Christian Panton Fremsendt via e-mail (christian@panton.org) 15. april 2016 Sagsbehandler: SQU J.nr.: 2016-042-335 KONCERNSTYRING KONCERNSERVICE SEKRETARIATET Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 4515 4515 Rigspolitiets delafgørelse vedrørende din anmodning om aktindsigt Ved mail af 3. marts 2016 (og konkretiseret ved mail af 8. og 15. marts 2016) har du anmodet om aktindsigt i, hvilke tele- og internetabonnementer (mobil og fastnet), hostingtjenester, konsulentaftaler samt assistanceaftaler i forbindelse med indgreb efter Retsplejeloven, Rigspolitiet har indgået med TDC A/S, Telia Danmark (filial af Telia Nettjanster Norden AB, Sverige), Telenor A/S og Hi3G Denmark A/S i perioden 01.01.2013 til dags dato. I forhold til din aktindsigtsanmodning vedrørende indgåede aftaler om hostingtjenester samt konsulentaftaler, så vil denne del af anmodningen blive besvaret særskilt fra Rigspolitiet. Rigspolitiet forventer at kunne besvare denne del inden for 14 arbejdsdage. Dette skyldes, at det område, der skal behandle denne del af din aktindsigtsanmodning har en stor arbejdsbelastning og er ved at behandle en række andre aktindsigtsanmodninger, som er modtaget før din aktindsigtsanmodning. Afgørelse Rigspolitiet kan delvis imødekomme din anmodning vedrørende oplysninger om indgreb efter Retsplejeloven og tele- og internetabonnementer og fremsender vedlagt kopi af de dokumenter, der under sagens behandling er identificeret som værende relevante for din anmodning. Rigspolitiet har imidlertid fundet anledning til at begrænse din adgang til aktindsigt i oplysningerne, som anført nedenfor. Sagens behandling Rigspolitiet skal bemærke, at der ikke i Rigspolitiet er oprettet sager, der specifikt omhandler de emner, som du har anmodet om aktindsigt i. Der har derfor i forbindelse med din anmodning været foretaget relevante søgninger i Rigspolitiets journaliseringssystem med henblik på at identificere eventuelle sager eller dokumenter, som måtte være relevante i forhold til din anmodning. Der er endvidere rettet forespørgsler til relevante medarbejdere med henblik på, at de pågældende kunne identificere relevante dokumenter.
I forbindelse hermed har Rigspolitiet identificeret en række aftaler og har uddraget de dele af aftalerne, der omhandler de efterspurgte informationer. Det skyldes, at de øvrige dele af aftalerne vedrører andre emner end dem, du har søgt aktindsigt i, samt at du har bekræftet, at du ikke er interesseret i selve kontrakterne og vilkårene heri. Side 2 Begrundelse Ad indgreb efter Retsplejeloven Rigspolitiet finder, at det er nødvendigt at begrænse din ret til aktindsigt i visse oplysninger om de ydelser, politiet anskaffer som led i gennemførelse af indgreb efter Retsplejeloven. Det sker for at beskytte væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, jf. offentlighedslovens 33, nr. 1, samt væsentlige hensyn til statens sikkerhed, jf. offentlighedslovens 31. Efter offentlighedslovens 33, nr. 1, kan der efter en konkret vurdering undtages oplysninger om politiets efterforskningsteknikker eller lignende interne oplysninger hos politiet eller en anden myndighed, som ikke indgår i en konkret sag inden for strafferetsplejen, fra retten til aktindsigt med henvisning til, at det vil kunne forringe mulighederne for politiet m.v. for at forebygge, efterforske eller forfølge lovovertrædelser, hvis de pågældende oplysninger kom til offentlighedens kundskab. Rigspolitiet har på den baggrund slettet oplysninger om det telefonnummer og den e-mail-adresse, som politikredsene skal anvende, hvis de har brug for rådgivning i forbindelse med indgreb efter Retsplejeloven via de omhandlede udbydere. Rigspolitiet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysninger om disse kontaktmuligheder kan misbruges blandt andet i chikaneøjemed, hvilket i yderste konsekvens vil kunne forringe politiets muligheder for at forebygge og efterforske alvorlig kriminalitet. Rigspolitiet har på samme baggrund undtaget visse oplysninger om, hvilke ydelser politiet køber hos de nævnte udbydere. Rigspolitiet har i den forbindelse lagt vægt på, at sådan detaljeret viden giver et særdeles indgående indblik i de af politiet anvendte teknologier, politiets operationelle muligheder og arbejdsprocesser samt sikkerhedsmæssige aspekter i forhold til indgreb i meddelelseshemmeligheden. Sådanne informationer vil, hvis de kommer til offentlighedens kundskab, kunne misbruges og dermed skade politiets operationelle muligheder for at afdække, forhindre, forebygge, efterforske og retsforfølge kriminelle handlinger, herunder trusler mod statens sikkerhed, bl.a. terrortrusler, jf. offentlighedslovens 33, nr. 1, og 31.
