INTERESSE En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab Skrevet af Camilla Kjeldgaard Andresen, a07cakj Det Informationsvidenskabelige Akademi, foråret 2012 Vejleder: Pia Borlund Dato for aflevering: den 2.7.2012 Antal ord: 23.287 Underskrift:
ABSTRACT (DANSK) Dette speciale undersøger interesses indflydelse på informationssøgning. Interesse som en faktor der har indflydelse i forhold til informationsbehov, motivation, informationssøgning og adfærd er anerkendt i forskningslitteraturen, men aldrig som et eksplicit begreb. Denne form for underforstået anerkendelse af interesses indflydelse er motivation for specialet. Empirisk bygger specialet på kvantitative data fra log filer, og kvalitative data fra observation af log filer og semi-strukturerede interviews med 18 8. klasses elever. Teoretisk tager specialet afsæt i det kognitive synspunkt, og inddrager informationssøgningsmodeller og psykologiens forskning omkring interesse. Undersøgelsen viste at der var en forskel på den måde testpersonerne søgte efter information på en interessant søgeopgave og en uinteressant søgeopgave. Interesse hang også sammen med andre faktorer som motivation, barrierer for informationssøgning og humøret. ABSTRACT (ENGELSK) This thesis explores the idea that interest makes an impact on information-seeking. Interest as a motive of influence in relation to information need, motivation, information seeking and behavior are recognized in the research literature, but never as an explicit notion. This way of implicit recognition of interest functions as motivation for this specific thesis. The empirical research in the thesis takes form by using quantitative data from transaction logs and qualitative data by observing log-files and semi-structured interviews with 18 8 th graders. The theory in the thesis includes and combines the cognitive point of view, information seeking models and psychological research concerning interest. The research pointed out, that there was a difference in the way the test subject searched for information on an interesting subject and an uninteresting subject. Interest was also affected by other factors such as motivation, information seeking barriers and a person s mood. Side 1
INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT..1 1. INDLEDNING 5 1.1. MOTIVATION OG PROBLEMFORMULERING..5 1.2. SPECIALETS OPBYGNING.6 2. DET KOGNITIVE SYNSPUNKT 8 3. INFORMATION SEEKING..10 3.1. INFORMATIONSSØGNINGSMODELLER..10 3.1.1. ELLIS (1989) 11 3.1.2. KUHLTHAU (1991).12 3.1.3. SAVOLAINEN (1995).13 3.1.4. BYSTRÖM & JÄRVELIN (1995) 14 3.2. UNGES INFORMATIONSSØGNING.15 3.3. OPSAMLING..17 4. PSYKOLOGIENS FORSKNING OM INTERESSE.18 4.1. PSYKOLOGIENS BIDRAG TIL EN UDVIDET FORSTÅELSE AF INTERESSE I LIS..21 5. LITTERATURREVIEW 22 5.1. NTERESSE I FORHOLD TIL RELEVANS 22 5.2. INTERESSE SOM EN FØLELSESMÆSSIG FAKTOR..24 5.3. INTERESSE I FORHOLD TIL PERSONALISERING..27 5.4. ELIS OG LEISURE.28 5.5. OPSAMLING..31 6. METODE.. 32 6.1. UNDERSØGELSEN..32 6.2. TESTPERSONER OG REKRUTTERING.33 6.3. TESTDESIGN OG DATAINDSAMLINGSMETODER.34 6.3.1. SPØRGESKEMA 35 6.3.2. LOG..38 Side 2
6.3.2.1. SIMULATED WORK TASK SITUATIONER.39 6.3.3. SEMI-STRUKTURERET INTERVIEW.42 6.3.3.1. PLEASING EFFEKT / THE GOOD SUBJECT..44 6.3.4. TEST PROCEDURE..44 6.4. DATAANALYSE.47 6.4.1. KODNING AF INTERVIEWS..49 7. RESULTATER.52 7.1. UDVIST SØGEADFÆRD 52 7.1.1. GENERELLE SØGEFÆRDIGHEDER 53 7.1.2. SØGEOPGAVE A: DEN INTERESSANTE VS. SØGEOPGAVE B: DEN UINTERESSANTE.54 7.1.2.1. DEN INTERESSANTE SØGEOPGAVE 55 7.1.2.2. DEN UINTERESSANTE SØGEOPGAVE 56 7.2. INTERESSES INDFLYDELSE PÅ INFORMATIONSSØGNING OG ADFÆRD 58 7.2.1. ER TID ET UDTRYK FOR INTERESSE?...58 7.2.2. MOTIVATION.61 7.2.3. BARRIERER..65 7.2.4. HUMØR.68 7.3. OPSUMMERING AF RESULTATER 70 8. DISKUSSION..71 9. METODEREFLEKTION.77 10. KONKLUSION 79 10.1. PERSPEKTIVERING 81 11. LITTERATURLISTE..82 BILAGSLISTE 89 Side 3
FIGUR OG TABEL LISTE Figur 1 (s. 11): Ellis model over informationssøgning. Taget fra Wilson 1999, s. 255. Figur 2 (s. 12): Kuhlthau s ISP model. Taget fra Kuhlthau 1991, s. 367. Figur 3 (s. 13): Savolainens ELIS model. Taget fra Savolainen 1995, s. 268. Figur 4 (s. 14): Byström & Järvelin s informationssøgningsmodel. Taget fra Byström og Järvelin 1995, s. 197. Figur 5 (s. 50): Screen shot af MAXQDA Figur 6 (s. 50): Screen shot af kodesystemet i MAXQDA Figur 7 (s. 53): Graf og procentfordeling for svarene på spørgsmål 2 i spørgeskemaet. Figur 8 (s. 53): Graf og procentfordeling af svarene på spørgsmål 3 i spørgeskemaet. Figur 9 (s. 54): Graf og procentfordeling af svarene på spørgsmål 4 i spørgeskemaet. Figur 10 (s. 54): Graf og procentfordeling af svarene på spørgsmål 5 i spørgeskemaet. Tabel 1 (s. 36): Oversigt over hvilke emner testpersonerne fandt interessante at på i deres hverdag på internettet. Tabel 2 (s. 37): Tabel over hvilke browsere testpersonerne normalt brugte. Tabel 3 (s. 55): Tabel over gennemsnitsfordelingen for søgeopgave A og søgeopgave B. Tabel 4 (s. 59): Tabel over hvor lang tid testpersonerne brugte på de tre søgeopgaver. Side 4
1. INDLEDNING Interesse har igennem tiden været et problematisk begreb inden for psykologi, da der ikke er nogen enighed om, interesse er en følelse, en respons på situationer og/eller kontekster (Silvia, 2006, s. 13). Inden for samfundsvidenskab er et klassisk spørgsmål: Hvad gør, at folk opfører sig, som de gør?, og et ligeledes klassisk svar er: Deres interesse (Swedburg, 2005, s. 1). Inden for information retrieval 1 (herefter IR) og interactive information retrieval 2 (herefter IIR) er interesse ofte synonymt med task eller arbejdsopgave. Denne interesse/task er motiveret af et hul i ens viden, altså et informationsbehov (Ingwersen, 1996, s. 15) og vil føre til en informationssøgning. Interesse er på den ene side et let begreb og på den anden side et svært begreb. Et let begreb da alle subjektivt vil kunne sige, hvad der personligt interesserer os. Et svært begreb netop fordi det er subjektivt og forskelligt fra person til person. Men hvad er så interesse? For er interesse bestemt i forhold til et interessant emne? En hobby? En kontekst/situation? En følelse? Hverken forskningslitteraturen inden for psykologi eller Library and Information Science (herefter LIS) kommer med et svar på det. Og hvis interesse motiverer informationssøgningen, hvad betyder interesse så for den måde, man søger efter information på? Det er, hvad dette speciale vil prøve at besvare. 