5. Hvordan spørger du? Ved at undersøge trenden som den er nu og lave analyser af markedet og den målgruppe der skal rammes af min løsning.

Relaterede dokumenter
Strategi for brugerinvolvering

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Transskription af interview Jette

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bilag 2: Interviewguide

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

PRIORITERINGS SPILLET

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Interview med drengene

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

PRIORITERINGS SPILLET

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Forældre evaluering 2015

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?

Bilag 6 - Interview 3, Nini og Ole

Målgrupper. Af Phuong og Camilla

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der

CASE 1: Nikolajs lasagne

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Mira. Far. Mor. Sanne. Joakim

Bilag 1: Interviewguide:

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Guide til succes med målinger i kommuner

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

Velkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012

Eksempler på alternative leveregler

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR?

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

GØR DET, DER ER VIGTIGT

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

Generalforsamling d. 23. april 2013

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Med Pigegruppen i Sydafrika

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Kapitel 5. Noget om arbejde

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Om eleverne på Læringslokomotivet

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Bilag 4: Elevinterview 3

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Thomas Ernst - Skuespiller

Gruppe 2: Emil, Jens, Camilla og Tora. Strategi for brugerinvolvering Klar, Parat, Sy

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?

Bilag 8. Interview med Simon

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Naturens Dag. 8. juni Naturens Dag. TNS Dato: 8. juni 2015 Projekt: 61974

BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bliv dit barns bedste vejleder

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Skriv om dit liv. Ragnhild Bach Ølgaard

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P56456 (27-Aug-2009) TABEL 1 KØN ALDER REGION

Nu bliver det seriøst!

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Projekt - Valgfrit Tema

SÅDAN KOMMER DU I MÅL GUIDE. JOSEFINA ESTRADA COOP CROWDFUNDING Roskildevej 45, 2620 Albertslund

Cases og handlemuligheder

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Emne: De gode gamle dage

Emne: Interesser (hobbyer)

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Transkript:

BILAG 4.1 Opgavepentagonen 5. Hvordan spørger du? Ved at undersøge trenden som den er nu og lave analyser af markedet og den målgruppe der skal rammes af min løsning. 4. Hvad spørger du med? Med teorier og modeller inden for Design Thinking, trends, målgrupper, positionering, markedsføring og konkurrenter. Opgave pentagonen 1. Hvad spørger du om? Hvordan kan jeg skabe et koncept, der gør urban farming lettere tilgængeligt i private hjem i danske storbyer? 3. Hvad spørger du til? Opgavens empiri er en spørgeskemaundersøgelse, tre interviews og en del sekundære kilder. Herunder artikler og rapporter. 2. Hvorfor spørger du? For at fremme urban farming i Danmark og på den måde hjælpe både kloden, København og de involverede individer. 33

4.2 Det Retoriske Kompas Kontekst Målgruppen hører om det fra andre med samme interesse, ser det på sociale medier eller ser reklamer. Afsender Løsningen er egen afsender, da den oprettes som ny organisation. Fremstillingsform Det visuelle og det sproglige. Begge dele er simple, indbydende og inspirerende. Forløb Person hører om urban farming (eller kender det i forvejen). Han/hun vil gerne vide mere, finder løsningen på nettet og bliver her hjulpet --> urban farming bliver lettere tilgængeligt. Genre Artikler, Q&A s, visuel inspiration, videoer. Modtager Københavnere uden have, der ikke på nuværende tidspunkt dyrker urban farming, men synes emnet er interessant. Medie Digital platform. Evt. yderlige fysiske produkter. Formål At få flere til at dyrke urban farming privat. Emne Fokus på guides, hjælp, information, inspiration og spørgeforum. 34

