MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT

MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT

2 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 8 BUTIKSANALYSE 18 BYMIDTEAFGRÆNSNINGER 22 OPLANDSANALYSE 30 MARKEDSLEJEPRISER 32 FORBRUGSUDVIKLING OG FREMTIDIGT AREALBEHOV 38 ORDFORKLARING 40 BRANCHEREGISTER

4 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA SAMMENFATNING Der er gennemført analyser af detailhandlen i Aabenraa Kommune i 2007 og i 2012. Perioden har overordnet set været præget af en strukturudvikling, der har budt på en del lukninger af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Baggrunden er, at forbruget ligesom i resten af landet er skrumpet, og at den generelle strukturudvikling i detailhandlen har ført til færre butikker. Aabenraa Kommune har fortsat underskud på handelsbalancen inden for både dagligvare- og udvalgsvarehandlen, men balancen er stort set uændret siden 2007. INDLEDNING Aabenraa Kommune igangsatte i efteråret 2012 en analyse af detailhandlen som et led i kommunens overordnede planlægning for den fremtidige detailhandelsudvikling. Rapporten giver et overblik over detailhandlens aktuelle tilstand i kommunen og forbrugernes indkøbsvaner og -præferencer. Detailhandelsanalysen omfatter en opdateret kortlægning af butikkerne i kommunen. Resultaterne af butiksanalysen er, hvor det er muligt, sammenlignet med detailhandelsanalysen fra 2007. Derudover omfatter analysen også en interviewundersøgelse, der belyser, hvordan indbyggerne i Aabenraa Kommune fordeler deres forbrug mellem de store byer og indkøbscentre, og hvilke præferencer de har, når de vælger at handle i Aabenraa bymidte eller tager til andre byer uden for kommunen herunder til Tyskland for at foretage indkøb. Endeligt opstilles to scenarier for forbrugsudviklingen, der angiver spændet i forventningerne til udviklingen i forbruget, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, øget internethandel mv. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til butiksudvikling. DETAILHANDLEN I AABENRAA KOMMUNE UNDER ÉT Detailhandlen i Aabenraa Kommune består af ca. 290 butikker, hvoraf godt 50 % er lokaliseret i Aabenraa by. Siden 2007 er antallet af butikker reduceret med ca. 17 %. På landsplan er strukturudviklingen fortsat op gennem 00 erne. I kombination med den økonomiske krise har det gjort et betydeligt indhug i butiksbestanden. De sammen tendenser ses generelt i Danmark. I 2011 havde detailhandlen i Aabenraa Kommune en samlet omsætning på 2,3 mia. kr., mens borgerne i kommunen havde et forbrug på ca. 2,7 mia. kr. Der var således et handelsunderskud på ca. 400 mio. kr. Underskuddet kan også beskrives ved dækningsgraden, som angiver forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug. For detailhandlen i Aabenraa Kommune under ét lå dækningsgraden i 2011 på 84. Der er således et underskud på handlen på ca. 15 %. I 2007 blev dækningsgraden for hele kommunen målt til 86. Omsætningen var dengang ca. 2,7 mia. kr., og det samlede forbrug var ca. 3,2 mia. kr. Både omsætningen og forbruget er således faldet med ca. 15 %. Samlet set er Aabenraa Kommunes styrkeposition overfor nabokommunerne og grænsehandlen stort set uændret siden 2007, da forbrug og omsætning er faldet stort set lige meget. Det samlede billede er således, at detailhandlen i Aabenraa Kommune har bevaret sin position, men da både omsætning og forbrug er faldet under finanskrisen, er der i dag grundlag for færre butikker end i 2007. DETAILHANDLEN I BYERNE I AABENRAA KOMMUNE Detailhandlen i byerne i Aabenraa Kommune kan opdeles i Aabenraa by, områdebyerne og lokalbyerne, som er karakteriseret ved at have betydelige forskelle, udfordringer og muligheder. AABENRAA BY Aabenraa by er egnens gamle købstad og handelsby. De relativt korte afstanden til Haderslev, Tønder, Sønderborg, Kolding og den dansk-tyske grænse betyder, at handlen kun i et vist omfang kan holdes hjemme. Butikkerne i Aabenraa by står for ca. 50 % af den samlede detailhandelsomsætning i hele kommunen. Aabenraa centrum er kendetegnet ved en lang gågade. Nørreport, Ramsherred og Storegade er den gennemgående strøggade med en længde på ca. 750 m. Butikkerne dækker stort set alle brancher i

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 5 detailhandlen med en vis koncentration af tøj- og skobutikker, som typisk er kendetegnende for bymidterne i de mellemstore handelsbyer. Det er også kendetegnet for strukturen i bymidten, at Madevej udgør et parallelstrøg, som rummer flere større udvalgsvarebutikker som f.eks. Jysk og Skousen, der typisk ligger i byernes yderområder, og Føtex, der er bymidtens største butik og største trækkraft på kundetilstrømningen til bymidten. Uden for bymidten er der butikskoncentrationer tre steder i byen. Ved Løgumklostervej er der et lokalcenter med en discountbutik og et par større udvalgsvarebutikker. Ved Vestvejen og Langrode er der en koncentration af køkkenbutikker og bilforhandlere. Ved Tøndervej er der et områder med discountbutikker samt byggemarked, autoforhandler mv. Siden 2007 er der sket en omfordeling i detailhandlen i Aabenraa. Alene på gågadestrækningen er der registreret 15 færre butikker end i 2007. De forskellige strækninger af gågaden har udviklet sig forskelligt siden 2007. Den nordlige del mellem Nørreport og Ramsherred 29 har generelt oplevet en del butikslukninger. Siden 2007 er der lukket 10 butikker uden, at nye er åbnet, og i efteråret 2012 flyttede H&M ca. 150 m fra Ramsherred 1 til Ramsherred 37-39 i den centrale del af gågaden. Også andre butikker som Carstensens Tehandel er flyttet til lokaler nærmere Storegade. Den centrale del mellem Ramsherred 31 og Storegade 17 har oplevet en tilgang af stærkere butikker. I perioden 2007-2012 er der lukket 6 butikker, men de er alle blevet erstattet af nye og stærke butikker - herunder Vero Moda, TDC og Matas, og som nævnt er H&M flyttet til en ny 1.400 m 2 butik i et nyt, mindre butikscenter på ca. 1.700 m 2, som åbnede i efteråret 2012. Den sydlige del mellem Storegade 19 og Storetorv 9 har ligesom den nordlige del oplevet en række butikslukninger, uden at nye butikker er åbnet. De 5 lukkede butikker er kendetegnet ved at være mindre butikker uden for kædesamarbejde. Udover den øget koncentration af strøgbutikkerne er der åbnet en række større udvalgsvarebutikker både nordvest ved Vestvejen og Langrode og syd for det centrale handelsstrøg ved Tøndervej. OMRÅDEBYERNE Områdebyerne, Rødekro, Padborg/Kruså og Tinglev har udviklet sig forskelligt siden 2007. Rødekro (ca. 6.100 indbyggere) er den næststørste by i Aabenraa Kommune og ligger kun ca. 5 km fra Aabenraa. Byens ca. 40 butikker ligger i bymidten i den centrale del af byen og ved Brunde i den nordlige del af Rødekro ligger en række større udvalgsvarebutikker samt flere butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Rødekro har et bredt udvalg af dagligvarer

