KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)



Relaterede dokumenter
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille

Opskrifter - småt og godt

Skab måltidet på tallerknen

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Forslag til dagens måltider

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem

Sundhedsfremmende appetit på livet

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Ernæring ved genoptræning

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

De officielle kostråd

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Kostråd når du har fået ileostomi

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Mad til lungepatienter

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Mad til lungepatienter

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

KØD / GRØNSAGS SUPPER

Mad til lungepatienter

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Kosten og dens betydning.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Kostformer hos. Favrskov Mad

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Desserter, kager og søde sager

Diætiske retningslinjer

Sundhed i børnehøjde.

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Kost hånd bog.... for beboere i plejeboliger

Eriks Mad og Musik 24. juli 2010 Sommermad

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Kost hånd bog. for hjemmeboende

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Kostpolitik i Dagmargården

Ernæringspolitik for ældre gladsaxe.dk

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Julefrokost Næsten som vi plejer

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Appelsinmarineret andebryst

Hvordan kan jeg få mad nok?

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Patientvejledning. Kostplan kcal

Gode råd til en sundere hverdag

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Opslagsværk - daginstitutioner

De nye Kostråd set fra Axelborg

Kost & Ernæring K1 + K2

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Sund kost til fodboldspillere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Resource Ernæringsdrikke. Meget ernæring i en lille mængde når appetitten er lille og behovet er stort

Fase 4 afslutningsfase

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

Vejledning til skolemad

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus, Nørrebrogade. Patientvejledning. kost. ved kræftsygdom

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Indholdsfortegnelse:

Fantastiske dessertopskrifter fra os til dig

Transkript:

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret

Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og muskulatur. Her spiller kosten en vigtig rolle, fordi energi- og proteinomsætningen ofte vil være forøget, således at du, trods et normalt kalorieindtag, taber dig i vægt. Det er derfor vigtigt, at du spiser den rigtige mad og forsøger at holde vægten stabil, da et utilsigtet vægttab kan medføre: en dårlig ernæringstilstand tab af muskelmasse øget risiko for infektion (f.eks. lungebetændelse) øget træthed problemer med vejrtrækningen kortere gangdistance appetitløshed Du bør være ekstra opmærksom på din vægt: hvis den ligger under normalområdet (se senere) under og efter akutte sygdomsforløb ved langsomt og vedvarende vægttab Selv med en stabil vægt kan du godt miste muskelmasse. Det er således ikke kun et spørgsmål om vedligeholdelse af vægten, men i høj grad også om vedligeholdelse af muskelmassen, da den er afgørende for dine kræfter og din funktionsevne. Er din kost proteinrig nok? Vi bruger proteiner til bl.a. opbygning og vedligeholdelse af kroppens muskler. Derfor er en proteinrig kost nødvendig for at du kan bevare din krops muskelmasse. Proteiner finder du især i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost og mælkeprodukter. Der er også et højt indhold af protein i bælgfrugter

og nødder. For at sikre et højt proteinindtag, kan du f.eks. lade proteinholdige fødevarer indgå i alle dagens måltider. Proteinindhold i forskellige fødevarer 1 skive kød eller 1 kyllingelår 15-20 g 1 fiskefilet (70 g) 13 g 2 skiver skæreost 12 g 100 g tørrede bælgfrugter 18 g 25 g nødder (en håndfuld) 4 g 1 æg 7 g 2 dl ymer 12 g 2 dl mælk (1 glas) 7 g Proteinet udnyttes bedst, når du indtager det lige efter fysisk aktivitet. Vær opmærksom på at du har et øget proteinbehov, hvis du er i behandling med prednisolon. Genoptræning af din muskelmasse Når du bevæger dig, træner og styrker du både hjerte, lunger og muskler i hele kroppen, som f.eks. når du træner din gangdistance. Du har de bedste forudsætninger for genoptræning, hvis du får et proteinholdigt måltid 20-30 min efter at du har trænet. Det kan f.eks. være 1 glas mælk, cacaomælk eller ymer 2 stk. brød med kødpålæg, æg eller ost en mælkebaseret dessert 1 energi- og proteindrik

