Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1
Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet som komplekse produkter. Ved handel med komplekse produkter er der lovgivningsmæssige krav* til, at investorer er bekendt med de specielle forhold, herunder risici, der kendetegner de pågældende produkter. I Skjern Bank har vi fokus på at kunne levere den bedst mulige investeringsrådgivning til vore kunder. Derfor er det også vigtigt for os, at vore kunder er klar over, hvilke forhold der kendetegner de produkter man måtte ønske at handle med. Inden handel med komplekse produkter udfyldes og underskrives en udvidet investeringsprofil. ingsprofil. Dermed sikrer vi i fællesskab, at kunderne får den bedst mulige rådgivning g når der handles med komplekse investeringsprodukter. ngsprodukter. r. Følgende produkter beskrives Strukturerede obligationer... 4 5 Futures og optioner... 6 7 Warrants... 8 Certifikater... 9 SWAP... 10 11 Valutaterminsforretninger... 12 FRA... 13 Generiske forretninger... 14 Øvrige oplysninger... 15 * Reglerne stammer fra EU-direktivet for markeder i finansielle instrumenter MiFID, som skal sikre ens regler for værdipapirhandel i EU. Det overordnede mål med reglerne er at bidrage til at skabe et indre værdipapirmarked med henblik på at fremme værdipapirhandel på tværs af EU s grænser. MiFID bygger på principperne om højere investorbeskyttelse, mere gennemsigtighed og fælles spilleregler på tværs af grænserne. Bemærk, at selvom et produkt er beskrevet i denne brochure, betyder er dette ikke nødvendigvis, at Skjern Bank tilbyder kunder at handle med det omtalte produkt. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER NGSPR R 3
Strukturerede obligationer Strukturerede obligationer er en fællesbetegnelse for obligationer, hvor man kombinerer en vis form for sikkerhed med gode afkastmuligheder på underliggende aktiver. Konstruktion En struktureret obligation består af 3 dele; en obligationsdel, en investeringsdel samt en omkostningsdel. Udstedelseskursen på en struktureret obligation ligger typisk mellem 103-110. Når en struktureret obligation udstedes, udgør obligationsdelen langt den største del. Denne obligation købes under kurs 100 (pris afhængig af renteniveau) og stiger i den strukturerede obligations løbetid til netop kurs 100 for at sikre hovedstolen på den strukturerede obligation, hvorfor den også benævnes»sikkerhedsobligation«. Investeringsdelen består typisk i køb af optioner, der kan sikre et afkast i forhold til udviklingen på det underliggende aktiv. Typisk kan investeringsdelen bestå af investeringer i aktier, aktieindeks, råvarer eller valutakurser, og er med til at sikre afkastpotentialet på den strukturerede obligation. Alle omkostninger i forbindelse med udstedelsen af strukturerede obligationer afholdes på udstedelsestidspunktet og indgår således som en del af udbudskursen. Der er ingen omkostninger i den strukturerede obligations løbetid. Priser Strukturerede obligationer er som udgangspunkt en»køb-og-behold-investering«. Strukturerede obligationer købes i en begrænset periode, hvor disse udbydes og indfries på et bestemt fremtidigt tidspunkt til minimum kurs 100. Afgørende for prisen på den strukturerede obligation i løbetiden er udviklingen i det underliggende aktiv på investeringsdelen samt tid til udløb. Jo kortere tid til udløb, jo tættere vil sikkerhedsobligationen være på kurs 100. Den strukturerede obligation kan i løbetiden have en markedsværdi under kurs 100, hvis det underliggende aktiv er faldet, og der er nogen tid til udløb. Garantien på den strukturerede obligations hovedstol er således kun gældende på udløbstidspunktet. En struktureret obligation kan sælges inden udløb i de tilfælde, hvor der stilles priser i markedet. Afkast Afkastet på en struktureret obligation ved indfrielse afhænger af investeringsdelens udvikling og dermed udviklingen i de underliggende aktiver på udstedelsen. Investeringsafkastet opgøres som stigningen i det underliggende aktiv gange deltagelsesgraden. Deltagelsesgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af stigningen i de underliggende aktiver investoren modtager. En deltagelsesgrad på 100% betyder således at investor modtager 100% af stigningen på det underliggende aktiv i form af en kursgevinst på den strukturerede obligation. Er det underliggende aktiv faldet i den strukturerede obligations løbetid, vil man typisk modtage kurs 100 ved udløb og dermed have tabt forskellen mellem udbudskursen og kurs 100 samt den alternative risikofrie forrentning. Nogle strukturerede obligationer er konstrueret således, at de udover 4 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER
afkast i form af kursgevinst ved udløb, også kan give et løbende afkast i løbetiden. FALDENDE AKTIVER STIGENDE AKTIVER Strukturerede indlån Strukturerede indlån minder i sin opbygning meget om strukturerede obligationer. Den store forskel består i udstedelsen af sikkerhedsobligationen altså hvem der garanterer hovedstolen. Strukturerede indlån tilbydes typisk af en bank, hvor det er banken, der indestår for tilbagebetaling af hovedstolen. Hvor en struktureret obligation opbevares som et værdipapir i depot, er der ved et struktureret indlån tale om en konto, hvor afkastet i form af rente er afhængigt af udviklingen på det underliggende aktiv, som kan være aktier, valutaer eller råvarer. en ved strukturerede obligationer og strukturerede indlån er først og fremmest, at værdien af det underliggende aktiv falder, og obligationen derfor må indfries til PRIS OMKOSTNING OPTION OBLIGATION UDSTEDELSE OBLIGATION INDFRIELSE AFKAST OBLIGATION Eksempel på konstruktion af en struktureret obligation kurs 100 ved udløb, med et tab svarende til forskellen op til udbudskursen samt tabet af den alternative forrentning til følge. Derudover er der kreditrisiko på udstederen af den obligation, der sikrer tilbagebetaling af hovedstolen. Typisk anvendes højtratede udstedere i form af stater eller statsejede selskaber i Norden som udsteder, hvorfor kreditrisikoen betragtes som minimal. Konstruktion Priser Strukturerede indlån KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 5
Futures En future er en standardiseret aftale om køb eller salg af et givet aktiv i en given mængde til en på forhånd aftalt pris på et aftalt tidspunkt i fremtiden. At aftalen er standardiseret, vil sige, at hver kontrakt har en bestemt beløbsstørrelse, et bestemt underliggende instrument og udløbstidspunkt. Der findes futures på talrige underliggende instrumenter de mest kendte er valutaer, aktieindeks, obligationsindeks samt råvarer. Futures kan anvendes til afdækning af fremtidige risici, ligesom de kan bruges til positionstagning i forbindelse med forventninger til fremtidige prisbevægelser. Handel Før handel med futures skal der indgås en rammeaftale mellem banken og kunden. I rammeaftalen er fastlagt handelsvilkår samt betingelser i forbindelse med sikkerhedsstillelse for afregning af futurekontrakterne. Omkostningerne ved handel med futurekontrakter er ikke ubetydelige. ved fysisk levering og/eller ved kontant afregning. Fysisk levering forsøges så vidt muligt undgået, da det er de færreste personer, der har mulighed for at levere eller modtage eks. en stor mængde olie. I sådanne tilfælde lukkes futurekontrakten inden udløb. Prisfastsættelse Generelt kan en købt eller solgt future betragtes som et lånefinansieret køb/salg af det underliggende aktiv frem til den dato, hvor futuren udløber. De forhold man tager hensyn til ved prisfastsættelse af futuren er bl.a. spotprisen på det underliggende aktiv, finansieringsomkostninger eller -indtægter (eks. rentebærende obligationer) ved at holde det underliggende aktiv samt eventuelle opbevaringsomkostninger. Markedsrisikoen ved handel med futures er stor og uden begrænsning i såvel opadgående som nedadgående retning. Afregning En future vil som udgangspunkt kunne handles frem til futurekontraktens udløbstidspunkt. Ved udløb kan futures afregnes 6 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER
Optioner En option er en aftale mellem to parter, der giver køberen en ret, men ikke en pligt, til at købe eller sælge en given mængde af et underliggende aktiv til en given kurs (strike) på eller indtil et fremtidigt tidspunkt. Hvis spotkursen på udløbsdagen ligger dårligere end strike, bliver optionen ikke udnyttet. For at opnå denne ret betaler køberen en præmie til sælgeren. Optioner kan anvendes til afdækning af positioner, men kan også anvendes spekulativt ud fra en lang række forskellige strategier. De mest kendte underliggende aktiver for optioner er valuta, aktier, aktieindeks, renter og råvarer. Køb af optioner Køberen af en option kan købe retten, men ikke pligten, til at købe det underliggende aktiv af optionssælger (call-option) eller give retten, men ikke pligten, til at sælge aktivet til en optionssælger (put-option). Generelt gælder, at idet optionskøber har betalt en præmie for at opnå retten til at købe, skal denne udgift modregnes i gevinsten for at få den reelle indtjening. Optionskøber skal derfor have en gevinst større end præmien, før der er tale om reel gevinst. Punktet, hvor indtjening på optionen er lig med præmieudgiften, kaldes for optionens»break-even-punkt«. Hvis optionskøber på et tidspunkt i optionens løbetid har en gevinst, er det ikke nødvendigt at vente til forfaldsdagen for at udnytte den. Optionen kan til enhver tid sælges i markedet for at sikre en fortjeneste. 4 3 2 1 0-1 -2 98 100 102 104-3 Eksempel på afkastprofil ved købt call-option, hvor strikekursen er 100 og præmien 2. Break-even er således ved kurs 102 i underliggende arkiv. Salg af optioner Salg af optioner medfører pligten til at sælge det underliggende aktiv (call-option) eller pligten til at købe aktivet (put-option), hvis optionskøber udnytter sin option. Sælgeren af en option kan til enhver tid tilbagekøbe optionen og neutralisere sin position for at sikre indtjening eller begrænse tab. Handel Før handel med optioner skal der indgås en rammeaftale mellem banken og kunden. I rammeaftalen er fastlagt handelsvilkår samt betingelser i forbindelse med sikkerhedsstillelse for afregning af optionerne. Afkast Optionens pris bestemmes ud fra en sandsynlighedsvurdering, hvor de enkelte mulige positive udfald for slutværdien af det underliggende aktiv tilbagediskonteres til en nutidsværdi. Af andre faktorer der har betydning for optionsprisen, er den aktuelle spotpris på det underliggende aktiv, renten, strikekursen, løbetid samt volatilitet (aktivets udsving). Optioner kan sælges/tilbagekøbes i hele optionens løbetid, hvorefter afkastet kan opgøres. Alternativt afregnes optionerne ved udløb. Køberen af en option har en begrænset risiko, nemlig den betalte præmie, men samtidig ubegrænset gevinstmulighed. Sælgeren derimod har en begrænset gevinstmulighed i form af den modtagne præmie, men samtidig ubegrænset tabsrisiko. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 7
Warrants En warrant kan også betegnes som en aktietegningsoption, hvor køberen opnår en ret til indenfor et bestemt tidspunkt eller på et bestemt tidspunkt at erhverve aktier til en på forhånd aftalt kurs (tegningskursen). Warrants minder i høj grad om en call-option på en aktie, dog med den forskel, at den bagvedliggende virksomhed i forbindelse med warrants også er identisk med udstederen. Prisen Prisen på en warrant er i høj grad relateret til den teoretiske værdi af en tilsvarende call-option. Dog opstår der en udvanding af udstedende selskabs egenkapital i det øjeblik warrants måtte blive udnyttet. Dette forhold skal indregnes i kursen på en warrant. Afkast En warrant vil altid have en markedsværdi. Denne markedsværdi kan være nul, hvis aktiekursen på udstedende selskab er lavere end tegningskursen på udstedte warrants. Såfremt der er købere i markedet kan warrants omsættes til den tilbudte kurs. Ved udløb af warrants vil disse blive konverteret til aktier i udstedende selskab. Disse aktier vil efterfølgende kunne sælges til aktuel markedskurs. en i en warrant består i, at aktiekursen på udstedende selskab falder til under tegningskursen på udløbstidspunktet. I dette tilfælde vil warranten udløbe til kurs nul, og investeringen vil være tabt. 8 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER
Certifikater Et certifikat er et børsomsat produkt, hvor afkastet afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv. Afkastet på certifikater accelereres ofte gennem en gearingseffekt, ligesom der er mulighed for at købe certifikater, hvor positive afkast skabes ved fald i det underliggende aktiv (short certifikater). Gearing Dette tal fortæller hvor stor gearing der er indbygget i certifikatet. F.eks. vil afkastet på et long certifikat med gearing 4 udvikle sig med fire gange afkastet på det underliggende aktiv. Stiger det underliggende aktiv med 10 %, vil afkastet på certifikatet, alt andet lige, være ca. 40 %, mens et fald på 10 % i det underliggende aktiv, alt andet lige, vil resultere i et afkast på -40 %. Stop loss Stop loss niveauet fortæller hvornår certifikatet lukkes ned, og den resterende værdi udbetales til ejeren af certifikatet. Den endelige tilbagebetaling afhænger af den pris, som udstederen af certifikaterne kan afhænde det underliggende aktiv på. Stop loss niveauet er ikke et statisk niveau, men stop loss ændres med et bestemt interval. Ændringen svarer til den påløbne finansieringsomkostning for den forgangne periode. Afkast Afkastet på certifikater afhænger af flere faktorer. For det første er typen af certifikatet afgørende for afkastprofilen. For long certifikater gælder, at certifikaterne skaber afkast, når det underliggende aktiv stiger i værdi, mens short certifikater skaber afkast, når det underliggende aktiv falder i værdi. Herudover har gearing stor betydning for afkastet. Desto større gearing på certifikatet desto større bevægelse får certifikatet ved en ændring i det underliggende aktiv. På grund af gearingen i mange certifikater er der større risiko ved at investere i certifikater end ved at investere direkte i det underliggende aktiv. Hvis kursen på det underliggende aktiv rammer stop loss kursen, lukker certifikatet automatisk, og investor får restværdien tilbage. Skulle det ske, at certifikatet ikke kan lukkes på stop loss niveauet på grund af manglende omsætning i det underliggende aktiv kan man i værste fald miste hele investeringen. Som investor vil man også have en risiko på den modpart, der står som udsteder af certifikatet. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 9
KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER Swap»Swap«er engelsk, og betyder på dansk:»at bytte«. En finansiel swap er en aftale mellem to parter om at bytte betalinger på aftalte vilkår over en aftalt periode. Swaps er selvstændige produkter, som handles uafhængigt af eventuelt underliggende lån eller aktiver. Det betyder, at man ud over omlægninger har mulighed for aktivt at styre rente- og valutakursrisici, uden nødvendigvis at skulle ændre eller tage hensyn til de underliggende aktiver eller passiver. Renteswap En renteswap er en aftale mellem to parter (kunden og banken) om at modtage/betale fast rente i en given periode mod at betale/ modtage variabel rente i samme periode. Den faste rente aftales for hele swappens løbetid ved swappens indgåelse, hvorimod den variable rente fastsættes ved indgangen til de enkelte renteterminer, der normalt dækker en periode på 3 eller 6 måneder. Swaps kan aftales med fast hovedstol eller med løbende afdrag. Dermed er det muligt at skræddersy renteswappen, så den helt præcist matcher hovedstol, løbetid og betalingsdage på en underliggende finansiering. Valutaswap En valutaswap er en aftale mellem to parter (kunden og banken) om at betale en betalingsstrøm i én valuta mod at modtage en betalingsstrøm i en anden valuta. En valutaswap svarer til en renteswap, hvor hovedstolen veksles mellem 2 forskellige valutaer ved aftalens indgåelse og udløb/indfrielse. Renteperioden fastlægges selvstændigt for de 2 valutaer, hvilket giver forskellige kombinationsmuligheder; fast rente i den ene valuta og variabel i den anden, fast rente i begge valutaer eller variabel rente i begge valutaer. En valutaswap kan sammenlignes med en terminsforretning, dog med den forskel, at under valutaswap en betales renterne løbende, og valutakursen holdes konstant. Under terminsforretningen indregnes renteforskellen i hovedstolene og påvirker dermed valutakursen ved udløb. 10 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER
KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER Låntager Fast rente Realkreditlån Fast rente Variabel rente Swap Eksempel på omlægning af fast forrentet realkreditlån til variabel rente Markedsværdi Efter swap ens indgåelse, er det rente- og/eller valutaudviklingen der afgør, om swap en får en positiv eller negativ værdi. Når man skal opgøre værdien af en swap i dennes løbetid (markedsværdien), tilbagediskonteres hver enkelt betaling til tidspunktet for værdiopgørelsen. Handel Før handel med swaps skal der indgås en rammeaftale mellem banken og kunden. I rammeaftalen er fastlagt handelsvilkår samt betingelser i forbindelse med sikkerhedsstillelse for afregning af swaps. Afkast Swaps er som udgangspunkt ikke nettolikviditetsskabende eller balancebelastende i normal forstand. Formålet med swaps er som udgangspunkt ikke at skabe afkast men derimod fastlægge fremtidige betalingsstrømme. Såfremt rente- og valutakurser udvikler sig i kundens favør, kan der være mulighed for at nedlukke swap en før udløbstidspunktet med positiv markedsværdi. Swaps kan også anvendes spekulativt. Da betalingsstrømme er bestemt på forhånd, ligger den primære risiko i en ændret markedsværdi, i det tilfælde swap en skal nedlukkes inden udløbstidspunktet. Har renten og valutakursen udviklet sig til ugunst for kunden, kan der blive tale om en forholdsvis stor negativ markedsværdi. Handel med swaps er kendetegnet ved, at gevinst hos én kunde altid vil blive modsvaret af et tab hos en anden kunde, idet det samlede marked ikke kan generere merværdi. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 11
Valutaterminsforretninger Valutaterminsforretningen er det mest anvendte instrument til afdækning af fremtidige kendte valutarisici. Valutaterminsforretninger indgås ofte i forbindelse med en kommerciel forretning, eller i tilfælde af at et aktuelt kursniveau ønskes fastlåst i forbindelse med en fremtidig betaling. Ved at indgå en valutaterminsforretning kan man således sikre sig en kendt fremtidig afregningskurs. Valutaterminsforretninger kan også benyttes til spekulative positioner. Typisk indgås disse ved en forventning om gevinst, som følge af en gunstig udvikling i positionen. Handel Ved indgåelse af en valutaterminsforretning skal der etableres en ramme mellem kunden og banken. En valutaterminsforretning er en bindende aftale mellem kunden og banken om køb eller salg af én valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på eller inden en bestemt dato. Valutaterminsforretningen afregnes ved, at man på hhv. indgåelses- og udløbstidspunktet udveksler de to valutaer. Prisfastsættelse Prisen på en terminsforretning er et udtryk for den aktuelle valutakurs (spotkursen) mellem de to valutaer, korrigeret for renteforskellen mellem de to valutaer i kontraktens løbetid. Prisen kvoteres enten som en terminskurs eller som et terminstillæg/- fradrag til spotkursen. Hvis basisvalutaen er lavere forrentet end den variable valuta, fremkommer et terminstillæg, og hvis basisvalutaen er højere forrentet, fremkommer et terminsfradrag. Terminstillægget eller -fradraget er derfor hverken udtryk for bankens marginal eller forventninger til den fremtidige kurs, men udelukkende et udtryk for rentespændet mellem de to aktuelle valutaer i terminens løbetid. Hvis valutakurserne i en valutaterminsforretning udvikler sig modsat det forventede, vil forretningen få en negativ markedsværdi og vil dermed kunne medføre større tab. En eventuel negativ markedsværdi afregnes ved aftalens udløb, eller eventuelt fra bankens side, hvis tabet ikke kan indeholdes i den aftalte ramme med banken. Valutaterminsforretningen kan til enhver tid lukkes ned til den aktuelle markedsværdi. Handel med valuta er kendetegnet ved, at gevinst hos én kunde altid vil blive modsvaret af et tab hos en anden kunde, idet det samlede marked ikke kan generere merværdi. 12 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER
FRA FRA står for fremtidig renteaftale, og er et af de mest anvendte finansielle instrumenter til afdækning af renterisici. En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en given fremtidig periode på en aftalt hovedstol. Afregning Hverken køber eller sælger af en FRA er forpligtet til at låne eller udlåne aftalens hovedstol til hinanden. Prisen på en FRA kvoteres som en rentesats og er således den aftalerente, hvortil afdækning er foretaget. Afregning foretages på FRA ens startdato ved en tilbagediskontering af forskellen mellem referencerenten (eks. CIBOR) og den aftalte rente. Anvendelse Hvis en virksomhed ønsker at kende sin fremtidige placerings- eller finansieringsrente i en given periode, kan den indgå en FRA, hvorved renten fastlåses for den aftalte periode. Køb af en FRA fastlåser virksomhedens finansieringsrente på variabelt forrentede lån, og salg af en FRA fastlåser virksomhedens placeringsrente på variabelt forrentede indlån/placeringer. Da der ikke foretages udveksling af hovedstolen på en FRA, og afregning sker på tidspunktet for aftalens indgåelse (fixing), relaterer risikoen sig primært til modpartsrisikoen. Herved forstås risikoen for, at den modpart man har indgået FRA en med ikke kan honorere sin del af aftalen. Kreditrisikoen er dermed lig markedsrisikoen. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 13
KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER Generiske forretninger Generiske forretninger er et samleudtryk for finansielle forretninger, der kan»udbygge«de mere standardiserede finansielle forretninger. Eksempler på generiske forretninger er cap s og floor s. Cap En købt cap er en forsikring mod stigende renter over en aftalt maksimumsrente (strikerente) et såkaldt»renteloft«. Køber kompenseres således i en aftalt periode for rentestigninger over et aftalt maksimumsniveau. Caps anvendes typisk i forbindelse med et underliggende variabelt forrentet lån. Alternativet til en cap kan være at indgå en SWAP eller købe en FRA. Ved en cap bevarer man dog muligheden for at drage fordel af et fremtidigt rentefald eller fortsat lavt renteniveau. Floor En købt floor er en forsikring (afdækning af aktiv) mod faldende renter under en aftalt minimumsrente (strikerente) et såkaldt»rentegulv«. Køber kompenseres således i en aftalt periode for rentefald under et aftalt minimumsniveau. Floors anvendes typisk i forbindelse med underliggende variabelt forrentede placeringer. Alternativet til en floor kan være at indgå en SWAP eller sælge en FRA. Ved en floor bevarer man dog muligheden for at drage fordel af en fremtidig rentestigning. Collars En collar er en optionsstrategi, hvor udgiften til købet af optionen (enten cap eller floor) finansieres ved salg af en option (cap eller floor) oftest med samme hovedstol. Den købte cap beskytter mod fremtidige rentestigninger over cap ens strikerente, og ved det solgte floor frasælger man et rentefald under floor ens strikerente. Med andre ord opnår man et»interval«, inden for hvilken man har sikret, at ens variable finansieringsrente kan bevæge sig. Den præmie man modtager for at sælge floor en anvendes til købet af cap en. Man bør altid vurdere strikeniveauerne i forhold til alternativt at låne til en fast rente. 14 KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER
KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER Øvrige oplysninger Denne brochure beskriver væsentlige kendetegn for en række investeringsprodukter betegnet som komplekse produkter. Komplekse produkter er finansielle instrumenter, der ofte er særligt komplicerede at forstå. Ved behov for yderligere oplysninger omkring komplekse investeringsprodukter anbefaler vi, at du kontakter din rådgiver eller Skjern Bank s Finansafdeling. Skat Skjern Bank yder ikke rådgivning omkring skattemæssige forhold herunder skattemæssige konsekvenser ved handel med komplekse produkter. Vi anbefaler til enhver tid, at kunder henvender sig til deres revisor med henblik på råd og vejledning i skattemæssige forhold. Ansvarsfraskrivelse Oplysninger anført i nærværende brochure er beskrivelser og vurderinger efter Skjern Bank s bedste skøn. Banken kan ikke drages til ansvar for fejl eller urigtige oplysninger i brochuren. KOMPLEKSE INVESTERINGSPRODUKTER 15
Skjern Bank, Ribe: Saltgade 16 6760 Ribe tlf. 9682 1600 Skjern Bank, Bramming: Storegade 20 6740 Bramming tlf. 9682 1580 Skjern Bank, Esbjerg: Skolegade 41 6700 Esbjerg tlf. 9682 1500 Skjern Bank, Varde: Bøgevej 2 6800 Varde tlf. 9682 1640 Skjern Bank, Hellerup: Strandvejen 143 2900 Hellerup tlf. 9682 1450 Skjern Bank Banktorvet 3 6900 Skjern tlf. 9682 1333 MarketingService 96 800 719