Foreningslivet i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Hvad er en frivillig organisation?
Definition af frivillige, non-profit organisationer Organisationer, dvs. at enheden har en vis grad af institutionalisering og formalisering Non-profit, dvs. at det ikke er organisationens primære formål at generere profit. Selv-bestemmende, dvs. at organisationen selv bestemmer over egne anliggender. Pi Privat t/ikk ikke-offentlig, dvs. at organisationen ikke er en del af den offentlige sektor. Frivillig, illi dvs. at medlemskab / deltagelse l og en del af arbejdet er frivilligt.
Tre organisationsformer - Foreninger (medlemsbaserede) - Selvejende institutioner - Almennyttige fonde
Organisationstyper i den grå zone Fi Friskoler og private grundskoler De frie kostskoler Almene boligorganisationer Folkekirken Kooperativer Andelsboligforeninger A-kasser Hjemmeværnet Offentlige fonde og selvejende institutioner Selvhjælpsgrupper
Non-profit Privat / ikke offentlig Deltagelse er frivillig Frie skoler JA JA JA JA /? JA Frie JA JA JA JA /? JA kostskoler Kooperativer JA NEJ /? JA JA JA Folkekirken JA JA NEJ /?? JA /? JA Bolig- JA JA JA NEJ /? JA selskaber JA NEJ /? JA JA JA A-kasser JA JA JA NEJ /???? Hjemme- JA JA NEJ /?? NEJ /?? JA Værnet Offentlige fonde og inst Organisation Selvbestemmende Andelsboligforen. Selvhjælpsgrupper JA JA NEJ NEJ /?? NEJ NEJ JA JA JA JA
Hjemmeværnet Almene boligorganisationer Frie kostskoler Foreninger Selvhjælpsgrupper A-kasserne Frivillige organisationer Selvejende institutioner Almennyttige (med driftsaftale med fonde offentlige) Frie og private grundskoler Kooperativerne Folkekirken
Større eller mindre foreningsliv?
Vækst i foreningslivet Fortsat t t vækst i antallet t af foreninger Voksende andel er medlem af en forening, men primært blandt de ældre og (måske) tilbagegang hos de unge De voksne bruger mere tid på foreninger og frivilligt arbejde Voksende andel af befolkningen udfører frivilligt arbejde
Foreningernes fordeling på alder - Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Stiftet før 1900 1900-1949 1950-1974 1975-1989 1990-2004 Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion N = 1586 Arbejde Andre 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Foreningernes mangfoldighed g
Kultur, idræt, fritid og undervisning - Lokalhistoriske foreninger - Sangkor og musikforeninger - Amatørteater - Etniske kulturforeninger - Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans - Børne- og ungdomskorps - Hobbyforeninger - Jagtforeninger - Kolonihaveforeninger i - Rotary, Lions Club ol. - Aftenskoler / oplysningsforbund - Husflidsforeninger - Husholdningsforeninger - Foredragsforeninger mv. - Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER -Museer, historiske samlinger -Idrætshaller og faciliteter -Fritidsklubber og -institutioner
Social og sundhed - Afholdsforeninger - Patientforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger - Foreninger for handicappede - Misbrugsforeninger g - Bloddonorer - Pensionistforeninger og ældreorganisationer - Foreninger for udsatte grupper - Besøgstjeneste - Selvhjælpsforeninger - Foreninger til støtte for social institutioner - Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER - Børnehaver - Plejehjem - Sociale institutioner
Budskaber - Lokale vælgerforeninger - Øvrige politiske foreninger - religiøse foreninger - Foreninger for civile il rettigheder, menneskerettigheder mv. - Foreninger for forebyggelse af kriminalitet - Juridisk rådgiverforening - Miljøforeninger - Naturforeninger - Naturfredningsforeninger - Dyreværnsforeninger - Dyrebeskyttelse
Lokalsamfund - Boligforeninger - Grundejerforeninger - Sogneforeninger - Lejerforeninger - Ejerlejlighedsforeninger - Antenneforeninger - Vindmølleforeninger i - Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER -Forsamlingshuse -Vindmøllelaug -Andre selvejende lokale institutioner
Arbejde - Håndværkerforeninger - Handelsstandsforeninger - Landboforeninger - Turistforeninger - Brancheforeninger - Professionsforeninger - Fagforeninger - Arbejdsgiverforeninger
Foreningerne i Fyns Amt Fordelt på fem samfundsområder Kultur, idræt og fritid KULTUR OG FRITID Social, sundhed og undervisning VELFÆRD Politik, religion, miljø, internationalt BUDSKABER Lokalsamfund og bolig LOKALSAMFUND Branche-, fag- og professionsforeninger f i ARBEJDE Andre 0 10 20 30 40 50 60 Pct.
Foreningerne i Fyns Amt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Folke- oplysningsområdet Undervisning Sundhed Social indsats Frivilligt socialt arbejde Miljø og natur Politik, jura mv. International Religion Lokalsamfund og bolig Kampen for og om værdierne Lokalsamfund N = 5765 Arbejde Fagligt arbejde, branche. og profession Andre 0 5 10 15 20 25 30 Pct.