6 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA og et forholdsvist stort udbud af øvrige udvalgsvarebutikker, når nærheden til Aabenraa tages i betragtning. Udvalget af beklædningsbutikker er meget begrænset i Rødekro. Siden 2007 er både Netto og Rema 1000 flyttet til nye placeringer i den østlige del af Rødekro, Samlet er der sket en udtynding af detailhandlen i bymidten, byens detailhandelsudbud er blevet mere spredt og der er sket en forskydning mod den østlige del af byen nærmest Aabenraa og motorvejen. Padborg og Kruså (tilsammen ca. 6.100 indbyggere) er det største handelsområde i den sydlige del af Aabenraa Kommune og rummer tilsammen ca. 30 butikker. Padborg er ca. 3 gange større end Kruså målt både på antal indbyggere, omsætning og butiksareal. Tilsammen har den sydlige del af Aabenraa Kommune en dækningsgrad, der stort set svarer til gennemsnittet for Aabenraa Kommune som helhed. Når det tages i betragtning, at de sydligste byer er stærkt udfordret af grænsehandlen, klarer især Padborg sig godt. Udover supermarkeder og discountbutikker er dagligvarehandlen i Padborg præget af 3 store tankstationer i erhvervsområderne ved motorvejen. Tilsammen har de en omsætning, der svarer til et mellemstort supermarked. Padborg har et rimeligt udvalgsvareniveau byens størrelse og nærhed til grænsen taget i betragtning. Ca. 10 butikker ligger koncentreret omkring centret ved Torvegade nær ved Padborg station. I den sydlige del af Padborg langs en strækning på ca. 500 m ved den renoverede og brostensbelagte Nørregade er der yderligere knap 10 butikker. Afstanden mellem de to områder er for stor til at udgøre en sammenhængende centerdannelse. De ca. 10 butikker i Kruså er begrænset til et supermarked, en tankstation og en række mindre udvalgsvarebutikker. Tinglev (ca. 2.800 indbyggere) ligger ca. 15 km fra både Aabenraa, Tønder og den tyske grænse. De korte afstande og den store konkurrence har betydet, at detailhandlen i Tinglev og den øvrige vestlige del af Aabenraa Kommune er udfordret. Det kommer bl.a. til udtryk ved lave dækningsgrader for dagligvarer på ca. 60 for den vestlige del af Aabenraa Kommune med Tinglev som hovedby. Som et andet billede har Netto valgt at lukke, mens Fakta er flyttet til en mere synlig placering. I en by på Tinglevs størrelse er det netop dagligvarehandlen, der er drivkraft for detailhandlen. Nær Tinglev ligger Bylderup-Bov, som med en Spar købmand også har en rimelig dagligvareforsyning. DE ØVRIGE LOKALBYER Felsted, Bylderup-Bov, Løjt Kirkeby, Holbøl og Kliplev har alle en velfungerende dagligvareforsyning. Flested, Løjt Kirkeby og Kliplev har et supermarked og dermed adgang til fuldt sortiment for områdets borgere. Byerne har kun en meget begrænset handel med udvalgsvarer. Flere af dem har mistet udvalgsvarebutikker siden 2007. Rens har mistet sin dagligvarebutik i 2012.

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 7 Udviklingen kan tilskrives den generelle strukturudvikling, der har skabt en centralisering af udvalgsvarehandlen i de større byer, brancheglidningen, hvor flere dagligvarebutikker også forhandler udvalgsvarer og ikke mindst den økonomiske krise, der især har reduceret grundlaget for udvalgsvarehandlen. Reduktionen i forbruget har betydet, at omtrent halvdelen af alle butikker på landsplan i 2011 havde røde tal på bundlinjen, og næsten en fjerdedel var direkte lukningstruede. Det er især gået ud over forholdvis nystartede butikker, som ikke har oparbejdet en økonomisk soliditet, og butikker, der har skullet gennemgå et generationsskifte. HVOR HANDLER AABENRAA KOMMUNES BORGERE? I forbindelse med detailhandelsanalysen er der foretaget en interviewundersøgelse med ca. 350 borgere i Aabenraa Kommune. Undersøgelsen giver bl.a. et billede af, hvor borgerne i Aabenraa Kommune handler. Interviewundersøgelsen viser, at dagligvarehandlen typisk sker nær bopælen, men at også de tyske grænsebutikker har et solidt greb i dagligvarehandlen. Der er stor forskel på, i hvor stor udstrækning interviewpersonerne handler i Tyskland. Eksempelvis handler borgerne i den sydligste del af Aabenraa Kommune omkring halvdelen af deres dagligvarer syd for grænsen, hvorimod andelen er omkring 15 % for borgerne i den nordlige del. Når det gælder beklædning viser undersøgelsen, at en betydelig andel af forbruget lægges i butikker uden for Aabenraa Kommune. Sønderborg, Kolding og Haderslev er de største konkurrerende danske byer. Sønderborg tiltrækker mest handel. Kolding lidt mindre og herefter Haderslev. Udover de danske byer lægges en del af beklædningsforbruget i tyske butikker. Borgerne i den sydlige del af kommunen lægger ca. 20-30 % af beklædningsforbruget i tyske butikker, mens andelen er ca. 10 % for borgere i den nordlige del. Den lave dækningsgrad på 60 for beklædning skal således både ses i sammenhæng med handlen i tyske butikker, og at en stor del af tøj, sko mv. handles i konkurrerende byer. Undersøgelsen viser, at en vis andel af forbruget af øvrige udvalgsvarer lægges uden for Aabenraa Kommune. Til gengæld tiltrækker de øvrige sønderjyske handelsbyer ikke så stor en andel som beklædningsforbruget. Øvrige udvalgsvarer handles i et vist omfang også i de tyske butikker. Borgerne i den sydlige del lægger ca. 15-20 % af forbruget til øvrige udvalgsvarer i tyske butikker, mens andelen er ca. 5-10 % for borgerene i den nordlige del. Øvrige udvalgsvarer holdes i højere grad hjemme i kommunen end beklædningsforbruget. Undersøgelsen viser, at butikkerne syd for grænsen udover at varetage grænsehandlen i et stort opland også fungerer som lokale butikker for borgerne i den sydlige del af Aabenraa Kommune. Analysen viser også, at borgerne i Aabenraa Kommune køber i størrelsesordenen 20 % af dagligvarerne, ca. 15 % af beklædningsindkøbene og ca. 10 % af øvrige udvalgsvarer syd for grænsen. Grænsehandlen er således en væsentlig årsag til den lave dækningsgrad for dagligvarer på 84. Det skønnes, at grænsehandlen tiltrækker dagligvarehandel fra Aabenraa Kommune i omegnen af 300 mio. kr. årligt. Den lave dækningsgrad for beklædning skyldes ikke kun handel syd for grænsen men i højere grad konkurrence fra Sønderborg, Kolding, Haderslev mv. Den lave andel af øvrige udvalgsvarer købt syd for grænsen er en medvirkende forklaring på, at Aabenraa Kommune står forholdsvis godt inden for øvrige udvalgsvarer. AREALBEHOV Forbrugerne har de senere år ændret adfærd og er blevet mere tilbageholdende samtidig med, at de har øget handlen på internettet. Det har betydning for arealbehovet i fremtiden, som er vurderet til maksimalt at være i størrelsesordenen 12.000 m 2 i hele Aabenraa Kommune de kommende 12 år. Strukturudviklingen forventes at skabe behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor butikker i nogle områder lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder bl.a. som følge af at et ønske om at udvide eller flytte butikken for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Der kan derfor være behov for nyt butiksareal udover det beregnede behov som følge af en omfordeling af forbruget, geografisk omfordeling internt i byerne eller behov for fornyelse af udbuddet af butikslokaler.

