Bibelen: Fakta og fiktion

Modul 1 Bibelen: Fakta og fiktion Bibelen er verdens mest solgte bog og fyldt med kærestebreve, drømme, forudsigelser og fantastiske fortællinger om krig og kærlighed. Men hvad kan vi bruge den til? Hvorfor er der både et gammelt og et nyt testamente? Hvornår og hvorfor blev den til? Hvordan finder man rundt i den? Hvem skrev den, og er alting i den sandt? Formål Deltagerne skal opnå forståelse for, hvad Bibelen er for en bog. Deltagerne skal opnå forståelse for dens opbygning og tilblivelse, herunder forholdet mellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente. Deltagerne skal opnå fortrolighed med Bibelen og blive i stand til at slå op og finde rundt i Bibelen. Dette modul fører for nogle deltagere til en ny og måske lidt skræmmende erkendelse af, at Bibelen er en menneskelig vedtaget samling af bøger. Det er din opgave at hjælpe til denne erkendelse og dernæst at give deltagerne et bud på, hvorfor Bibelen alligevel ikke er en tilfældig og ubrugelig bog. Undervisningsforløb 1. Velkomst, sang og præsentation af instruktør 2. Indledning og beskrivelse af kursets indhold samt en kort samtale omkring forventninger, instruktørens og deltagernes, til dette. Som instruktør er det vigtigt at vide, hvem kursets deltagere er, og hvilke forventninger de har til kurset. Indled kurset med at spørge ind til deltagernes kendskab til Bibelen. Du kan evt. lave en tavlebrainstorm over Bibelen. Igennem hele modulet er det en god idé at bruge bogreolen og tidslinien, der findes som bilag, begge giver deltagerne et hurtigt overblik og gør det lettere at bevæge sig fra et punkt til et andet. Bogreolen skal give overblik og forståelse for, at Bibelen består af mange bøger. Tidslinien skal give forståelse for bøgernes indbyrdes forhold og Bibelens tilblivelseshistorie. Undgå at forudsætte viden om f.eks. bibelske beretninger, men fortæl dem i stedet. (Bilag 1 og 2) 3. Bibelen Én bog, mange bøger Brug bogreolen (Transparent, bilag 1 eller se nedenstående idé) i din gennemgang. Mens du fortæller, skal du dele bøgerne op i grupper. Enten konkret med videokassetterne eller ved at vise det på overhead-bogreolen (eller evt. ved at tegne på tavlen). Bibelen består af 66 bøger. Bøgerne er inddelt i to dele Det gamle Testamente (GT) og Det nye Testamente (NT). De første 39 bøger udgør GT og de sidste 27 NT. Vis en Bibel slå den op, hvor de to dele skiller, så man kan se, at GT er væsentlig længere end NT. Hvis du har en udtjent Bibel, kan du klippe den over. Medbring også gerne Biblia Hebraica (GT på hebræisk) og Novum testamentum graece (NT på græsk).

Idé: Skaf 66 videokassetter og skriv hver af de bibelske skrifters titel på ryggen af kassetterne. Stil dem op, så deltagerne kan se dem under hele forløbet. (Du kan også bruge bøger, hvor du har skrevet titlen på malertape, der sættes på bogens ryg). Øvelse slå op i Bibelen Lav en introduktion til Bibelens opbygning. Fortæl, hvordan man slår op og finder rundt i Bibelen. Vis deltagerne indholdsfortegnelsen, fortæl om opdelingen i kapitler og vers og lad dem bladre og slå op, så de bliver fortrolige med, hvordan man finder rundt i den Opslagsøvelse: Hvordan lyder resten af ordsproget?: Dumme dør af mangel på Ordspr. 10,21 ( forstand ) Hellere bo i et ørkenland end Ordspr. 21,19. ( have en stridbar og arrig kone ) Hellere levende hund end. Præd. 9,4 ( død løve ) Hellere en ret grøntsager med kærlighed til, end Ordspr. 15, 17 ( : en opfedet okse med had til Den dovne stikker hånden i skålen, men Ordspr. 19,24 ( gider ikke føre den op til munden ) Kanon og Bibeloversættelser Vi kalder denne udvalgte samling af de 66 skrifter, altså Bibelen, for kanon (udtales ikke som en man skyder med, men som en man kan synge). Kanon betyder rettesnor. I den tidligste kirke var Skriften ensbetydende med det, der senere bliver kaldt det gamle testamente (GT). Omfanget af GT blev fastlagt allerede før kristendommen blev grundlagt, fordi GT er jødedommens Bibel. Efterhånden begynder man at bruge evangelieberetninger og breve fra apostlene i forbindelse med gudstjenester, og der opstår hurtigt forskellige samlinger af det, der snart skal blive det nye testamente (NT). Med tiden kommer der så mange kristne menigheder, at man får et behov for at definere et fælles grundlag. Omfanget af NT blev udvalgt og endeligt fastlagt i 300- tallet. Biskopper og teologer diskuterede, hvilke af de tekster der var skrevet og blev brugt i de forskellige menigheder, der skulle være med i Bibelen. Det betyder, at man faktisk var i tvivl om værdien