet er bærer af problemet. 19

Paradigmeskift Inklusionens forandringskrav Relationstænkningens logik med problem- og løsningsforståelse i relationer. Relationer har egenværdi. Manglende deltagelse initierer det specialpædagogiske blik Konsekvenser for undersøgelse, vurdering og foranstaltning 20

Inklusionsfordringen inklusionens paradoks Samtidigheden af det særlige og det almene er paradoksalt, fordi det særlige ikke kan opretholde sin særlige status, når det bliver alment (Tetler, 2011) 21

Inklusionsfordringen inklusionens dilemma samtidigheden af hensynet til individet og fællesskabets opretholdelse og udvikling (Pedersen, 2009). Det kan ikke løses Man kan leve i det og med det 22

Udfordringen At arbejde i dilemmaet : at etablere fællesskaber og bevare hensyn til det særlige En særlig fordring til specialisten Fokus på individet Fokus på fællesskabet 2 iagttagelsespositioner, som man ikke kan have samtidigt. Inklusionens fordring: specialisten kan skifte mellem perspektiverne 23

Udfordringen Redefinere specialpædagogikken fra det kompensatoriske til et dilemmaperspektiv (Nilholm, 2010) 24

Det dobbelte blik - dilemmaperspektiv Inklusionens specialist kan Undersøge, analysere og vurdere et barns kompetencer i forskellige kontekster. Vurdere hvad der skal til for at barnet bliver deltagende og lærende - Kompensatorisk Skifte iagttagelsesposition til relationsperspektiv Bruge sin viden om barnet og sammenholde det med viden om barnets miljø for at kunne gøre det specielle, det særlige, alment Inklusionsfordringen ligger i specialistens forslag til foranstaltning 25

Det konsultative møde og inklusionsfordringen Relationsstænkning At skabe dialog og relationer er et kernebegreb i selvforståelsen Konstruere forståelse i et fællesskab er kernen i den konsultative tilgang samskabelse (Nielsen, 1996) Inklusionens nøglebegreber tilstedeværelse accept aktiv deltagelse udvikling af positivt selvbillede (Tetler, 2011) 26

Det konsultative møde og inklusionsfordringen Samskabelse gennem nysgerrighed Specialisten som den lærende /skabende Facilitering Relationsfokus Samtidig brug af specialiseret viden Udredning /undervisning / behandling Facilitering gennem relationer 27