8 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA BUTIKSANALYSE Kortlægningen af butikker i Aabenraa Kommune giver et overblik over antallet af butikker, hvordan dækningen med butikstyper er i byerne, hvor meget areal butikkerne har, og hvor stærk handelslivet står i byerne. Der kan på de væsentligste områder sammenlignes med en tilsvarende kortlægning fra 2007. KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i Aabenraa Kommune. Butikkerne er kortlagt med afsæt i den seneste butiksliste fra 2007 efterfulgt af en kvalitetssikring via besigtigelse, internetopslag, mv. AFSTANDE FRA AABENRAA Haderslev 30 km REGIONALE FORHOLD I SØNDERJYLLAND Sønderjylland er karakteriseret ved mange mindre og få mellemstore byer, der er fordelt over et stort område, og hvor de største byer også er områdets stærkeste handelsbyer. Den spredte bystruktur afspejler sig i detailhandelsstrukturen, hvor der ikke er en enkelt altdominerende handelsby. De større handelsbyer omkring Aabenraa er Haderslev, Sønderborg, Kolding og Flensborg. Grænsebutikkerne er også et væsentligt udbudspunkt. Grænsen Flensburg Sønderborg Kolding 30 km 35 km 40 km 55 km Detailhandlen i Aabenraa Kommune er koncentreret i Aabenraa by, som er det naturlige midtpunkt for handlen i kraft af sin størrelse og tradition som købstad og overordnet handelsby. De øvrige handelsbyer er primært koncentreret om dagligvarehandlen og forsyner et mere lokalt opland.

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 9 /Bystørrelser baseret på indbyggertal. Kilde: Danmarks Statistik BUTIKKER I 2012 Aabenraa by har i alt ca. 150 butikker svarende til godt halvdelen af alle butikker i kommunen. Udbuddet vidner om byens styrke og betydning som handelsby for et større opland. Detailhandlen er koncentreret omkring Ramsherred og Storegade, som er Aabenraas centrale handelsstrøg. På den ca. 750 m lange gågadestrækning fra Nørreport i nord til Vestergade i syd, er der ca. 70 butikker. Butikkerne dækker et bredt udvalg inden for alle hovedbrancher. Især mindre beklædningsbutikker er stærkt repræsenteret. Aabenraa har en god bredde i dagligvareudbuddet, der strækker sig fra det store Føtex-varehus med et bredt varesortiment inden for food og non-food til

10 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 2012 /Antal butikker fordelt på hovedbranche. specialbutikker som slagter, fiskehandler og vinforretning. Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer har Aabenraa en del af de kendte kædekoncepter som Idé Møbler, HTH, Kvik, H&M, JYSK og Fona og specialbutikker som optikere, telebutikker og kosmetikforretninger. Den største ankerfunktion er Føtex, som ligger centralt i bymidten. Det er også her, hvor mange af strøgets kunder parkerer. Området er præget af andre butikker med ankerfunktion som herunder JYSK, det nye 1.700 m 2 butikscenter med bl.a. den nye H&M butik, Fona og andre store kædebutikker. Ved Ramsherred 1 i den nordlige del af gågaden ligger Rema 1000, som trækker en del kunder til, men området er svækket. H&M er flyttet til det nye center, og der er i alt ca. 10 tomme butikslokaler i området. Den centrale del af gågaden strækker sig frem til Storetorv. I Søndergade, der udgør den sydlige del af indkøbsstrøget, er butiksudbuddet mere spredt, og der er flere tomme butikslokaler. Rødekro er kommunens næststørste handelsby med ca. 40 butikker. Rødekro ligger kun ca. 5 km fra Aabenraa. Tilsammen rummer de to byer knap 70 % af alle butikker i Aabenraa Kommune. Rødekro har et bredt udvalg inden for dagligvarehandlen i form af et supermarkedet Super Brugsen, der er byens største butik, og flere discountbutikker samt specialbutikker som bager og ostehandler. I januar 2012 flyttede Rema 1000 til nye og større lokaler i Østergade og i marts flyttede Netto til nye og større lokaler ved Skånevej. Udflytningen af dagligvarebutikkerne har betydet, at byens detailhandelsudbud er blevet mere spredt. BYMØNSTER Detailhandelsanalysen fokuserer på de byer, som rummer den primære detailhandel i Aabenraa Kommune. Byerne i analysen omfatter: Hovedby Aabenaa/Rødekro Områdebyer Padborg/Kruså og Tinglev Lokalbyer Felsted, Bylderup-Bov, Løjt Kirkeby, Holbøl, Kliplev og Hjordkær

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 11 Rødekros størrelse og opland skaber grundlag for et vist udbud af butikker inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer, som dækker boghandel, elektronik, sportsudstyr mv., men der er ikke tale om et fuldt dækkende butiksudbud, og der er en svag dybde inden for den enkelte brancher. Padborg og Kruså ligger ca. 30 km syd for Aabenraa nær ved grænsen til Tyskland. I Padborg er byens ca. 20 butikker koncentreret i og omkring Torvegadecentret, der er centralt placeret i byen på den østlige side af jernbanen. De store dagligvarebutikker, Super Brugsen, Netto og Fakta spiller en vigtig rolle for at trække kunder til området til gavn for udvalgsvarebutikkerne i området. I nabobyen Kruså ligger byens ca. 10 butikker mere spredt. Den største butik, Super Best, ligger i den østlige del af byen uden for det øvrige handelsområde ved Flensborgvej. Det er hovedsageligt dagligvarebutikkerne, der trækker omsætningen op i Padborg og Kruså. Også tankstationerne har en vis betydning for dagligvarehandlen i området. Tilsammen har tankstationerne en omsætning, der svarer til et mellemstort supermarked. Afstanden til de nærmeste grænsebutikker er kun ca. 2 km, og konkurrencen om bl.a. dagligvarekunderne er blevet hårdere. I starten af 2013 planlægger Fakta at åbne to butikker i Harrislee og Aventoft lige syd for grænsen, som vil give dagligvarehandlen yderligere konkurrence. Udvalgsvarehandlen i Padborg og Kruså er ikke så bredt dækkende som i Rødekro, og rummer især mellemstore butikker som dame- og herretøj, isenkram, boghandel og byggemarked. Tinglev ligger ca. 15 km sydøst for Aabenraa og rummer ca. 20 butikker. Detailhandlen er koncentreret omkring Jernbanegade, Stationsvej og den østlige del af Hovedgaden med Super Brugsen som byen største butik. Tinglev har et rimeligt udbud af dagligvarer med både et supermarked, to discountbutikker og en bager. Udvalgsvarehandlen i Tinglev er begrænset til få mindre butikker som optiker, urmager og farvehandler. I sommeren 2011 lukkede Netto butikken i Tinglev. Antallet af butikker i de øvrige byer, Bylderup-Bov, Løjt Kirkeby, Kliplev, Holbøl og Hjordkær afspejler stort set byernes indbyggertal. Byerne har 1-2 dagligvarebutikker i form af minimarked eller discountbutik. Særligt Løjt Kirkeby har et godt dagligvareudbud med både en stor Super Brugsen og en Kiwi Minipris. I Kollund er der en møbelbutik, el salg og en dyrehandel. ANTAL INDBYGGERE OG BUTIKKER 2012 INDBYGGERE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER PLADSKR. VARER TOTAL ANDEL AABENRAA 15.744 39 37 62 14 152 53% RØDEKRO 6.122 13 4 20 5 42 15% TINGLEV 2.784 8 1 8 1 18 6% PADBORG 4.476 7 3 11 1 22 7% KRUSÅ 1.647 2 1 7 1 11 4% FELSTED 1.111 2 2 2 0 6 2% BYLDERUP-BOV 1.453 2 0 1 1 4 1% LØJT KIRKEBY 2.251 2 0 0 1 3 1% KLIPLEV 1.247 1 0 0 1 2 1% ØVRIGE BYER OG LANDDISTRIKTER 22.765 13 2 9 4 28 10% I ALT 59.600 89 50 119 29 288 100%