1.1. Motivation og problemformulering Interesse er en faktor og et begreb, der ikke har fået stor opmærksomhed inden for LIS, men er et underforstået element i undersøgelser og forståelsen af, hvorfor man søger efter information. Men interesses direkte indflydelse på informationssøgning er ikke undersøgt. At snakke om interesse er af stor betydning for LIS området, da det blandt andet beskæftiger sig med, hvorfor folk søger, som de gør, og hvordan man kan forbedre informationssystemer til bedre at kunne interagere med dens brugere. At undersøge 1 IR kan defineres som, de processer, der er involverede i repræsentation af dokumenter, søgning, genfinding, filtrering og præsentation af potentiel information, der kan opfattes som relevant til et informationskrav fremført af en bruger under påvirkning af sin kontekst (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 385). 2 IIR defineres af Ingwersen & Järvelin (2005, s. 21) som, The interactive communication processes that occur during retrieval of information by involving all major participants in information seeking and retrieval, i.e., the searcher, the socio-organizational context, the IT setting, interface and information space. Side 5
interesse vil være at undersøge, hvorfor man søger, som man gør og er et område, der er brug for mere forskning omkring. Med udgangspunkt i ovenstående indledning og motivation, udformes følgende problemformulering: Hvilken indflydelse har interesse på informationssøgning? For at besvare på ovenstående problemformulering, som er bredt defineret, udformes tre undersøgelsesspørgsmål, som specialet specifikt undersøger: 1. Hvilken søgeadfærd udvises i en søgning på et interessant emne og et uinteressant emne? Kan der ses en forskel? 2. Er tid et udtryk for interesse? 3. Hvilken betydning har interesse for, hvordan man søger efter information? 1.2. Specialets opbygning Specialet er struktureret på følgende måde: Kapitel 2 giver en introduktion til det kognitive synspunkt, som er den teoretiske ramme, specialet falder inden for. Kapitel 3 introducerer de modeller, der lægger grund til forståelsen af informationssøgning i specialet: Ellis informationssøgningsmodel (Ellis, 1989), Kuhlthau s ISP-model (Kuhlthau, 1991), Savolainens ELIS model (Savolainen, 1995) og Byström & Järvelin s informationssøgningsmodel (Byström & Järvelin, 1995). Kapitlet gør yderligere rede for forskningen omkring unges informationssøgning og adfærd. Kapitel 4 gør rede for psykologiens forskning og teorier om interesse, og sætter psykologiens resultater i relation til LIS. Kapitel 5 er et litteraturreview over interesse inden for LIS forskningen. Kapitlet er delt op efter, hvordan LIS undersøgelser ser på interesse: i forhold til relevans, som en følelsesmæssig faktor, i forhold til personalisering og inden for ELIS og leisure Side 6
perspektivet. Litteraturreviewet giver et grundlag for, hvordan interesse hidtil er blevet set og operationaliseret inden for LIS. I kapitel 6 redegør jeg for metoder brugt til at undersøge problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmålene. Kapitlet redegør for de metodiske valg, testdesignet og dataanalysen. Kapitel 7 redegør for undersøgelsens empiriske resultater og er stillet op efter udvist søgeadfærd (afsnit 7.1.) og interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd (afsnit 7.2.). Til sidst opsummeres resultaterne, som leder op til diskussionen i kapitel 8. Kapitel 9 reflekterer over de valgte metoder, og hvilke indflydelse de har haft på undersøgelsen. Til sidst konkluderes på specialets problemformulering, og konklusionen leder op til en perspektivering af resultaterne, som peger på videre forskning, der vil være relevant at undersøge. Side 7
2. DET KOGNITIVE SYNSPUNKT De to store forskningstraditioner den systemorienterede tradition og den brugerorienterede tradition har to helt forskellige tilgange til at undersøge problemstillinger. Den systemorienterede tradition har sit fokus på at teste selve systemet (eller teste flere systemer, for at finde det bedst egnet til et bestemt formål) og/eller algoritmer for recall og precision 3 i testsamlinger (Robertson & Hancock-Bealieu, 1992, s. 460; Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 1). I den systemorienterede tradition er brugeren ikke medtaget. I modsætning er den brugerorienterede tradition, der sætter fokuset på individet i stedet for systemet, hvilket leder frem til den mest grundlæggende forskel på de to traditioner. Den største og mest grundlæggende forskel og diskussion imellem de to traditioner er om eksperimentel kontrol versus realisme (Borlund, 2009, s. 22; Robertson & Hancock-Beaulieu, 1992, s. 460). Den systemorienterede tradition søger eksperimentel kontrol ved at gøre alt i en testsituation observerbart og målbart (Robertson & Hancock-Beaulieu, 1992, s. 460), hvor den brugerorienterede tradition har fokus på de ægte brugere af et system og foregår i naturlige omgivelser og situationer (Borlund, 2009, s. 22). Siden 1970 erne har der været publikationer, der har ført opmærksomheden hen på et kognitivt synspunkt i LIS (Belkin, 1990, s. 11). Essensen af det kognitive synspunkt bliver af Wilson (1984, s. 197) defineret som the idea of human perception, cognition, and structures of knowledge. En kognitiv tilgang henleder opmærksomheden til det behov, der er til at bygge bro mellem ens hverdagsliv og den information, der måtte være relevant i ens hverdag (Wilson, 1984, s. 197). Det betyder en vis subjektivitet hverdagsliv og den relevante information vil altid være forskellig fra individ til individ. Den brugerorienterede tradition inden for LIS kan ses som en forløber til udviklingen af den kognitive tilgang i IR (Ingwersen, 1992, s. 122) og har ligesom den brugerorienterede tradition et fokus på individet. Men det kognitive synspunkt adskiller sig både fra den system- og den brugerorienterede tradition ved at medtage ikke kun brugeren eller 3 Recall blev betegnet som omfanget af de dokumenter i hele test kollektionen som var relevante og fundet. Precision som omfanget af de fundne dokumenter som var relevante (Ellis, 1996, s. 5). Side 8