Forskelle på udbredelsen Fire forklaringer
Kilde: Thøgersen 2006
1. Borgernes forudsætninger Foreningstætheden afhænger af 1. borgeres involvering og engagement 2. som antages, at afhænge af borgernes alder, uddannelse, økonomi mv., 3. og derfor antages det, at befolkningssammensætningen har indvirkning på, hvor mange foreninger, der oprettes og holdes i live. (økonomisk, kulturel og social kapital) Bottom up perspektiv
2. Muligheder 1. Udbredelsen d af foreninger og selvejende institutioner afhænger af vilkårene for at være en frivillig organisation. 1. Her tænkes især på de betingelser, som kommunen giver i form af offentlig støtte, faciliteter til aktiviteter og en positiv holdning til frivillige initiativer. Top down perspektiv: Inspireret af bl.a. Ressourceafhængighedsteorien og ny-institutionel organisationsteori
3. Nødvendighed Antager, at der er forskel på, hvor nødvendig en forening er i et lokalområde. På nogle foreningsområder er der kun én forening i hver kommune. I kommuner med lang afstand til større byer, vil behovet for en forening på et bestemt område være større end i områder tæt på større byer, hvor tilsvarende foreninger eller kommercielle tilbud overflødiggør dannelsen af en forening. Inspireret af bl.a. organisationsøkologien
4. Traditionen De fleste foreninger er dannet for adskillige årtier siden, og som andre organisationer har de en evne til at overleve ud over den tid, hvor særlige interesser og frivillige initiativer førte til oprettelsen Ud fra denne antagelse skal det aktuelle billede af den frivillige sektor forstås ud fra de interesser, konflikter og modsætninger, der har præget et område gennem årene. Inspireret af historisk institutionel teori.
Bivariate sammenhænge med tætheden af tre foreningstyper Alle Aktivitets- Interesse og Velfærds- Indikatorer foreninger foreninger budskabsforeninger foreninger Borgernes forudsætninger Andel med videregående uddannelse 0,200-0,007 0,435** 0,030 Gennemsnitlig familieindkomst 0,163 0,038 0,302 0,144 Andel indbyggere 7-16 år -0,082 082-0,037 037-0,091 091 0,010010 Andel indbyggere over 65 år -0,209-0,094-0,341* -0,034 Nødvendighed Kommunestørrelse 0,420** 0,133 0,699** 0,090 Urbanisering 0,086-0,027 0,291-0,005 Afstand til større bysamfund 1) (dummy) 0,159 0,255 0,106-0,133 Mulighedsstruktur Faciliteter 0,332* 0,233 0,273-0,072 072 Politisk dominans -0,258-0,096-0,419** -0,166 Støtte efter folkeoplysningsloven 2) -0,020 0,065 - - Støtte tt efter 18 - - -0,096 096
Fire former for engagement
Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) Samfunds-orienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL)SAMFUND orienteret - Socialt mødested -Selvhjulpne fællesskaber - Helhed og social forpligtelse (Social kapital) (Kommunitarisme)
Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND (Social kapital) (kommunitarisme)
Har foreningen / organisationen engageret sig i offentlige og politiske spørgsmål? (pct.) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Landsorganisationer Lokalforeninger Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre 0 20 40 60 80 100
Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND (Social kapital) (kommunitarisme)
Har foreningen / organisationen tilknytning til og/eller bygger arbejdet på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter? Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur N = 1530 Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct.
FOLKELIG OPLYSNING. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter bygger på Folkelig oplysning Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur N = 1530 Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Pct.
KRISTNE VÆRDIER. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter it t bygger på kristne værdier Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats N = 1530 Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct.
LIBERALE / BORGERLIVE VÆRDIER. Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur N = 1530 Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Pct.
KRISTNE VÆRDIER. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter it t bygger på kristne værdier Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats N = 1530 Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct.
Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND (Social kapital) (kommunitarisme)
Det geografiske område for foreningens virksomhed Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalt Hele kommunen Større område Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = 1761 P <.001 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lokalt = Landsby, boligkvarter eller skoledistrikt
Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Alle Foreninger på Fyn Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = 1609 0% 20% 40% 60% 80% 100% P <.001
Forskellige former for engagement INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND - Mødes om at gøre noget sammen - stærke bånd indadtil - stærke bånd udadtil (kommunitarisme) (Social kapital)
Kultur og fritidsaktivitet Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = 1877 0 20 40 60 80 100 P <.001
Social indsats 1) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies 1) Undervisning -Social støtte og omsorg - Velgørenhed / forsorg - Udsatte grupper - Selvhjælp - Besøgstjeneste - Støtte til sociale institutioner Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = 1877 0 10 20 30 40 50 60 P<.001
Sundhed og sygdom 1) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies 1) Undervisning - Handicap - Forebyggelse og sygdomsbekæmpelse - Misbrug af forskellig slags Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = 1877 0 5 10 15 20 25 30 35 P <.001
Konsensus- eller konfliktorienteret 1 2 Konflikt- Foreningen er i Det er meget vigtigt orienteret opposition til dominerende for os at overbevise andre om vores holdninger i ideer samfundet Konsen- sus- Foreningen er i overensstemmelse Det er ikke vigtigt for os at overbevise orienteret med gængse holdninger i samfundet andre om vores ideer
Medlems- eller samfundsorienteret 1 Medlems-orienteret De fleste aktiviteter i foreningen er kun for medlemmerne Samfunds-orienteret De fleste aktiviteter i foreningen er åbne for alle interesserede. 2 Foreningen er først og fremmest en forening for folk, der interesserer sig for de særlige aktiviteter, som foreningen beskæftiger sig med Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet)
4 INTERESSEFORENING IDÉBESTEMTE FORENING Kon nflikt ver rsus kon sensuso orientere et 3,5 3 2,5 2 Arbejde Fritid Idræt Politik mv. Miljø Sundhed ALLE FORENINGER Sociale Kultur Internationale aktiviteter Religion ALLE LANDSORGANISATIONER Skole og undervisning Bolig og lokalsamfund 1,5 AKTIVITETSFORENING LOKALFORENING 1,5 2 2,5 3 3,5 Medlems- versus samfundsorienteret
Forandring af den frivillige sektor? INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Medlemsorienteret Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensus- AKTIVITET (LOKAL) orienteret SAMFUND (Social kapital) (kommunitarisme)