af nogle af de tekster, der endte med at komme med Bibelen. Det gælder f.eks. 2. Pet., 2.og 3. Joh., Hebr., Jak. og Jud. Man vurderede teksterne ud fra forskellige kriterier: (1) Tekstens udbredthed og anvendelse i gudstjenester; (2) Tekstens direkte eller indirekte tilhørsforhold til en af apostlene, (3) Om Teksten er i overensstemmelse med den apostolske forkyndelse (Trosbekendelsen). I vores Bibel er der kun 66 skrifter (fordi Luther oversatte GT fra den hebræiske udgave), hvorimod den romersk katolske kirke og de ortodokse kirker har flere, fordi de har medtaget en del af det, vi kalder de apokryfe skrifter -11 skrifter, der tidsmæssigt ligger ca. mellem vores GT og NT. Apokryfer kommer fra græsk og betyder hemmelig eller skjult. Et tilnavn skrifterne har fået af den officielle kirke, fordi skrifterne ikke blev anerkendt til optagelse i kanon. Der findes både en række GT apokryfer og en række NT apokryfer. Eks. på GT apokryfer: Makkabæerbøgerne, Visdommens Bog, Siraks Bog, Judits Bog og Tubits Bog. Eks. på NT apokryfer: Ebjonitterevangeliet, Egypterevangeliet, Hebræerevangeliet, Nazaræerevangeliet, Petersevangeliet, Thomasevangeliet og Sandhedens evangelium. GT er oprindeligt skrevet på hebraisk og NT er oprindeligt skrevet på græsk. Kun de sidste 500 år har almindelige mennesker været i stand til at læse Bibelen. Der blev den nemlig oversat først til tysk af Luther (1534), og senere til dansk. Luther valgte at oversætte GT fra den hebræiske udgave, i stedet for den græske udgave (kaldes Septuaginta), som tidligere

oversættelser havde brugt. Allerede ret tidligt var GT blevet oversat til græsk (3.årh. f.kr.), og nogle af de ældste og bedst bevarede gammeltestamentlige skrifter er skrevet på græsk. I 1992 udgav Det danske Bibelselskab den seneste autoriserede danske oversættelse af Bibelen. Når man læser Bibelen er det vigtigt at huske på, at vi ikke læser Bibelen på det sprog, den oprindeligt er skrevet på. De Bibelske tekster har gennemgået en række oversættelser. F.eks. talte Jesus aramæisk, men NT er oprindeligt skrevet på græsk, som så igen er oversat til dansk. Når man oversætter en tekst fra et sprog til et andet, så finder der en tolkning sted. Man kan forsøge at oversætte så præcist som muligt, men der vil altid være nuancer og detaljer, som kunne have været oversat anderledes. Eksempler på oversættelsesproblemer: Luk. 17,20-21 Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! Eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer. (Dansk oversættelse) Udtrykket midt iblandt jer er oversat fra det græske Entos Humon, som også kan oversættes inden i jer. Joh. 1,1-2 Rom.1,26-27 I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Udtrykket Han var er oversat fra det græske outos en, som også kan oversættes det var Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinderne og optændtes af begær efter hinanden: mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse som de fortjente. Når der i den danske oversættelse står mænd, der ligger i med mænd er det en oversættelse fra græsk af to ord, som sandsynligvis hentyder til, at det er et mand/ dreng forhold (pædofili) og muligvis en form for prostitution. Øvelse: Bibelsyn: Bibelen er Øvelsen printes ud fra hjemmesiden. Der står ét udsagn på hvert papirark. Spred dem ud på gulvet og bed deltagerne gå rundt og læse alle udsagnene. Derefter skal de hver især stille sig ved det udsagn, de er mest enig i. Spørg deltagerne, hvorfor de har stillet sig der, hvor de står. Brug det som afsæt til at fortælle om forskellige syn på Bibelen. Der findes i den overordnede Bibelforståelse to yderpunkter: Yderpunkt 1: Verbalinspiration eller biblicisme, der mener at Bibelens forfattere har skrevet, så at sige med ført hånd. Gud har bestemt, hvad der står i Bibelen, og derfor kan Bibelens skrifter hverken kritiseres eller vurderes. Yderpunkt 2: Den holdning, at Bibelen er et rent menneskeskabt værk, og at vi derfor ikke kan bruge den til noget som helst. Skriv gerne de to holdninger op som yderpunkter på en linie og spørg: Er der punkter på linien mellem de to udsagn? Teksterne i Bibelen er indbyrdes forskellige og nogle gange modstridende. Hvis vi anerkender, at Bibelen har indbyggede modsætninger, kan vi så ikke bruge den til noget? F.eks. er dateringen af Jesu dødsdag forskellig i Johannesevangeliet og de øvrige evangelier. I Johannesevangeliet understreges det, at Jesus døde samtidig med påskelammets slagtning (jf. 19,14.36). I de øvrige evangelier understreges det, at det sidste måltid er påskemåltidet.