systemet, men hele den kontekst som brugeren befinder sig i. Den adskiller sig også ved at være afhængig af den individuelle brugers present world model og present knowledge, da det har betydning for både informationsbehovet, og at brugerens viden og kontekst vil ændre sig over tid (Ingwersen, 1992, s. 17). Ifølge Ingwersen (1992, s. 15) giver den kognitive tilgang en dybere forståelse af IIR processer, da den har en holistisk tilgang, og man ser på interaktionen imellem bruger og system og alt, hvad der kan have indflydelse på den interaktion. Brugeren bliver derfor, som i den brugerorienterede tradition, set som en del af systemet. Et af de store gennembrud i forhold til det kognitive synspunkt var med introduktionen af Belkin s anomalous state of knowledge (Belkin, Oddy & Brooks, 1982) mest kendt som ASK hypotesen (Borlund, 2009, s. 29). ASK opstår, når en person opdager en uregelmæssighed eller anomali i sin viden angående et bestemt emne eller situation for eksempel i forhold til arbejdsopgaver i en job sammenhæng eller fritidsbehov. Uanset hvad der udløser ASK, så resulterer det i et informationsbehov, og personen vil søge at løse uregelmæssigheden. Brugerens informationsbehov er ikke et statisk begreb, da ASK opstår på grund af en situation eller problem. Brugerens kognitive og emotionelle tilstand samt den kulturelle og sociale kontekst spiller en stor rolle i, at ASK opstår (Borlund, 2009, s. 29). Dette syn på de kognitive processer er inden for det kognitive synspunkt hensigten bag informationssøgningsadfærden og IIR (Ingwersen, 2000, s. 158). Dette speciale har det kognitive synspunkt som et teoretisk grundlag for undersøgelsen. Det kognitive synspunkt samt dette speciale er baseret på den erkendelse af, at informationssøgning og adfærd er en holistisk proces, der involverer individer, der er influeret af forskellige kontekster (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 30). Side 9
3. INFORMATION SEEKING I dette speciale bliver information seeking oversat til informationssøgning og adfærd og svarer til, hvad Wilson (1999) kalder for information-seeking behaviour i hans nested model (Wilson, 1999, s. 263). Wilson beskriver information-seeking behaviour som under gruppe til information behaviour, der hovedsageligt beskæftiger sig med de metoder, som folk bruger til at opdage og få adgang til information på (Wilson, 1999, s. 263) dog stadig også med et fokus på den adfærd, der finder sted. Tidligere undersøgelser om informationssøgning var hovedsageligt set fra et systemorienterede perspektiv med et større fokus på systemets behov end på brugernes behov (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 56). Med Dervin og Nilan (1986) review over undersøgelser inden for området og deres konklusion om, at der var brug for et brugerorienterede perspektiv, kom der et fokus på brugernes behov og informationssøgning og adfærd. Informationssøgning er et stort forskningsområde inden for LIS, og er blevet undersøgt fra mange perspektiver, inden for mange forskellige brugergrupper, og lavet om til flere modeller. Case (2007, s. 5) definerer informationssøgning som, a conscious effort to aquire information in response to a need or gap in your knowledge. Informationssøgning refererer da til et sæt af processer og strategier, som folk bruger i deres søgning efter information (Saracevic, 2009, s. 9). Dette kapitel er delt op i to. Det første afsnit ser på et udvalg af kendte informationssøgningsmodeller af relevans for specialet. Det andet afsnit ser på unges informationssøgning og adfærd. Begge afsnit er ikke ment som et udtømmende review over al forskning indenfor information seeking området, men for at give en teoretisk baggrund for specialet og den senere diskussion. 3.1. Informationssøgningsmodeller De modeller jeg vælger at medtage er Ellis s model (Ellis, 1989), Kuhlthau s ISP-model (Kuhlthau, 1990), Savolainens ELIS model (1995) og Byström og Järvelin s informationssøgningsmodel (Byström & Järvelin, 1995). Modellerne er udvalgt, fordi de alle har en empirisk baggrund, og fordi de viser forskellige syn på informationssøgning, Side 10
der er relevant for dette speciale. Ellis model er en generel model over en informationssøgningsproces, men den giver et godt overordnet syn på informationssøgning og, at det ikke nødvendigvis er en fastlagt proces, og som kan gælde inden for alle domæner og aldersgrupper. Savolainens ELIS model er også forholdsvis generel, men medtager flere faktorer og kontekster, der kan have indflydelse på informationssøgningen. Med et udgangspunkt i en hverdagskontekst medtager Savolainen bl.a. alle de situationer og kontekster, man har til hverdag, men også hvilken værdi man giver hver ting. Kuhlthau s ISP model viser yderligere faktorer, der har indflydelse på den måde, man søger på - nemlig ens følelser. Til sidst er Byström & Järvelin s model bygget op om task begrebet, og har derfor et fokus på de subjektive tasks, der opstår i forskellige situationer/kontekster, og hver skal løses på sin egen måde. Disse fire modeller er også udvalgt for at give et godt udgangspunkt for diskussionen om informationssøgning senere i specialet. De har fire forskellige udgangspunkter og formål, men giver sammen et større billede af, hvad informationssøgning er og hvilke faktorer, kontekster osv., der kan have en indflydelse. 3.1.1. Ellis (1989) Figur 1: Ellis model over informationssøgning, opstillet af Wilson (1999) Ellis s model er baseret på en undersøgelse af social scientists og deres syn på egne informationssøgningsaktiviteter og adfærd (Ellis, 1989, s. 174). Ellis stiller den ikke selv op som model men i stedet som faser, han kalder for features. Det gør han, fordi man ikke nødvendigvis følger den samme rækkefølge hver gang, man går igennem en Side 11
informationssøgningsproces. I nogle tilfælde har man måske ikke behov for nogle af faserne og kan springe dem over, men starting og ending ligger fast, for hver informationssøgning har et startpunkt og et slutpunkt (Ellis, 1989, s. 179; Wilson, 1999, s. 254). Modellen tager højde for, at hver informationssøgningsepisode ikke er ens, forskellige situationer på forskellige tidspunkter kræver forskellige midler og metoder (Ellis, 1989, s. 178). Browsing, chaining og monitoring er selve søgefremgangsmåderne, og man kan enten bruge en eller flere af dem sammen (Wilson, 1999, s. 254). Differentiating kan ses som et filter, der ser på kvaliteten af det materiale, man har fundet (Ellis, 1989, s. 178). Extracting er den aktivitet at gå igennem bestemte kilder for at identificere relevant materiale (Ellis, 1989, s. 198), og verifying er, som ordet siger at tjekke kvaliteten og relevansen af den fundne information (Wilson, 1999, s. 254). 3.1.2. Kuhlthau (1991) Figur 2: Kuhlthau s ISP-model Kuhlthau s Information Search Process (ISP) model er baseret og testet på fem undersøgelser af forskellige grupper af studerende (Kuhlthau, 1991, s. 364). ISP-modellen består af seks stadier (Initiation, Selection, Exploration, Formulation, Collection og Presentation) og tre tilhørende dimensioner til hvert stadie: the affective (følelser), the Side 12
