Veje i centrum
2 Idéoplæg Detailprojektering og udbud Tilsyn Projektledelse Dispositions- og projektforslag Byggeledelse Drift og vedligehold Projekttyper Bygader Stier Vejkryds Veje i åbent land Byggemodninger Terminaler Rundkørsler Motor- og motortrafikveje Ledninger og arealer Trafikafvikling Når det gælder veje dækker COWI alle aspekter i et projektforløb fra idé- til driftsfasen. COWI har som totalrådgiver arbejdet med veje i såvel Danmark som i udlandet. Vejprojekter involverer flere fagdiscipliner. Med alle fagdiscipliner repræsenteret internt i huset er et tværfagligt arbejde og multidisciplinære løsninger nogle af vores vigtigste kernekompetencer. I vores projekter tager vi altid afsæt i såvel tekniske som æstetiske aspekter, for derigennem at opnå den optimale løsning, der både er konstruktiv og arkitektonisk holdbar over tid. Vores løsninger bliver udarbejdet og optimeret i tæt samarbejde med bygherren og øvrige interessenter. I denne brochure kan du bl.a. læse om COWIs erfaringer med projektering, byggeledelse, tilsyn, drift og vedligehold af vejanlæg og stier samt byggemodninger og renovering af bygader. Du kan bladre rundt mellem et væld af spændende projekter. Jens Christoffersen Divisionsdirektør Jernbaner, veje og lufthavne Tlf. 45 97 24 40 jec@cowi.dk God læsning!
Byggeledelse Ydelser Dispositions- og projektforslag Kravspecifikation Visualisering 2D/3D Skitseprojektering Areal- og rettighedserhvervelse Ekspropriation Projektansvar under udførelsen Styring af rammer og mål Bygherrens repræsentant Tidsstyring Budgetstyring Kvalitetsstyring Mødeledelse Sikkerhedskoordinering Rapportering 3 Idéoplæg Workshops/temamøder Inspiration og sparring Formidling Vej- og trafikplanlægning Trafiksimulering Trafikinformatik Planlægning og drift af trafik Transportøkonomi OPP-vurdering Tilgængelighedsrevision Trafiksikkerhed Kommuneplan Landskabsplanlægning Samfundsøkonomisk vurdering Landmåling Kortlægning VVM-redegørelse Æstetisk rådgivning Borgermøder Anlægsøkonomi Geoteknik Kommunikation Myndighedsbehandling Detailprojektering og udbud Kravspecifikation Projektering Koordinering af ledninger Borgermøder Visualisering 2D/3D Areal- og rettighedserhvervelse Ekspropriation Udbudsmateriale Licitation Kontrahering Tilsyn Fagtilsyn Dagbog og fotos Projekt- og entreprenørændringer Behandling af evt. udførelsesfejl Aconto-begæringer Fremdriftsrapportering Ibrugtagning inden aflevering Drift og vedligehold Vintertjeneste, ruteoptimering og udbud Grønne områder, registreringer, renoveringsplaner og udbud Almen drift, registreringer og udbud indenfor renholdelse, ukrudtsbrænding, asfaltering og brolægning Vejbelysning og signalanlæg, udbud og driftssystemer Analyse af driftsorganisationer Administrationsgrundlag for offentlige og private fællesveje Projektledelse Projektansvar Styring af økonomi og tid Administration Kvalitetsledelse Miljøledelse Kommunikation Koordinering af interne og eksterne grænseflader Afleveringsforretning Tilsynsrapport Erfaringsopsamling/ -formidling Slutafregning Garantieftersyn Således udført dokumentation
4 Idéoplæg Det er en god idé at have et idéoplæg klar, før man vover sig ud i store anlægsarbejder men det er også vigtigt, at man er omstillingsparat, når gravemaskinerne tager fat. COWI har stor erfaring som bygherrerådgiver og præsenterer altid et idéoplæg i opstartsfasen af både mindre og store projekter. Vores erfaringer viser, at det er en stor fordel at planlægge således, at der er luft til projektforandringer undervejs i anlægsfasen. Derfor arbejder COWI ofte med flere idéer ad gangen. Det gælder f.eks. for trafikafvikling, hvor det kan være nødvendigt at have en plan B i baghånden, hvis ikke alt går efter plan A. Det kan man bl.a. gøre ved at beregne kapacitetsudnyttelsen af mange forskellige ruter eller områder og derigennem kortlægge de mest trafikerede eller på anden måde belastede strækninger og danne sig et overblik, før man vælger den endelige løsning. Simuleringer COWI har haft stor succes med at benytte simuleringer til trafikplaner og andre projekteringsværktøjer. Simuleringerne kan f.eks. give et billede af et givent område med og uden bustrafik eller cyklisme og på den måde være med til at styre senere anlægsarbejder. COWI foretager også komparative analyser af økonomiske perspektiver ved et anlægsprojekt, så det bliver lettere at overskue, hvordan forskellige scenarier spiller sammen. En sådan undersøgelse kan hjælpe til at udpege og rangordne økonomiske alternativer.