Luther mente, at nogle af de bibelske tekster var vigtigere end andre. Teksterne skulle vurderes, og denne vurdering skulle ske ud fra Kristus. Dvs. ud fra hans liv og ord. Og derudfra skulle alle tekster fortolkes: Ud fra om de driver på Kristus. Om der er tale om en sand for tolkning afgøres af, om fortolkningen ligger i forlængelse af Kristus. Fortolkningsnøglen til Bibelen bliver spørgsmålet: What would Jesus do? Er Bibelen en ubrugelig bog, hvis den er skrevet og samlet af mennesker, der var brændende overbeviste om, at Jesus var Guds søn og den frelser, de ventede på? Er Bibelen Guds Ord og i så fald på hvilken måde? Eller er Guds Ord først og fremmest åbenbaret i Kristus (Johs. 1: I begyndelsen var Ordet etc.), og Bibelen derfor en beskrivelse af Guds Ord i højere grad end selve Guds Ord. Dvs. Bibelen forstået som menneskers mange ord, om Guds Ord (ordene om Ordet). Hvad gør Bibelen til en hellig bog? Hvis du har startet undervisningen med at klippe Bibelen over, kan det give anledning til en diskussion om, hvad det vil sige, at Bibelen er en hellig bog er det selve bogen, eller er det budskabet, der er helligt? Er Bibelen sand fra ende til anden? Hvad vil det sige at Bibelen er en billedbog, med eller uden illustrationer? Hvordan skulle mennesker kunne tale om Gud i andet end billeder? Spørgsmål til brug i en diskussion? Kan man være kristen, hvis man kun tror på noget af Bibelen? Er salmebogen en hellig bog? Behøver man læse i Bibelen for at være kristen? Hvis det ikke er Guds ord, kan jeg så ikke lige så godt læse noget andet? Er der forskel på Guds ord og Jesu ord? Hvad er sandt? Hvad vil det sige at noget er sandt? Hvornår er en historie sand? Når den fortæller os noget sandt? Nedenstående historie om Peter og Ulven kan bruges til at komme nærmere ind på emnet om sandt eller falskt også i forhold til de bibelske fortællinger. Peter og ulven Peter går en dag en tur i skoven. Han keder sig lidt og bestemmer sig for at drille folk i landsbyen. Derfor råber han så højt, han kan: Hjælp, ulven kommer!, og en masse mennesker kommer styrtende for at redde Peter. Men da de kommer frem, finder de blot Peter, der vælter om af grin over, at han har snydt dem alle sammen. Et par dage senere finder Peter på at prøve samme nummer. Det går igen som første gang. En masse mennesker kommer løbende blot for at finde Peter, hulkende af grin. Nogle dage senere er Peter igen i skoven. Denne gang møder han ulven. Peter råber så højt han kan: Hjæææælp, ulven kommer, Kom og hjælp mig Men denne gang tænker alle, at det jo bare er Peter, der vil narre dem igen, og Peter bliver ædt med hud og hår af den fæle ulv. Er denne historie sand? Hvis en sand historie beskriver en hændelse, der er sket i virkeligheden, så er historien om Peter og ulven ikke sand. Hvis en sand historie derimod er en historie, der fortæller noget sandt om mennesker og deres liv med hinanden og Gud, så er det en sand historie, for det er da ganske sandt, at hvis man gang på gang snyder andre, ja, så holder de op med at tro på én og med at tage én alvorligt.

4. Det gamle Testamente Introduktion Det gamle Testamente er jødernes Bibel og var altså også Jesu Bibel (Jesus var jøde). Jøderne kalder den Tanak, og opdeler den i tre: Loven (toraen), Profeterne og skrifterne (Bilag 2). Ordet Tanak er dannet af forbogstaverne fra de hebræiske ord for Loven, Profeterne og Skrifterne. Navnet Det gamle Testamente betyder egentlig Den gamle pagt. Pagt betyder forpligtende aftale. Når man taler om Den gamle pagt, så forudsætter man, at der er indgået en ny pagt, eller med andre ord, når man taler om Det gamle Testamente, så forudsætter man Det nye Testamente. I kristendommen læser vi det gamle testamente ud fra Det nye Testamente. I GT stifter Gud flere pagter med israelitterne. At Gud stifter en pagt betyder, at han laver en ensidig forpligtende aftale, der går ud på, at Gud og israelitterne skal stå i et særligt forhold: Israelitterne er Guds folk, og Gud vil være på deres side. Idé: Brug bogreolen og tidslinjen, som pædagogisk værktøj til gennemgangen af både GT og NT. I din gennemgang af GT er det en god idé at have fokus på Guds udvælgelse og forjættelse/løfte, det kan være med til at skabe sammenhæng og give den røde tråd. Vi kunne med lige så god ret have opdelt de gammeltestamentlige skrifter efter genre, men ved at bruge den traditionelle opdeling får deltagerne forståelse for, hvad der er tale om, når de i NT hører referencer til Loven, Profeterne og Skrifterne. Loven/toraen Loven består af de fem Mosebøger. Det kan virke misvisende, at de fem Mosebøger kaldes loven, da lovtekst langt fra er det eneste, der findes i Mosebøgerne. Det er nemlig i Mosebøgerne, vi finder historierne om Adam og Eva, Kain og Abel, Noa, Abraham, Isak og Jacob og Moses Urhistorien De første 11 kapitler af 1. Mosebog kalder vi urhistorien. Deri fortælles der om, hvordan hele jorden blev skabt, og om de vilkår vi mennesker lever under (synd, død, ansvar, gudfrygtighed, fødsel, smerte, arbejde etc.). Idé: Her er lavet en kort oversigt over centrale historier og sammenhænge. Gå i dybden med en enkelt af fortællingerne, eller giv deltagerne et overblik. Centrale fortællinger: Historien om Adam og Eva, der spiser af den forbudte frugt og derfor bliver smidt ud af Edens Have og må leve under menneskelige grundvilkår, der også gælder i dag (1. Mos. 3,1-24). Historien om Kain der slår sin bror ihjel pga. misundelse og bliver straffet, men ikke fredløs (1. Mos. 4,1-16). Historien om den store vandflod, som udsletter alt ondt og syndigt på jorden og om Noa, der finder nåde for Guds øjne og bliver velsignet med frugtbarhed. Og Gud der sætter regnbuen, som et tegn på at han aldrig mere vil forbande jorden (1. Mos. 6,1-8,22). Historien om at menneskene i deres indbildskhed forsøger at bygge et tårn, der når helt op i himlen, og om Gud der giver dem hver deres sprog, så de ikke forstår hinanden (1. Mos.11,1-9). Urhistoriens fortællinger rummer almene menneskelige erfaringer. Vi bliver også fristede i dag. Vi arbejder også hårdt i dag. Vi føder stadig vores børn med smerte. Vi kan blive dræbende misundelige på hinanden. Vi tror indimellem at vi kan ligeså meget som Gud. Og vi forstår ikke hinanden vi taler forskelligt sprog. Urhistoriens fortællinger handler om, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan Gud er Gud.

