SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge, til folkeskolen og det pædagogiske område, men kan også bruges som strategisk værktøj i forbindelse med organisationsudvikling og strategi udvikling. SMTTE modellen er en såkaldt dynamisk model dette betyder at man med fordel kan springe frem og tilbage imellem punkterne i modellen, og de dermed ændres ift. resten af modellen, hvis et punkt ændres må også de andre punkter revurderes og tages op til diskussion/overvejelse igen. I beskrivelserne, under hvert punkt i SMTTE modellen, er det valgt at målene sættes i numerisk rækkefølge for at lette læsningen, samtidig er også det numeriske system fulgt under tegn og 1
tiltag for igen at lette læsningen og for at skabe sammenhæng mellem de punkter der hænger sammen. Eks. 1. Mål 1. Tiltag 1. Tegn. Herefter 2. Mål 2. Tiltag osv. Sammenhæng: (Hvad er vilkårene, hvorfor dette projekt Baggrund, rammer og forudsætninger) Vi har fra staten, i Struer kommune, modtaget penge for at bedre forholdene for bl.a. de ældre der bor på plejecentrene. Det er besluttet fra Struer kommune at midlerne skal komme beboerne til gode i ydertimerne. På Solvang ældrecenter er der et bredt klientel og det er vores forhåbning, på forskellig vis, at nå ud til alle: der er 40 boliger i alt, fordelt på 4 afdelinger; Morgenfryd, Palmehaven, Torvet, Lidenlund + 4 aflastningsstuer. Af de 40 faste er de 8 pladser i demensafsnittet der hedder Regnbuen. På Solvang er der ansat en pædagog, pr. 1/5 2014, der skal være med til at varetage opgaven i samarbejde med en SOSU hjælper, i opstartsfasen, hvorefter en SOSA er med for resten af året. De er ansat primært i aftentimerne 16-23, men kan også kaldes ind i dagvagter, hvis der er behov herfor. Deres arbejdsopgave vil både være at skabe rum for mere liv om aftenen, for beboerne, og samtidig hjælpe personalet med at få mest mulig ud af deres tid, så det i sidste ende også kommer beboerne til gode bl.a. ved at implementere, dokumentere og evaluere processen løbende. Det er meningen at de også her skal være med til at bidrage til Struer kommunes overordnede mål i forbindelse med sundhedspolitikken 2012-2015, for kommunen; her tænkes både i forhold til brugerinddragelse - beboerne bliver hørt. En sund hverdag trods sygdom selvværd, selvtillid, vedligeholdelse af funktionsniveau og rehabilitering. Arbejdsglæde og arbejdskvalitet og sidst, men ikke mindst, trivsel og livsglæde. Mål: (Hvad ønsker vi at opnå: Konkrete og håndgribelige, men også realistiske) 1. Skabe mere liv i huset bl.a. ved planlagte aktiviteter, arrangementer, men også spontane indfald, med udgangspunkt i beboere, pårørende og personalets ideer. 2. At der skabes rum for mere medbestemmelse og selvbestemmelse for beboerne (følelsen af at blive lyttet til) samt løbende implementering af rutiner/ønsker fra beboere m.fl. 2
3. Beboerne skal have fornemmelsen af at der er tid til at opfylde ønsker og behov de måtte have, især også for de der har svært ved at udtrykke sig - og at disse implementeres, diskuteres og dokumenteres for løbende evaluering. 4. Skabe rum for den enkelte beboer får tid, og en følelse af tilstedeværelse, ift. egne interesser og det, den enkelte finder glæde ved. 5. Beboerne føler sig værdsat i særdeleshed fremme følelsen af selvværd og følelsen af at kunne selv og være til gavn. 6. Bedre udnyttelse af det faste personale, både ved det praktiske i hverdagen, men også mht. mere tid til omsorg - mere nærvær ift. den enkelte. 7. Skabe rum for det faste personale føler sig bedre stillet ift. at udfylde deres primære rolle/opgave. 8. Øget gennemsigtighed; at pårørende, personale o.a. kan se, høre og være med til at bidrage til processen. Tegn: (Succeskriterium, hvordan kan vi se, høre, mærke at vi er på vej mod målet) 1. Giver beboerne udtryk for; viser glæde, optimisme, ved de aktiviteter og arrangementer vi igangsætter, udtrykker de selv ønsker som vi kan opfylde for dem 2. Beboerne tager aktivt del i beslutningsprocesser omkring aktiviteter og/eller spontane indfald. 3. Beboerne udtrykker sig tydeligt (kropssprog, verbalsprog) omkring de ønsker og behov de måtte have (og ikke er bange for hvad de bliver mødt med). 4. Beboerne har lyst til evt. at genoptage glemte interesser eller aktivt beretter om de ting de nu (eller engang) finder (har fundet) glæde ved. 5. Beboerne tager del i hverdagen både mht. aktiviteter, men også ift. praktiske gøremål, de selv finder glæde ved at udføre. 6. At personalet finder glæde ved projektet, giver udtryk herfor, at de giver deres mening til kende også ift. Den enkelte beboer og hvad der kunne være interessant for os at give os i kast med. 7. Personalet giver udtryk for en bedret arbejdssituation, at presset er lettet en smule. 8. Pårørende, personale o.a. giver udtryk for det de finder væsentligt ift. projektet; ideer, tilbagemelding m.m. 3