12 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA ANTAL BUTIKKER - UDVIKLING 2007-2012 2007 2012 UDVIKLING ANTAL BUTIKKER UDVIKLING % AABENRAA (ØST) 169 149-20 -12 % RØDEKRO (NORD) 41 44 +3 +7 % PADBORG/KRUSÅ (SYD) 56 40-16 -29 % TINGLEV (VEST) 33 26-7 -21 % HELE KOMMUNEN 297 258-38 -13 % ANTALLET AF BUTIKKER ER HER OPGJORT UDEN BUTIKKER MED SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER. KÆDETILKNYTNING 2012 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER PLADSKRÆVENDE I ALT ANDEL AF BUTIKKER I KÆDE KAPITALKÆDE 46 13 36 5 100 37% FRIVILLIG KÆDE 23 11 22 56 21% UDEN FOR KÆDE 20 26 62 7 115 42% I ALT 89 50 119 12 270 ANDEL AF BUTIKKER I KÆDE 26% 9% 21% 2% 58% UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER SIDEN 2007 Antallet af butikker i Aabenraa Kommune er blevet reduceret fra 347 registrerede butikker i 2007 til 288 i 2012 svarende til en tilbagegang på ca. 17 %. Det dækker over en reduktion i antallet af dagligvarebutikker med ca. 17 %, en reduktion i udvalgsvarebutikker på ca. 11 % og en reduktion af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, på ca. 25 %. Forskellige opgørelser tyder på, at der på landsplan i kriseåret 2008 alene lukkede butikker i størrelsesordenen ca. 4-5 % af den samlede bestand, mens det vurderes - om end det er usikkert - at der yderligere er lukket ca. 4-5 % fra 2008 og frem til 2012. Samlet set vurderes tilbagegangen i butiksbestanden i Aabenraa Kommune at være mere markant end udviklingen på landsplan de seneste 12 år. Aabenraa by har siden 2007 mistet ca. 20 butikker svarende til 12 %. Der er åbnet et nyt Løvbjerg supermarked ved H. P. Hansens Gade og 5 boksbutikker ved Vestvejen og Langrode. Derudover er der sket en række udskiftninger i gågaden ved Ramsherred/Storegade. Rødekro har haft en svag vækst på tre butikker fra 2007 til 2012. De øvrige mindre byer har mistet butikker. Det er især byer som Tinglev og Padborg, der har mistet butikker. De lukkede butikker er hovedsageligt mindre butikker, der forhandler tøj, elektronik, blomster mv. KÆDER I AABENRAA KOMMUNE Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i oplandet. Det er samtidig også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation i butiksudbuddet.

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 13 2012 /Areal af butikker fordelt på hovedbranche. Analysen viser, at ca. 58 % af butikkerne i Aabenraa Kommune indgik i et kædesamarbejde i 2012. Ca. 37 % af butikkerne i Aabenraa Kommune indgik i en kapitalkæde i 2011, ca. 21 % var med i en frivillig kæde og ca. 42 % var uden for kædesamarbejde. Til sammenligning var ca. 50 % af butikkerne på landsplan med i et kædesamarbejde i 2012. Især dagligvarebutikkerne har en høj andel af kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence og fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede kæder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse, og samtidigt er eksempelvis minimarkeder og mindre supermarkeder, der typisk indgik i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne i Aabenraa Kommune, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, slagtere, vinbutikker og etniske fødevarebutikker. Omkring halvdelen af butikkerne inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde, hvilket afspejler, at der her er bedre muligheder og lokalt initiativ til at starte og drive selvstændig forretning.

14 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA BRUTTOETAGEAREAL 2012 BYOMRÅDE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER PLADSKR. VAR.ER TOTAL TOTAL M 2 M 2 M 2 M 2 M 2 % AABENRAA 19.500 10.900 30.500 18.800 79.700 49% RØDEKRO 8.200 600 16.600 7.000 32.500 20% TINGLEV 4.500 400 3.700 1.000 9.600 6% PADBORG 5800 800 4.000 1400 12.000 7% KRUSÅ 900 600 2.100 40 3.700 2% FELSTED 1.300 200 100 0 1.600 1% BYLDERUP- BOV 800 0 600 700 2.100 1% LØJT KIRKEBY 2.500 0 0 800 3.300 2% KLIPLEV 1.000 0 0 1.400 2.400 1% HJORDKÆR 500 0 1.000 0 1.500 1% ØVRIGE BYER OG LANDDIS- TRIKTER 3.500 200 5.400 5.500 14.600 9% I ALT 48.500 13.700 63.100 36.700 163.100 100% BRUTTOETAGEAREALET OMFATTER BUTIKKERNES SAMLEDE AREAL, HERUNDER SALGSAREAL, LAGER, KONTOR, PERSONA- LERUM MV. OMSÆTNING 2011 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER TOTAL TOTAL MIO. KR. MIO. KR- MIO. KR. MIO. KR. % AABENRAA 523 200 494 1.216 53% RØDEKRO 171 4 134 309 14% TINGLEV 102 0-5 27 125-135 6% PADBORG 134 15 58 207 9% KRUSÅ 25-35 0 24 50-60 2% FELSTED 15-25 0-5 0-5 20-30 1% BYLDERUP-BOV 20-30 0 0-5 20-30 1% LØJT KIRKEBY 70-80 0 12 80-90 4% KLIPLEV 25-35 0 0-5 30-40 1% HJORDKÆR 15-20 0 0-5 15-25 1% ØVRIGE BYER OG LANDDISTRIKTER 101 0-5 74 175-185 8% I ALT 1.224 222 831 2.277 100% * OMSÆTNINGERNE ER ANONYMISERET, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE SAMMENLIGNELIGE BUTIKKER I KATEGORIEN. BELØBENE ER INKL. MOMS. BYERNE ER AFGRÆNSET TIL BYMÆSSIG BEBYGGELSE OG DÆKKER IKKE OPLANDE OMKRING BYERNE. BUTIKSAREAL Der er i 2012 registreret et samlet bruttoetageareal til butikker på ca. 163.000 m 2 i Aabenraa Kommune. Aabenraa by som helhed står for knap 50 %. Tilsammen rummer Aabenraa og Rødekro ca. 70 % af det samlede bruttoetageareal til detailhandel i kommunen. Set på hovedvaregrupper er arealet fordelt med ca. 30 % til dagligvarer, 8 % til beklædning, 39 % til øvrige udvalgsvarer og 23 % til særligt pladskrævende varegrupper.