Lovstof Består bl.a. af De ti Bud (2. Mosebog 20,1-17 og 5. Mosebog 5,6-21), men også af mange andre love og bestemmelser som f.eks. hele 3. Mosebog der er en samling af forskellige regler om bl.a. renhed. Lad deltagerne slå op og finde De ti Bud. Opslagsøvelse: Hvad skal man gøre, hvis man er på camping, og skal på toilettet? Find svaret i 5 Mos 23,13-14. Patriarkhistorierne Består af 1.Mosebog, 12-50. Patriarkhistorierne fortæller om, hvordan Gud udvælger jøderne til at være et særligt gudsfolk, som han lover at være med/beskytte og gøre folkerigt. Patriark betyder i denne sammenhæng jødernes forfædre. Idé: Her er lavet en kort oversigt over centrale historier og sammenhænge. Gå i dybden med en enkelt af fortællingerne, eller giv deltagerne et overblik. Hvis der er tid, er det godt at fortælle hele beretningen om Abraham, Isak, Jacob og Josef. Fortællingen om Josef, der havner i Ægypten fungerer som forklaring på, at Moses og israelitterne befinder sig i Ægypten nu i slaveri. Du kan finde inspiration til genfortællingen i diverse genfortællinger. F.eks. af Johannes Møllehave eller Ingrid Schrøder-Hansen. Centrale fortællinger: Gud lover Abraham, at han skal blive et stort folk og få eget land, og Abraham drager af sted sammen med sin kone Sara mod Kanaán. De er udsat for en hel masse forhindringer det går ikke let for Abraham, men Gud slutter en pagt med Abraham og lover ham lige så mange efterkommere, som der er stjerner og at de, selvom de i mange år skal være trælle og slaver, til sidst skal få landet selv. Abraham tror på Gud. (kap. 12-15) Sara er oppe i årene og føder ingen børn, men Isaks trælkvinde Hagar føder Isak en søn, der får navnet Ismael. Nogle år efter får Abraham og Sara besøg af to engle, der fortæller dem, at Sarah vil føde en søn året efter. Det virker groteskt, for Sarah er gammel og har ikke længere menstruation, men Abraham tror på Gud. (kap.16-17) Sara føder en søn. De kalder ham Isak. Isak vokser op, og Abraham elsker ham. En dag vil Guds sætte Abraham på en prøve. Han beder ham tage Isak med op på et bjerg og bringe ham som brændoffer. Abraham tager af sted med Isak og binder Isak til brændet, og han rækker hånden ud for at slagte sin søn, men lige i det samme råber Gud til ham: Gør ikke drengen noget, nu ved jeg at du frygter Gud. Og i stedet for Isak, ofrede Abraham en vædder. (kap. 21-22) Gud sørger for en kone til Isak. Rebekka hed hun. De fik tvillinger, Esau og Jakob. Esau var jæger og stærk som en okse. Jakob var, som der står, et ordentligt menneske. Esau var den ældste og altså ham, der skulle arve sin far, men Jakob køber førstefødselsretten for et måltid mad. Da Isak er gammel og blind og vil give sin velsignelse videre til sin ældste søn Esau snyder Jakob sig, ved Rebekkas hjælp, til velsignelsen. Esau bliver rasende, og Jakob må flygte ud af landet til sin morbror Laban. (kap. 24-28) Om natten drømmer Jakob, at Gud velsigner ham og videregiver ham det løfte, som han har givet til Abraham og Isak. Jakob arbejder for sin morbror Laban i syv år og får til gengæld lovning på at få hans yngste smukke datter Rakel til kone. Men Laban snyder Jakob og giver ham i stedet den ældre søster Lea, og Jakob må arbejde endnu syv år for at få Rakel. Rakel var den, som Jakob elskede. Lea fødte børn, men Rakel fødte ingen børn, før der var gået mange år. I alt får Jakob 12 sønner + et antal døtre! Kun de to yngste er Rakels, Josef og Benjamin, som kommer til at stå Jakob særlig nær. Efter møje og besvær rejser Jakob med hele familien af sted for at møde sin bror Esau. (kap. 29-33)

Rakel dør efter Benjamins fødsel. Isak dør, da han bliver genforenet med Jakob. Jakob og familien slår sig ned i Kanaáen. Josef var den af sine sønner, som Jakob elskede mest. (kap. 34-36) Josef har forskellige drømme (negene der nejer og solen, månen og 11 stjerner der bøjer sig for ham) der fortæller ham, at hans brødre vil bøje sig for ham. Han fortæller det til sine brødre, som kommer til at hade ham for det. En dag bliver Josef sendt ud til sine brødre på marken. De ser ham på afstand og bliver enige om at dræbe ham, men den ældste bror Ruben overbeviser de andre om, at de skal lade være, og de river i stedet kjortlen af ham og kaster ham i en dyb cisterne. Der kommer nogle Ægyptere forbi, og de sælger ham til dem for tyve sekel. Derefter flænser de Josefs kjortel og smøre den ind i blod og giver den til Jakob, der selvfølgelig tror, at han er blevet ædt af et rovdyr. Jakob er sønderknust af sorg over Josefs død. Josef derimod er havnet hos Faraos hofmand, Potifar, i Ægypten. (kap. 37) Potifars hustru lægger an på Josef, men Josef vil ikke være sammen med hende. For at hævne sig beskylder hun Josef for at have forgrebet