Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Relaterede dokumenter
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Hjælp til OSR arbejdslisten

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Hjælp til OSR arbejdslisten

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier

TILBAGEHOLDT EFTERBYRD

Afgræsning og sundhed

Styr på klovsundheden - hvordan?

SYGDOMME VED KÆLVNING

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Vejledning til Celletalslisten

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Forebyggelse frem for brandslukning

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Børbetændelse hos køer

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen

Kalvedødelighed i økologiske besætninger

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh

Avlsværdital for klovsundhed

NTM HANDLER OM PENGE!

Uffe Bie Formand økologisektion l&f

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data

Få overblik over klovtilstanden

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB

Krydsning et stærkt alternativ

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

Slagtekalve resultater og økonomi

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Sådan avler jeg min favoritko

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme

Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Oversigt over LK-koder

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Laminitis / såleblødninger

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Brugervejledning - ReproDagsliste

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Klovbeskæringslister

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data

Optimal brug af antibiotika

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Heatime v Februar 2016

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Udvikling af bedriften:

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål

Kvægposten. Medlemsmødet i januar og Veterinærforliget.

Heatime HR Version

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Transkript:

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende variable, der indgår i modellen Ikke insemineret, ved Omløber indenfor 56 start ins. + 50 dage dage efter 1. ins. Kælvekvartal Kvartalet (årstal) indgår i modellen Race Holstein (hvor både rød (1204) og sort (1202) indgår), RDM (1201), Jersey (1203) og krydsning (1208) Koens avlsværdi for hunlig frugtbarhed Rød og sort HOL: 95 RDM: 100 Jersey: 95 For racerne RDM (1201), Holstein (1202 og 1204) og Jersey (1203) ses på dyrets avlsværdital for Hunlig frugtbarhed. Hvis dyret er en krydsning (1208) findes der ikke et avlsværdital for hunlig frugtbarhed og i de tilfælde udgår variablen. Huld ved goldning 3,5 3,5 Huldvurderingen er registreret 0-14 dage før golddatoen. Der er huldregistreringer på minimum 90 pct. af de kælvede køer. Goldperiode indgår som to forskellige variable: Hvis golddato er indberettet, anvendes denne til beregning af goldperiodens længde, hvor: Goldperiode < 49 Indberettet goldperiode = afstanden fra registreret golddato til 1

dage den efterfølgende kælvning. Goldperiode > 56 dage Hvis golddato ikke er indberettet, tjekkes om der er 11 kontrolleringer. Hvis anvendes beregnet goldlængde, som: Beregnet goldperiode = Afstanden fra sidste ydelseskontrol med ydelse til kælvning, minus 14 dage. (Golddatoen er altid tættere på kælvning end dato for sidste ydelseskontrol; i gns. er forskellen den halve afstand mellem 2 kontrolleringer, svarende til ca. 14 dage). Hvis golddato ikke indberettet, og mindre end 11 kontrolleringer, er data = missing. Yverbetændelse i goldperioden Hændelse registreret -30 til -1 dage før kælvning Yverbetændelse i goldperioden (behkode 12) Sygdomskode 11: Yverbetændelse Sygdomskode 12: Yverbetændelse, goldperioden Sygdomskode 14: Yverbetændelse efter læsion Sygdomskode 15: Yverbetændelse, akut Sygdomskode 72: Fluemastitis Sygdomskode 94: Yverbetændelse, brandig Sygdomskode 95: Yverbetændelse, subkliniske Sygdomskode 179: Yverbetændelse med lammelse - Kælvningsforløb (vanskelig) Kælvningsforløb, hvor 0 = let uden hjælp; let med hjælp 1 = vanskelig uden dyrlæge; vanskelig med dyrlæge; kejsersnit. 2

Huld ved kælvning 3,75 Huld 3,75 Hændelsen registreret dag 5-19 fra kælvning Der skal være en huldvurdering på min. 90 % af de kælvede køer, i de respektive perioder. - Huld ved kælvning 2,5 Huld 2,5 Hændelsen registreret dag 5-19 fra kælvning Der skal være en huldvurdering på min. 90 % af de kælvede køer, i de respektive perioder. - Huldtab tidlig laktation 0,5 Hændelsen registreret som forskel mellem huld ved kælvning (dag 5-19) og huld registreret dag 50-70 fra kælvning. 0,5 For at indgå i analysen skal huldtabet kunne beregnes for min. 90 pct. af de kælvede køer. Tilbageholdt efterbyrd Hændelsen registreret -7 til 30 dage fra klv. Sygdomskode 4: Tilbageholdt efterbyrd ELLER Sygdomskode 46: Børstave ilagt Tidlig børbetændelse Børscore 4 Ellers: Hændelsen børscore registreret dag 5-19 fra kælvning. For at indgå i analysen skal børscore være registreret for min. 90 pct. af de kælvede køer. 3