Tjek din BMI Danmarks lungeforening anbefalinger at personer med KOL har en BMI der ligger mellem 21 og 30. BMI er et mål for forholdet mellem højde og vægt. Hvis du har en BMI der er lavere end 21 vil din vægt ligge under normalområdet - det gule område Hvis du har en BMI der er højere end 30 vil din vægt ligge over normalområdet - det røde område VÆGT 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 1.50 18 20 22 24 26 29 31 33 35 38 40 42 44 1.55 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 38 40 42 1.60 16 18 20 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 HØJDE 1.65 15 17 18 20 22 24 26 28 29 31 33 35 37 1.70 14 16 17 19 21 22 24 26 28 29 31 33 35 1.75 13 15 16 18 19 21 23 25 26 28 29 31 33 1.80 12 14 15 17 18 20 22 23 25 26 28 29 31 1.85 11 13 14 16 17 19 20 22 23 25 26 28 29 1.90 11 12 13 15 16 18 19 20 22 23 25 26 28 1.95 11 12 13 14 16 17 18 20 21 22 24 25 26

BMI mindre end 21 Når din BMI og dermed din vægt ligger under normalområdet, bør du berige din mad med både protein og energi. Det vil i praksis sige, at kosten ud over at være proteinrig, også skal indeholde mere fedt og sukker end anbefalingerne fra de 8 kostråd (se næste side). For at øge indholdet af fedt og sukker i maden, kan du: tilsætte fløde, smør, stegemargarine, olie eller sødmælk, når du tilbereder maden anvende smør samt fede oste- og pålægstyper på brødet, og pynte med mayonnaise og remoulade spise is, kage og andre gode desserter tilsætte sukker til kaffe, te, grød og lign. supplere kosten med energi- og proteindrikke Hvis det kniber med kræfterne, når du laver mad, kan du købe færdigretter eller begrænse dig til mere enkle retter som f.eks. smørebrød, supper og grød. Du kan også supplere med færdigfremstillede energi- og proteindrikke til mellemmåltiderne.

BMI mellem 21 og 30 Når din BMI og dermed din vægt ligger i normalområdet, bør du sikre, at kosten er tilstrækkelig proteinrig og i øvrigt følge de 8 kostråd. De 8 kostråd

BMI større end 30 Når din BMI og dermed din vægt ligger over normalområdet, bør du sikre, at kosten er tilstrækkelig proteinrig og i øvrigt følge de 8 kostråd (se foregående side), men spar på det fede og søde, og spis mindre portioner. Steg vægten efter dit rygestop? Måske er du en af dem, der har oplevet en vægtstigning efter et rygestop, og som nu kæmper med overflødige kilo. Planlægger du at tabe dig ved omlægning af kosten, bør du være opmærksom på, at det mest hensigtsmæssige er et langsomt og kontrolleret vægttab kombineret med motion. På den måde undgår du bedst gener i form af træthed, tab af muskelmasse og nedsat gangdistance. Vidste du at din forbrænding ændrer sig efter et rygestop. Din krop skal have tid til at vænne sig til dit nye forbrændingsniveau, og derfor kan du først forvente en stabilisering af vægten efter ca. et halvt år.

Når din appetit er lille er det nemmere at spise nok, hvis du spiser 6-8 små måltider jævnt fordelt over dagen, må mellemmåltiderne gerne udgøre 50 % af kostens energi kan en energi- og proteindrik fint erstatte et måltid kan du begrænse fiberindholdet i kosten ved at spise mindre groft brød, grønt og frugt, da dette mætter uden at give energi er supper, desserter og andre bløde/flydende kosttyper velegnede kosttyper, hvis du er træt og mangler overskud til at tygge maden Se i øvrigt 7 kostråd til småtspisende på www.aeldresagen.dk Du kan få hjælp til kosten hos en diætist hvis du efter et vægttab har svært ved at få din vægt op på din tidligere normalvægt hvis du har diabetes hvis du har forhøjet kolesterol hvis du er overvægtig og gerne vil tabe dig