sig på hende. Han bliver uforskyldt kastet i fængsel, og her bliver han kendt for at være en dygtig drømmetyder. Og efter nogle år, bliver han Faraos personlige drømmetyder. Det er Gud, der giver Josef evnen til at tyde Faraos drømme, og Josef giver også Gud æren. Josef tyder en drøm for Farao, der fortæller, at der vil komme syv år med overflod efterfulgt af syv år med hungersnød. Josef bliver udnævnt til leder i Ægypten og kommer til at stå for, at kornet kan strække til de syv år med hungersnød. Og folk fra hele jorden kom til Ægypten for at købe korn af Josef, da hungersnøden kom. (Kap. 38-41) Josefs ældre brødre kommer til Ægypten for at købe korn, og Josef genkender dem. Han beskylder dem for at være spioner og forlanger at se deres yngste bror (Benjamin), ellers vil de blive kastet i fængsel. Brødrene tolker det som en straf for det, de gjorde mod Josef. Den ene bror må blive tilbage i forvaring, mens resten rejser tilbage til Kanaán med korn og for at hente Benjamin. Da de kommer til Josef anden gang, indbyder han dem til middag, og de kaster sig for fødderne af ham (præcis som i Josefs drenge-drøm). Josef giver sig til sidst til kende over for brødrene sender bud efter Jakob. (kap. 42-45) Jakob drager til Ægypten, hvor han slår sig ned sammen med hele slægten. Inden Jakob dør, velsigner han Josef og hans sønner. Josef, hans brødre og alle deres familier bor i Ægypten. Josef dør og bliver begravet i Ægypten. Abraham, Isak og Jakobs slægt boede i Ægypten og var afsindigt frugtbare. (kap. 46-50) Udvandringen fra Ægypten Israelitterne bliver så frugtbare, at de kommer til at udgøre en trussel for ægypterne. Der kommer efter Josefs død en Farao, der ikke husker Josef, men kun ser truslen og israelitterne må leve som trælle, indtil Moses bliver født og senere befrier dem fra trældommen. Udvandringen fra Ægypten er en vigtig del af jødernes selvopfattelse. Her fortælles det, hvordan Gud selv (gennem Moses) befriede israelitterne fra slaveri i Ægypten og til sidst førte dem til det forjættede/lovede land. (2. Mos. 1-15). Den jødiske påske er netop en fejring af denne befrielse. Central fortælling: Moses går og vogter får og ser pludselig en brændende tornebusk. En busk der står i flammer uden at blive brændt. Han undrer sig over det mærkelig syn og går tættere på busken. Gud råber til Moses: Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord. Og Gud åbenbarer sig for Moses og siger: Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. Og da skjulte Moses sit ansigt. Gud siger til Moses, at han har set sit folks lidelser, og at han er kommet ned for at redde dem fra egypterne og for at føre dem til et land, der flyder med mælk og honning. Og Gud tilføjer: Moses, det er dig, der skal føre mit folk ud af Egypten! Moses forsøger at undslå sig, men Gud siger til ham: Jeg vil være med dig. og da Moses spørger Gud, hvem han må sige, der har sendt ham siger Gud: Jeg er den jeg er. Du kan sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer. (2. Mosebog, 3)

Profeterne De profetiske bøger er: Josvabogen, Dommerbogen, 1.-2. Samuelsbog, 1.-2. Kongebog, Esajas, Jeremias, Ezekiel, Hoseas Bog, Joels Bog, Amos Bog, Obedias Bog, Jonas Bog, Mikas Bog, Nahums Bog, Habakkuks Bog, Sefanias Bog, Haggajs Bog, Zakarias Bog, Malakias Bog. Profeterne var forkyndere og revsere af magthavere og folk, og der var brug for dem, fordi magthaverne ikke levede op til Guds vilje. Profetierne spiller en væsentlig rolle i kristendommen af to grunde: (1) I kristendommen tolker man Jesus, som opfyldelsen af profeternes Messiasforudsigelser. (2) Jesu forkyndelse spiller i høj grad op mod profeternes skrifter. Der findes mange eksempler på, at NT bygger på de profetiske skrifter. Her er et eksempel på, hvordan profetierne i det gamle testamente anvendes i det nye testamente. Lad evt. to af deltagerne læse følgende to tekster op: Esajas 61,1-2: Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår fra Herren og en hævndag fra vor Gud, for at trøste alle, der sørger Luk 4,16-21 Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde:»i dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse. Skrifterne Skrifterne består af: Ruths Bog, 1-2. Krønikebog, Ezras Bog, Nehemias Bog, Esters Bog, Jobs bog, Salmernes Bog, Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog, Højsangen, Klagesangene og Daniels Bog. Skrifterne er lidt af en rodekasse, hvor de bøger, der hverken hører under loven eller profeterne, er samlet. Bøgerne er meget forskellige både i forhold til genre og indhold. Her er poesi, noveller, ordsprog, klager og lovsange, kærlighed og krig. Eks. 1 Poesi: Hvad skrev Jesus i kærestebrevet til Josefine i TV2s julekalender Jesus og Josefine?