Hvis dette ikke er opfyldt, anvendes hændelsen Børbetændelse registreret 0-20 dage fra kælvning. Sygdomskode 2: Tidlig børbetændelse (behkode 2) Sen børbetændelse Hændelsen registreret fra 21 dage efter kælvning til den enkelte ko s 1. ins. Sygdomskode 2: Sen børbetændelse (behkode 102) - Ketose Hændelsen ketonstofmåling, urin registreret dag 5-12 fra kælvning. > 4 Ellers: For at indgå i analysen skal ketonstofmålingen være registreret for min. 90 pct. af de kælvede køer. Hvis dette ikke er opfyldt, anvendes hændelsen Ketose registreret -7 dage til 90 dage fra klv. Ketose (behkode 21) Sygdomskode 21: Ketose ELLER Sygdomskode 165: Fedtlever Yversundhed, nykælvere (celler >200.000) >200.000 Hændelsen registreret 15 til 60 dage fra kælvning Ved 1. kontrol tjekkes om den enkelte ko < eller > 200.000 celler - 4

Yversundhed, 1. inseminering (celler > 150.000) >150.000 Der anvendes opnået celler ved 1 eller 2 ydelseskontrolleringer forud for 1. ins. og 1 ydelseskontrol efter 1. ins. Pr. ko tjekkes om hun har eller > 150.000 celler ved begge 2 hhv. alle 3 ydelseskontroller omkring 1. inseminering. - Yverbetændelse, laktation Hændelsen Yverbetændelse, laktation registreret indenfor Hvor - Yverbetændelse i laktation (behkode 11) Sygdomskode 11: Yverbetændelse Sygdomskode 14: Yverbetændelse efter læsion Sygdomskode 15: Yverbetændelse, akut Sygdomskode 72: Fluemastitis Sygdomskode 94: Yverbetændelse, brandig Sygdomskode 95: Yverbetændelse, subkliniske Sygdomskode 179: Yverbetændelse med lammelse Klovlidelser, smitsomme Hændelsen Klovlidelser, smitsomme registreret indenfor Dyrlægedata Klovbrandbylder (sygdomskode 32) 5

Klovbeskærerdata BEMÆRK at minimumskriteriet for anvendelse af klovbeskærerdata er, at 90 % af de køer der indgår i datasættet er klovbeskåret indenfor 150 dage efter kælvning Digital dermatitis (sygdomskode 156) Klovlidelser, hornrelaterede Hændelsen Klovlidelser, hornrelaterede registreret indenfor Klovbeskærerdata BEMÆRK at minimumskriteriet for anvendelse af klovbeskærerdata er, at 90 % af de køer der indgår i datasættet er klovbeskåret indenfor 150 dage efter kælvning Sygdomskode 33, sværhedsgrad 51+52: Sålesår Sygdomskode 145: Byld i den hvide linje Sygdomskode 44: Tånekrose Sygdomskode 36: Såleblødning Kælvningsfeber Hændelsen registreret -7 til 90 dage fra klv. Kælvningsfeber (behkode 22) 6

Løbedrejning + Fordøjelsesforstyrrelser:. Hændelsen Løbedrejning + Fordøjelsesforstyrrelser registreret indenfor Løbedrejning (behkode 23) Sygdomskode 23: Løbedrejning Sygdomskode 96: løbedrejning, venstresidig Sygdomskode 97: løbedrejning, højresidig Fordøjelsesforstyrrelse (behkode 24) Sygdomskode 20: Løbeudvidelse Sygdomskode 24: Fordøjelsesforstyrrelse Sygdomskode 26: Sur vom (vomacidose) Sygdomskode 27: Løbekatarrh/forgiftning Sygdomskode 28: Tarmbetændelse Sygdomskode 29: Ford./stofskiftelidelse, andet Sygdomskode 51: Diarre Sygdomskode 98: Trommesyge Sygdomskode 164: Løbesår/mavesår Sygdomskode 171: Vomforrådnelse (vomalkalose) Sygdomskode 172: Tarmslyng Sygdomskode 173: Blindtarmsdilatation 7