5 Busprioritering med blik for fremtiden I Århus har COWI som bygherrerådgiver assisteret i forbindelse med beslutninger der skulle træffes om fremtidens trafik. Ikke mindst gælder det udviklingen af den kollektive trafik og centralt står planerne om en letbane, der på sigt skal binde gamle og nye strækninger og centrale byudviklingsområder på Århus-kanten sammen. Som led i det omfattende projekt har COWI arbejdet med busprioritering på Randersvej på strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé. Hele strækningen indgår også som en del af letbanetracéen, og busprioriteringen er derfor planlagt sådan, at man relativt let i fremtiden kan ændre strækningen til letbanedrift. I dag er der to kørespor til biler i begge retninger. Busprioriteringsprojektet har busbaner i hver side af vejen uden på køresporene. Men under en fremtidig omlægning til letbanekørsel kan de nuværende busbaner omdannes til almindelige bilbaner, mens midtertracéen bliver forbeholdt letbanen uden at der af den grund bliver behov for store omlægninger af kørebaner, cykelstier, fortove eller bebyggelser. Gavner hele Østjylland Det unikke ved det her projekt er, at vi hele tiden også tænker i letbane-tanker, mens vi foretager en busprioritering. Og arealmæssigt er der ikke nogen forskel på, om vi laver plads til busser i siderne eller letbanetog i midten af vejbanen, forklarer Leif Jørgensen, der er COWIs projektleder for letbaneplanerne i Århus og omegn. Letbaneprojektet trækker på kræfter fra hele regionen, fordi mange omegnskommuner indgår i de overordnede planer for letbanetracéer. Så busprioritering og letbaneplaner er bestemt ikke kun for århusianerne, men til gavn for hele det østjyske område. Busprioritering i Århus Ydelser: planlægning, projektering og tilsyn Periode: 2001-2009 Anlægssum: ca. 150 mio. kr. Kunde: Århus Kommune
6 Dispositions- og projektforslag Det er først og fremmest de overordnede hensyn af teknisk, æstetisk, økonomisk og praktisk karakter, som nøje vurderes, når COWI udarbejder dispositions- og projektforslag i forbindelse med anlægsopgaver. COWI undersøger de overordnede idéer og fremlægger løsningsforslag i overensstemmelse med bygherrens ønsker og behov. COWI lægger vægt på at præsentere bygherren for flere mulige løsninger, som optimeres i den efterfølgende dialog med bygherren for dermed at tilvejebringe en skræddersyet løsning, der tilgodeser alles ønsker og behov. COWI har i den forbindelse et tæt samarbejde med bygherren for at sikre, at forudsætningerne for det pågældende projekt bliver klart defineret. Helhedsprægede anlægsløsninger Under udarbejdelsen af projektet gør COWI en dyd ud af at bære helhedsbrillen. Samspillet mellem de enkelte elementer i et anlægsprojekt bliver med andre ord nøje fastlagt for at opnå harmoniske og helhedsprægede anlægsløsninger til gavn for bygherren og de borgere, som bliver brugere af det færdige anlæg. Tæt kontakt med interessenter De fleste anlægsprojekter har en række konsekvenser for mange forskellige interessenter. COWIs erfaring viser, at en tæt kontakt med interessenter er grundlaget for et vellykket projekt, og derfor har vi en tæt dialog med de lokale myndigheder i hele projektforløbet, ligesom vi fokuserer på en grundig information og inddragelse af andre interessenter på et tidligt tidspunkt i projektet. VVM-redegørelse som iterativ proces Dispositionsforslag efterfølges med VVMredegørelse på de store anlægsprojekter. COWI har de tekniske løsninger og udfordringer såsom konkretisering og operationalisering af de miljømæssige afværgeforanstaltninger i centrum, når miljøvurderingen udarbejdes. Miljøvurdering er en iterativ proces, som kræver et godt samarbejde med de øvrige fagdiscipliner og miljøafdelingerne. Med alle fagdiscipliner repræsenteret internt i huset har COWI sikret en smidig og frugtbar iterativ proces.
7 Ny bydel ved Odense Tietgenbyen, Odense Ydelser: geotekniske undersøgelser, dispositionsforslag, skitse- og detailprojektering, udbudsmateriale, udbud, kontrahering, byggeledelse og fagtilsyn Periode: 2001-2008 Anlægssum: 133 mio. kr Kunde: Odense Kommune COWI / Vejdirektoratet Joint Venture med COWI som ledende part Odense Kommune har i mange år lagt vægt på at sikre og udvikle byens grønne områder. Dette var også et stærkt ønske fra kommunens side, da COWI blev totalrådgiver på det nye erhvervsområde Tietgenbyen sydøst for Odense samt en forlængelse af indfaldsvejen Niels Bohrs Allé og etablering af et tilslutningsanlæg til motorvej E20 over Fyn. Odense Kommune har i mere end 100 år lagt vægt på at være en grøn by. Vi fik da også til opgave at fokusere på de æstetiske hensyn, da vi indpassede både Tietgenbyen og indfaldsvejen til Odense i landskabet. Kongstanken i vores anlæg har været at bidrage til at skabe sammenhæng mellem land og by, forklarer projektleder Arne Blaabjerg Jensen. Landskabsplan for hele området For at sikre området høj æstetisk og visuel værdi udarbejdede COWIs landskabsarkitekter en samlet landskabsplan for hele den nye bydel med fokus på at udvikle den eksisterende infrastruktur til nye formål. Det eksisterende stisystem er udbygget med henblik på at sikre let adgang for såvel gående som cyklister. I det store grønne bælte langs Tietgenbyen har vi lavet faunapassager i forbindelse med Åsum bæks krydsning af vejene, så vi derved sikrer, at dyrene ikke behøver at kommer op på vejen. Hensynet til de fremtidige virksomheder, der skal bebo området, har naturligvis også været i højsædet. Da mange virksomheder vælger at placere sig i Tietgenbyen på grund af den nemme adgang til motorvejen er området bl.a. forberedt til modulkøretøjer og specialtransporter.
8 Trafiksanering i Grønnehaveområdet I forbindelse med opførelse af et nyt ældrecenter i det gamle industriområde ønskede Helsingør Kommune, at Allégade og Sct. Anna Gade fortsat skulle være områdets hovedtrafikvej. Kommunen bad derfor COWI assistere med at skabe bedre forhold for trafikanterne i området. Arbejdet har kastet en del trafikale udfordringer af sig. Projektet var temmelig varieret: nogle veje skulle udvides, i andre skulle der udføres hastighedsbegrænsninger, og på grund af den meget blandede trafik biler, cykler, busser og fodgængere besluttede vi flere steder at lave nye cykelstier og fortove, hvilket samtidig betød, at kørebanen blev smallere, fortæller COWIs projektleder Ester Andersen. Trafiksanering i Grønnehaveområdet, Helsingør Ydelser: projektforslag, detailprojektering og tilsyn Periode: 2004-2007 Anlægssum: ca. 8,4 mio. kr. Kunde: Helsingør Kommune Begrænsninger i bygaden Det har været udfordrende at få tilpasset de nye fortove til husene langs den eksisterende kørebane, så der ikke er niveaumæssige forskelle, og så regnvand kan ledes væk. Det kunne ikke lade sig gøre overalt, og derfor har vi visse steder måttet lavet en afløbsrende mellem fortov og cykelsti. Og det er blevet ret godt. Fordi det er bygader, er der visse begrænsninger, for det er vanskeligt at hæve kørebaneniveauet i en by. Det skyldes alle de døre, kældervinduer og trapper, der står lige ud til gaden eller fortovet. Men det er lykkedes. Kommunen ønskede også at bevare den eksisterende kørebanebelægning i størst muligt omfang. Derfor besluttede vi flere steder at lægge et slidlag af genbrugsmaterialer oven på eksisterende kørebane. Dækningsgrav blev sløjfet Omlægningen af kørebanen gav visse problemer for større køretøjer i et s-sving i Allégade. Derfor blev det besluttet at sløjfe den dækningsgrav, der lå i svinget for at skabe mere plads til trafikanterne. Fordi hastigheden samtidig er sænket til 40 km/t, giver det nu en mere sikker trafik. I forbindelse med de mange ombygninger har COWI medvirket til at udarbejde en husstandsomdelt folder om trafiksaneringsarbejdet til kommunens indbyggere. Folderen kom også til at ligge på kommunens hjemmeside.