cognitive (tanker) og the physical (handlinger) (Kuhlthau, 1991, s. 366). ISP-modellen går ud på, at en følelse af usikkerhed giver anledning til et informationsbehov, og at man går igennem flere følelser af frustration, forvirring og tvivl, før man begynder at få et mere klart billede af, hvad man har brug for, og derved flere positive følelser, som til sidst ender i tilfredshed (hvis informationsbehov tilfredsstillet) eller utilfredshed (hvis informationsbehov ikke blev tilfredsstillet). Ellis s model og Kuhlthau s ISP model kan overføres til næsten hvilket som helst område eller domæne og stadig være gyldig (Case, 2007, s. 122). Begge modeller viser kognitive stadier/følelser eller adfærd, som folk går igennem i en informationssøgningsproces, men medtager ikke andre faktorer, der kunne være involveret i informationssøgningen (Case, 2007, s. 122). Det gør dem til ret generelle modeller af informationssøgning. 3.1.3. Savolainen (1995) Figur 3: Savolainens ELIS model Side 13
Savolainens undersøgelse var baseret på to af hans tidligere artikler. Hans everyday life information seeking (herefter ELIS) model var motiveret af et behov for at udforske hvilke faktorer, der havde indflydelse på folks informationssøgning og brug af information i et hverdagsperspektiv (Savolainen, 2005, s. 143). ELIS modellen var bygget op om to forskellige koncepter: way of life og mastery of life. Way of life refererer til de valg, man foretager i sin hverdag - order of things (Savolainen, 2005, s. 143). Things står for de aktiviteter, der finder sted i hverdagen (inklusiv job, hobbyer og husholdning), hvor order refererer til den præference, man giver til hver aktivitet. Mastery of life er den aktivitet, der vedligeholder ens way of life blandt andet i form af problemløsning (Savolainen, 2005, s. 144). Ifølge Savolainen har kulturen og den sociale klasse indflydelse på ens værdier, vaner og job samt fritid, og det gør, at en person vil gøre ting på en bestemt måde, og som resultat vil ens daglige aktiviteter blive anlagt i en naturlig orden. Savolainens ELIS model er ikke stillet op som de fleste modeller og er ret omfattnede, men medtager en del faktorer som økonomi, humør/følelser, personlige værdier og situationelle faktorer (f.eks. tid og helbred). 3.1.4. Byström & Järvelin (1995) Figur 4: Byström & Järvelin s informationssøgningsmodel Side 14
Byström & Järvelin s model blev brugt i en empirisk undersøgelse af administrative arbejdere i Finland (Byström & Järvelin, 1995, s. 196). I forhold til de andre modeller havde Byström & Järvelin s model udgangspunkt i tasks. Deres undersøgelse gav især et fokus på task complexity. Deres model har udgangspunktet i subjektive opgaver som udgangspunkt for søgeprocessen (Byström & Järvelin, 1995, s. 196). En person vil blive konfronteret med opgaver i forskellige situationer/kontekster, og et informationsbehov vil opstå. Efter at blive bevidst om et informationsbehov, og hvad man kan gøre for at løse behovet, vil personen vælge en handling for at finde den relevante information. Forskellige faktorer har indflydelse på, hvordan personen vælger, hvilken information der er brug for, og hvilke handlinger der skal til for at finde informationen. Det er blandt andet situationelle faktorer (f.eks. tid) og personlige faktorer (f.eks. uddannelse, erfaring, motivation, humør) (Byström & Järvelin, 1995, s. 196). En kompleks opgave vil måske kræve flere processer og gennemgange af modellen, hvis behovet er løst, kan opgaven blive set som færdig. Byström & Järvelin s model er ofte blevet set som en brugbar måde, at informationsbrugere arbejder på (Case, 2007, s. 129). Som sagt har denne model et udgangspunkt i arbejdsopgaver, og Byström & Järvelin s undersøgelse viser at ved komplekse opgaver, bliver informationsbehovet også mere komplekst. Forståelsen, det at kunne skabe en mening og problem formulering, bliver mere essentiel og kræver forskellige typer og flere komplekse typer af information (Byström & Järvelin, 1995, s. 211). 3.2. Unges informationssøgning og adfærd Ikke mange undersøgelser har specifikt undersøgt unges online informationssøgning og adfærd. Der har været mest fokus på undersøgelse af, hvilke barrierer der opstår i forbindelse med informationssøgning og på brug af informationsressourcer (som biblioteker, onlinekataloger osv.) (Shenton & Dixon, 2004, s. 177). At generalisere på disse undersøgelser er problematisk, fordi hver undersøgelse har set på en bestemt aldersgruppe, søgeegenskaber, specifikt system og sociale kontekst, og det er alle faktorer, der vil have indflydelse på informationssøgningen, og derved gøre en generalisering svær (Fidel et al., 1999, s. 24). Derudover vil de søgeopgaver, som Side 15
testpersoner laver i undersøgelserne også have forskellig indflydelse på, hvordan informationssøgningen foregår (Fidel et al., 1999, s. 24). Generelt set har søgeopgaver i undersøgelser om børn og unge enten været skoleopgaver (pligt opgaver udleveret af læreren) eller helt urealistiske søgeopgaver som slankekure, hvordan man reducerer kriminalitet i Californien, havearbejde og økologi (Hirsh, 1999, s. 1278). Konklusionerne på disse studier, der brugte urealistiske søgeopgave emner i forhold til aldersgrupperne, var blandt andet også, at testpersonerne ikke var særlig motiveret. Hirsh s (1999) studie omhandlede relevanskriterier, men søgeopgaverne var en skoleopgave med selvvalgt emne. Hirsh s undersøgelse viste et højt niveau af motivation og interesse hos testpersonerne (Hirsh, 1999, s. 1278 og 1280). Interesse som et relevanskriterium blev nævnt flere gange i anden søgesession end i første søgesession i stil med Kuhlthau s ISP model (Hirsh, 1999, s. 1275). Grunden var, at testpersonerne i første søgesession ledte mere efter fakta, men fordi de ved anden søgesession havde opbygget en viden, gik de nu efter informationer og billeder, de selv synes