Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4 Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil Der gøres opmærksom på at EnergiMidt har elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området. Såfremt der skal udføres flytning/omlægning af elanlægget og eller fiberbredbåndsrørene, skal udstykkeren afholde de dermed forbundne omkostninger ved en eventuel byggemodning. Teknik- og Miljø har videresendt bemærkningerne fra Energi Midt til bygherrerådgiver. 2 Museum Silkeborg Hovedgårdsvej 7 Museum Silkeborg har ingen indsigelser til lokalplansforslaget. Der er ikke på forhånd registreret fortidsminder inden for selve lokalplansområdet, men der er registreret flere fortidsminder i området omkring Gubsø og Balle. Det er dog flere steder nævnt, at der tidligere har ligget en borg og/eller et kloster i området omkring Gubsø og Hestehaven. Teknik- og Miljø har sendt bemærkningerne videre til bygherrerådgiver. 3. Regner Jørgensen Sinding Østervej 5 Indsigelsen vedrører fredskovarealet indenfor lokalplanområdet, som Regner Jørgensen ejer: 1. Jagtmuligheden i området bliver ødelagt, med bebyggelse på begge sider af skoven. 2. Store ege- og bøgetræer vil skygge for boligerne og det frygtes, at de vil blive forlangt fældet. 3. Afstand til bebyggelse foreslås fastsat til 50 meter, for at træerne ikke vælter ned over bebyggelse. 4. Skoven er så lille, at der ikke er offentlig adgang. Der kræves derfor opsat hegn omkring skoven. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Ad. 1:Ifølge Lov om jagt- og vildtforvaltning 19 må der ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren. Mulighederne for at drive jagt på matr.nr. 31c Balle By, Balle vil derfor blive begrænset, når lokalplanens byggemuligheder er realiseret. 1
Lokalplanområdet blev udlagt til boligbebyggelse allerede med vedtagelsen af kommuneplan 2009-2020. Lokalplanen giver mulighed for 46 grunde, men omfatter også store udlæg til fælles rekreative arealer, som ikke kan bebygges. Udnyttelsesgraden i lokalplanen er derfor relativt lav. Hvis ny bebyggelse skal placeres i en afstand på 50m fra fredskov, vil boligantallet blive reduceret med yderligere 8 boliger. Dermed vil udnyttelsen af arealet blive meget lav. Det skal ses i forhold til, at det er et statsligt mål, at de arealer, der er udlagt til boligbebyggelse, udnyttes på en sådan måde, at der ikke inddrages uhensigtsmæssigt store landbrugsarealer til byformål. Med henblik på at begrænse generne fra den nye boligbebyggelse foreslår Teknik og Miljø, at der fastlægges en byggelinje på 10 m fra skel mod fredskov og at bestemmelse herom tilføjes til afsnit 6.3. Bygherrerådgiver er indforstået hermed. Byggelinjens placering er vist på vedhæftede kortbilag (kortbilag 2 rev.) Ad. 2: Når et træ overskrider skel til privat ejendom, har grundejeren mulighed for at kræve træet beskåret i skellinien, også selv om det berører træets stamme og nedsætter træets levetid efter beskæringen. Derimod er det sjældent, at grundejeren får medhold i, at et helt træ skal fjernes, medmindre træet bliver ustabilt ved en beskæring. Naboer kan heller ikke forlange træer fældet, der står på anden ejers grund. Vi har rigtig mange borgere i kommunen, som har skygge i dele af deres haver fra træer i både private og offentlige skove. Skygge kan ikke i sig selv give anledning til fældning af træer kun den del der overskrider skellinien. I forhold til fredskovspligten kan man godt fjerne de store træer, bare det sikres, at der kommer nye træer på arealet. Dette kan enten ske ved tilplantning eller selvforyngelse. Ad. 3: Teknik- og Miljø foreslår som nævnt under pkt. 1, at der fastsættes en byggelinje på min. 10 m fra fredskov. Se tillige bemærkninger til pkt.2. Ad 4: Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan efter Naturbeskyttelseslovens 23 ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. 2
Der kan ikke kræves opsat hegn. 4 Jan Østergård Thomsen Ladelundsvej 26 Jan Thomsen ønsker ikke, at der etableres en sti hen over hans ejendom Hestehavevej 11, pga forstyrrelser for ynglefugle og dyrelivet samt miljøet generelt. Arealet bliver brugt til jagt og træning med diverse våben. Jan Thomsen har evt. et forslag til en anden rute, som må drøftes over et møde med kommunen. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Forslaget til Strukturplan Gub Sø er vist i sammenhæng med lokalplanen, med henblik på at vise, hvordan lokalplanen er tilpasset de fremtidige byggemuligheder og rekreative muligheder i området som helhed. Stiens placering i strukturplanen er dog en foreløbig angivelse. Der arbejdes fortsat på at finde den rigtige placering. På baggrund af indsigelsen anbefaler Teknik- og Miljø, at strukturplanen adskilles fra lokalplansagen. Strukturplanen viderebearbejdes herefter i eget regi, bl.a. med henblik på at finde en realiserbar stiforbindelse i området. Inden stiens placering fastlægges endeligt vil der blive indkaldt til et lodsejermøde, hvor alle lodsejere får mulighed for at kommentere forslaget. Lokalplanen omfatter ikke Jan Thomsens ejendom. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen. 5 Laurits Vestergaard, Højmarksvænget 58, Højmarksvængets Grundejerforenings bestyrelse er bekymrede for den lokale infrastruktur med mere trafik og støj fra Nordre Højmarksvej. Mellem den nye rundkørsel og rundkørslen ved Balle kirke giver planerne mulighed for ikke mindre end 4 nye separate boligområder, alle med adgang fra Nordre Højmarksvej. Det bør være en betingelse for lokalplanen, at der ved disse 4 adgangsveje på Nordre Højmarksvej laves svingbaner og at de nye boligområder sikres mod støj fra Nordre Højmarksvej. Højmarksvængets Grundejerforenings bestyrelse ønsker også at lokalplanens godkendelse betinges af, at adgangen til Højmarksvængets ligeledes sikres med svingbaner i begge retninger, ligesom der sikres mod forøgede støjmængder fra den forøgede trafik på Nordre Højmarksvej. 3
Bestyrelsen anbefaler også at "Gubsøstien" føres sikkert over Nordre Højmarksvej og tilsluttes stisystemet mellem Højmarksvænget og Daltoften. Teknik- og Miljø har følgende kommentar: Det fremgår af miljøscreeningen, at 46 nye boliger forventes at generere ca. 230 ture på Nordre Højmarksvej. Det forventes ikke at medføre en hørbar ændring af trafikstøjen i forhold til trafikstøjen fra den nuværende trafik på Nordre Højmarksvej, som ligger på ca. 8.000 køretøjer pr. årsdøgn. Det fremgår ikke klart, om der med bemærkningerne til adgangsvejene sigtes til lokalplanens bestemmelser, eller til strukturplanen. Lokalplanen angiver 2 vejadgange til det nye boligområde. Bygherre og grundejere er orienteret om at Silkeborg Kommune vil stille krav om etablering af kanaliseringsanlæg med svingbaner ved begge vejadgange. Kravet stilles med baggrund i Vejloven, og ikke i lokalplanen. I den viste strukturplan for området mellem Nordre Højmarksvej og motorvejen er der, som nævnt i indsigelsen, vist nye boligområder nord for Nordre Højmarksvej med adgang via 4 nye vejadgange fra Nordre Højmarksvej. Silkeborg Kommune har haft en dialog med Vejdirektoratet om en kanalisering med en venstresvingsbane på Nordre Højmarksvej ved Højmarksvænget. Vejdirektoratet henholder sig til, at de mener, at motorvejen ikke ændrer på trafikforholdene på Nordre Højmarksvej i forhold til i dag. Dette fremgår også af Vejdirektoratets rapport nr.-333 fra 2008 s. 92 og 93 som er vist neden for, hvor trafikken på Nordre Højmarksvej efter motorvejens åbning i 2015 forventes at falde med 400 køretøjer pr. døgn på Nordre Højmarksvej mellem Viborgvej og den nye rundkørsel øst for Højmarksvænget. 4
Hvis udbygningen vist i strukturplanen bliver udført, kan der blive behov for at anlægge en venstresvingsbane også ved Højmarksvænget. Hvis der skal laves en venstresvingsbane på Nordre Højmarksvej ved den eksisterende vej Højmarksvænget er det en kommunal opgave og kan ikke indarbejdes som en betingelse for realiseringen af lokalplan 12-010 Boligområde ved Gubsø. 5
Silkeborg Kommune har derfor spurgt Vejdirektoratet, hvad det vil koste at anlægge en sådan venstresvingsbane i forbindelse med motorvejsarbejdet. Det vil overslagsmæssigt koste 400.000 kr. Silkeborg Kommune har ikke afsat midler til dette pt., så vi har valgt at afvente motorvejens åbning og til den tid se, om der er et behov for anlæg af en venstresvingsbane ved Højmarksvænget efter åbningen af motorvejen. Afhængigt af den fremtidige trafik på Nordre Højmarksvej kan der blive behov for en krydsningshelle på Nordre Højmarksvej. Om dette bliver tilfældet må afklares, når det viste stiforløb af Gubsøstien bliver anlagt. Teknik og Miljø anbefaler, at bemærkningerne vedrørende Gubsøstien tages op til overvejelse i forbindelse med den videre bearbejdning af strukturplanen jf. bemærkninger til indsigelse 4. Bemærkninger og kommentarer til beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering A Jan Østergård Thomsen Ladelundsvej 26 Jan Thomsen har indsendt klage til Natur- og Miljøklagenævnet, over at der ikke er udarbejdet miljøvurdering. Baggrunden herfor er, at der foregår jagt/flugtskydning/indskydning af riffel på ejendommen, som kan medføre støjgener. Afstanden til ny beboelse skal som minimum være 50 meter til beboelse, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren/naboen jf. jaglovens 19. I lokalplanen er der kun 30 meter fra skel til bebyggelse. Teknik- og Miljø har 1. august 2014 videresendt klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Silkeborg Kommunes bemærkninger til klagen fremgår af vedhæftede brev til NMKN. Sagen er ikke afgjort. Der er ikke anmodet om opsættende virkning. Teknik- og Miljø vurderer ikke, at begrænsningerne i jagtmulighederne er så væsentlige, at de fører til at lokalplanen skal miljøvurderes. Se i øvrigt bemærkninger til indsigelse fra Regner Jørgensen pkt. 1. 6