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 15 /Omsætningsfordeling for dagligvarer og udvalgsvarer. Padborg og Kruså rummer tilsammen knap 10 % af det samlede butiksareal, og Tinglev rummer ca. 7 %. De øvrige byer og landdistrikter rummer de resterende ca. 15 %. Siden 2007 er arealet reduceret med ca. 14 %. Det er hovedsageligt udvalgsvarehandlen, der har oplevet en arealreduktion. OMSÆTNING Detailhandlen i Aabenraa Kommune omsatte i 2011 for ca. 2,3 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen er koncentreret omkring Aabenraa og Rødekro. Tilsammen stod de to byer for ca. 1,5 mia. kr. svarende til omkring 70 % af omsætningen i Aabenraa Kommune. Aabenraa by står for ca. 2/3 af den samlede udvalgsvareomsætning i Aabenraa Kommune. Butikkerne i Padborg og Kruså omsætter for ca. 11 % af den samlede omsætning i detailhandlen i Aabenraa Kommune, Tinglev står for ca. 6 % mens Felsted, Bylderup-Bov og Hjordkær hver står for ca. 1 % af den samlede omsætning i detailhandlen. Løjt Kirkeby skiller sig lidt ud med en andel på ca. 4 %. FORBRUG OG DÆKNINGSGRAD Ved hjælp af et udtræk fra Danmarks Statistik på forbrugsgrupper er indbyggernes forbrug i Aabenraa Kommune beregnet. Det gør det muligt at beregne dækningsgraden, der er butikkernes omsætning divideret med indbyggernes

16 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA forbrug. Der er beregnet dækningsgrader for kommunen som helhed og for 4 oplande med hver deres hovedby. Dækningsgraden er et udtryk for et givent områdes detailhandelsmæssige styrke. En dækningsgrad over 100 % udtrykker, at der er et handelsoverskud, hvor butikkerne i området omsætter for mere end indbyggerne forbruger. Det betyder, at kommunen eller byen står stærkt som udbudspunkt i et opland, der rækker uden for kommune- eller bygrænsen. Det skal bemærkes, at internethandlen er trukket ud af forbruget ved beregning af dækningsgraderne i 2011. Begrundelsen er, at internethandlen i dag har nået et betydeligt omfang, og at det påvirker et ønske om, at dækningsgraden udtrykker forholdet mellem omsætning og forbrug i fysiske butikker. Hvis internethandlen var trukket ud af forbruget i analysen fra 2007, hvor den havde nået et vist niveau, så ville dækningsgraden dengang have været lidt højere. Der er på baggrund af vurderinger af forskellige kilder trukket 1 % af dagligvareforbruget, 8 % af forbruget til beklædning og 10 % af forbruget til øvrige udvalgsvarer ud af beregningerne i 2007. DÆKNINGSGRAD I AABENRAA KOMMUNE Dækningsgraden for Aabenraa Kommune under ét er i 2011 opgjort til ca. 84. Butikkernes omsætning er således 16 % mindre end borgernes forbrug. Dækningsgraden er for dagligvarer beregnet til 88, og det er det laveste niveau i de sønderjyske kommuner. Baggrunden er, at Aabenraa Kommune ligger tættest på de store grænsebutikker, og at Sønderborg og Haderslev er større byer, der i højere grad kan holde på den lokale handel. For beklædning er dækningsgraden beregnet til 60. En høj andel af borgernes forbrug til tøj, sko og andre beklædningsvarer lægges således uden for Aabenraa Kommune. Der er kun få beklædningsbutikker uden for Aabenraa bymidte. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er i 2011 beregnet til 93. Øvrige udvalgsvarer har således den stærkeste position af de tre hovedvaregrupper i Aabenraa Kommune. Sammenlignet med 2007 er den samlede dækningsgrad for Aabenraa Kommune gået lidt tilbage. I 2007 blev dækningsgraden opgjort til 86 for kommunen som helhed. Målt på dækningsgrad har detailhandlen i Aabenraa Kommune således stort set bevaret sin position. Antallet af butikker er faldet, arealet er reduceret og omsætningen er reduceret, men når faldet i omsætning ses i forhold til det faldende forbrug, så har detailhandlen i Aabenraa Kommune stort set bevaret sin markedsandel. Dækningsgraden for dagligvarer er steget med 3 procentpoint svarende til en stort set uændret eller en svagt stigende tendens. Analysen peger således på, at dagligvarehandlen har fastholdt sin position siden 2007 trods hård konkurrence fra grænsehandlen. Dagligvarer købes tæt på bopælen, og discountbutikkerne oplever vækst - også i mindre byer. Det er også et udtryk for, at dagligvarehandlen i lidt højere grad end i 2007 holdes hjemme i Aabenraa Kommune. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen områder i Aabenraa Kommune har en dækningsgrad på dagligvaresiden over 100. I Haderslev, Tønder og Sønderborg Kommuner ligger dækningsgraden for dagligvarer 10-40 procentpoint over niveauet i Aabenraa Kommune. Af de sønderjyske kommuner er Aabenraa Kommune den kommune, der ligger tættest på de tyske grænsebutikker, og fra motorvejen og hovedvej 170 ved Kruså er der høj tilgængelighed til de tyske grænsebutikker og handelsmiljøet i Flensborg. Dækningsgraden for udvalgsvarer som helhed er reduceret med 7 procentpoint. Det indikerer, at Aabenraa står svagere i den regionale konkurrence sammenlignet med 2007. I samme periode har internethandlen taget betydelige markedsandele fra de fysiske butikker, men da forbruget til internethandel er trukket ud afspejler det sig ikke i dækningsgraden.