9
10 Detailprojektering og udbud Når dispositions- og projektforslag er på plads, er der i detailprojekteringsfasen en tæt dialog med bygherren og interessenter med fokus på optimering af de anvendte tekniske løsninger samt hensynet til udførelsesmetoder og økonomi. Vejgeometri COWI anvender nyeste edb-baserede designværktøjer (interaktive CAD-værktøjer) til projektering af vejanlæg i både 2D og 3D. Vejanlæg projekteres efter gældende vejregler og tilpasses den estimerede trafikmængde og ydre fysiske ramme, således at der sikres en fornuftig anlægsmetodik, og at der skabes et grundlag for og en koordinering med opgavernes andre fagdiscipliner - ikke mindst eventuelle broanlæg. Belægninger Ved projektering af belægninger anvender COWI moderne designmetoder og både eksternt og internt udviklede it-værktøjer for at sikre belægningens tilstrækkelige holdbarhed og bæreevne, opfyldelse af jævnheds-, sporkørings- og friktionskrav samt minimering af vedligeholdelsesomkostninger. Desuden lægger COWI megen vægt på miljørigtig projektering og støjdæmpende belægninger. Udbud og kontrahering COWI har stor erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale for både store og mindre anlægsprojekter. I samarbejde med bygherren fastlægger COWI, hvordan opgaven skal udbydes under hensyntagen til tidsplan, økonomi og konkurrenceforhold mv.
11 Langagergård ved Greve Langagergård-området i Greve udgør et 123 hektar stort område afgrænset af Køge Bugt Motorvejen, Mosede Landevej og Karlslunde Parkvej. Byrådet besluttede, at området skulle udvikles med henblik på at skabe et varieret boligudbud af høj arkitektonisk kvalitet og under behørigt hensyn til den omgivende natur. COWI var rådgiver for entreprenørfirmaet Gorm Hansen & Søn, som vandt opgaven i totalentreprise, i forbindelse med detailprojektering og anlæggelse af den første af projektets i alt tre etaper. Etape 1 omfattede tre boligøer med ca. 120 boliger på hver boligø, anlæg af boligveje og stianlæg samt etablering af et nyt vandløb med en ny sø. Koordinering af forskellige Interesser Udfordringen ved opgaven var, at der dels var ønske fra entreprenøren om at komme hurtigt i gang med anlægsarbejdet af hensyn til de vejrfølsomme jordarbejder, og dels var der ønske fra bygherren om at få lige netop det projekt, man ønskede, og få det myndighedsgodkendt til tiden. Herudover var der særlige ønsker fra de byggefirmaer, som havde købt retten til at opføre boliger på boligøerne forklarer COWIs projektleder Lars René Iversen. Projekteringen bestod i opgradering af en eksisterende vej og etablering af nye adgangsveje. Herudover blev der anlagt to nye rundkørsler på det bestående vejnet og anlagt nye kolonihaver. Greve Kommune er kendt for at have et stort net af separate stianlæg, hvilket blev videreført i projektet med anlæg af et overordnet net af asfalterede stier og et net af oplevelsesstier omkring den nye ådal. Grusstierne blev forbundet via stibroer over vandløbet. Langagergård ved Greve Ydelser: detailprojektering af vandløb, adgangsveje og stianlæg i eget tracé Periode: 2006-2007 Anlægssum: 23 mio. kr. Kunde: entreprenørfirmaet Gorm Hansen & Søn i totalentreprise for Greve Kommune
12 Byggeledelse med kritisk fokus COWIs byggeledere sætter fokus på såkaldt kritisk aktivitet altså alle de steder, hvor der er risiko for komplikationer i byggeprocessen. Det er byggelederens opgave at sørge for, at alt forløber glat og efter planen. En af de største udfordringer for byggelederen er de mange logistiske opgaver, der ligger i at koordinere arbejdet med interne såvel som eksterne interessenter. Det gælder ikke mindst ledningsejere og private husejere. Ofte er mange forskellige fagdiscipliner involveret i et byggeprojekt, derfor er det byggelederens opgave at koordinere arbejdet mellem de mange specialister i både projekterings- og tilsynsfasen. Jord op under neglene En anden udfordring, som byggelederen ofte støder ind i undervejs i store og mindre anlægsarbejder, er håndteringen af jord. Det kan være udfordrende at holde styr på hvilken jord, der er forurenet og i hvilken grad. COWI har stor erfaring med at optimere deponeringsomkostninger og håndtere den jord, der bliver tilovers, når sidste tippelad er kørt til byggepladsen. Gennem årene har COWIs projektteams og byggeledere fået masser af jord op under neglene og har lært at sætte de ingeniørmæssige løsninger i perspektiv ved indimellem at træde lidt tilbage og prøve at se, om de løsninger, som et projekt rummer, hænger sammen i en helhed såvel æstetisk som funktionelt.
13 Gammelhavn på foryngelseskur Vejle Kommune arbejder med en trafikplan, som skal fredeliggøre bymidten og forbedre Vejles daglige trafikale problemer. Et vigtigt element i denne plan har været at etablere en ny øst/vest-forbindelse i Vejle Midtby, Gammelhavnforbindelsen også kaldet Mulighedernes Vej. Projektet har krævet anlæg af en T-formet å-bro samt en 130 m lang tunnel under syv jernbanespor. Det er altid en udfordring, fordi man skal have tog ind og ud, mens arbejdet står på. Og det hele klappede bare fuldstændig i Vejle der var ingen uheld, og ikke et eneste tog blev forsinket, forklarer COWIs byggeleder i Vejle, Sophus Hjort. Alle fagdiscipliner i spil Som ansvarlig for byggeledelsen har Sophus Hjort koordineret arbejdet i både projekterings- og tilsynsfasen. Og til sin egen store overraskelse opdagede han, at det, der gav flest udfordringer undervejs, var arbejdet med at bygge de godt 300 meter vej, som knytter de forskellige anlæg sammen. Vi havde aldrig troet, at lave en 300 meter lang vej pludselig kunne blive det sværeste ved hele projektet. Forurenet jord, vanskelige faldforhold med mange bindinger, tonsvis af ledninger, grænseflader mod nabogrunde, indkørsler og andre tilpasninger betød, at vi i den sidste ende kom til at trække på næsten alle de fagdiscipliner, vi kan i COWI. Æstetisk og funktionel helhed En af de mest positive erfaringer har været at få æstetik og funktionalitet til at gå op i en højere enhed. Det hænger sammen med, at Vejle Kommune har vedtaget, at der ved alle større anlægsprojekter skal tilknyttes arkitekt/æstetiker. Det betød at arkitekten/æstetikeren fra starten kunne deltage i fastlæggelsen af den grundlæggende udformning, således at det æstetiske bidrag ikke bare blev til en skulptur eller andet i et forsøg på at forskønne et vejanlæg. I stedet er designelementer indarbejdet som en integreret del af anlægget. Den metode har helt klart tilført projektet noget af æstetisk værdi. Det har vist sig at være en stor styrke at have arkitekt/æstetiker ind meget tidligt i processen, og vi har lært en masse. Ikke mindst at tage et skridt bagud og betragte hele projektet som en æstetisk og funktionel helhed. Gammelhavnforbindelsen, Vejle Ydelser: skitse- og detailprojektering, udbud, miljøledelse, byggeledelse og fagtilsyn Periode: 2003-2005 Anlægssum: ca. 60 mio. kr. Kunde: Vejle Kommune