4.3 Interviews Line, frivillig hos Østergro. 26. april 2017. Hvad er dit forhold til urban Jeg synes det er et mega sejt og vigtigt koncept! Jeg har selv kendt til begrebet i et par år og har været frivillig her i snart 5 måneder. Jeg har længe synes det var spændende, men tiden fløj før jeg fik gjort alvor af det og involverede mig i urban farming her. Jeg dyrker også en smule derhjemme i vindueskarmene, det er jeg blevet inspireret til via min viden fra Østergro. Hvordan tror du den almindelige byboer s forhold er til urban Hmm.. jeg tror det er meget blandet. De fleste synes nok det er en god idé og et fedt koncept, men der er jo mange der ikke selv vil involvere sig i det. Hvorfor tror du det er sådan? Jeg tror det handler om hvor meget man går op i klimaet, økologi, naturen og hvad man spiser. Hvis det ikke interesserer en, så tror jeg man har et ret neutralt forhold til urban farming. Kan i hvert fald ikke forestille mig nogen synes noget skidt om det! Tror du det har udviklet sig?^^ Hvis ja, hvordan? Ja, helt sikkert. I gamle dage var der større fokus på at kunne brødføde sig selv og sin familie. I dag er det en selvfølge at man kan gå i netto og købe mad, så hele det aspekt har nok skabt en ændring. Jeg tror også fordommene har ændret sig, eller i hvert fald er blevet stærkere. Hvorfor tror du det? Jeg oplever tit at folk synes det er hippie-agtigt at jeg har den her interesse. De forventer at man så kun drikker urte-the og mediterer. Virkeligheden er bare sådan at man sagtens kan dyrke urban farming og stadig være et opdateret og moderne menneske! Hvad tror du afholder folk fra at dyrke urban farming (evt privat)? Ja. Det er egentlig et godt spørgsmål, for det var jo mig selv for 5 måneder siden! Jeg havde stor interesse, men fik bare ikke taget mig sammen til at springe ud i det. For mange tror jeg det handler om at få skubbet. Få det prøvet og afmystificeret - det er ikke så svært som man måske går og tror! Og man kan jo starte i det små så det er mere overskueligt. Hvordan kom du i gang? Helt konkret. Det der fik mig i gang var at jeg hørte om Østergro gennem en veninde der havde spist her. Så jeg tror i mange tilfælde bare folk skal sættes i forbindelse med nogle tiltag, så de ikke skal starte det op helt selv fra bunden. Blive inspireret i gang, kan man måske sige. Hvad mener du man får ud af at dyrke urban Mange ting! Mad, selvfølgelig. Men også en tilfredsstillelse ved at have produceret noget. Jeg er fx mega stolt hvis jeg kan servere noget hjemmedyrket for nogle gæster eller min kæreste. Jeg er stolt af fremskridtene i min vindueskarm, men selvfølgelig også stolt af at være en del af noget større her hos Østergro. Hvilke færdigheder mener du det kræver at kunne dyrke urban Hmm.. ikke mange. Tålmodighed er nok den vigtigste haha. Man behøver hverken være præcis eller specielt erfaren. Selvfølgelig er der nogle grundlæggende ting man er nødt til at vide noget om, men jeg tror det er common knowledge for de fleste. Fx at planter skal have vand og lys og at de ikke 35

må stå for tæt. Sværere behøver det egentlig ikke være. Så alt efter hvor kompliceret man ønsker at dyrke er der forskellige behov for færdigheder. Hvor har du selv din viden inden for dyrkning og urban farming fra? Jeg er vokset op med en have med en stor køkkenhave. Her lærte jeg at det tager meget tid, men også at denne tid kan ses som afslapning og hygge og ikke som hårdt arbejde. Jeg vil altså sige at jeg har lært et godt urban farming mindset hjemmefra. Hvad med mere konkret viden? Af mere konkret viden har jeg lært en masse hos ØsterGro. Den viden andre har haft har de lært videre til mig hvilket jeg er meget taknemmelig for! Det kan godt være, at jeg ville kunne have fundet samme viden på nettet eller i en havebog, men at skulle finde tid til at tage på biblioteket og låne dem, for så at læse alle havebøger igennem og finde den information jeg manglede.. eller gennemsøge alle mulige mærkelige blogs og sites om havedyrkning.. det har jeg altså ikke overskud til i hverdagen. Har du et godt råd til nye urbane farmere? Spring ud i det! Du har ikke noget at tabe. Og lær nogle andre urbane farmere at kende så du har nogle at nørde med og få gode råd af. Jonas, tilfældig studerende der ikke dyrker urban farming. 27. april 2017. Hvad er dit forhold til urban Det er et svært spørgsmål. Det handler vel om at gro ting på altaner. Jeg har selv nogle venner der dyrker det, men jeg gør det ikke selv. Jeg har egentlig ikke en interesse for urban farming, men synes da det er meget sjovt at følge med i det, når mine venner nu har det som interesse. Hvordan tror du den almindelige byboer s forhold er til urban Jeg tror at den gennemsnitlige borger ikke udøver det, men har hørt om det. Jeg tror folk tænker det er meget tidskrævende og at der ikke er det store udbytte. Tror du det har udviklet sig?^^ Hvis ja, hvordan? Der er helt klart kommet mere fokus på det. Det er jo lidt en trend for tiden. Hvorfor tror du det? Det flugter meget godt med hele vegan-bølgen synes jeg. Tænker det kommer fra det samme. Hvad tror du afholder folk fra at dyrke urban farming (evt privat)? Først og fremmest tror jeg mange synes det virker uoverskueligt. Man føler det er besværligt at sætte sig ind i. Og så tror jeg ikke folk er klar over hvad de kan få ud af det. Hvad mener du man får ud af at dyrke urban Krydderurter. Og en hobby hvis man mangler en. Hvilke færdigheder mener du det kræver at kunne dyrke urban Tålmodighed. Lyst. Jeg tror egentlig ikke det er så svært hvis man gider sætte sig ind i det. Hvor har du selv din viden inden for dyrkning og urban farming fra? Mine bekendte der dyrker det, men også biologiundervisning fra folkeskolen og gymnasietiden. 36