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 17 I de omkringliggende kommuner er dækningsgraden for beklædning højere end i Aabenraa Kommune. Dækningsgraden i Tønder Kommune ligger eksempelvis ca. 30 procentpoint over, og Sønderborg Kommune ligger ca. 50 procentpoint højere. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer svarer stort set til niveauet i de øvrige sønderjyske kommuner. Ved sammenligning med de omkringliggende kommuner er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskelle i metoder, som betyder at de direkte sammenligninger skal tages med et forbehold. Ifølge Skatteministeriet udgjorde grænsehandlen i 2007 ca. 13 mia. kr. I 2011 skønnes den at udgøre ca. 10 mia. kr. Niveauet indikerer, at grænsehandlen stadig udgør en væsentlig konkurrent til detailhandlen i Aabenraa Kommune, og det afspejler sig også i de relativt lave dækningsgrader. DÆKNINGSGRADERNE I DE FORSKELLIGE OMRÅDER Aabenraa-området er med en samlet dækningsgrad på 111 det klart stærkeste delområde i kommunen. Det dækker over, at dækningsgraden for dagligvarer er 97 mens dækningsgraderne er 120 for beklædning og 129 for øvrige udvalgsvarer. Den nordlige del af Aabenraa Kommune med Rødekro som centrum for detailhandlen har en samlet dækningsgrad på 71. Dækningsgraden på 75 for dagligvarer er lav og afspejler byens mindre størrelse, nærheden til grænsen samt nærheden til Aabenraa. Detailhandlen med beklædning er meget begrænset. Rødekro klarer sig forholdsvist godt inden for handel med øvrige udvalgsvarer. Den sydlige del af Aabenraa Kommune med Padborg og Kruså som det største handelsområde klarer sig bedre på dagligvaresiden end Aabenraa Kommune som gennemsnit. Det skal ses i lyset af 3 store tankstationer, som tilsammen har en omsætning svarende til et mellemstort supermarked. Handlen med beklædning er meget begrænset, mens dækningsgraden for de øvrige udvalgsvarer er ca. 75. De to nye discountbutikker, som i foråret 2013 åbner i Harrislee lige syd for grænsen, skaber yderligere konkurrence. Den vestlige del af Aabenraa Kommune, med Tinglev som den største hovedby, står med en dækningsgrad på 40 % markant svagere end de øvrige områder. DÆKNINGSGRAD 2011 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER I ALT AABENRAA (ØST) 97 120 129 111 RØDEKRO (NORD) 75 5-10 93 71 PADBORG/KRUSÅ (SYD) 88 21 75 75 TINGLEV (VEST) 60 0-5 22 40 HELE KOMMUNEN (2011) 85 60 93 84 HELE KOMMUNEN (2007) 82 90* 86 DÆKNINGSGRADERNE ER ANONYMISEREDE, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE BUTIKKER I KATEGORIEN. * I 2007 BLEV DÆKNINGSGRADEN OPGJORT FOR DAGLIGVARER OG UDVALGSVARER SOM HELHED. DÆKNINGSGRADER I KONKURRERENDE KOMMUNER DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER I ALT SØNDERBORG 125 108 85 111 HADERSLEV 93 88* 91 TØNDER 98 91 106 100 * DÆKNINGSGRADEN FOR HADERSLEV ER KUN OPGJORT FOR HHV. DAGLIGVARER OG UDVALGSVARER.

18 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA BYMIDTEAFGRÆNSNING Bymidteafgrænsningen er foretaget med afsæt i den statistiske metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner. Ifølge Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre kan gældende afgrænsning af bymidter og bydelscentre i en kommuneplan opretholdes. Ændringer af den afgrænsede bymidte eller bydelscentre i byer med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 5.000 m 2 skal ske i overensstemmelse med den statisktiske metode. Analysen viser, at der er fire byer med et bruttoetageareal på mere end 5.000 m 2, nemlig Aabenraa, Rødekro, Padborg og Tinglev. Den statistiske metode tager udgangspunkt i, at en bymidte karakteriseres ved stor oplevelsesrigdom, høj tæthed og variation i forskellige kunde- og publikumsorienterede funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Det centrale virksomhedsregister, CVR, indeholder oplysninger om alle offentlige og private virksomheder. Byfunktionerne identificeres og stedfæstes ud fra den angivne adresse, så hver registreret enhed kan vises på et geografisk kort. Med udgangspunkt i de 5 trin i Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre er bymidtekernen i de fire byer blevet afgrænset. /Bymidteafgrænsning for Aabenraa.

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 19 AABENRAA I Aabenraa er bymidteafgrænsningen koncentreret om det lange handelsstrøg fra Nørreport og Ramsherred i nord til Storegade, Store Torv og Søndergade i syd. Bymidteafgrænsningen fra 2007 viste en række byfunktioner ved Rådhusgade, Vestergade og en del af Nygade, som tilførte bydmidten volumen i den sydlige del af byen. I 2012 er flere af funktionerne på især Vestergade ikke længere til stede, og bymidten er indskrænket i den sydlige del. Ved at tilføje få funktioner i området mellem Vestergade og Nygade vil bymidten igen kunne dække et område fra Store Torv til Nygade. I den nordlige del af Aabenraa har funktionerne i Ramsherreds sidegader betydning for, at bymidten bredes en anelsen ud. RØDEKRO I Rødekro er bymidteafgrænsningen koncentreret om Østergade, Vestergade og Hærvejen. Bymidteafgrænsningen fra 2007 viste, at flere byfunktioner i de tre gader udspændte bymidten til et lidt større og mere skarpt afgrænsede område end i 2012. Kortet viser også, at der er et større antal butikker i den østlige del af byen ved indfaldsvejen fra motorvejen. /Bymidteafgrænsning for Rødekro.

20 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA PADBORG I Padborg er detailhandlen koncentreret omkring Torvegade nær Padborg station. Som det ses af den statistiske bymidteafgrænsning for Padborg, er der en mindre streng af funktioner langs Nørregade i den sydlige del af Padborg. Flere funktioner ligger på grænsen til at indgå i bykernen, som udgøres af en samling af byfunktioner med en individuel afstand på højst 50 m. Den statistiske bymidteafgrænsning omfatter ikke funktionerne i den sydlige del af Nørregade, men området kan alligevel indgå som en del af bymidteafgrænsningen, hvis Aabenraa Kommune redegør herfor jf. 2 i Bekendtgørelsen om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. /Bymidteafgrænsning for Padborg.

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 21 TINGLEV I Tinglev er detailhandlen koncentreret omkring Hovedgaden og Centerpladsen. Afstanden til funktionerne i den sydlige del af Tinglevs handelsmiljø betyder, at bymidten særligt dannes ud fra funktioner på Hovedgaden. Ved at indpasse få funktioner i bæltet mellem Hovedgaden og den sydlige del af Centerpladsen er det muligt at udvide bymidten mod syd. /Bymidteafgrænsning for Tinglev.

22 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA OPLANDSANALYSE Formålet med oplandsanalysen er at kortlægge indbyggernes indkøbsmønstre og årsagerne til, at de i nogle situationer handler i Aabenraa by, mens de i andre tilfælde foretrækker at handle i konkurrerende byer uden for Aabenraa Kommune, herunder i de tyske grænsebutikker. Oplandsanalysen bygger på telefoninterviews med ca. 350 tilfældigt udvalgte respondenter. Interviewene er fordelt med ca. 40 % fra Aabenraa by og ca. 60 % fra den øvrige del af Aabenraa Kommune og blev foretaget i efteråret 2012. INDKØBSMØNSTER - DAGLIGVARER Erfaringsmæssigt købes dagligvarer tæt på bopælen, fordi dagligvareindkøb typisk foretrækkes foretaget så hurtigt og effektivt som muligt. Tendensen gør sig også gældende i Aabenraa Kommune, hvor langt størstedelen af indbyggerne i Aabenraa by handler hovedparten af deres dagligvarer i Aabenraa. Indbyggerne uden for Aabenraa by handler primært dagligvarer i en lokal dagligvarebutik. Interviewpersonerne køber ca. 35 % af deres dagligvarer i Aabenraa by, mens ca. 20 % af dagligvareforbruget lægges i butikker syd for grænsen. De resterende ca. 45 % lægges i en lokal butik. Grænsehandlen har et solidt tag i forbrugerne i Aabenraa Kommune. Grænsehandlen er tiltagende i takt med bopælens nærhed til den tyske grænse. I Padborg og Kruså, som ligger nær den tyske grænse, bliver op mod 50 % af dagligvareforbruget lagt i tyske butikker, mens omkring 15 % af dagligvareforbruget i den nordlige del af kommunen ved Aabenraa og Rødekro lægges i tyske grænsebutikker. DAGLIGVAREFORBRUG, FORDELT PÅ BYOMRÅDER OG HANDELSSTEDER HANDELS -STED BYOMRÅDE AABENRAA BYMIDTE AABENRAA BY I ØVRIGT ANDET STED I AABENRAA KOMMUNE SØNDER- BORG HADERSLEV KOLDING SYD FOR GRÆNSEN/ FLENSBORG ANDRE I ALT AABENRAA 38 % 24 % 15 % 2 % 0 % 0 % 16 % 3 % 100 % RØDEKRO 13 % 8 % 62 % 0 % 1 % 0 % 12 % 4 % 101 % HELLEVAD- OMRÅDET 7 % 1 % 19 % 1 % 1 % 1 % 14 % 56 % 100 % BOLDERSLEV 22 % 25 % 38 % 5 % 1 % 1 % 10 % 0 % 100 % TINGLEV 7 % 9 % 59 % 0 % 0 % 0 % 25 % 1 % 100 % BYLDERUP-BOV 7 % 5 % 47 % 1 % 0 % 0 % 31 % 9 % 100 % KRUSÅ 3 % 5 % 32 % 5 % 0 % 0 % 52 % 4 % 100 % PADBORG 3 % 1 % 48 % 3 % 0 % 0 % 42 % 3 % 100 % SAMLET 21 % 14 % 35 % 2 % 0 % 0 % 22 % 5 % 99 % INTERVIEWPERSONERNE ER BLEVET SPURGT TIL FORDELINGEN AF DAGLIGVAREFORBRUGET PÅ FORSKELLIGE HANDELSOMRÅDER. RESULTATET ER HER GENGIVET SOM ET GENNEMSNIT.