14 Tilsyn er garanten for kvaliteten På større projekter bør tilsynsorganisationen bestå af såvel en byggeleder og et fagtilsyn. Byggelederen kan med fordel alliere sig med et fagtilsyn der kontrollerer, at arbejderne udføres i overensstemmelse med kravene og intentionerne i projektet. Herudover kan tilsynet være med til at sikre, at entreprenøren følger planen, såvel tids- og indholdsmæssigt som økonomisk. Det giver byggelederen mulighed for at fokusere på de overordnede forhold på byggepladsen, bl.a. at holde snor i aftaler med entreprenører og andre interessenter samtidig med, at den faglige ekspertise tager sig kvaliteten. I mindre vejprojekter er det ofte kutymen, at byggelederen og fagtilsynet er én og samme person, hvor byggelederen så hidkalder assistance fra COWIs bagland til støtte på faglige delelementer, hvor han ikke har den nødvendige ekspertise. kan bevare fokus på helheden, kan det være en stor fordel at have en gruppe eller en person til at tage sig af detaljerne. I entrepriser med mange eksterne aktører, og hvor flere entreprenører er involverede, kan det være en fordel at engagere en koordinerende byggeleder og lade fagfolk tage sig af specifikke forhold, såsom broer, ledninger, geoteknik eller arbejdsmiljø. Tilsynet vil ofte basere sit arbejde på stikprøver af igangværende delelementer i udførelsesprocessen, herved kan tilsynet være med til løbende at kvalitetssikre og afrapportere til både byggeledelsen og bygherren. Derved lettes kommunikationsvejene og byggelederen bliver aflastet. Byggelederen aflastes En stor del af COWIs projekter, er anlægsprojekter, og i den type opgaver handler det i høj grad om realisering at omsætte fra idé til drift, både når det gælder udformningen af de indledende skitser, udbud, kontrahering og den rent praktiske udførelse. For at byggelederen
15 Ringsted Kaserne blev til Parkbyen Da Ringsted Kaserne blev nedlagt og siden købt af Ringsted Kommune, startede processen med at skabe en ny bydel. Det gamle øvelsesterræn på 130 hektar eller hvad der groft sagt svarer til 250 fodboldbaner folder sig nu ud som en ny bydel med handelsliv, institutioner, svømmehal, skoler, parcelhuse og ældreboliger. Tilblivelsen af denne nye bydel har nydt godt af et erfarent og alsidigt fagtilsyn. Efter påbegyndelsen af den første entreprise kom der efterfølgende entrepriser som perler på en snor, hvor fagtilsynet til tider har haft både 2 og 3 forskellige entreprenører i området på samme tid. Tilsynet med opgaverne har dækket bredt fra etablering af rekreative arealer med nye søer, støjvolde med deponier af forurenet jord, etablering af dyrehegn og plantninger, nedrivninger af eksisterende huse, til ny infrastruktur med veje og forsyningsledninger. Nye byggerier, nye behov I de i alt 8 entrepriser har vi bl.a. assisteret kommunen med stianlæg, vejanlæg, ledningsplaceringer og meget andet. I alt er anlagt ca. 7 kilometer veje og 14 vejkryds for at forbinde kaserneområdet med den gamle del af byen på en ny måde, der passede til områdets nye behov, og det har været en spændende proces at være med i, oplyser COWIs projektleder Flemming Billeskov Nissen. Og behovene har hele tiden ændret sig. Undervejs i processen blev det klart for kommunen, at der var en markant større efterspørgsel på parcelhuse end rækkehuse, og derfor blev planerne ændret, så området modsvarede behovet og følgelig var mere salgbart. Ny bydel på kasernen Ydelser: projektforslag, detailprojektering, projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn Periode: 2002-2009 Anlægssum: ca. 200 mio. kr. Kunde: Ringsted Kommune
16 Drift og vedligehold hele året rundt COWI arbejder i stigende omfang med drift og vedligehold af veje og grønne områder, der udgør en væsentlig og meget synlig del af aktiviteterne i de danske kommuner. Vores ekspertise dækker bredt i forhold til de forskellige opgaver, som kommunerne står overfor, og vi opfylder kommunernes behov hele året rundt. Vejadministration Efter strukturreformen befinder mange kommuner sig i en situation, hvor vejnettet administreres uensartet i de sammenlagte kommuner. Her kan COWI bl.a. bidrage med at skabe et fælles vurderingsgrundlag for, hvorvidt en vej skal være offentlig eller privat fællesvej. Også mht. kortlægning af grænseflader og fornyelse af grænsefladeaftaler står vi til rådighed. Almen drift og belægninger Hvad angår almen drift arbejder COWI med kortlægning og registrering af grønne områder, udarbejdelse af plejeplaner samt udbud af grøn drift og renholdelse af veje. På belægningsområdet udfører vi vejsyn, målinger af bæreevne, sporkøring og jævnhed, herunder komfortmålinger på cykelstier. Vi foretager også visuel skaderegistrering og digital billedregistrering. Vejbelysning Vi laver belysningsplaner, der udstikker retningslinjer for kommunens belysning på veje, stier og pladser og udarbejder handlingsplaner for, hvordan den kommunale vejbelysning kan leve op til kravene i den nye stærkstrømsbekendtgørelse. Desuden rådgiver vi om signalanlæg og udbud af drift og vedligehold af vejbelysning bl.a. med henblik på at opnå afgiftsrefusion. Vintertjeneste Inden for vintertjeneste kan vi besvare spørgsmålene: er varslingssystemet godt nok? er der nye, bedre og billigere saltningsmetoder? kan udstyret forbedres? fungerer værkstedet optimalt? kan ruterne optimeres? Vi udarbejder også strategier, regulativer, håndbøger og kørselsdokumentation samt hjælper med at implementere VINTERMAN. Baggrund i den offentlige forvaltning Vores specialister har typisk en baggrund i den offentlige forvaltning og kan derfor hurtigt sætte sig ind i de aktuelle problemstillinger.