Svar: Højs. 4,1-7: Hvor er du smuk, min kæreste, hvor er du smuk! Dine øjne bag sløret er som duer. Dit hår er som en gedeflok, der bølger ned fra Gileads bjerge. Dine tænder er som en flok nyklippede får, der kommer op fra badet, alle med tvillinger, ingen er uden lam. Dine læber er som en skarlagenrød snor, din mund er yndig; din tinding bag sløret er som et bristet granatæble. Din hals er som Davidstårnet, bygget i stenskifter; tusind skjolde hænger på det, alle krigernes rundskjolde. Dine bryster er som hjortekalve, gazelletvillinger, der græsser blandt liljerne. Når dagen bliver sval og skyggerne lange, vil jeg gå til myrrabjerget, til røgelseshøjen. Alt på dig er smukt, min kæreste, der er ingen fejl ved dig. Højsangen er en samling kærlighedsdigte. Man er usikker på, hvornår de er skrevet, og hvem der har skrevet dem, men de har ligget i deres nuværende form fra omkring 400 f. kr. Eks. 2. Ordsprog: Visdommen bygger sit hus, dumheden river det ned med egne hænder. Ordsp. 14,1 Hellere bo i en krog på taget end dele hus med en stridbar kone. Ordsp. 21,9 Den uretfærdige flygter, skønt ingen forfølger ham, den retfærdige er tryg som en løve Ordsp. 28,1 Ordsprogenes Bog tilhører den såkaldte visdomslitteratur. Det er forskellige samlinger af ordsprog, belæringer og formaninger. Eks. 3. Prosa/fortælling: Læs eller genfortæl historien om Daniel i løvekulen (Dan. 6).

Hvorfor læse Det gamle Testamente? Hvorfor læse i det gamle testamente, når der er kommet et nyt? Hvad siger GT overhovedet om kristendommen? Kan man ikke sige, at det nye testamente erstatter det gamle? Her er en række grunde til, at GT også er en vigtig tekstsamling for kristne GT er en forudsætning for at læse NT. GT var Jesus bibel og taler med og mod GT. F.eks. Matt. 5,17: Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Jesus og Paulus fungerer på mange måder som modeller for, hvordan vi kan bruge GT. De tolker GT ind i den sammenhæng, de står midt i. F.eks. Rom.1,16-17: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro som der står skrevet: den retfærdige skal leve af tro. (Se Hab. 2,4) GT er en kilde til forståelse af Gud. Når man læser i GT, bliver Gudsbilledet større og mere nuanceret end det billede, der bliver tegnet i NT. Urhistorien giver os de almenmenneskelige fortællinger. De fortæller os, hvad det vil sige at være skabt menneske, og om menneskets forhold til Gud til alle tider. Salmerne giver os den umiddelbare menneskelige erfaring med Gud. GT er en del af åbenbaringshistorien og er på den måde også med til at danne forståelsesrammen for NT. Vores historie ville ikke være hel, hvis vi ikke kendte GT. Der ville være ting, vi ikke kunne vide. I en kristen sammenhæng er det Jesus, der giver GT betydning, og man kan sige, at kristne må læse GT med NT som briller. GT-teksterne må ligesom NT teksterne læses med Kristus som fortolkningsnøgle, for at teksterne giver livs-mening. 5. Det nye Testamente Introduktion Det nye Testamente er tekstsamlingen om den nye pagt, som NT faktisk betyder. I NT bliver Guds pagt med israelitterne udvidet til at omfatte alle mennesker. Frelsen er ikke længere kun forbeholdt et bestemt folk, men alle mennesker (se f.eks. Gal. 3,26-29 og Matt. 28,18-20). Pagten er et grundlæggende forhold mellem Gud som skaber og frelser og mennesket som skabning. Pagt betyder i en kristen sammenhæng, at Gud har lavet en aftale med mennesker en aftale, hvor det kun er Gud, der kan stille krav og bestemme vilkårene. Vilkårene i den nye pagt er, at mennesker skal tro. Det nye Testamente indeholder forskellige tekster, der beskriver den pagt og det vilkår. NT består af 4 evangelier, 21 breve og enkelte andre skrifter. Indholdsmæssigt kan man dele NT op i fire afdelinger. Her får deltagerne kun et hurtigt overblik. Evangelierne Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Disse tekster fortæller om Jesu liv, død og opstandelse. Apostlenes Gerninger (ApG) Heri fortælles der, hvad der skete, da Jesus var genopstået. Brevene I NT findes der i alt 21 breve. De blev sendt til kristne menigheder rundt omkring Middelhavet. Mange af dem er skrevet af Paulus, som var apostel, og det man har kaldt kirkens første teolog. Johannes Åbenbaring (Åb) Den allersidste bog i Bibelen er Johannes Åbenbaring. Den er sandsynligvis den mest specielle, da den fortæller om en række åbenbaringer og syner om verdens undergang og nyskabelse. Forfatteren til Åb. er ikke identisk med forfatteren til Johannesevangeliet. 10

