INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00
FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt som baggrund for konflikters opståen Hjernens reaktioner og konfliktadfærd
HVORFOR ANVENDE MENTALISERINGSBEGREBET? Psykologisk term Menneskelig kapacitet til møde et andet på en genoprettende måde Mentalisering som den evne vi alle besidder til at forstå os selv og andre
MENTALISERING: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande er eksempelvis følelser, tanker, behov, mål og grunde
Se sig selv udefra Se den anden indefra
HVAD ER MENTALISERING? Du mentaliserer når du fx. tænker: Hvorfor er jeg pludselig så irriteret? Hun ser ud til at føle sig pinligt berørt. Har jeg mon udtrykt mig klodset? Måske skulle jeg give hende en undskyldning. Erkendelse af at sind er ugennemsigtige
HVAD TÆNKER HAN DOG PÅ?
ANDRE DEFINITIONER PÅ MENTALISERING At have sind på sinde At være opmærksom på egne og andres mentale tilstande At forstå misforståelser At se sig selv udefra og den anden indefra (Og omvendt)
HVORFOR ER MENTALISERING VIGTIG? 1. Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet 2. Mentalisering skaber grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold 3. Mentalisering er nøglen til at lære at regulere egne følelser
PRAKSISGRUNDLAGET Ideer til pædagogisk praksis og behandling som er inspireret af den måde menneskets sind naturligt udvikles og præges De elementer, der kendetegner den naturlige relation, som skaber udviklings- og læringsmuligheder for menneskehjernen Vi skal tro på at læremesteren vil os noget positivt for at vi er åbne for læring
TEORETISK BAGGRUND
HVORDAN UDVIKLES MENTALISERINGSEVNEN?
UDVIKLING AF MENTALISERINGSEVNEN Mentaliseringsevnen er ikke medfødt Det lille barn forstår ikke sine følelser. Det kan ikke skelne mellem de forskellige følelser - det er bare i sine følelser. Barnet kan altså eksempelvis ikke skelne mellem vrede, sult, ked af det, etc.
FØR MENTALISERINGSEVNEN UDVIKLES Inden barnet kan mentalisere (fra 4 års alderen) har det tre forskellige måder at forholde sig til tanker og følelser på: Teleologisk modus (Jeg tror det, når det sker). Psykisk ækvivalens modus (Lighedstegn mellem virkeligheden og mentale tilstande. Det indre og ydre er det samme). Forestillingsmodus (Mentale tilstande bruges kun når de adskilles helt fra virkeligheden) http://www.youtube.com/watch?v=8hlubgpy2_w
Udvikling af mentaliseringsevnen hviler på 2 principper Det er i 1)tilknytningsrelationer, at børn udvikler evnen til at 2) regulere og afstemme følelsesmæssige tilstande (affektregulering) og evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande (mentalisering) * Fonagy et al., 2004; Schore, N. A. (2006)
Tilknytningsrelationer Tilknytningsrelationer er de relationer, som vi henter vores følelsesmæssige tryghed i Nødvendig for udviklingen af den sociale hjerne (mentalisere) En tryg tilknytning er den væsentligste forudsætningen for udvikling af evnen til mentalisering... Fonagy et al 1995
REGULERING AF FØLELSER Hjælpe barnet til at registrere, gruppere og sætte ord på følelsesmæssige tilstande At se barnet i hele dets potentiale Genkendelse, refleksion og markeret spejling
MARKERET OG UMARKERET SPEJLING
AFVIGENDE SPEJLINGSSTIL Kommunikationssamspil som ikke er udviklingsfremmende Overinvolveret kommunikation Det fremmede selv
STILL FACE ØVELSEN
ØVELSE Gå sammen tre og tre fortæl en historie om jeres sommerferie eller noget der optager jer meget.. først lyttende, medfølende, øjenkontakt dernæst uinteresseret, fraværende, ingen øjenkontakt læg mærke til dine reaktioner og følelser
HJERNEN OG KONFLIKTADFÆRD Mentaliseringssvigt
NÅR VI IKKE MENTALISERER Vi kan glemme at andre har en indre verden, og det gør det muligt for os at behandle dem som objekter (eks vold, seksuelle ovegreb etc.) Dette kaldes mentaliseringssvigt
MENTALISERINGSSVIGT Når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og den anden. Det vil sige, man mister fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og grunde og for den andens. Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen
IKKE MENTALISERENDE SAMSPIL Her konflikterne opstår Copyright: Center for Mentalisering
HVAD SKER DER I HJERNEN? Følehjernen Tænkehjernen Krybdyrhjernen
ALARMHJERNEN
ALARMNIVEAU OG MENTALISERINGSGRAD
INTERVENTIONSSPEKTRUM - Mentalisering + + Emotionel intensitet - Støttende & empatisk Afklaring & affekt elaborering Basal mentalisering Tolkende mentalisering Mentalisering af overføringen KLINIK FOR PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
DET SMITTER. Psykisk robusthed smitter Vi aflæser hinandens nervesystemer Vi påvirkes af det vi aflæser og omvendt Ro i mit nervesystem giver ro i dit nervesystem
90-10 REAKTIONER Fortid Aktuelle følelse Nutid 90% 10% 100%