var interessante at vide mere om (Hirsh, 1999, s. 1275). Shenton & Dixon s (2004) undersøgelse af 9 13 årige elever viste, at de brugte meget få kilder. Informationssøgningen var fokuseret på at få mødt deres informationsbehov så hurtigt som muligt med så lidt besvær som muligt (Shenton & Dixon, 2004, s. 184). Undersøgelsen viste også, at børn og unge ikke tænkte over eller brugte tid på at verificere de fundne oplysninger (Shenton & Dixon, 2004, s. 189). Unge tog så mange genveje som muligt i informationssøgningen, og de brugte derfor kun få kilder og kiggede ikke ud over de første relevante kilder, de fandt (Shenton & Dixon, 2004, s. 192). Også inden for emner af personlig interesse valgte de at bruge meget få kilder, men så tjekke dem ofte for opdateringer (Shenton & Dixon, 2004, s. 192). Der er nogle gennemgående konklusioner i undersøgelserne af unges informationssøgning, og kan stilles op på følgende måde: De verificerer sjældent den information, de finder (Hirsh, 1999; Rieh & Hilligoss, 2008; Shenton & Dixon, 2004) Bruger ofte deres sociale netværk som informationskilder og verificering af information (Agosto & Hughes-Hassell, 2005; Rieh & Hilligoss, 2008) Side 16
Relevans bliver ofte bedømt, efter om et dokument indeholder alt det, de kan bruge. Hvad andre i den sociale omgangskreds synes om de forskellige informationer er også et vigtig relevanskriterium (Hirsh, 1999) De bruger ofte genveje i informationssøgningsprocessen. De læser ikke meget på siderne (kun overskrifter og resumes) og går sjældent i bund på siderne ved online søgning (Agosto & Hughes-Hassell, 2005; Fidel et al., 1999; Hirsh, 1999; Rieh & Hilligoss, 2008; Shenton & Dixon, 2004) Starter ofte informationssøgningen med kilder, som de kender til i forvejen (Fidel et al., 1999; Shenton & Dixon, 2004) Ingen af undersøgelserne har haft et direkte fokus på informationssøgning, men har i stedet set på dele af informationssøgningsprocessen, som relevanskriterier, barrierer, online adfærd osv. Ovenstående punkter repræsenterer de gennemgående elementer i informationssøgningen hos børn og unge, som kan ses ud fra forskellige undersøgelser. 3.3. Opsamling Dette kapitel har haft til formål at give en introduktion til informationssøgning og adfærd. Kapitlet har ikke været udtømmende inden for det store forskningsfelt, som informationssøgning og adfærd er inden for LIS, men har givet en introduktion til nogle af de områder, der har betydning for dette speciales undersøgelse. Afsnittet om informationssøgningsmodeller har givet et indblik i fire af de mange modeller, der findes, men lige disse fire indeholder hvert et aspekt, som er relevant at medtage som baggrundsviden i forhold til den informationsadfærd, som dette speciales undersøgelser. Afsnittet viser også, at informationssøgning og adfærd er komplekst, og mange faktorer har en indflydelse. Unges informationsadfærd er medtaget for at give en baggrundsviden om, hvad undersøgelser omhandlende denne aldersgruppe er kommet frem til. Denne baggrundsviden er især vigtig, da specialet gør brug af unge (14-15 år) som testpersoner. Afsnittet bruges til at relatere specialets resultater til. Kapitlets primære formål har været at give et grundlag for specialets undersøgelse og for den senere diskussion om informationssøgning og adfærd. Side 17
4. PSYKOLOGIENS FORSKNING OM INTERESSE Interesse har mange betydninger i en hverdagssammenhæng og brug (Krapp, 1999, s. 23; Silvia, 2006, s. 3), og er et begreb, vi ofte bruger i flere forskellige situationer. Interesse kan bruges til at udtrykke generelle motivationsstadier, til at karakterisere folks indsats i en situation (noget som er til fordel for en) og interesse som et forhold, der indebærer økonomiske fordele og ulemper (Silvia, 2006, s. 3; Politikens Nudansk Ordbog, 17. udgave). Interesse bliver yderligere uklart, når man også ser på begreberne interessant (vækker opmærksomhed, begejstring eller interesse) og interessere (vække og opretholde nogens interesse). Interesse er dette diffuse begreb, som alligevel bliver brugt ofte i hverdagssprog og med mange forskellig artet betydninger. Selv om interesse er et svært begreb at indsnævre, har psykologien en lang historie med interesse (Silvia, 2006, s. 3). Og næsten alle områder inden for psykologien har på et eller andet punkt været inde på interesse, men nogen videre enighed om interesse eller en definition på interesse er stadigvæk ikke opnået (Silvia, 2006, s. 114). Psykologiens teorier om interesse kan groft set deles ind i to kategorier (Silvia, 2006, s. 4): Interest : interesse som emotionel oplevelse, nysgerrighed og motivation, og Interests : som en del af ens personlighed, individuelle forskelle, mål og hobbyer Begge kategorier vil blive nærmere uddybet, da det er to forskellige syn på interesse. Interesse som en følelse Kognition følelser interaktion bliver set som centrale mekanismer inden for psykologiens teorier om interesse, og psykologiens undersøgelser om følelser giver brede generelle teorier, der danner en sammenhæng til et ellers meget bredt felt (Silvia, 2006, s. 5). At se på interesse fra et følelsesmæssigt perspektiv giver et sæt af forudsigelser om, hvad interesse er, hvilke kendetegn interesse burde have, og hvad interesse burde gøre (Silvia, 2006, s. 5). Nogle forskere inden for psykologien mener, at interesse er en af de mest vigtige følelser, andre mener det er en ikke-følelsesmæssig tilstand af motivation eller opmærksomhed, der er dog ikke meget videnskabeligt bevis for nogen af Side 18