17 Snebolde hopper ikke At få vintertjenesten til at fungere uden de helt store gener for trafikanter og borger i kommunen kræver, at man kan holde mange bolde i luften samtidig. Et godt udarbejdet grundlag for vintertjenesten er første skridt til at få dette til at lykkes. COWI har hjulpet flere kommuner med at optimere vinterdriften og udarbejde nye vinterregulativer, nye ruteplaner til saltning og snerydningsruter samt udarbejde udbudsmateriale til udbud af vintertjenesten. Med en ruteoptimering er det også muligt at få vist den ideelle placering af udkørselssteder. Med andre ord: ruteoptimeringen kan benyttes til en analyse af materielgårdens placering. Skal vi beholde alle materielgårde fra før kommunesammenlægningen, eller skal vi samle dem et sted? Er det eksisterende beredskab det rigtige? Er der behov for en analyse af beredskabet har vi også erfaring med dette. Det er altid godt at få nogle andre øjne til at kigge beredskab, materiel og metoder igennem. Specielt efter sammenlægningerne af kommunerne, kan det være en fordel at der kommer en og kigger med friske øjne på organiseringen af vintertjenesten. COWI har for både Greve og Furesø kommuner, lavet en analyse af deres eksisterende vinterberedskab. Udarbejdelse af vinterregulativ, vinterruteoptimering og/eller udbud af vintertjeneste Ydelser: udarbejdelse af vinterregulativer for kommuner, optimering af saltnings- og snerydningsruter med udarbejdet kortgrundlag. Udarbejdelse af udbudsmateriale til vintertjenesten Periode: 2007-2008 Kunder: forskellige kommuner, bl.a. Lejre, Varde og Middelfart Direkte fra A til B eller via C For flere kommuner har COWI leveret store dele af vinterdriftspaletten. Vi har foretaget ruteoptimering for bl.a. Varde og Middelfart kommuner. En ruteoptimering er altid udfordrende, og ofte bliver antallet af nødvendige ruter reduceret, siger projektleder Josef Josefsen, og fortsætter efterfølgende har vi så assisteret kommunerne med at få udarbejdet et nyt udbudsmateriale svarende til de nye ruter og sørget for at få udbudt vintertjenesten.
18 Udbud af drift af udenomsarealer Ydelser: registrering af udenomsarealer på alle værker og udarbejdelse af udbudsmateriale til 4-årige kontrakter Periode: 2007-2008 Kunde: DONG Energy Vejdrift på landsplan For DONG Energy løste COWI opgaven med at få registreret og udbudt driften af udenomsarealerne for 27 værker/gasbehandlingsanlæg, hovedsædet i Skærbæk, 84 eltransformerstationer på Sjælland og 673 gasventilstationer o.lign. i Jylland og på Sjælland. Driften af udenomsarealerne på et værk er ligeså kompleks og mangeartet som driften af en kommunes veje og grønne områder. 784 lokaliteter i et udbud På de 27 værker og hovedsædet blev områdernes sammensætning af græsser, planter og vejbaner registreret via luftfoto af vores landskabsarkitekter i Esbjerg fortæller projektleder Heidi Varbøl. Efterfølgende var vi ude alle steder, og i samarbejde med den daglige leder på stedet gik vi området igennem, så vi fik registreret det helt rigtigt. Derefter startede processen med at udarbejde materialet til udbuddet af driften af de grønne områder, renholdelse og vintertjeneste på alle de 784 lokaliteter store som mindre. Plads til både store og mindre Den helt specielle udfordring ved denne opgave var at give plads til både de store og de mindre entreprenører. Udbuddet samlet set over hele landet skulle give den bedste pris og løsning for DONG Energy. Dette samtidig med at der var et ønske om at få de større landsdækkende firmaer interesseret i at byde på opgaven i hele landet og fastholde interessen fra de mindre, lokale entreprenører til at byde på de enkelte lokale værker.
19
20 Vellykket projektledelse bygger på tværfagligt samspil og dialog En af egenskaberne og udfordringerne ved byggeprojekter, uanset om det er veje, broer, jernbaner eller huse, er den meget blandende sammensætning af projektgrupper. Typisk er mange fag repræsenteret, og hvert fag har sine fokusområder og sin tilgang til at løse opgaven. De mange fag er nøglen til den bedste løsning - hvis man forstår at få fagene til at spille sammen. De multidisciplinære løsninger eller det at arbejde tværfagligt er en af COWIs væsentligste kernekompetencer. Selv mindre projekter i COWI har ofte multidisciplinær tilgang. Det betyder, at faggrupperne har en tradition for at arbejde sammen, og at projektledere er vant til at arbejde med forskellige faggrupper og rummelighed. COWIs projektledelse bygger på åben og tæt dialog og samarbejde med kunder og interessenter gennem hele projektforløbet. Kommunikation med kunder sker med klare referencelinjer og med færrest mulige kommunikationsveje. Projektledelse forudsætter erfaring God projektledelse forudsætter solid erfaring. Når COWI tilrettelægger ledelsen af anlægsprojekter, tager vi altid afsæt i de erfaringer, vi har høstet i løsningen af lignende opgaver.
21 Sammenhæng og samarbejde på havnefronten Som et led i byens gradvise overgang fra industriby til vidensby besluttede Aalborg Kommune at åbne byen ud mod vandet ved at igangsætte renovering af Aalborg Havnefront og bl.a. skabe rekreative områder til glæde for byens borgere. COWI har haft projektledelsen i renoveringsforløbet med trafikplanlægger Keld Schumann som projektleder gennem hele processen. Han fremhæver koordinering af flere større anlægs- og byggeprojekter som en af de store udfordringer i forhold til arbejdet på havnefronten og den fortsatte modernisering af de centrale byrum i Aalborg midtby som COWI også varetager. Mange fagdiscipliner i spil Den største udfordring er projektstyring i forhold til håndtering af grænseflader mellem de mange projekter, der er i gang på havnen: et nyt Musikkens Hus, Utzon Centret, Nordkraft, et kvægtorv og et nyt butikscenter med en p- kælder med plads til 850 biler. Det er projekter, der alle støder op til vores område, og hvor vi bl.a. skal ændre den centrale øst-vest vejforbindelse fra fire til to spor. Vi skal rydde op efter forurening fra en tidligere servicestation ved den nye Utzonpark. Tilsvarende gælder for kajkanten, der er blevet hævet på en delstrækning og ved Slotspladsen rykket ud i Limfjorden for at skabe en grøn plads foran Slottet. Vi har mulighed for at koordinere og samstemme de mangeartede projekter, fordi vi selv råder over de forskellige fagdicipliner. Tæt kontakt med kunden Keld peger på, at én dør -princippet er helt centralt i et så omfattende og kompliceret forløb: Kunden skal have oplevelsen af, at det er nok at henvende sig ét sted, og at der er kontinuitet i bemandingen fra opgave til opgave. Derfor har vi også hele tiden haft et nært samarbejde med styregruppemøder og en projektgruppe, der er mødtes hver 14. dag i en lang periode. Det er vigtigt med tæt kontakt til kunden. Aalborg Havnefront Ydelser: helhedsplan, skitse- og detailprojektering, udbud og tilsyn Periode: 2005-2012 Anlægssum: ca. 270 mio. kr. Kunde: Aalborg Kommune