TRAUMEFORSTÅELSE Dag 1 kl. 19.00-21.00
OPLÆGGETS INDHOLD Unge og traumer Det udviklingsfremmende samspil Introduktion til det at have et åbent sind og træning/refleksion af deltagernes egne erfaringer med et åbent sind
MENTALISERINGSEVNE Mennesker varierer ift. Mentaliseringsevne og hvor hurtigt mentaliseringsevnen svigter ved høj følelsesmæssig intensitet. Ens evne til at mentalisere er kontekstafhængig. Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringsevne, som let bryder sammen
TRAUMETYPER Upersonlige traumer (naturkatastrofer, ulykker) Personlige traumer (vold, seksuelle overgreb begået af en fremmed) Tilknytningstraumer (traumer begået af en som vedkommende er i en tilknytningsrelation til) Udviklingstraumer (gentagne traumer fra de primære tilknytningspersoner mens barnet er i udvikling)
UDVIKLINGSTRAUMER Betydningen af gentagne traumer fra de primære tilknytningspersoner mens barnet er i udvikling Traumeefterreaktioner + udviklingsforsinkelser som følge af at barnet fokusere på overlevelse frem for udvikling Børnene udviser både forskellige og ofte vekslende symptomer. Der er en tendens til, at børn får diagnoser for hvert af de symptomer, de udviser Opmærksomheden rettes mod de enkelte symptomer i stedet for at hjælpe barnet med at håndtere vrede, skam, angst, rædsel, som er en følge af at have levet et liv, hvor barnet var truet på fysisk og psykisk overlevelse
UDSATTE OG SÅRBARE UNGE Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen Omsorgssvigtede og traumatiserede er ofte asymmetrisk udviklede
PRÆMENTALISERENDE MODI VED MENTALISERINGSSVIGT Udvikles mentaliseringsevnen ikke bliver barnet fanget i de præmentale måder at fungere på.
DEN GODE NYHED ER AT Mentaliseringsevnen kan udvikles også i voksenlivet Også ved svære psykopatologiske tilstande som personlighedsforstyrrelser Der er udviklet mentaliseringsbaseret behandlingsprogrammer til personligheds-forstyrrelser, depression, angst og spiseforstyrrelser, dyssociale.. Det udviklingsfremmende samspil i relation til Genoprettende Retfærdighed
DET KRÆVER VOKSNE MED EN MENTALISERENDE INDSTILLING Er nysgerrig overfor barnet og den unges følelser og tanker, som ligger bag handlingerne og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk I am going to try to understand this child in terms of what he is feeling and thinking, not in terms of what he is doing, and I am going to respond to what he is feeling or needing, not to his behavior. (Slade, A., 2006, s. 645)
INDSTILLINGEN Ved konflikter overvældes den professionelle let af stærke følelser - vrede eller afmagt Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerede refleksioner Vigtigt med indstilling præget af klare og lettilgængelige værdier Indstillingen et ÅBENT sind (Levine 1998, Maclean 1990, 1993)
ET ÅBENT SIND
ET ÅBENT SIND - DIALOGØVELSE Vend dig mod din sidemand. Brug 2 min på at reflekter over hvert af 5 begreber Hvad siger de jer umiddelbart og hvordan tænker I dem praktiseret? Plenum opsamling
ØVELSE ET ÅBENT SIND Egen erfaring med indstilling Gå sammen 2 og 2 Interview hinanden i 15 min hver OBS på retningslinier i konstruktiv kommunikation
INDSTILLINGEN ET GENSIDIGT INTERVIEW Hvordan var det for dig at være ung? Hvad gjorde dine forældre, når du brød regler eller når du blev vred? Har du erfaringer med at blive afvist, misforstået og uretfærdig behandlet, da du var ung og hvad betød det for dig? Har du erfaringer med voksne som mødte dig med elementerne fra et ÅBENT sind konkrete eksempler? Hvad betød det for dig?
TILBAGEMELDING PÅ ØVELSEN Hvordan var det for jer at indgå i en dialog om jeres egne erfaringer med det ÅBNE SIND? Hvad blev I opmærksomme på?
ETIK OG DILEMMAER Magt Diagnoser
UHENSIGTMÆSSIG MENTALISERING PSEUDOMENTALISERING - Tendens til at udtrykke vished uden at erkende uvished (sind er ugennemsigtige) MISBRUG AF MENTALISERING - Forståelse for mentale tilstande svigter ikke, men måden, som denne forståelse bruges på, er skadelig for den anden
DEN UDVIKLINGSFREMMENDE SAMSPIL Mentalisering avler mentalisering Ikke mentalisering avler ikke mentalisering Mentalisering kan kun læres ved at indgå i samspil, hvor den voksne mentaliserer Læres udefra og ind Hvis omsorgssvigtede og traumatiserede skal udvikle evnen til mentalisering, skal de være i et samspil, hvor de voksne er i stand til at mentalisere
DAG 1 Tjek ud spørgsmål
DAG 2 Tjek ind med spørgsmålet: Hvornår lykkedes jeg allerbedst i mit arbejde?
OPSAMLING DAG 2 Dag 2. Kl. 19.00-21.00 Optakt til dag 3
TJEK UD Visualiseringsøvelse: hvor befinder du dig lige nu i din læring?
DAG 3 Tjek ind
OPSAMLING DAG 3 Dag 3: kl. 16.00-17.00
GENERELLE KOMMENTARER TIL KURSET
HJEMMEOPGAVE Implementering Netværksdannelse
GREAT LEARNING MOMENTS TJEK UD Brug farver, papir og