Hvilken bog i Det nye Testamente blev skrevet først? Efter Jesu død blev beretningerne om ham fortalt videre mundtligt. Først omkring 20 år efter blev de første Nytestamentlige tekster nedskrevet. Og det var ikke et af evangelierne, men derimod breve skrevet af Paulus (1. Thess). Evangelierne er skrevet i årene 70 100 eft.kr. Det betyder, at ingen af forfatterne selv har mødt Jesus. Teksterne er skrevet på baggrund af mundtlige fortællinger og traditioner. Evangelierne er altså ikke øjenvidneberetninger, men tros-beretninger. Idé: Brug tidslinjen til at vise, at evangelierne er nedskrevet længe efter de begivenheder, de fortæller om. Vis også, at Paulus breve er de ældste Nytestamentlige skrifter, vi har. Fire evangelier alligevel kun ét evangelium De fire evangelier er måske de bedst kendte bøger i NT. Lad deltagere spille ind med, hvilke fortællinger der står i evangelierne (den barmhjertige samaritaner, Jesu dåb, juleevangeliet, Den fortabte søn etc.) eller lav flg. øvelse: Øvelse: Denne øvelse skal få deltagerne til at tænke over begrebet Evangelium. Deltagerne arbejder selvstændigt eller i grupper. Fordel evangelierne mellem deltagerne, så de kun skal kigge i ét evangelium. Opgave: Fortæl deltagerne at Evangelium kommer fra græsk og betyder Godt budskab. Bed deltagerne om at finde fortællinger de har hørt før (det er bedst at bruge oversættelser med overskrifter) og/eller finde nogle ord, de godt kan lide. Nogle fortællinger eller ord som de synes har et godt budskab. Opsamling: Brug tavlen. Skriv de fire evangeliers navne i hver deres store cirkel. De vers og beretninger deltagerne har fundet, knyttes til det evangelium, hvor de er fundet. Måske vil nogle deltagere, der har læst forskellige evangelier, finde de samme beretninger. Brug evt. den erfaring som anledning til at introducere noterne til hvert kapitel i Bibelen. Vis deltagerne, hvordan de kan finde parallelberetninger og henvisninger til andre relevante skriftsteder. Og brug erfaringen som optakt til det følgende oplæg. Hvorfor handler de fire evangelier om det samme, og hvorfor står nogle af de samme beretninger flere steder? Selvom vi taler om 4 evangelier, er det egentlig blot fire beretninger om det samme glædelige budskab (Evangelium) om Jesus. Når det kommer til stykket, er der kun ét evangelium. De fire beretninger er fire forskellige sider af samme sag. Der er meget, der er beskrevet ens, men der er også en del, der er beskrevet forskelligt. Sådan må det være, for mennesker ser og oplever tingene forskelligt. Idé: Brug tidslinjen i gennemgangen af det følgende til at vise, hvornår teksterne er skrevet, og hvornår handlingen foregår. 11

Evangelierne Fælles for de fire evangelier er, at de handler om Jesu fødsel, liv, død og opstandelse. Genfortæl gerne forløbet i hovedtræk, hvis den baggrundsviden mangler hos deltagerne. De synoptiske evangelier er en betegnelse, der bruges om de tre af evangelierne; Matthæus, Markus og Lukas. De tre evangelier ligner hinanden meget, og det er muligt at stille dem op ved siden af hinanden i tre spalter og derved se, at der er meget stor sammenfald mellem teksterne. Synopsis betyder at se sammen eller samlet. Idé: Medbring gerne en synopsis, så deltagerne kan se eksempler på sammenfald. Alle fire evangelier står i Bibelen med en klar forfatter, men i virkeligheden er man usikker på, hvem der har været den egentlige forfatter til alle fire evangelier. Alle forfatternavnene er nogen, der er blevet tilføjet senere, måske fordi de udtrykker en bestemt skole eller teologisk retning. Markusevangeliet Markusevangeliet er det korteste og det ældste af evangelierne. Det er skrevet omkring år 70. Det tyder på, at evangeliet er skrevet blandt kristne, der ikke har jødisk baggrund, da almindelige jødiske skikke forklares. Evangeliet er kort i sin form med kontante formuleringer og få fyldord. Man formoder, at forfatterne til Matthæus- og Lukasevangeliet har kendt Markusevangeliet, for de ligner Markusevangeliet, og man kan se, at de trækker på en fælles tradition. Matthæusevangeliet Matthæusevangeliet er det første skrift i NT. Det skyldes formentlig, at det starter med Jesu stamtavle, der fører Jesu slægt helt tilbage til kong David fra GT. Det er skrevet omkring år 80. Matthæusevangeliet er det længste. Det meste af Markusevangeliet er indarbejdet (og omarbejdet) i Matt. Matt. præges af fem store taler. Talerne er samlinger af Jesu-ord. Den kendteste er Bjergprædiken (Matt. 5-7), hvor bl.a. Saligprisningerne, Fadervor og Den gyldne regel indgår. Matt. er modsat Mark. skrevet i en jødisk-kristen sammenhæng. Det ses f.eks. på, at Matt. gør meget ud af at vise, at Jesus er opfyldelsen af GT s profetier. Matt. er opkaldt efter disciplen Matthæus, men pga. tidspunktet er det er udelukket, at han kan være forfatteren. På grund af skriftets indhold tyder det på, at evangeliet er skrevet af en skriftkyndig jøde-kristen. Det kan bl.a. ses ved, at Jesus i Matthæus udgave, er meget optaget af loven. Han bliver beskrevet som en slags Moses d. 2. Lukasevangeliet Lukasevangeliet består af omkring 1/3 særstof. Dvs. tekst, der ikke optræder i de andre to synoptiske evangelier. Det er skrevet omkring år 90. Ifølge den kirkelige tradition var Lukas læge og Paulus medarbejder. Kvinderne omkring Jesus får mere plads i Lukasevangeliet end i de andre evangelier, ligesom der er meget fokus på de fattige og de riges problemer med at komme i Himmeriget (Luk 4,18; 7,22; 14,33). Giv gerne eksempler på kendt særstof i Lukas (eks. Den barmhjertige samaritaner). Lukasevangeliet er det evangelium, hvor den universalistiske tankegang (at evangeliet gælder alle mennesker) er tydeligst (Se f.eks. Luk 2,30; 3,6; 24,47). Johannesevangeliet Johannesevangeliet er det yngste af evangelierne og skiller sig indholdsmæssigt og sprogligt meget ud fra de synoptiske evangelier. Det er skrevet omkring år 100. Det er kendetegnende for Johs., at Jesus ofte indleder en sætning med Jeg er Dermed viser Johs., at Jesus er sand Gud, da ordene spiller på Guds ord i 2. Mos. 3, 14, hvor Moses spørger Gud, hvem han er og får svaret Jeg er den, jeg er. 12