påstandene (Silvia, 2006, s. 13 & 29). Interesse har haft en tendens til at blive associeret med positive følelser, men negative følelser kan også være involveret i oplevelsen af interesse (Hidi, 2000, s. 312). Ud fra psykologiens teorier kommer Silvia (2006) frem til nogle af de måder, interesse er identificeret på som en følelse: Interesse har en positiv og aktiv kvalitet, og er mest relateret til overraskelse og glæde (Silvia, 2006, s. 20) Interesse motiverer folk, og over tid hjælper til udviklingen af viden og kompetencer (Silvia, 2006, s. 29) Ved brug af interesse kan man gøre kedelige opgaver sjovere at udføre (Silvia, 2006, s. 22) Interesse er et hovedelement i langtidsholdbare mål (Silvia, 2006, s. 23) Interesse stammer fra et individs subjektive vurdering af begivenheder, ikke fra selve begivenhederne (Silvia, 2006, s. 24) Den største kritik af interesse som en følelse er, at den skal have særlige karakteristika, og derved kunne adskilles fra andre følelser (Silvia, 2006, s. 25). Interesse og følelsen af glæde/lykke hænger meget sammen, og i hverdagssprog bliver interesse ofte brugt som et udtryk for noget, der glæder en (Silvia, 2006, s. 25). Men interesse er mere en motivationsfaktor, hvor følelsen af glæde har mere en givende funktion den bygger tilknytning til ting/personer/steder, og kan belønne opfyldelsen af personlige mål (Silvia, 2006, s. 29). I studier af interesse som en følelse er tid også et udtryk for interesse (Silvia, 2006, s. 27). Interesse som en del af en personlighed Næsten alle teoretiske tilgange inde for psykologien er kommet med forklaringer på, hvordan interesser udvikler sig (Silvia, 2006, s. 114). Mange af forklaringerne og hypoteserne er dog ikke blevet empirisk testet og verificeret, og i mange tilfælde er det heller ikke klart, hvordan man overhovedet skulle undersøge teorierne (Silvia, 2006, s. 130). Psykologer har foreslået en del forskellig artet årsager til interesser (Silvia, 2006, s. 129): instinkter associeret med nysgerrighed, seksualitet, og død; emotionelle følelser af Side 19
interesse; foruroligende følelser af kognitiv mislyd (uregelmæssigheder); drive reduction (motivation nedsættelse); need gratification; og svævende forestillinger af tiltrækning til en aktivitet. Forskningen inden for, hvordan nogle interesser opstår hos en person frem for andre interesser (Silvia, 2006, s. 114) har to hovedtemaer. Det første tema er Motivation x Connection modellen. Motivation refererer til de processer, der motiverer og belønner aktivitet, hvor Connection refererer til de processer, der forbinder motivation til specifikke aktiviteter. Uden motivation mangler et individ basis for at overhovedet at kunne handle, og uden connection mangler et individ en måde at forme præferencer for specifikke aktiviteter på (Silvia, 2006, s. 116). Det andet tema omhandler de teorier, der beskriver, om interesser stammer fra indre eller ydre motivation. Interesser, som en indre motivation, bliver ofte beskrevet som for sin egen skyld motivation, hvor ydre motiveret interesser opstår fra påvirkninger udefra (Silvia, 2006, s. 117). I stedet for Silvia s (2006) opstilling af interest-interests opstiller Hidi (2000) det som individual interest-situational interest. Individual interest er beskrevet som, an individual s relatively enduring predisposition to attend certain objects, stimuli, and events, and to engage in certain activities (Hidi, 2000, s. 313), og repræsenterer individuelle forskelle i forhold til, hvad man finder interessant (Silvia, 2006, s. 184). Situational interest opstår fra ydre faktorer, som når man møder nye og komplekse ting, og repræsenterer en følelsesmæssig reaktion, der enten kan vare ved eller forsvinde igen (Hidi, 2000, s. 312). Men hvor interesse normalt er associeret med positive følelser/situationer, så kan situational interest ligeså godt opstå af negative situationer (Hidi, 2000, s. 312). Hvor individual interests kan betegnes som interesser (Silvia s interests begreb), så er situational interest i stedet for noget, der kan forårsage interesse (Silvia, 2006, s. 189). Fælles ved de fleste teorier om interesse er, at de omhandler den interaktion, der er mellem et individ og individets omgivelser (Hidi, 2000, s. 314), samt det at lave en aktivitet (eller hvad som helst andet) for dens egen skyld, og ikke som et middel til at skulle nå noget (Hidi, 2000, s. 315). Individuel interesse opstår da fra individets indre kilder i sammenspil med eksterne indflydelser (Hidi, 2000, s. 318). Forskningen har dog Side 20
ofte haft mere held med at identificere faktorer, der reducerer interesse end faktorer, der kan øge interesse (Hidi, 2000, s. 366). 4.1. Psykologiens bidrag til en udvidet forståelse af interesse i LIS Et problem ved psykologiens fokus på interesse er manglen på empiriske undersøgelser. Mange af psykologiens teorier er netop bare teorier og hypoteser, og teorier er der mange af. Men manglen på empiriske undersøgelser om interesse inden for psykologiens område viser også, at interesse er et svært begreb at konkretisere og undersøge. Som dette afsnit viser er der især to forskellige opfattelser af hvordan interesse opstår: som noget der opstår personligt i et individ eller påvirkes udefra. Selv om mange af teorierne inden for begge fokusområder ikke er empirisk undersøgt, giver de stadig et godt grundlag til videreudvikling. Psykologiens syn på interesse siger ikke noget om informationssøgning, men den giver et grundlag til at forstå, hvordan interesse influerer informationssøgningen. Psykologiens forskning om interesse er ikke fuldstændig, men den giver et billede af, at interesse er en vigtig motivationsfaktor, som har indflydelse på de valg/fra valg, som vi foretager os i vores hverdag. Informationssøgningen er inden for LIS blevet undersøgt ud fra mange forskellige synspunkter, og mange faktorer er identificeret, som påvirker informationssøgningen og adfærden, men interesse som en faktor er stort set blevet overset. Men ved at trække på psykologiens forskning og teorier har man et grundlag for, hvordan interesse opstår, motiverer og influerer et individ, og det kan bruges som grundlag for videre undersøgelse af interesse. Side 21
5. LITTERATURREVIEW Dette litteraturreviews formål er at afdække, hvordan begrebet interesse er blevet brugt implicit og eksplicit i forskningen inden for LIS. Reviewet vil ikke være udtømmende over for al LIS forskning, men vil give et overblik og forståelse for, hvordan interesse forstås og operationaliseres inden for LIS området. Samtidig sættes dette speciale i relation til den eksisterende forskningslitteratur og de forskellige måder, man ser på interesse inden for forskningen. Groft set kan interesse i LIS litteraturen deles op efter, hvordan de ser på interesse: I forhold til relevans Som en følelsesmæssig faktor I forhold til personalisering ELIS/leisure Dette review vil følge denne opstilling for at give et overskueligt blik på de mange måder, interesse kan ses som. Litteraturen, der er anvendt i reviewet, er derfor valgt ud fra det kriterium, at de skal omhandle interesse ikke nødvendigvis eksplicit, men som en del i undersøgelsen. Jeg vælger at have et fokus på empiriske undersøgelser for at medtage de forskellige måder, interesse bliver operationaliseret på. Interesse er som sagt ikke et begreb, der eksplicit bliver operationaliseret i de fleste undersøgelser, og mange steder knap nok nævnt som begreb, men er alligevel mulig at identificere som interesse. 5.1. Interesse i forhold til relevans Relevans er ikke noget nyt begreb inden for LIS, og det virker umiddelbart indlysende at se på interesse i forhold til relevans. Når vi skal bedømme om noget er relevant for vores interesse(r), så laver vi automatisk en sortering af relevant/ikke relevant information. Fire undersøgelser der eksplicit nævner interesse i forhold til relevans (Joho, Hannah & Jose, 2008; Ruthven, Baillie & Elsweiler, 2007; Vakkari & Hakala, 2000; Xu & Chen, 2006) Side 22