Rigspolitiet har overvejet, om de undtagne oplysninger burde udleveres til dig efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens 14, stk. 1. Rigspolitiet har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelserne i offentlighedslovens 33, nr. 1, og 31, og på den anden side din berettigede interesse. Rigspolitiet har imidlertid heller ikke ud fra princippet om meroffentlighed fundet grundlag for at imødekomme din anmodning. Rigspolitiet har herved lagt vægt på de samme hensyn, som er nævnt ovenfor, samt at der ikke ses at foreligge særlige hensyn, som taler for at meddele dig aktindsigt i videre omfang. Side 3 Ad tele- og internetabonnementer Rigspolitiet finder, at det er nødvendigt at begrænse din anmodning om aktindsigt i oplysninger om politiets dataforbindelser for at beskytte væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, jf. offentlighedslovens 33, nr. 1, samt væsentlige hensyn til statens sikkerheds, jf. offentlighedslovens 31. Adgang til oplysninger om om politiets, herunder Politiets Efterretningstjenestes, dataforbindelser vil kunne skade politiets muligheder for at afdække, forhindre, forebygge, efterforske og retsforfølge kriminelle handlinger, herunder trusler mod statens sikkerhed, bl.a. terrortrusler og spionagetrusler, jf. offentlighedslovens 33, nr. l, og 31. Det er Rigspolitiets vurdering, at der er en nærliggende risiko for, at oplysningerne om politiets, herunder Politiets Efterretningstjenestes, dataforbindelser vil kunne anvendes med det formål at kompromittere politiets, herunder Politiets Efterretningstjenestes, IT-sikkerhed, såfremt oplysningerne gøres tilgængelige. Politiets, herunder Politiets Efterretningstjenestes, IT -systemer og datanetværk vil kunne udsættes for hackerangreb samt andre typer meget skadelige dataangreb og alvorlige sikkerhedsrisici, herunder som følge af risikoen for, at politiet, herunder Politiets Efterretningstjeneste, udsættes for dataindbrud, dataforvanskning mv., og at hackere og andre kriminelle i forbindelse med et potentielt dataindbrud vil kunne udnytte og misbruge fortrolige og tavshedsbelagte elektroniske oplysninger, herunder hemmeligt klassificerede oplysninger samt følsomme personoplysninger, bl.a. oplysninger, der indgår i straffesager. Det følger endvidere af politilovens l, at politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet, og at politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Dataforbindelserne indgår i politiet it-infrastruktur, der må anses for at være af vital samfundsmæssig betydning, idet det bl.a. har til formål at understøtte politiets varetagelse af sine opgaver på bl.a. det strafferetlige og beredskabsmæssige område og som den koordinerende myndighed i det danske beredskab. Det er i
den forbindelse Rigspolitiets vurdering, at aktindsigt i disse oplysninger vil indebære en nærliggende risiko for, at politiets varetagelse af sine forebyggende, hjælpende og håndhævende opgaver vil blive svækket. Side 4 Aktindsigt i oplysningerne vil øge risikoen for, at politiets it-infrastruktur udsættes for hackerangreb samt andre typer meget skadelige dataangreb og cyberkriminalitet, herunder aflytning og DoS (Denial of Service). Rigspolitiet lægger herved vægt på, at der er en nærliggende risiko for, at udlevering af disse oplysninger vil kunne anvendes med det formål at planlægge og gennemføre cyberangreb mod politiets datanetværk