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 23 /Hvor stor en del af dine dagligvareindkøb foretager du i Aabenraa? /Hvor stor en del af dine dagligvareindkøb foretager du syd for grænsen?

24 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA INDKØBSMØNSTER - BEKLÆDNING Indkøb af beklædning er kendetegnet ved at ske i de større byer og butikscentre, der har et stort udbud af butikker. Butikscentrene er i de senere år blevet mere og mere populære, og centrene har i en årrække vundet markedsandele i forhold til strøgbutikkerne i bymidterne. Ca. 50 % af interviewpersonernes beklædningsforbrug bliver lagt i Aabenraa by, hvor ca. 75 % af alle beklædningsbutikker i kommunen ligger. Sammen med den lave dækningsgrad for beklædning viser det, at en stor del af beklædningsforbruget bliver lagt uden for Aabenraa Kommune. En betydelig del af beklædningsforbruget lægges i Sønderborg, Kolding og Haderslev samt syd for grænsen/flensborg. I svarkategorien andre indgår især internetbutikkerne samt store byer som Aarhus og København. De tyske butikker har en vis tiltrækningskraft på forbrugerne i Aabenraa Kommune. Ca. 15 % af interviewpersonernes beklædningsforbrug lægges i tyske butikker. Svarpersonerne i den sydlige del af Aabenraa Kommune lægger 20-30 % af beklædningsforbruget syd for grænsen, mens andelen er omkring 10 % for den øvrige del Aabenraa Kommune. Under kategorien andre steder svarer ca. 20 % af svarpersonerne, at forbruget lægges i internetbutikker. INDKØBSMØNSTER - ØVRIGE UDVALGSVARER Andelen af forbruget, som svarpersonerne bosat i Aabenraa Kommune lægger i Aabenraa bymidte, er stort set ens for øvrige udvalgsvarer og beklædning, men en større andel placeres i butikker i Aabenraa uden for bymidten og i øvrige dele af kommunen. Andelen af forbruget af øvrige udvalgsvarer, som lægges uden for Aabenraa Kommune, er lidt lavere end andelen af forbruget af beklædning. Syd for grænsen/flensborg er det sted uden for Aabenraa Kommune, hvor indbyggerne lægger den største andel af forbruget på øvrige udvalgsvarer. Haderslev tiltrækker også en vis andel af forbruget. Det er hovedsageligt borgere i Hellevad-området, der handler i Haderslev. Under kategorien andre svarer ca. 20-30 % af svarpersonerne, at forbruget lægges i internetbutikker. I den sydlige del af Aabenraa Kommune lægges 15-20 % af forbruget til øvrige udvalgsvarer syd for grænsen, mens andelen er omkring 5-10 % for den øvrige Aabenraa Kommune. BEKLÆDNINGSFORBRUG, FORDELT PÅ BYOMRÅDER OG HANDELSSTEDER HANDELS -STED BYOMRÅDE AABENRAA BYMIDTE AABENRAA BY I ØVRIGT ANDET STED I AABENRAA KOMMUNE SØNDER- BORG HADERSLEV KOLDING SYD FOR GRÆNSEN/ FLENSBORG ANDRE I ALT AABENRAA 56 % 6 % 4 % 6 % 1 % 3 % 11 % 14 % 100 % RØDEKRO 51 % 6 % 21 % 0 % 2 % 2 % 7 % 10 % 100 % HELLEVAD-OMRÅDET 15 % 1 % 12 % 2 % 14 % 22 % 11 % 23 % 100 % BOLDERSLEV 48 % 6 % 13 % 7 % 2 % 10 % 7 % 7 % 100 % TINGLEV 45 % 0 % 21 % 7 % 3 % 2 % 13 % 9 % 100 % BYLDERUP-BOV 26 % 5 % 17 % 2 % 0 % 7 % 21 % 23 % 100 % KRUSÅ 10 % 2 % 20 % 14 % 0 % 0 % 32 % 22 % 100 % PADBORG 16 % 1 % 21 % 11 % 0 % 0 % 35 % 15 % 100 % SAMLET 43 % 4 % 13 % 6 % 1 % 4 % 15 % 14 % 100 % INTERVIEWPERSONERNE ER BLEVET SPURGT TIL FORDELINGEN AF BEKLÆDNINGSORBRUGET PÅ FORSKELLIGE HANDELSOMRÅDER. RESULTATET ER HER GENGIVET SOM ET GENNEMSNIT. FORBRUG AF ØVRIGE UDVALGSVARER, FORDELT PÅ BYOMRÅDER OG HANDELSSTEDER HANDELS -STED BYOMRÅDE AABENRAA BYMIDTE AABENRAA BY I ØVRIGT ANDET STED I AABENRAA KOMMUNE SØNDER- BORG HADERSLEV KOLDING SYD FOR GRÆNSEN/ FLENSBORG ANDRE I ALT AABENRAA 60 % 8 % 4 % 4 % 1 % 2 % 6 % 15 % 100 % RØDEKRO 53 % 6 % 25 % 2 % 0 % 2 % 5 % 8 % 100 % HELLEVAD-OMRÅDET 19 % 2 % 12 % 2 % 18 % 17 % 10 % 22 % 100 % BOLDERSLEV 40 % 14 % 19 % 7 % 0 % 5 % 6 % 11 % 100 % TINGLEV 37 % 5 % 27 % 7 % 0 % 0 % 7 % 16 % 100 % BYLDERUP-BOV 17 % 8 % 22 % 2 % 0 % 4 % 20 % 27 % 100 % KRUSÅ 13 % 2 % 20 % 26 % 0 % 0 % 22 % 17 % 100 % PADBORG 11 % 6 % 44 % 10 % 0 % 2 % 17 % 10 % 100 % SAMLET 43 % 7 % 17 % 6 % 1 % 2 % 9 % 15 % 100 % INTERVIEWPERSONERNE ER BLEVET SPURGT TIL FORDELINGEN AF FORBRUGET AF ØVRIGE UDVALGSVARER PÅ FORSKELLIGE HANDELSOMRÅDER. RESULTATET ER HER GENGIVET SOM ET GENNEMSNIT.