22 Bygader Mange kommuner er i disse år optaget af at udvikle og forskønne byrummet for at forbedre forholdene for byens borgere og understøtte det lokale detailhandelsliv. Bygader bliver flittigt renoveret, og trafikforholdene forbedret og udbygget. Forskellige byer og byudviklingsprojekter støder i sagens natur på forskellige udfordringer, men fællesnævneren for løsningen af disse er planlægning og veltilrettelagt information til anlæggets interessenter. COWI kan tilbyde hele paletten af ydelser COWI har mange års erfaring med byudviklingsprojekter og med de respektive faser, som et byudviklingsprojekt gennemgår. Samtidig kan COWI tilbyde hele paletten af ydelser fra projektering af projektet over trafikplanlægning og -afvikling, ekspropriation, ledningsomlægning og koordinering med lodsejere til høringsprocesser og kommunikation med offentligheden. Fornyelse af Birkerød Hovedgade Birkerød opstod i forbindelse med, at man i sin tid fældede en birkelund. Birketræet var da også det bærende symbol, da COWI forestod renovering af hovedgaden i byen. I tæt samarbejde med kommunen og arkitekten blev en betonstensbelægning udskiftet med en ny granit- og klinkebelægning. Birketræet er det gennemgående træk i hovedgadens nye belægning og aptering. De unikke standere med slidseskårede lysfelter ligner birketræsstammer og klinkebelægningens
23 stedvise mørke klinker refererer ligeledes til træet. Der var i samarbejde med arkitekten valgt en ambitiøs belægning, som stillede store krav til udførelsen. Årsagen hertil var bl.a., at der i projektet var indbygget en meget lav tolerance i de afskårne fliser, som blev anvendt. Belægningen skulle derfor lægges uhyre præcist, forklarer projektleder for renoveringen Christian Fürstnow. Hensyn til næringsdrivende Hensynet til de næringsdrivende på hovedgaden spillede en stor rolle, da COWI tilrettelagde renoveringen af gaden. Der var store hensyn og restriktioner i forbindelse med planlægningen, fordi de forretningsdrivende så vidt muligt ikke måtte opleve kundetilbagegang i forløbet. Det krævede desuden nøje planlægning at tilrettelægge adgang til hver eneste forretning i hele forløbet. Stor offentlig opmærksomhed Fornyelsen af byens hovedpulsåre havde selvklart borgernes store interesse. COWI deltog i hele offentlighedsprocessen ved at planlægge og bistå kommunen i den offentlige høringsproces. Hovedgaden er naturligvis i borgernes fokus, hvilket er vigtigt at tage højde for i planlægningen. I Birkerød trak vi på de mange erfaringer med offentlige høringer og renovering af bygademiljøer under stor offentlig bevågenhed, som vi har høstet i lignende projekter. Fornyelse af Birkerød Hovedgade Ydelser: skitse- og detailprojektering, udbud, byggeledelse og tilsyn Periode: 2004-2007 Anlægssum: 17 mio. kr. Kunde: Birkerød Kommune / Rudersdal Kommune
24 Stier skal sortere i trafikken COWI har gennem årene projekteret en lang række stier og stibroer til både forgængere og cyklister - naturligvis i varierende materialer og arkitektur. Projekteringen foregår altid ved anvendelse/benyttelse af de mest moderne vejprojekteringsværktøjer med skarp fokus på muligheden for digital udveksling mellem sagens parter før og undervejs i projekteringsfasen. Noget af det vigtigste for sikkerheden, når det gælder stianlæg, er, at man sorterer i trafikken og holder let og tung trafik klart adskilt. COWI har leget med forskellige løsninger i forskellige sammenhænge, for ikke mindst når det gælder cyklisternes sikkerhed, kan det give problemer, hvis der på en strækning er meget blandet trafik. Plads til udrykning For at adskille trafikken kan der eksempelvis anlægges gangsti i et niveau, cykelsti i et andet, og vej i et tredje. COWI benytter sig også undertiden af flere tydeligt forskellige materialer, farvemarkører en farve til vej, en anden til sti eller andre former for afgrænsninger, f.eks. striber. Ofte låner stier areal fra kørebanen, og det kan skabe store udfordringer for afviklingen af biltrafikken. COWI forsøger at løse opgaverne på en både gennemtænkt og kreativ måde, så der eksempelvis etableres plads til udrykningskøretøjer på stiarealer, hvor overhaling af stillestående trafik ikke kan foretages på indsnævrede kørebaner. Det er afgørende, at stiers udformning nøje udtænkes i sammenhæng med de behov, der er for både den lette og den tunge trafik på en vejstrækning eller i et samlet område.
25 Øget sikkerhed på cykelstien Det er blevet rarere at være cyklist i Gladsaxe. For et par år siden lancerede kommunen en ny trafikplan, der bl.a. havde som målsætning at få etableret cykelstier på alle større færdselsårer. Og COWI kom med om bord på projektet. Siden er cykelstier blevet udvidet, udbygget og opført i en lind strøm, og bl.a. er der på Gladsaxevej blevet anlagt helt ny cykelsti på en 1,5 km lang strækning, så der nu er taget hensyn til cyklisterne langs hele den stærkt trafikerede vej. Arbejde med visuelle virkemidler Foran Høje Gladsaxe-boligerne har man desuden ændret vejens profil fra fire til to spor og etableret en bred grøn midterhelle med træer på det, der tidligere var en lidt forsømt vej. I den anden ende af Gladsaxevej ligger et industrikvarter med mange bilforhandlere og det har stillet krav til anlægsarbejdet, for der skulle findes plads til autotransportere med nye biler. Det har COWI løst ved at klemme køresporet og anlægge et rødt midterareal som kontrast til den sorte asfalt men i samme materiale. Vi har arbejdet med visuelle virkemidler for at få bilister på strækningen til at ændre adfærd og sænke hastigheden. Ændring i farve bliver tolket som ændring i underlag, og det får bilisterne til at sætte farten ned. Og så er det jo også med til at højne vejens æstetiske udtryk, siger COWIs projektleder Flemming Billeskov Nissen. Cykelstier på Gladsaxevej Ydelser: projektforslag, detailprojektering, projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn Periode: 2003-2007 Anlægssum: ca. 22 mio. kr. Kunde: Gladsaxe Kommune
26 Kastellet På Kastellet i København har COWI bistået Forsvaret med projektering, tilsyn og byggeledelse med retableringen af de historiske voldanlæg. Arbejdet har primært inkluderet fritlægning af de gamle voldanlæg, hvor opgaven har været så at sige at lukke hullerne efter den vej og jernbane, der tidligere passerede gennem området fra Frihavnen til Toldboden og at genskabe voldene, som de så ud ved Kastellets opførelse i 1662-65. Innovative løsninger Blandt de store udfordringer i projektet har været arbejdet med anlæggets skråninger, der på grund af deres stejle profil har stillet krav til COWI-folkenes opfindsomhed og rutine: Vi har bl.a. armeret voldene med flere sorte plastiknet med en maskevidde på ca. 3 cm for at holde dem sammen. Derefter har vi lagt en beskyttende måtte af crepepapir på skråningerne med påklistrede græsfrø, et lag halm og en slags finmasket hårnet til at holde det hele sammen. Det er en innovativ løsning, som vi har været meget tilfredse med, forklarer COWIs projektleder Boie Boisen. Danmarks ældste betonbro En af de mere specielle opgaver set med COWI-briller fandt man i området ved Gefionspringvandet, hvor Danmarks så vidt vides ældste jernbetonbro skulle flyttes. Andre steder har mødet med historien også været både interessant og krævende. Blandt vores væsentligste kilder til retableringen er Christen Købkes malerier fra Kastellets barndom og en del andre historiske tegninger. Kunsten har så været at finde nogle tegninger og modeller, som vi stolede på. Og det har ikke altid været så let, fortæller Boie. Det gjaldt ikke mindst genopførelsen af broen til Sjællands Ravelin. Her var meget af konstruktionsarbejdet først løst, da man fandt en model af den gamle træbro på Tøjhusmuseet. Trækonstruktionerne er nu udført, så de ligner de originale blot har COWI foreskrevet en centralafrikansk træsort, azobe, som tåler belastningerne fra vor tids trafik.