Forebyg knogleskørhed Hvis du hyppigt indtager Prednisolon øges din risiko for knogleskørhed. Det er derfor en fordel, at du spiser fødevarer, som indeholder meget kalk og D-vitamin. Kalk findes i: mælkeprodukter og ost sardin grønkål, spinat, broccoli, kinakål mandler, nødder D-vitamin findes i: fed fisk (ål, laks, ørred, makrel, sild, sardin) torskerogn æggeblomme mælkeprodukter Du kan ikke få dækket dit behov for D-vitamin gennem kosten alene. I sommerhalvåret, danner din hud D-vitamin, hvis den udsættes for sollys. I vinterhalvåret må du supplere med et kosttilskud.

Internet adresser: Danmarks lungeforening: www.kol.dk KOLforeningen: www.kolforeningen.dk Astma-Allergi Forbundet: www.astma-allergi.dk Forløbsprogram for KOL: Google: søg forløbsprogram for KOL Opskrifter til småtspisende: Finsencentrets kogebog Lidt men godt kan downloades på Rigshospitalet: www.rigshospitalet.dk (søg efter lidt men godt ) eller bestil den enten på tlf. 35 45 27 32 eller på e-mail: FIN@rh.regionh.dk 7 kostråd til småtspisende: Ældre sagen: www.aeldresagen.dk Opskrifter på fedtfattig mad (søg på opskrifter): Kræftens bekæmpelse: www.cancer.dk Hjerteforeningen: www.hjerteforeningen.dk Diabetesforeningen: www.diabetes.dk

Opskrift på Ymerris Ingredienser: Vand Grødris Piskefløde Ymer naturel Sukker (eller sødemiddel efter smag) Vanillesukker Vanillestang 1¾ dl 60 g 1 dl 2 dl 30 g ½ tsk. ¼ Metode: Ris, vand og flækket vanillestang koges under låg i 25-30 min. Det trækker i 15 min. og nedkøles til ca. 5 C Dette punkt kan laves dagen i forvejen De kogte ris smuldres godt og blandes med ymer, sukker og vanillesukker. Fløden piskes og vendes i risene, hvorefter retten smages til.

Opskrift på koldskål Ingredienser (ca. 2 ½ dl): Jordbær 4 stk. (20 g) Tykmælk 1 dl Kærnemælk 1 dl Sukker (eller sødemiddel efter smag) 2 tsk. Vanillesukker 1 tsk. Citronsaft 1 tsk. Metode: Jordbærrene tages op af fryseren og optøs Bærrene snittes de må ikke være helt optøede Bærrene drysses med halvdelen af sukkeret Tykmælk, kærnemælk, resten af sukkeret og vanillesukkeret røres sammen Smages til kan evt. tilsættes lidt fløde Jordbærrene tilsættes

Opskrift på cacao-drik Ingredienser (ca. ½ liter): Cacaomælk Piskefløde 4 dl ½ dl Pasteuriseret æggeblomme 2-3 stk. (50 g) Sukker eller flydende sødemiddel efter smag Metode: Cacaomælken laves på sødmælk, der tilsættes ikke sukker. Cacaomælk, fløde og æggeblomme piskes sammen. Sukker eller flydende sødestof tilsættes

Opskrift på protein- og energidrik Ingredienser (ca.½ liter): Kærnemælk Ymer naturel Piskefløde 2 dl 2 dl ½ dl Pasteuriseret æggeblomme 2-3stk. (50 g) Frugtpuré/appelsinkoncentrat 20 g eller efter smag Sukker eller flydende sødemiddel efter smag Metode: Kærnemælk, ymer, fløde og æggeblomme piskes sammen Tilsæt frugtpuré/appelsinkoncentrat Sukker eller sødestof tilsættes Frugtpuré kan laves ved at blende frugt og nedfryse det i mindre portioner

Noter

Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf. +45 7841 5000 regionshospitalet.silkeborg@rm.dk www.regionshospitalet-silkeborg.dk Version: Juli 2012 Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf.: 7841 5000