Inklusionens paradokser normaliseringspolitik og diagnosens privilegier?



Relaterede dokumenter
Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis

Diagnosesamfundet samtidens tendenser og socialpædagogiske perspektiver

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

Diagnosernes grænsesætninger normalitetsopbrud og normaliseringspolitik

Inklusion i sparetider

Diagnosticerede unge

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Opsporing og forebyggelse af depression

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Helene Ratner. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Adm. Dir. Phd. Peter Pietras

UNGE I INGENMANDSLAND

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume

Inklusion - Et fælles ansvar

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

VISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område.

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

11.12 Specialpædagogik

Børn med AUTISME i skolen

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Housing First og bostøttemetoderne

Tendenser i specialundervisningen

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Politik for inkluderende læringsmiljøer

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

Konflikthåndteringværdier

Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning.

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok

Fremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Transkript:

Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Inklusionens paradokser normaliseringspolitik og diagnosens privilegier? Årskonference 2012: Foreningsfællesskabet Ligeværd, Vingstedcentret 9. november 2012 1. Inklusion fra pædagogisk ideal til politisk krav 2. Diagnosernes himmelflugt det nye neuroparadigme 3. Læringsmiljøer for en mere ufornuftig pædagogik? 4. Mellem inklusion og eksklusion udfordringer

Inklusion Ordet inklusion kommer af latin inclusio 'indespærring', af includere 'indelukke' Inklusion, i metallurgien en lille indeslutning af umetallisk karakter i et stykke metal. Det kan fx være silikatslagger (0,01-1 mm) i stål eller mangansulfider (0,01-0,1 mm) i støbejern. (Gyldendals Den Store Danske åbne Encyklopædi)

Søren Langager. DPU, Aarhus Universitet Inklusionens dobbelttydighed ENTEN ELLER Den horisontale inklusionslogik * ude-inde perspektiv * det nivellerede fællesskab (reformpædagogisk ideal) Den vertikale inklusionslogik * oppe-nede perspektiv * det hierarkiserede fællesskab (aktuel politisk tendens)

Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Skoleområdet Det skal regeringen levere: - Regeringen vil justere vejledningsmaterialet, så det klart fremgår, at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose. (Nyhedsbrev fra KL s bestyrelse, juni 2010) Det mener Rejseholdet: - Hovedparten af elever i specialklasser og specialskoler skal tilbage i folkeskolen. (Rejseholdet 360 graders eftersynet, anbefaling 6))

Søren Langager, DPU/AU Fra den lille til den store inklusion -den individualiserede inklusionspolitik IPS (Individual Placement and Support) HF (Housing First) SKP (Støttekontaktperson) BPA/IL (Borgerstyret Personlig Assistance/Independent Living) PA (personlig assistance) UM (ungementorer/konsulenter/agenter) UA (undervisningsassistenter)

Søren Langager. DPU, Aarhus Universitet Indsat, udsat eller uset sociale positioner Inde i cirklen - socialt nærvær - fællesskab - INDSAT Ude på hjørnet - social handlen - individualitet - UDSAT Nede langs linien - social passivitet - alenehed - USET

Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Fra handleplaner til udredningsskemaer (udkast) * Fra hvad kan vi fagligt give dig (maksimalisme/pædagogik) til hvad har du udredt behov for? (minimalisme/omsorg) * Diagnose = klinisk udredning * Voksenudredningsmetoden/funktionsevnebeskrivelse = social forvaltning

Søren Langager, DPU Voksenområdet: 12 principper for økonomisk styring af de specialiserede sociale tilbud på voksenområdet Princip nr. 8: Vurdér hvordan diagnoser skal håndteres En bestemt diagnose giver ikke automatisk ret til et bestemt tilbud det er væsentligt, at kommunen indgår i kritisk dialog i forhold til hver enkelt diagnosticeret, og selv foretager en vurdering af, hvorvidt den enkelte har behov for et tilbud og i givet fald hvilket tilbud. (KL 12 principper, 2010, side 12)

Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet I dag er to tredjedele af de anbragte børn og unge diagnosticerede og medicinerede. For 7 år siden var ingen af de anbragte diagnosticerede. Det er den udvikling, som Skole-og behandlingshjemmet Orøstrandhar været en del af... En betydelig udvikling af socialpædagogikkens anvendelse af diagnoser, og dermed medicin, er blevet hverdag. (Tore Kargo (2011). Den medicinerede døgninstitution en ny virkelighed)

Søren Langager, DPU Diagnosernes himmelflugt ADHD som eksempel Inden for ADHD området er registreret mere end en tidobling af antal personer i behandling med medicin (Ritalino.l.) mod ADHD på ti år og omfatter nu mere end 35.000 personer (Lægemiddelstyrelsen 2012) Blandt 20-40 årigeer antal personer i behandling mod ADHD steget med 5.500% gennem de seneste ti år (Lægemiddelstyrelsen 2011) ADHD-foreningenanslår, at der i dag er 160.000 personer, der lider af ADHD-foreningenanslår, at der i dag er 160.000 personer, der lider af ADHD (Worning 2010)

