Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk tolkningsmodel. Milepæl 6: Hovedrapport. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt: Udgiver: Form: April 2003 Rambøll Rapport Rapport nr: 3 Gennemlæst af: Dato: Henrik Olsen, COWI 4. april 2007 Formål med rapporten: Metoder Forbindelse til generel kortlægn. (fase etc.): Hovedkonklusioner Formålet med denne rapport er en tolkning af grundvandsforholdene i indsatsområdet baseret på de eksisterende data. Den samlede tolkning er fremstillet i form af en såkaldt hydrogeologisk tolkningsmodel. Sammenstilling, bearbejdning og tolkning af eksisterende data. Rapporten er et led i indsatsplanlægningens fase 1-kortlægning, som baseres på indsamling og bearbejdning af eksisterende materiale. Rapporten udgør trin 3 i fase 1. Fase 1 består af i alt af 4 trin: Trin 1. Sammenstilling af tidligere tolkninger. Trin 2. Indsamling og præsentation af eksisterende data. Trin 3. Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 4: Forslag til aktiviteter i fase 2. Hovedkonklusionerne er samlet i et synteseafsnit, s. 43-48, som er en samtolkning af de forskellige fagområder. Syntesen er illustreret ved et kort med skønnet relativ grundvandsdannelse til det primære magasin. Det vurderes i rapporten, at den største grundvandsdannelse sker i et 25 km 2 stort område sydøst for Haslev og et 6 km 2 stort område sydøst for Terslev. I rapporten vurderes det, at det primære grundvandmagasin ikke 1
bærer præg af stor forureningspåvirkning, og at vandforsyningerne ikke er truet på kortere sigt. Det vurderes endvidere, at der er sårbare områder inden for indvindingsoplandet til Haslev Vandforsyning, men grundvandet, der når frem til forsyningens kildepladser udviser dog ikke sårbare vandtyper. Datadækningen vurderes generelt at være god, hvilket primært tilskrives den såkaldte Suså-undersøgelse fra 1981. Forholder rapporten sig til 1. Indvinding af vand (X) Der er ikke nogen egentlig beskrivelse af vandindvinding, men der er på potentialekortet, bilag 4.11, vist en tolkning af indvindingsoplande til Pindsobro kildeplads og Haslev vandforsyning. 2. Jordlagenes opbygning, grundvandsmagasiner og beskyttende lerlag 3. Grundvandsdannelse og grundvandets strømning X X Der er tillige i løse vendinger beskrevet indvindingsoplandet til Hjelmsølille kildeplads (s. 47). Der er udarbejdet et kort over prækvartæroverfladens bjergarter og koteforhold. Det primære magasin er beskrevet som Danian kalk og Lellinge Grønsandskalk samt kvartært sand i kontakt med kalken. Kvartære sandmagasiner optræder generelt i 3 niveauer: dybtliggende (ofte i kontakt med kalken), intermediære magasiner og højtliggenede magasiner (ofte beliggende i terræn). Herudover optræder der meget dybtliggende sand i Ørslev rende, som er en begravet dal i den nordøstlige del af indsatsområdet. På s. 18 beskrives dybe sprækker i relativ tynde lag af moræneler over lag med høj hydraulisk ledningdevne. Det vurderes samme sted, at sådanne dybe sprækker er almindelige i indsatsområdets centrale del, hvor de nævnte forhold er dominerende. På s. 18-19 er der en beskrivelse af områder med glacialtektonisk forstyrrede lag, som kan øge sårbarheden. Der er udarbejdet et bilag (4.2) med sammenfatning af glacialtektoniske indikationer. Beskrivelse af potentialeforhold, gradientforhold, magasinforhold, transmissivitet, vandbalance og vandudveksling med vandløbene. Der er konstrueret et potentialekort for det primære magasin baseret på data fra 1998 (middelpotentiale). Potentialet er højest ved 2