Retablering af Kastellets voldanlæg, København Ydelser: projektering, tilsyn og byggeledelse Periode: 1997-1999 Anlægssum: ca. 28 mio. kr. Kunde: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 27
28 Et vejkryds er en trafikmaskine Et vejkryds er en trafikmaskine, der arbejder med uforudsigelige bilister, cyklister og fodgængere. Et kryds skal uden problemer kunne kapere alle typer trafikanter, det vil sige fodgængere, cyklister, personbiler, varevogne, lastbiler, busser og specialkøretøjer. Ved projektering af vejkryds skal der tages højde for en række parametre såsom fremkommelighed, økonomi, sikkerhed, det visuelle udtryk, byrum, belysning og beplantning samt hensynet til den fremtidige udvikling. Dette sikres blandt andet ved at benytte avancerede modeller til at forudsige trafikintensiteten og til at optimere trafiksignalerne i krydset. Dermed kan trafikanternes ventetid reduceres, og sikkerheden forbedres. Komplicerede kryds COWI har speciale i anlæggelse af vejkryds - ikke mindst de komplicerede af slagsen. COWI har bl.a. anlagt kryds, hvor jernbanetrafik og vindmølletransporter skulle føres igennem. Et kryds med jernbanedrift igennem stiller yderligere krav til antallet og længden af svingbaner, hvis kødannelse skal undgås. I komplicerede kryds benyttes typisk video-detektering af trafikken sammen med særlige signalprogrammer, hvorved trafikafviklingen forbedres.
29 Fremkommelighed, økonomi og sikkerhed på Århus Havn Udbygning af Århus Havn Ydelser: planlægning, skitse- og detailprojektering af veje og jernbaner Periode: 1999-2015 Anlægssum: over 100 mio. kr. Kunde: Århus Havn Århus Havn gennemgår i disse år en rivende udvikling med byggeri af boliger, erhvervsbygninger og udvidelse af havnens godsterminal. COWI har i mange år bidraget til anlæggelse af veje og vejkryds på havnen, og i takt med den stigende aktivitet har COWI stået for udvidelse og omlæggelse af en række komplicerede vejkryds. COWIs projektleder for anlæggelsen af vejkryds på Århus Havn, Hans Raaskou Grønne peger på, at rådgivning skal række langt ud i fremtiden. Havnen har brug for, at vi er visionære og kan se længere ud i horisonten, end den aktuelle situation tilsiger. Når vi forbereder anlæggelsen af kryds på havnen, har vi øje for den udvikling, som vi forventer, området vil gennemgå. Vi baserer vores planlægning på beregninger af trafikkens omfang, når der er fuldt udbygget på havnen. Desuden lægger vi vægt på at fremlægge forskellige planer og muligheder for bygherren. Specialtransporter på Århus Havn COWI har speciale i etablering af vejkryds, der håndterer specialtransporter. Århus Havn er karakteriseret ved, at mange specialtransporter krydser gennem havnens vejanlæg: Ved projektering har vi skullet tænke på specialtransporter bl.a. transport af vindmøllevinger og modulvogntog på op til 25 meter. Det er lykkedes at tage hensyn til de mange forskellige krav og behov, og det er udfordrende at bidrage til en bydel i rivende udvikling.
30 Veje i åbent land Der er mange hensyn at tage, når der skal anlægges en vej i åbent landskab. Vejens udformning bør være logisk og uden overraskende ændringer i forhold til det eksisterende terræn, samtidig med at den skal tilpasses vejens hastighed, således at der sikres en sikker og afvekslende kørselsoplevelse. COWI projekterer altid veje i åbent land med behørigt hensyn til det eksisterende landskab og i tæt samarbejde med landskabsarkitekter. Vi lægger vægt på, at tracéet falder naturligt og harmonisk ind i det eksisterende landskab. Optimering af jordbalance En af andre udfordringer ved anlæg af veje i åbent land er optimeringen af jordbalancen. COWI beregner jordmængder, som skal anvendes ved anlæggelse af vejen, og fremlægger løsningsforslag til optimeringen af jordbalancen. Ved optimeringen tager COWI udgangspunkt i den fysiske placering af vejen og anvendelsen af alternative materialer og udførelsesmetoder. Regnvandsopsamling Projekteringen af afvandingssystem kan også være meget udfordrende. Der kan ikke altid anvendes standard løsninger, og nemme løsninger kan ofte være vanskelige at gennemføre i det eksisterende terræn. COWIs afvandingsspecialister bliver ofte udfordret på al deres faglighed for at finde den mest hensigtsmæssige løsning og udførelsesmetode.
31 Omfartsvej ved Nørre Snede For at aflaste byen for trafik - især tung trafik - blev der igangsat anlæggelse af en omfartsvej nord om Nørre Snede. COWI vandt opgaven med at udarbejde skitse- og detailprojekt samt stå for tilsyn. Opgaven rummede en række udfordringer af både praktisk og afvandingsteknisk art. Der var store mængder overskudsjord, som vi skulle have placeret langs tracéet. Det løste vi ved at udforme udsætningsområderne således, at vejen kom til at passe harmonisk ind i det omgivende landskab, forklarer senior fagleder Troels Meldgaard, som varetog projektlederopgaven i forbindelse med anlægsarbejdet. Han understreger, at vejens højdemæssige placering samtidig satte COWIs afvandingsspecialister i sving: vejen skulle kunne afvandes ved almindelig gravitation, hvilket rent praktisk var en stor udfordring. Omfartsvej nord om Nørre Snede Ydelser: vejprojekt, bro- og stitunnelprojekt, belysning og kloak, støjanalyser, etablering af støjskærme, geotekniske undersøgelser, detailopmåling, nedrivningsentreprise, ledningsomlægning og tilsyn. Periode: 2005-2007. Anlægssum: 33 mio. kr. Kunder: Vejle Amt, Nørre Snede Kommune og Ikast-Brande Kommune. Samarbejdets ånd Etableringen af omfartvejen ved Nørre Snede omfattede også ekspropriation af en række ejendomme. Selvom ekspropriation altid er følsomt, lykkedes det at nå løsninger i samarbejdets ånd. Det lykkedes blandt andet, fordi vi i COWI er optaget af at give grundig og løbende information til interessenterne i projektet. Vi lægger ganske enkelt vægt på at give os tid, forstå hvad interessenterne siger og forklare os på en god måde.