Tiltag: (Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at opnå målet) 1. Vi igangsætter de aktiviteter/spontane indfald som beboerne finder interessante, vi er aktivt lyttende og skriver hver dag ned hvad vi laver med beboerne og skriver også ideer ned til senere brug: alle iagttagelser, ideer m.m. skrives ned (dokumenteres) i vores Gæstebog, idekatalog, samt implementeringsskema. 2. Vi giver beboerne tid til at udtrykke ønsker, ved også at lytte og nedskrive ideer, kan vi støtte beboerne i at tage flere beslutninger på egen hånd og dermed sikre følelsen af at blive lyttet til før, under og efter en hver aktivitet laves implementeringsskema der viser hvor vi er og hvad der foregår i processen med beboerne/beboeren. 3. Vi i hverdagen ser efter tegn på at beboerne føler sig lyttet til, evt. stille spørgsmål og nedskrive svarene herpå, for at efterkomme specifikke ønsker også med udgangspunkt i den enkelte. 4. At vi i beslutningsprocesser ift. aktiviteter inddrager den enkelte beboers ønsker, vi finder herefter aktivt en måde hvorpå vi kan inddrage den enkeltes interesse i valgte aktiviteter, og beskriver hvordan i udformningen af nye aktiviteter eller i evalueringen af en afsluttet aktivitet; løbende evaluering implementeringsskema eller dagsbeskrivelser også som - omsorgsnotater i Avaleo. 5. Vi giver tid til nærvær - tid til at den enkelte kan hjælpe sig selv bedst muligt, det sig være helt basalt mht. mobilitet; gåture m.m. men også ift. praktiske gøremål; lave mad, dække bord - almindelige dagligdags gøremål, der kan vedligeholde eller støtte borgerens fysiske og psykiske udvikling; udfyldelse af implementeringsskema skema. 6. At personalet giver udtryk for mundligt, men også skriftligt at de i hverdagen er bedre stillet mht. opfyldelse af de opgaver de måtte have; her udarbejdes et spørgeskema der besvares og bruges til løbende effekt vurdering. 7. Vi lytter aktivt til det faste personales ønsker og planlægger dagen derefter, personalet inddrages i evaluering af projektet ved spørgeskema. 8. Vi skaber opmærksomhed omkring projektet; nyhedsbrev, opslag med info, udstillinger m.m. og håber på feedback bl.a. i gæstebogen (befinder sig på Torvet) der er lavet i samarbejde med beboerne, den er både til oplysning - hvad render vi og laver, men skal også bruges til beskeder o.a. fra pårørende, personale m.fl. 4
Evaluering: (Skal vi justere noget undervejs, nåede vi vores mål; hvorfor/hvorfor ikke næste skridt) Der vil løbende blive evalueret på projektet i samarbejde med personale; kommentarer m.m. skrives ned X-drev Puljepigerne. Derudover udarbejdes spørgeskema til personalet; midtvejsevaluering, så vi kan få et billede af hvor vi er i processen, og om der er evt. forbedringsforslag vi kan efterleve, og hvorvidt det overhovedet gør nogen forskel for personale eller beboere at puljepigerne er til stede i aftentimerne. Evaluering sker også med Ruth Siersbæk ved møder der planlægges hen af vejen, når det giver mening. Der justeres løbende på projektet ved at tage erfaringer vi får undervejs op til overvejelse derefter ændres (hvis der er behov for det) i SMTTEn første ændringer er lavet ift. forløbet fremadrettet. Billeder er også en væsentlig del af vores evaluering, for at kunne evaluere på vores projekt må vi have konkrete billeder på hvad det er vi ønsker at opnå, men også af de mål vi føler vi har opnået (evt. aktiviteter der er forløbet godt!). Metoder brugt til evaluering: Participatorisk evaluering (Hvad synes de tilstedeværende om det vi sætter i gang). Som en del af evalueringen bruges kommentarer fra beboere, pårørende og personale, (disse skrives ned, diskuteres, evalueres og evt. implementeres) som kan være med til at forme projektet fremadrettet og for at det ikke kun er os der står alene med ideerne, men at så mange som muligt bidrager. Derudover udarbejdes et spørgeskema for personalet, der forhåbentlig kan give et overordnet billede af hvordan det går og hvilke evt. ændringer der må til for at det fremtidige forløb med puljepiger forbedres. Virkningsevaluering (årsag/virkning) eks. med hensyn til forbedret kognitiv eller fysisk funktion. Her bruges implementeringsskemaerne, der indeholder både vores egne, og beboernes, opfattelse af de aktiviteter vi igangsætter og evt. forbedringsmuligheder. 5
Formidling/forankring: Formidlingen skal ske ved årets afslutning, hvor vi fremlægger resultatet - har vi nået vores mål? Forankring - Ændringer er til for at blive. Forhåbentlig vil de dele der fysisk kendetegner projektet: Gæstebog, billeder, udstillinger, o.a. bliver en del af interiøret og dermed også blive brugt i fremtiden. Den psykiske del med henblik på beboernes, personalets og pårørendes indstilling vil evt. blive forankret ved at beboerne oftere giver udtryk for egne ønsker og disse kan opfyldes inden for de givne rammer, og personalet dermed også er bevidste om deres rolle ift. magt i hverdagen. Bibliografi Folkeskole, B. (2014). Ballerup. Hentede 12. Juni 2014 fra www.ballerup.dk: http://www.ballerup.dk/sites/default/files/smtte.pdf Kommune, S. (20. December 2011). Sundhedspolitik 2012-2015. Sundhedspolitikken. Struer: Tilsted Com og Colourbox. Uldall, L. (2010). Uldallconsult. Hentede 12. Juni 2014 fra www.uldallconsult.dk: http://uldallconsult.dk/billeder/pdf/smtte-artikel.pdf 6