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 25 /Hvor stor en del af dine indkøb til tøj og sko foretager du i Aabenraa? /Hvor stor en del af dine indkøb til tøj og sko foretager du syd for grænsen? /Hvor stor en del af dine indkøb af øvrige varer foretager du i Aabenraa? /Hvor stor en del af dine indkøb af øvrige varer foretager du syd for grænsen?

26 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA ÅRSAGER TIL VALG OG FRAVALG AF AABENRAA BYMIDTE Interviewpersonerne er blevet spurgt om årsagerne til at vælge eller fravælge Aabenraa som handelsby. Analysen viser, at nærhed er den oftest forekommende årsag til, at indbyggerne i Aabenraa by og den øvrige del af kommunen vælger at handle i Aabenraa by. Det er især nærheden til bopælen, men mange, der er bosat udenfor Aabenraa, vælger også Aabenraa på grund af nærhed til arbejdspladsen. Et godt udvalg har stor betydning for valg af Aabenraa som indkøbsby især for borgere, der ikke er bosat i Aabenraa by. Det er hovedsageligt interviewpersonerne uden for Aabenraa, som vægter udvalget af tøj, sko og andre udvalgsvarer højt. De personer, som bor uden for Aabenraa by, adskiller sig også en anelse ved at vægte bymiljøet og muligheden for at kunne kombinere indkøbsturen med andre gøremål. Ud fra den betragtning er det vigtigt at fastholde bymidten som et multifunktionelt område med et godt bymiljø for at stå stærkt som handelsby i oplandet. Analysen viser også, at åbningstider, parkeringsmuligheder og prisniveauet ikke har stor betydning for tilvalget af Aabenraa som handelsby. Årsager som god service, det er hyggeligt og gode tilbud er de mest hyppige i svarkategorien andet. Fravalget af Aabenraa som handelsby har forskellige årsager og er afhængig af bopælen. For respondenter, som er bosat i Aabenraa by, har gode tilbud på bestemte varer andre steder væsentlig betydning for fravalg af Aabenraa som handelsby. Også årsager som ønsket om et større og bedre udvalg af udvalgsvarer og hyggetur til anden by har stor betydning for valget af Aabenraa som handelsby for personer bosat i Aabenraa. For respondenter bosat i den øvrige Aabenraa Kommune har især nærheden til andre indkøbsmuligheder stor betydning for fravalg af Aabenraa som handelsby. Herudover har vaner, udvalget af udvalgsvarer og udsalg på bestemte varer andre steder også en væsentlig betydning for fravalg af Aabenraa. Også forhold som tilgængelighed til bymidten, dårlige parkeringsforhold og bedre bymiljøer i andre byer har en vis betydning for, at interviewpersoner uden for Aabenraa by fravælger Aabenraa som handelsby. En stor del af de interviewpersoner, som svarer andet, nævner for høje priser som årsag til at fravælge Aabenraa. Det skal generelt bemærkes, at forhold som bymiljø, parkeringsmuligheder, åbningstider, caféliv, kulturelle tilbud kun i meget begrænset omfang nævnes som årsag til at fravælge Aabenraa. /Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du vælger at handle i Aabenraa bymidte?

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 27 ÅRSAGER TIL VALG OG FRAVALG AF GRÆNSEBUTIKKERNE Interviewundersøgelsen viser, at ca. 20 % af dagligvareforbruget og ca. 10-15 % af udvalgsvareforbruget i Aabenraa Kommune som helhed lægges i tyske grænsebutikker/i Flensborg. Årsagerne til valget af grænsebutikkerne skal hovedsageligt findes i de konkurrencedygtige priser på især dagligvarer og til en vis grad i konkurrencedygtige priser på udvalgsvarer. Det er primært indbyggerne uden for Aabenraa og Rødekro som vægter konkurrencedygtige priser. Ca. 20 % af interviewpersonerne i Rødekro og Aabenraa svarer, at årsagen til turen til grænsebutikkerne er en hyggetur uden noget bestemt formål. Årsagerne til fravalg af grænsebutikkerne skal til dels findes i, at interviewpersonerne svarer, at det er for tidskrævende at køre til grænsen, at udvalget er bedre i de danske butikker, og at det er mere hyggeligt at handle i de danske byer. Knap 30 % af de interviewpersoner, der svarer andet, nævner støtten til de lokale butikker som årsagen til at fravælge de tyske. Knap 10 % svarer, at det er nemmere at handle i danske butikker end i de tyske og knap 10 % svarer, at kvalitet er den vigtigste parameter for at fravælge tyske butikker. /Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du ikke vælger at handle i Aabenraa bymidte?

28 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA /Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du ikke vælger at handle syd for grænsen? /Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du vælger at handle syd for grænsen?

DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 29

30 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA MARKEDSLEJEPRISER I efteråret 2012 er markedslejen for butikker i forskellige dele af strøgområdet i Aabenraa blevet undersøgt ved kontakt til en række af landets største ejendomsmæglerkæder samt ved opslag på erhvervslejeportaler som boliga.dk og oline.dk. Den generelle tendens i Danmark er, at markedslejen holder niveauet eller stiger på de allerbedste beliggenheder, hvis lokalet også har en høj standard. De mest attraktive butikslokaler er på 150-250 m², har en bred facade og en loftshøjde på min. 2,5 m. Det er typisk de stærke butikskæder, som efterspørger de bedste placeringer på gågader og primære handelsstrøg. For de knap så gode beliggenheder er tendensen en stabil markedsleje, men i visse områder er den under pres. Samtidig er der nogen tomgang på de sekundære beliggenheder. MARKEDSLEJEPRISER I AABENRAA CENTRUM Siden konjunkturerne toppede i 2006-2007 har lejeniveauet for erhvervslejemål til butiksformål mv. i den centrale del af Aabenraa by været under pres. I de mest attraktive dele af strøgområdet vurderes lejeniveauet at ligge forholdsvist stabilt trods krisen - dog med et lille nedadgående pres, mens lejeniveauet i de mere perifere dele af gågadesystemet er faldet markant. Aabenraa centrum vurderes således at være præget af en igangværende tilpasning af både lejepriser og butiksstruktur, hvor butikkerne søger fra de perifere placeringer til mere attraktive lokaliseringer i den centrale del af strøgområdet. Helt konkret er udviklingen kommet til udtryk ved etableringen af et nyt shoppingcenter på ca. 1.700 m 2 som i efteråret 2012 åbnede over for Føtex. Udviklingstendensen i Aabenraa er i overensstemmelse med den generelle tendens i de større byer i Danmark. Tilpasningen af lejeniveauet i Aabenraa er en nødvendig parameter for, at mange af butikkerne fortsat kan drives. Lejeniveauet i strøgområdet afspejler typisk hvor attraktiv beliggenheden er i forhold til kundeflowet, men det er derudover også afhængigt af lejemålets generelle stand, indretningsmuligheder mv. I strøgområdet i Aabenraa centrum er der forholdsvis stor forskel på huslejeniveauet. Der vurderes, at lejemarkedet i Aabenraa er præget af en sund konkurrence med flere spillere på markedet, og hvor de butiksdrivende har mulighed for at forhandle lejepriserne. Det er med til at holde lejeniveauet på et fornuftigt niveau.