Kobanke i syd. Der er en generel vestlig og nordvestlig grundvandsstrømning. Regionale grundvandsskel optræder langs den nordlige, østlige og sydvestlige grænse af indsatsområdet. Det diskuteres, om Ørslev rende udgør en negativ hydraulisk grænse (s. 29). Troværdighed af pejlinger fra forskellige kilder diskuteres (s. 28-29). Der er foretaget en beregning af den vertikale gradient mellem potentialet i det primære magasin og det øvre frie vandspejl. Gradienten beregnes som potentialeforskellen divideret med vertikal afstand mellem øvre frie vandspejl og det primære magasins top. Gradienten er størst i og sydøst for Haslev samt nordøst for Haslev. Der optræder artesiske forhold i hovedparten af området. Ægte artesiske forhold optræder ved vandløb. Frie forhold optræder i mindre områder sydøst og vest for Haslev og skyldes tilstedeværelse af sand direkte oven på kalk (s. 32). På s. 32-33 diskuteres de (under borearbejde) påviste store potentialeforskelle i forskellige dybdeniveauer i grønsandskalkens, og det vurderes, at grønsandskalken er lagdelt og har lav vertikal ledningsevne. Potentiale forskellene kan dog ikke ses i middelpotentialekortet fra 1998. Transmissiviteten er størst i den centrale og nordlige del af indsatsområdet, hvor Lellinge Grønsandskalk er bevaret. Her er T-værdier >10*10-3 m/s dominerende. Der beskrives negative hydrauliske grænser ved overgang mellem Danien kalk og grønsandskalk i prækvartæroverfladen. Bemærk, at der er angivet forkert enhed på bilag 4.10. Grundvandsdannelsen og udpegning af grundvandsdannende områder er beskrevet i et synteseafsnit på s. 43-47 og danner konklusionen i rapporten. Grundvandsdannelsen er beregnet som en relativ størrelse på basis af gradientforhold, glacialtektonisk forstyrrelse og lerdæklagstykkelse. Grundvandsdannelse ses at være størst i områder sydøst for Haslev og sydøst for Terslev. Vandudvekslingen med vandløbene diskuteres på s. 34-36. Det bemærkes, at der er udstrømning af vand fra vandløb i området ved Porsmose, selvom der er ægte artesiske forhold i det primære 3
magasin. Det forklares som en kombination af sekundære sandmagasiners indflydelse og fordampning fra moseområdet. Der gives dog ikke en eksakt beregning, som viser, om denne forklaring er plausibel. Bemærk også, at synkronmålinger fra Suså er fra 1981, mens middelpotentialet er fra 1998. Bemærk, at de referencer, der er angivet på bilag 4.12 henviser til referencelisten i trin 1-rapporten og ikke til referencelisten i denne trin 3-rapport. 4. Grundvandets kvalitet X Der er beskrevet følgende kemiske parametre for det primære magasin: Nitrat, sulfat, klorid, flourid, metan og grundvandstype (redoxforhold). Generelt ligger nitrat under 1 mg/l. I enkeltstående boringer ligger nitrat over 5 mg/l, mens magasinet ikke synes nitratpåvirket. Kun i området Terslev- Haslev-Algestrup samt i et område 2-5 km vest og sydvest for Haslev ses en tendens til et mere generelt forhøjet nitratindhold (dog med flere undtagelser). Sulfat ligger generel under 40 mg/l. Områder med forhøjet sulfatindhold ses i områderne med forhøjet nitrat samt 1-5 km sydøst for Ørslev. Et større område med mere end 100 mg klorid pr. l findes i et ca. 4 km bredt bælte vest for en linie mellem Ørslev og Haslev. Flourid ligger generelt under 1,5 mg/l. I et afgrænset område i sydvest er der forhøjet flouridindhold i prækvartæret, hvilket tolkes som tegn på lang opholdtid af grundvandet i magasinet. Metanindholdet varierer en del. Det er højest (>0,1 mg/l) i den vestlige og sydlige del. Kortet over grundvandstyper er baseret på seneste 3 vandprøver fra dybeste filter. Kortet giver ikke noget særlig godt overblik, da der mange steder optræder boringer, som angives til ilt-/nitratzonen, selvom sidste vandprøve fra de pågældende boringer viser nitrat under 1 mg/l og derfor sandsynligvis tilhører jern-/sulfatzonen. Det vurderes i rapporten, at problemet skyldes usikkerhed ved ældre vandprøvetagninger (oxidation af ammonium). Det ville have været godt, hvis der var lavet et kort baseret på seneste vandprøve. Figur 4.3 synes derfor også at være 4