Søren Langager, DPU Diagnosernes himmelflugt (fortsat) Inden for autismespektrumforstyrrelser (ASD) er antallet af personer med denne problematik steget fra omkring 30.000 i 1997 til 50.000 i dag en stigning på knap 70 % på 15 år (Socialstyrelsen 2012). På voksenområdet er der på 8 år sket en stigning i antallet af nye borgere i kontakt med den regionale psykiatri på mere end 40 % i perioden 2000-2008 (DSI 2011:7). Blandt børn og unge på grænsen til psykiatrien, men uden en egentlig klinisk diagnose er en stigning i antallet, der får ordineret antidepressiv medicin (SSRI/ Lykkepiller ) de sidste 8 år: For 13-17 årige er stigningen 170 % for 18-24 årige er stigningen 148 %. I alt drejede det sig i 2010 om 462.663 personer, herunder 32.404 mellem 13 og 24 år (Lægemiddelstyrelsen 2012)

Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Gråzonebørn eller Bogstavbørn? ADHD som det grundlæggendeproblem, som skaber andre lidelser, dvs. giver tillægsdiagnoser eller ADHD optræder side om side med andre lidelser, hvor det er selvstændige lidelser, som ofte optræder samtidigt.. (Sindø 2009)

Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet Medikaliseringens dilemma Børn og unge med ADHD har i omkring 80 % af tilfældene associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe social kompetence m.m. Disse associerede vanskeligheder bedres ikke eller kun i ringere grad af centralstimulantia. (Trillingsgaard m.fl. 2009:5).

Søren Langager, DPU Det ændrede diagnostiske fokus - fra enten-eller til mere eller mindre (spektrumkarakteristikken) - opløsning af skellet normalitet og sygdom (normal/anormal) - fra helbredelse til velvære/wellness (ikke fra dårligt til godt, men fra én tilstand til en bedre)

Søren Langager, DPU, Aarhus Universitet At overkomme mere det fysisk produktive arbejdsfællesskab Reelt erfaret frivillighed (have mulighed for at kunne, men ikke at skulle) Aktiv deltagelse i et fællesskab (opleve påskyndelsen for det, der er ydet, hvor lidt det end måtte være kunstens at skrælle en kartoffel på en formiddag ) Indlejrede forventninger (det er ethvert menneske iboende gerne at ville kunne overkomme lidt mere) CASE Fountain House: Selvfølgelige forventninger

Søren Langager, DPU/AU Plads til at fejle - et kreativt læringsmiljø for sårbare og udsatte unge - stjernerne og vandbærerne i samme uddannelsesmiljø ( plads til forskellighed ) - det æstetiske som rum for individuelle symbolske løsninger af psykiske konflikter - det performative som erfaring med at tage scenen CASE: AFUK et læringsmiljø for sårbare og udsatte unge (produktionsskole)

Søren Langager, DPU/AU Fornuftspædagogikkens grænser - et læringsmiljø for autister (UDKAST) - Højintensiveog lavintensivelæringsforløb - Kul&diamant strategien - Deadlinebevidsthed CASE: Specialisterne STU et læringsmiljø for ASD/Aspergere

Søren Langager, DPU Inklusionens dilemmaer: Erkendt eller anerkendt? - At være social : - Socialt kodekendskab (socio-kulturelle normer og konventioner) - Social indstilling (opmærksomhed på andre, indordning under fællesskabet) - At blive social : - Social attraktivitet (tilvalgt af andre) - kunne noget særligt ( færdigheder ) - give noget til fællesskabet ( kreativitet ) - fleksible handlemåder ( netværk )

Søren Langager, DPU, AU SMS-kultur I gennemsnit sender og modtager de unge piger og kvinder 3.500 sms er om ugen. Dvs. ca. 500 om dagen eller en besked hvert syvende minut. Nogle piger i undersøgelsen var nede på 200 om dagen, men ikke mindre. (ReD Associates, citeret i Information den 12.9.08) Twitter-kultur Da Obamasvalgsejr blev annonceret kom der storm på hans Twitter. 1.630.000 opdateringer hvert femte minut eller 327.000 i minuttet. (Dr.dk. 7.11.2012)

Søren Langager. DPU, Aarhus Universitet Sociale processer den sociale interventions mål Eksklusionsdynamik - Etiske fællesskaber - indsat Inklusionsdynamik - Æstetiske fællesskaber - udsat Integrationsdynamik - Juridiske fællesskaber - uset

Søren Langager, DPU Mellem inklusion og eksklusion på vej mod nye grænsesætninger? 1. Resursekamp - nye aktører på banen 2. Ansvarsplacering - ansvar for sig selv versus biologisk skæbne 3.Ingenmandsland - når mindre på samme tid bliver for lidt og for meget