bruger stadig interesse forskelligt i deres undersøgelser. Artiklerne af Xu & Chen og Joho, Hannah & Jose lod deres testpersoner vælge de søgeopgaver, som de fandt mest interessante. Men i Xu & Chen s undersøgelse kunne testpersonerne enten vælge mellem de forskellige søgeopgaver, eller de kunne selv formulere en søgeopgave, hvis ingen af de andre interesserede dem (Xu & Chen, 2006, s. 965). I simulerede arbejdsopgavesituationer er det vigtigt, at testpersonerne finder opgaverne relevante/interessante, men også at de medbringer deres eget personlige informationsbehov for at se, om der er forskel på de simulerede arbejdsopgaver og testpersonens eget informationsbehov (Borlund, 2000a, s. 77). At lade testpersonerne lave både de simulerede arbejdsopgaver og det personlige informationsbehov er netop for at gøre sine resultater målbare, og at man kan generalisere på tværs af de simulerede arbejdsopgaver. Selvom de tager en kognitiv tilgang til relevansbedømmelser, vælger Xu & Chen (2006) dog ikke at se nærmere på, hvad interesse har af betydning for relevansbedømmelsen foretaget af testpersonerne. Undersøgelsen af Xu & Chen havde til formål at identificere et sæt relevanskriterier især at finde ud af, hvilke faktorer brugere tager med til overvejelse ud over emnemæssigrelevans. Men selv om de ligger op til, at interesse har en indflydelse (lader testpersonerne vælge efter interesse), vælger de ikke at bruge mere tid på det. Hos Joho, Hannah & Jose (2008, s. 91) skulle testpersonerne vælge de tre emner, de fandt mest interessante og skulle lave den opgave, de fandt mindst interessant først og den mest interessante til sidst. Deres undersøgelse viser til gengæld, at interesse for søgeopgaven havde en effekt på testpersonernes opfattelse af søgningen og den efterfølende relevansbedømmelse, men går ligesom Xu & Chen s undersøgelser heller ikke mere ind i det (Joho, Hannah & Jose, 2008, s. 94). Undersøgelsen af Ruthven, Baillie & Elsweiler (2007) blev lavet i forbindelse med TREC 4, hvilket betyder, at den har de begrænsninger, som der nu engang er ved TREC, blandt andet at de ikke kunne lave opfølgende interviews, og at de ikke havde meget kontrol over testpersonerne. Det betød, at der heller ikke kunne laves en skræddersyning i forhold til søgeopgave og interesse for hver person, der skulle relevansvurdere. De brugte derfor i undersøgelsen et spørgeskema (før undersøgelsen fandt sted), der blandt andet 4 Text REtrieval Conference Side 23
spurgte til, hvor interesseret den person, der skulle lave relevansbedømmelserne var i det enkelte emne. Det gjorde de for at se, om interesse var en faktor, der havde indflydelse på, hvordan man relevansbedømmer (Ruthven, Baillie & Elsweiler, 2007, s. 490). Deres resultater viste, at der var en sammenhæng mellem interesse og den forhåndsviden relevansbedømmeren havde på forhånd om emnet (Ruthven, Baillie & Elsweiler, 2007, s. 492). Vakkari & Hakala s (2000) undersøgelse bygger på Kuhlthau s (1991) ISP model, og ser på relationen mellem tre stadier (på tre forskellige tidspunkter) og relevanskriterierne der blev anvendt (Vakkari & Hakala, 2000, s. 547). Af de identificerede kategorier af relevanskriterier var interesse den anden mest vigtige kategori (Vakkari & Hakala, 2000, s. 553). Interesse var især den faktor, der gjorde, at testpersonerne valgte at se nærmere på nogle dokumenter end andre (Vakkari & Hakala, 2000, s. 553). Deres undersøgelse viste ligesom Kuhlthau s undersøgelse, at personlig interesse vokser, når usikkerheden mindskes (Vakkari & Hakala, 2000, s. 558) og, at interesse ikke var et stabilt element og ændrede sig over tid (Vakkari & Hakala, 2000, s. 555). Artiklerne af Ruthven, Baillie & Elsweiler og Joho, Hannah & Jose er de eneste, der prøvede at se på, hvilken indflydelse interesse kunne have på relevansvurderingen. Vakkari & Hakala fandt interesse som en vigtig kategori i relevansvurderingen. Og der er helt klart brug for mere forskning på netop dette område. For selvom deres resultater viser, at interesse har en indflydelse, så er de meget begrænset af deres undersøgelsesdesign, som TREC begrænsningerne (Ruthven, Baillie & Elsweiler, 2007, s. 501), at Joho Hannah & Jose (2008) heller ikke har interesse som et fokus punkt i deres undersøgelse. 5.2. Interesse som en følelsesmæssig faktor Følelsesmæssige faktorer i LIS har efterhånden fået mere fokus (Nahl, 2007, s. 3), men selv om følelser/humør er generelt accepteret som en faktor med indflydelse på informationsbehov, informationssøgning og adfærd, så er det et kompliceret koncept (Dervin & Reinhard, 2007, s. 53). Følelsesmæssige faktorer bliver defineret i undersøgelser som mange forskellige variationer af årsager, manifestationer og konsekvenser og er ifølge Dervin & Reinhard (2007, s. 53-54) inden for LIS blevet set som: Side 24