og it-systemer, såfremt oplysningerne gøres tilgængelige. Rigspolitiet lægger i den forbindelse også vægt på, at videregivelse af oplysninger om adresser, forbindelsestyper og hastigheder herfor vil indebære en nærliggende risiko for, at de pågældende oplysninger anvendes til at udpege og identificere bl.a. systemlogik, applikationer, interfaces, potentielle mål og sårbarheder med det formål at udøve cyberangreb mod politiets datanetværk og it-systemer. På den baggrund er det Rigspolitiets vurdering, at det er nødvendigt at begrænse tilgængeligheden af de pågældende oplysninger. Rigspolitiet finder desuden ikke grundlag for at imødekomme din anmodning om aktindsigt i henhold til offentlighedslovens 14, stk. l (meroffentlighedsprincippet). Begrundelsen herfor er, at Rigspolitiet på baggrund af en konkret afvejning af på den ene side de hensyn, der gør sig gældende i henhold til offentlighedslovens 33, nr. l, og 31, og på den anden side din berettigede interesse i at få adgang til oplysningerne finder, at der bør lægges afgørende vægt på hensynet til politiets, herunder Politiets Efterretningstjenestes, muligheder for at forebygge, efterforske og retsforfølge forbrydelser, herunder trusler mod statens sikkerhed, jf. offentlighedslovens 33, nr. l, og 31. Rigspolitiet meddeler dig ikke aktindsigt i priserne for de omhandlede ydelser. Rigspolitiet finder, at det er nødvendigt at undtage oplysninger om priser på ydelserne, da der er er nærliggende fare for, at oplysningerne vil forringe Rigspolitiets fremtidige forhandlingssituation, jf. offentlighedslovens 33, nr. 3. Dette skyldes, at der er tale om tale om kontrakter, der regelmæssigt undergives kontrahering. Det følger af offentlighedslovens 33, nr. 3, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
Rigspolitiet har endvidere overvejet, om der efter reglen om meroffentlighed alligevel bør gives aktindsigt i de undtagne oplysninger, jf. offentlighedslovens 14, stk. 1. Side 5 Rigspolitiet har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens 33, nr. 3, og på den anden side den berettigede interesse, du må antages at have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes. Rigspolitiet har på den baggrund ikke fundet grundlag for at udlevere de pågældende oplysninger. Rigspolitiet skal afslutningsvis henvise til Rigspolitiets afgørelse i anledning af din anmodning om aktindsigt i bl.a., hvilke produkter teleselskaber og internetudbydere kan levere til politiet i forbindelse med indgreb efter retsplejelovens kapitel 71 og 74. Der henvises i den forbindelse til Rigspolitiets afgørelse af 4. marts 2016. Relevante retsregler Der henvises til vedlagte bilag 1, hvoraf relevante retsregler fremgår. Klagevejledning Rigspolitiets afgørelse kan påklages til Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K. Din eventuelle klage over Rigspolitiets afgørelse skal fremsendes til Rigspolitiet, Polititorvet 14, 1780 København V. Rigspolitiet vil herefter tage stilling til, hvorvidt Rigspolitiet vil fastholde afgørelsen, og i benægtende fald skal Rigspolitiet snarest og senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af din klage videresende sagen og dens akter til Justitsministeriet til videre foranstaltning, jf. offentlighedslovens 37, stk. 1 og stk. 2. Rigspolitiet foretager sig ikke yderligere i anledning af din henvendelse. Med venlig hilsen Mette Tjalve vicepolitimester