32 Byggemodning COWI har i de seneste år oplevet en kraftig stigning i byggemodningsopgaver, både indenfor bolig-, erhvervsog infrastrukturprojekter. COWI assisterer med alle aktiviteter, der er nødvendige for at klargøre infrastrukturen til bebyggelse inden for et bestemt areal. Vores ydelser dækker Jordbundsstyrke og sammensætning bredt fra regionalplanlægning til aflevering af det færdige projekt til grundejeren og omfatter En af udfordringerne i byggemodningen er jordbundsforhol- veje og kloakering samt koordinering og planlægning, projektering og udførelse af vand-, dene. Man ved aldrig på forhånd, varme- og elforsyning samt kommunikation. hvad der gemmer sig under jordens overflade, og om bunden egner sig til bebyggelsesmæssige formål. COWI gennemfører derfor undersøgelser af jordbundsforholdene, og - hvis nødvendigt - fremlægger vi forslag til, hvordan de planlagte anlæg kan gennemføres. Hvem skal levere forsyninger og hvornår? Koordinering af forsyningsselskabernes aktiviteter kan til tider være en udfordrende opgave. Hvem skal levere hvad? Og i hvilken rækkefølge? Nogle gange vil forsyningsselskaberne have bygningerne først, så de kan dimensionere ledningerne, men man kan ikke opføre bygningerne uden forsyningsledninger. For at undgå flytning af ledninger, skabe og øvrige installationer ønsker selskaberne at kende ejendommenes placering på grundarealet samt indkørsler til disse. Men det er ikke tit, man har detaljerede planer over grundarealets udnyttelse, før byggemodningen er færdig. Det er bl.a. styring af disse processer, COWI hjælper med.
33 Byudvikling i Gødvad, Silkeborg Lige nord for Gudenåen i et naturskønt område med udsigt til Gødvad Kirke har COWI stået for skitse- og detailprojektering samt udbud af en boligudstykning af 150 grunde. Projektet omfattede otte kilometer vej, tre rundkørsler, tre kilometer stier, en stitunnel og en 800 meter lang støjvold. Byudvikling i Gødvad, Silkeborg Ydelser: skitse- og detailprojektering, udarbejdelse af udbudsmateriale Periode: 2003-2005 Anlægssum: 30 mio. kr. Kunde: Silkeborg Kommune Udstillingsområde Byggemodningen var et helt klassisk byggemodningsprojekt i åbent land. Der var stort fokus på byggeriet, fordi hele området blev udvalgt til udstillingsområde. Der var otte firmaer, som byggede i området. Da de blev valgt, fik alle otte meget stærkt fokus på vores tidsplan. Det var uhyre vigtigt, at vi overholdt tiden, så husene kunne stå færdige til påske, hvor der er mange købere i markedet. Tidsplanen blev dermed presset for både projekterende og udførende, men vi blev færdige til tiden, understreger COWIs projektleder Michael Grøne Andersson. Vi gjorde os også store bestræbelser for, at få området til at se rigtig pænt ud ved blandt andet at lægge rullegræs ud. Det var vigtigt for bygherren, at området ikke lignede en byggeplads. Det lyttede vi naturligvis til.
34 Nyt erhvervsområde i Danmark C Fredericia ligger som bekendt centralt i Danmark, og det har kommunen gennem flere år forsøgt at understrege ved at udbygge det erhvervsområde, der populært er kendt som Danmark C. COWI har fungeret som rådgiver på masterplanen for den kommunale erhvervssatsning i de tre udstykninger: Kongens Kvarter, Dronningens Kvarter og Prinsessens Kvarter i alt ca. 250 hektar. Arbejdet har især omfattet vejanlæg og kloakforsyning, og dermed har COWI været med til at lægge fundamentet til områdets fremtidige udvikling. Synergi i tidsplanen Det specielle ved projektet er det relativt store volumen, for det er store områder, vi har med at gøre. Vi har planlagt og ført tilsyn med alle tre områder på én gang, og det har været sjovt at se den synergi, der har været i at have samme tidsplan for tre forskellige entreprenører, der har arbejdet ved siden af hinanden i hvert af de tre kvarterer, fortæller COWIs projektleder i Fredericia, Lars Scheuer. Der er tale om et aldeles jordneutralt projekt, for al overskydende jord er blevet brugt inden for området til at modellere landskabet og til at skabe støjvolde ud mod motorvejen. Desuden har COWI indtænkt flere forsinkelsesbassiner til regnvand i den grønne plan for området. De snor sig nu i bløde buer med passende beplantning langs med den gamle bæk, der er blevet delvist rørlagt.
35 Byggemodning af Danmark C, Fredericia Ydelser: vej- og kloakprojektering, geoteknik, landskabsarkitektur, håndtering af forurenet jord, projektledelse og tilsyn Periode: 2004-2005 Anlægssum: ca. 50 mio. kr. Kunde: Fredericia Kommune
36 Terminaler I takt med, at flere og flere danskere pendler mellem hjem og arbejdsplads, stiger efterspørgslen på velfungerende trafikterminaler, hvor passagerer såvel som varer kan skifte mellem forskellige transportformer og befordringsmidler. COWI har mange års erfaring på terminalområdet og tilbyder såvel rådgivning og planlægning som projektering, udbud og tilsyn. Det gælder såvel færgeterminaler som bulkterminaler, containerterminaler samt olie- og gasterminaler. Terminaler kræver særligt store arealer, hvis de skal fungere som kombiterminaler med tilknyttet jernbane. Det medfører også ofte en stigning i mængden af tung transport ind og ud af området. Mange fagdiscipliner på spil Før et projekt kan føres ud i livet, gennemfører COWI analyser af de eventuelle trafikale problemer, der skal tages hensyn til omfanget og arten af passerende trafik gennem området, graden af tung trafik og tilslutning til og fra området. Disse faktorer er væsentlige for den oplevelse, terminalanlæggets brugere får. Desuden indgår elementer som støj, kloakering, regnvandsopsamling og optimal genanvendelse af overskudsjord i COWIs planlægning, og derfor trækker COWI på så forskellige fagdiscipliner som trafikteknik, anlægsteknik, miljøteknik, installations- og baneteknik i arbejdet med terminaler. Pladskrævende anlæg En af de største udfordringer ved anlæg af terminaler er, at de er meget pladskrævende. Det medfører et omfattende koordineringsarbejde mellem mange forskellige interessenter. Ikke mindst kan det være sin sag at finde plads til de mange ledninger, der skal anvendes i terminalområdet og at få dem til at krydse hinanden på en fornuftig måde.