Har du et godt råd til nye urbane farmere? Nej.. haha. Beklager. Jesper, skolelære der dyrker fødevarer privat (i haven). 30. april 2017. Hvad er dit forhold til urban Jeg har dyrket det i mange år, men aldrig under den betegnelse. For mig er det noget jeg er vokset op med og en rimelig naturlig ting. Jeg synes der er så mange gode ting ved at dyrke noget mad selv, så mit forhold til det er godt. Jeg synes mange flere burde gøre det. Hvordan tror du den almindelige byboer s forhold er til urban Hmm.. jeg tror der er mange unge der ikke føler det naturligt selv at gro mad, men mange på min alder (61 red.) der gør. Så jeg tror det er et generationsspørgsmål. Men jeg tvivler da på der er nogle der direkte synes dårligt om det. Tror du det har udviklet sig?^^ Hvis ja, hvordan? Ja, som sagt så tror jeg det udvikler sig med generationerne. Men der er jo også modbølger og folk der så pludselig synes det er interessant selvom resten af deres generation ikke synes det. Så det er svært at komme med et entydigt svar. Hvad tror du afholder folk fra at dyrke urban farming (evt privat)? I mange tilfælde tror jeg det er en travl hverdag og en række andre ting man må prioritere højere, der kommer i vejen. Jeg tror det handler om at man simpelthen bare ikke får taget sig sammen, får skubbet og kommer i gang. Hvorfor får man ikke taget sig sammen? Og hvorfor man så ikke får det gjort? Ja.. det kan der være mange årsager til. Måske ved man ikke helt hvordan man skal gribe det an, eller hvilken måned det er bedst at starte op i, eller hvilken type jord man skal bruge osv. Og i sådan en situation tror jeg selv det mindste benspænd kan gøre at man ikke kommer i gang. Det kan være at det regner meget i en periode eller noget andet der som sagt gør at man ikke lige får det gjort. Hvad mener du man får ud af at dyrke urban Livsglæde. Men også lækre råvarer, en skøn hobby, frisk luft, noget at gå op i, noget at være stolt af, sæsonbetonet mad, fysisk aktivitet, viden om naturen og en tilfredshed over at skabe noget og se det gro. Og jeg har sikkert glemt flere andre fantastiske ting der følger med. Hvilke færdigheder mener du det kræver at kunne dyrke urban Det kræver ikke det store. Man kan jo skalere og selv vælge om man blot vil have en enkelt tomatplante eller om man vil have en kæmpe køkkenhave med mange forskellige planter. En basisviden om emnet og så noget at gro i, det er hvad det kræver. Og så nysgerrighed så man kan udvikle. Hvor har du selv din viden inden for dyrkning og urban farming fra? Uha.. jeg føler det er noget jeg er født med, men det er det jo nok ikke. Hvis du tænker dig godt om, hvor kommer det så fra? Nogle ting har jeg lært hjemmefra, andre af naboer igennem tiden eller fra nogle af de havebøger jeg har stående på min hylde. Det er en sammensat viden der er skabt af gode råd fra nær og fjern og så har jeg også lært en masse ved at prøve mig frem og fejle. Har du et godt råd til nye urbane farmere? 37

Spring ud i det! Det giver så meget glæde. Og spørg jeres forældre, naboer, bedsteforældre osv. om råd og tips og tricks. Jeg tror det er godt for de fleste at starte med en succesplante eller to og få lidt blod på tanden, så alt mod ikke forsvinder fra start. Så husk at spørge om hjælp! 38

4.4 Spørgeskemasvar Personer 25 20 15 10 5 0 Facebook Frederiksberg Have Nørrebroparken Fælledparken Kongens Have Gasværket Botanisk Tivoli KU Meyers Indsamlingssteder til svar på spørgeskema Greene NB 39

1. Køn: 2. Alder: 3. By: 4 % 51-60 år 59 % kvinder 41 % mænd 52 % 18-30 år 21 % 41-50 år 95 % fra Kbh 3 % fra Roskilde 2 % fra Malmö 23 % 31-40 år 4. Bolig: 5. Have: 4 % i kolonihavehus 3 % i husbåd 17 % i hus 76 % i lejlighed 19 % med have 81 % uden have 40

6. Altan: 7. Ved hvad urban farming er: 8. Er tilknyttet en byhave eller lign: 43 % med altan 57 % uden altan 30 % nej 70 % ja 6 % ja 94 % nej 9. Hvorfor/hvorfor ikke?: 10. Dyrker mad derhjemme: 6 % dyrker det - ser mange fordele 11 % gør 14 % er bange for hærværk 47 % mangler tid/overskud 89 % gør ikke 33 % har ikke kendskab til det 41

11. Hvorfor/hvorfor ikke?: 12. Fordele ved at dyrke mad i hjemmet: 14 % har ikke overvejet det 11 % gør det pga. god kvalitet og hygge 29 % mangler viden 17 % ingen fordele, ser kun besværlighed 49 % miljø og bæredygtighed 20 % tror de mangler evnerne 26 % mangler plads 34 % personlig gevinst/succes 13. Ulemper ved at dyrke mad i hjemmet: 14. Føler du, at du har den viden det kræver at dyrke mad i hjemmet?: 37 % det kræver en del plads 63 % det kræver stor viden hvilket kan virke uoverskueligt 14 % ja 86 % nej 42