5. Arealanvendelse og forureningskilder som kan true grundvandet X behæftet med fejl, da den er baseret på vandprøver af både nyere og ældre dato. Redoxgrænsens dybde er tolket. Den ligger generelt mellem 0 og 7 m. Der tolkes (noget utraditionelt) en dybtliggende redoxgrænse under tørv ved Kobanke, da redoxgrænsen sættes ved basis af det underliggende sandlag. Denne tolkning synes ikke at være understøttes af boringsoplysninger Det fremgår i øvrigt ikke klart, hvordan redoxgrænsens beliggenhed er bestemt, selvom der i løse vendinger på side 12 står noget om, at den er beregnet på baggrund af en række uafhængige datasæt. Der er i trin 1 rapporten (rapport nr. 1 side 24) beskrevet, hvilket datagrundlag, der er benyttet. Kortbilag 4.9 med redoxgrænsen er en kombination af det tilsvarende kort fra trin 1 (rapport nr. 1) og en retolkning af redoxgrænsen ved Kobanke, som beskrevet ovenfor. 6. Grundvandets sårbarhed (X) Der er ikke et egentligt afsnit om sårbarhed. Oplysningerne er spredt ud på de forskellige fagspecifikke afsnit. Der er dog en vis sammenhæng med grundvandsdannelsen, og på bilag 5.3 er grundvandstyper, som viser sårbarhed, kombineret med geologiske og hydrogeologiske oplysninger, som til sammen kan bruges til at vurdere sårbarheden. Øvrige bemærkninger Rapporten er generelt velskrevet og veldokumenteret. Der er et relativt fyldigt afsnit med en beskrivelse af grunddata og vurdering af eventuelle mangler og usikkerheder, s. 5-13. Generelt er der mangelfulde data fra Kobanke i den sydlige del af indsatsområdet. Der fremstår enkelte uafklarede forhold, som beskrives kort nedenfor: De geologiske forhold i Kobanke er dårligt belyst. Det er uklart, om sandlag er sammenhængende. I denne sammenhæng er det af betydning, om vandet drænes væk fra Kobanke via gennemgående sandlag eller om det tilføres det primære magasin under Kobanke. Metoden til bestemmelse af grundvandstyper (3 seneste vandprøver) er problematisk, da ældre vandprøver med et fejlagtigt højt nitratindhold kan give en forkert vandtype. Det kunne overvejes kun at anvende seneste vandprøve og eventuelt kassere vandprøver ældre end en bestemt dato. 5
Det er uklart, hvorfor der optræder højt kloridindhold (>100 mg/l) vest for Ørslev/Haslev (se diskussion på s. 40). Der er øjensynlig ikke den store sammenhæng mellem sårbar vandtype i det primære magasin og glacialtektonisk forstyrrede aflejringer, selvom dette fremhæves som vigtigt i sårbarhedsvurderingen (se diskussion s. 40-41). I området sydøst for Haslev tyder geologi og hydrogeologi på stor sårbarhed, men vandkemi tyder ikke på sårbarhed. Der er dog kun få vandanalyser i dette område. Se diskussion s. 44. Et område nordvest for Haslev beskrives med vandtypen tilhørende jern-/sulfatzonen med >50 mg sulfat pr. l., hvilket indikerer relativ ungt grunvand. Geologi og hydrogeologi tyder dog ikke på særlig stor grundvandsdannelse. Det er uklart, om de lavere T-værdier i områder med Kertemindemergel (vest) skyldes, at Kertemindemerglen har beskyttet grønsandskalken mod is-induceret opsprækning, om det skyldes mere ler i grønsandskalken i den vestlige del af området, eller om boringerne generelt ikke er ført tilstrækkelig dybt, så de hydrauliske parametre ikke stammer fra de samme dybe (højpermeable) dele af grønsandskalken, som give høje T-værdier i øst De to områder med frit magasin er begge udpeget på grundlag af en enkelt boring. Derfor er udbredelsen af sandet over kalken - og dermed udbredelsen af frit magasin - usikkert bestemt. Det fremstår uklart, om udstrømningen fra vandløb ved Porsmose er korrekt. I dette område er der ægte artesiske forhold og der optræder mose, så normalt ville man forvente indstrømning til vandløbet. 6