blevet fremkaldt eller opstået ud af situationer, opgaver eller kontekster som egenskaber hos personer: deres personligheder, demografi, genetik eller tidligere oplevelser som årsager, der aktiver eller forhindre motivationer forårsage en persons specifikke mål eller aktiviteter som tilstande, der har informationsværdi Oftest bliver følelser dog set som en vedvarende eller skiftende tilstand der begrænser eller forhindre informationssøgning og brug (Dervin & Reinhard, 2007, s. 55). Følelser i forhold til informationssøgning og adfærd bliver ofte forbundet med Kuhlthau og hendes Information Search Process (ISP) model. Baseret på hendes ISP model og usikkerhedsprincippet (blandt andet i forhold til at man ikke ved nok om emnet eller et hul i ens viden), kommer hun med seks naturlige følger af ISP modellen (Kuhlthau, 1993, s. 347). Den sidste af de seks naturlige følger, kalder hun for Interest Corollary. Det hun mener med den er, at interesse stiger, når man i informationssøgningsprocessen går fra exploration stadiet til formulation stadiet (Kuhlthau, 1993, s. 352). Det sker, fordi man går fra at være mere usikker til mere sikker på sin søgning samtidig med, at motivationen og eventuelt personlig interesse stiger. Interessen stiger også, efter man er mere sikker, fordi interesse er tæt forbundet med humør og følelser (Kuhlthau, 1993, s. 352). At interesse har indflydelse på informationssøgningen er derfor ikke noget nyt, men selvom Kuhlthau s artikel er skrevet for en del år siden, er det stadigvæk ikke et emne der er blevet gjort så meget ud af inden for IIR. Bowler s 2010 artikel bruger ISP modellen som rammen for undersøgelsen, men bruger også en stor del af psykologien syn på interesse. Bowler mener, som det også bliver sagt i psykologien (se Silvia, 2006), at interesse (som et begreb relateret til kognition) er tæt forbundet med følelsen nysgerrighed, og at interesse og nysgerrighed er relateret til motivation (Bowler, 2010, s. 1333). Bowler undersøgte interesse i forhold til 10 unge (16-18 år), der skulle skrive en selvvalgt skoleopgave. De unge blev bedt om at lave en journal i løbet af skriveprocessen samtidig med, at der blev lavet en del interviews. I data analysen kommer hun frem til tre specifikke attributter til forståelsen af nysgerrighed: 1) Side 25
konflikt (problemet mellem nygerrighed og at være bundet af en opgave), 2) motivation, og 3) interesse (Bowler, 2010, s. 1338). Opgaven var valgt ud fra elevens egen interesse, men var stadig en bunden opgave, der skulle resultere i en aflevering, så ens interesse er stadigvæk bundet inden for nogle rammer. Undersøgelsen viste, at der var to typer af nysgerrighed/interesse: interesse i forhold til emnet, men også interesse i forhold til informationsøgningsprocessen (Bowler, 2010, s. 1339). Interesse behøver derfor ikke kun at være relateret i forhold til det emnemæssige indhold, men kan også være relateret til at løse et givent problem eller bare det at finde relevant information. Ikke så meget det med selve relevansbedømmelserne, men det at finde den information, man skal bruge. Undersøgelsen af Arapakis, Jose & Gray (2008) ser egentlig på, hvordan sværhedsgraden af simulerede arbejdsopgaver har indflydelse på informationssøgningen. De gør det med et fokus på, hvordan testpersonernes følelser var i løbet af informationssøgningen på de tre arbejdsopgaver, som havde en stigende grad af sværhed. Et interessant aspekt i forhold til de simulerende arbejdsopgaver og interesse var, at for hvert niveau af sværhedsgrad lavede de to forskellige scenarier. For hvert niveau kunne testpersonen så vælge den simulerede arbejdsopgave, som de fandt mest interessant (Arapakis, Jose & Gray, 2008, s. 397). Desværre er deres fokus ikke på, om det har nogen effekt på søgningen, at man lader testpersonerne selv vælge den arbejdsopgave, de vil lave. De prøver at lave en objektiv (som det er muligt) observation af testpersonernes følelser ved brug af ansigtsanalyse software (Arapakis, Jose & Gray, 2008, s. 398). Testpersonerne blev udover det også bedt om at selv bedømme deres følelser i forhold til hver arbejdsopgave. Deres resultater viste, at irritation var den dominerende følelse dog ikke så fremtræden i den første søgeopgave. I en undersøgelse af Poddar & Ruthven (2010) så de på følelser i forhold til forskellige slags søgeopgaver. De fik udleveret et skema med 29 forskellige følelser (12 positive, 9 negative og 8 udtrykte usikkerhed), hvor de for hver søgeopgave skulle krydse af, hvilke følelser de havde i forhold til opgaven, og igen efter de havde fuldført opgaven. Interesse var højst i deres egen medbragte søgeopgave, og de brugte ved deres egen også flere søgestrategier (Poddar & Ruthven, 2010, s. 40). De nævnte flere positive følelser, og at de Side 26
tolererede i søgeprocessen flere negative ting (som langsom computer/system, svært ved at finde relevante ting), og at de ændrede på opgaven for at optimere succes, og derved ende med en positiv oplevelse (Poddar & Ruthven, 2010, s. 40). 5.3. Interesse i forhold til personalisering Personalisering af IR er blandt andet et af de punkter, Belkin kommer med i hans artikel om Some(what) Grand Challenges for Information Retrieval (Belkin, 2008, s. 51), og der findes allerede en del litteratur om personalisering, dog er selve interessebegrebet stadigvæk ikke hovedfokus men bidrager til, hvad interesse også kan være. I personalized IR, finder man en lidt anderledes måde at se på interesse på. I personalisering arbejdes der ud fra begrebet user interest set i forhold til informationssøgning med speciel fokus på informationssøgning i forbindelse med internettet. Personalisering kan deles op i eksplicit og implicit. Eksplicit kan være relevans bedømmelserne, brugerne laver, som giver data på, hvad de finder relevant eller ej men det giver ikke et komplet billede af en persons interesser, og hvad de finder relevant. Eksplicit kan også være alle de query 5 ændringer, testpersonerne laver i løbet af en søgning. Implicit kan være hele brugerens query historie på computeren, men også brugerens browsing historie (Teevan, Dumais & Horvitz, 2005, s. 2). At kunne personalisere informationssøgningen er en indirekte måde at finde ud af, hvad brugernes interesser er (Teevan, Dumais & Horvitz, 2005, s. 2). Personalisering vil igennem en brugers søgehistorie kunne se interesser, der har været relevante her og nu (short-term interesser) og interesser, som en bruger over længere ting har vendt tilbage til i søgningen (long term interesser) (Daoud, Tamine-Lechani & Boughanem, 2008, s. 1). Hele ideen bag personalisering er selvfølgelig at lette informationssøgningen på nettet ved at bruge en brugers interesse til at personalisere søgeresultaterne. Og netop fordi brugere ikke altid har helt specifikke mål eller søger med henblik på noget bestemt information, vil personalisering ved hjælp af information fra søgeren (automatisk og indirekte 5 Query defineres også af Ingwersen & Järvelin (2005, s. 20) som en... transformation of a request formulation made by an actor himself/herself, an intermediary or an interface in order to interrogate an IR system s information space, in concordance with the system s indexing and retrieval algorithms.. En query er derfor en søgeformulering. Side 27