Øvelse vindue-spejl-lys Formålet med øvelsen er at få deltagerne til at dykke dybere ned i en bibeltekst og erfare, at teksterne kan læses og bruges i mange forskellige situationer. Øvelsen kan laves fælles eller i mindre grupper. Fortæl eller læs f.eks. Den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37). Beretningen er (formentlig) velkendt og læses derfor kun én gang. Ved en mindre kendt tekst kan den læses op mellem de tre led i øvelsen. Bed deltagerne om følgende (et perspektiv af gangen): Vindue: Tænk på teksten som om den var et vindue. Se ind gennem det. Hvad fortæller den om tiden og stedet, hvor den foregår (at Jesus talte i billeder, at lærde jøder satte Jesus på prøve, at det kunne være farligt at rejse, at der var røvere, at man så ned på samaritanere, at man rensede sår med olie og vin, at man havde ridedyr etc.). Spejl: Hold fortællingen op foran dig som et spejl. Kig ind i det. Hvor ser du dig selv? Kan du genkende dig selv i fortællingen (måske kan man identificere sig selv med ham, der blev svigtet (af trosfæller), måske kan man se sig selv som én af dem, der svigtede og gik forbi uden at hjælpe?)? Lys: Betragt fortællingen som et lys, der kan lyse ind over vores liv og fremtid. Hvordan skal vi leve, og hvad skal vi gøre? Apostlenes gerninger Apostlenes gerninger har samme forfatter som Lukasevangeliet og er ligeledes skrevet omkring år 90. Apg. fortæller om begivenhederne efter Jesu død og opstandelse. Den starter med Jesu himmelfart og fortæller videre om disciplene og nogle af de første erfaringer med at være menighed og kirke. Der er voldsomme diskussioner om, hvad det vil sige at være kristen, og hvordan det er meningen, at man skal holde gudstjeneste. Peter og Paulus er centrale skikkelser i Apg. Brevene De 13 første breve bærer Paulus navn, men man er ikke sikker på, at alle brevene virkeligt er skrevet af ham. De største af brevene regnes dog alle for at være skrevet af Paulus. De fleste af Paulus breve er skrevet inden for bare ét år fra februar år 54 til februar år 55. Det er disse breve, vi kender fra Bibelen. De er alle skrevet til helt konkrete menigheder med helt konkrete og praktiske problemer og spørgsmål. Når man læser brevene, er det væsentligt at huske på, at det netop er breve. Skrevet af en bestemt afsender til en bestemt modtager (f.eks. menigheden i Korinth eller Rom). Man sender et brev, når man ikke har mulighed for selv at være til stede. Brevene er en erstatning for et besøg. Sådan er det også i Paulus tilfælde. Han har i de fleste tilfælde startet menigheden op og er så rejst videre til en anden by, men holder stadig kontakten via breve. Der er altså et ganske særligt forhold mellem Paulus og brevets modtager og Paulus skriver ind i deres helt specifikke situation. Det betyder ikke, at vi ikke kan få noget ud af at læse Paulus breve, men det betyder, at hvis vi læser dem, som om de er direkte henvendt til os, så læser vi dem forkert. Vi kan ikke uden videre overføre specifikke problemer i Rom anno 54 til Danmark i dag. 13

Brevene fortæller ikke så meget om Paulus selv, men det gør til gengæld Apg. Her beskrives Paulus som en hårdnakket farisæer, der forfulgte de jøder, der var blevet tilhængere af Jesus. Central historie om Paulus: Paulus omvendelse (Apg. 9): Paulus er en dag på vej til Damaskus, men pludselig bliver han badet i et blændende lys, og han falder om og hører Gud sige: Hvorfor forfølger du mig, Paulus? Paulus bliver blind og opsøger en kristen discipel, der ved Helligåndens hjælp helbreder ham. Efter denne oplevelse bliver Paulus helt forandret. Han begynder at forkynde om Jesus. Paulus er meget vigtig for den kristne kirke, fordi han rejser langt omkring, og modsat Jesu første disciple forkynder han også for ikke-jøder. Paulus kommer vidt omkring i Middelhavsområdet og danner menigheder. For at holde kontakt til menighederne skriver han til dem, svarer på spørgsmål og vejleder dem. Paulus selv mødte aldrig Jesus. Øvelse: Et brev fra den elskede Søren Kierkegaard sagde, at man skulle læse Bibelen, som var den et brev fra den elskede. Bed deltagerne overveje, hvordan det skal forstås og diskuter det fælles eller i grupper. Materialer/Forberedelser: Bibler Evt. 66 videokassetter eller bøger Oversigt over kopiark Bogreol Tidslinje Bibelen er.. Øvelse: et brev fra den elskede Søren Kierkegaard sagde, at man skulle læse Bibelen, som var den et brev fra den elskede. Bed deltagerne overveje, hvordan det skal forstås og diskuter det fælles eller i grupper. Øvelse: et brev fra den elskede S 14