Opsamlingsskema Kildevangens distrikt



Relaterede dokumenter
Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Opsamlingsskemaer til debatten

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE SKOLER OG BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER D. 7. MAJ 2015

Opsamlingsskemaer til debatten

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Opsamlingsskemaer til debatten

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Læring og trivsel hos børn og unge

Overblik over budskaber i høringssvar

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

BÆREDYGTIGE SKOLER OG BØRNEHUSE 1. MØDE I OMSTILLINGSGRUPPEN LÆRING & TRIVSEL

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Distrikt Elverdam og distrikt Engskov

2. møde i omstillingsgruppen for Læring og Trivsel. 8. april 2014

- Ved hvor alt er på egen matrikel - Spændende med 3 forskellige kulturer og tilgange til skolen - Pendling afveksling inspiration

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Høringssvar: Skolestrukturanalyse Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

Forældrebestyrelsesmøde dagplejen

Børne- og Ungepolitik

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9%

Referat fra 2. møde i omstillingsgruppen Læring og trivsel hos børn og unge, den 8. april 2014 på Gislinge Skole

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Børne- og Ungepolitik

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Dialogmøde mellem udvalget for Børn og Skole og alle dagtilbuds- og skolebestyrelser, den 20. november 2018.

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6%

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

Læring og trivsel hos børn og unge

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,3%

Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9%

Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,1%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 53%

Fjordskolen én samlet skole Fjordskolen som en samlet specialskole

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6%

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,1%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,7%

NOTAT: Sammenfatning af høringssvar til tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 41,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5%

Høringssvar fra forældrevalgte i Koldby Skoles skolebestyrelse

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,8%

Høringssvar til Varde Kommune omkring Strukturdrøftelser på Dagtilbud og Skoleområdet

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,8%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,5%

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,8%

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole.

Referat fra Midgårds forældrerådsmøde d. 25. marts 2015

TEMAER FRA MØDET DEN

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Strategiplan Tybjerg 20:20

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Særudgave september 2015

Transkript:

Introduktion til Opsamlingsskema Kildevangens distrikt opsamlingsskemaerne Byrådet håber, at debatfasen vil bidrage til, at der kommer mange gode forslag til omstillingsgruppernes videre arbejde. På omstillingsgruppemødet d. 16. april, skal omstillingsgrupperne præsenteres for de input, der er kommet i løbet af debatfasen. Det vil derfor være en stor hjælp, at I samler input fra debatten i nedenstående skemaerne. Hvis I ikke når omkring alle emner og spørgsmål, svarer I blot på de emner og spørgsmål, I har input til. Hvis man ønsker at give sine input på en anden måde, er det også velkomment. Skemaerne og andre input sendes til: politik@holb.dk senest 9. april. På mødet d. 8. april, hvor bestyrelserne møder byrådspolitikkerne i omstillingsgrupperne, vil omdrejningspunktet også være opsamling og drøftelser af de vigtigste budskaber til omstillingsgruppernes videre arbejde. Der er et skema for hvert debatemne og et skema, hvor man kan skrive forslag og idéer der ikke passer ind under overskriften på nogle af debatemnerne. God debat!

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Konkrete forslag og idéer Generelt om debatemnet Runde 1: Markedsføring som forældre ønsker man nemt at kunne undersøge hvilke tilbud der er til ens børn. Skilte med hvad der er hvor (tydeligere end nu). Italesætte hvad det er vi gør både i skole og dagtilbud. Let tilgængelige informationer. Skolerne skal brande sig på hvad de kan! Reklamere mere end vi gør nu med alt det vi kan i de to byer. Forslag om at skole og brugsen laver et samarbejde, så børnene kan komme ud af klassen og lære i praksis. Evt. fysik sammen med spejderne om at bygge ex. en svævebane. Tænk hvis der var nogle poster eller noget på vejen mellem de to skole afdelinger. Bedre information generelt. Bibeholde begge skoler er vigtige for at gøre begge byer attraktive. Runde 1: Flere gode historier. Både om skoler og institutioner. Hvad er det vi gør godt? Klar information. I forhold til skole, så kan det være godt at der er færre elever i klasserne. I Kildevangen er byerne små, der er sammenhold. Generelt mere information ud om hvad der rører sig i Vipperød. I Facebook gruppen Vipperød er fokus pt meget negativt. Kom endeligt ud med de gode historier. Story telling - Hvorfor valgte vi at bo i Vipperød. Vi har valgt Vipperød skole fordi de tager hånd om de udfordringer vores drenge har haft, både med det de er rigtigt gode til og til det de har været mere udfordrede i. Gode til at differentierer og se de enkelte børn og deres behov. Rummeligheden er et stort plus. Godt netværk på tværs af årgange. Vigtigt at der er en lokal forankring! Så er de sammen med kammeraterne. Der er i Vipperød en god tråd mellem institution, skole, fritidstilbud og foreningsliv. Børnene har også en kendskab til hinanden og ved hvem det har hvilke forældre. Det kommunale kan være med til at skabe større sammenhæng mellem institution/skole og foreningsliv. Netværk. Ågerups fordel er at de har sammenhæng mellem vuggestue, børnehave og skole, fordi de er fra samme matrikel! Der har været medvirkende til at københavnere har valgt at flytte til Ågerup/Vipperød (4 ud af 8 i gruppen er flyttet her til for at få den beliggenhed og sammenhæng mellem institution og skole). Side 2 af 18

Der er stor glæde over at Ågerup har den sammenhæng fra vuggestue til 6. klasse. Kunne man differentiere endnu mere på tværs af de to skoler i distriktet, så der mulighed for at vælge at have en mindre klasse på den ene skole og en større klasse på den anden. Det er attraktivt at man kan få sit barn i en lille klasse. Det er vigtigt med synligt samarbejde mellem børnehave og skole. Den røde tråd er attraktiv. Rummelighed er meget vigtig. Det er attraktivt med muligheden for at vælge den mindre skole i Ågerup når der er behov for det. Runde 2: Brande hvad det er vi kan, både at tilbuddene er gode og de er lokale. Promoverer den tætte binding til skole og foreningsliv. Tydeliggøre hvad er det vi kan i Kildevangen siden vi ikke bliver valgt fra frem for det private. Udstykke grunde ved Vipperød så vi lokker tilflyttere til. Bedre vilkår for forældre der gerne vil lave frivilligt arbejde. Mindre enheder lokker tilflyttere til f.eks. fra København, og her er Kildevangen vindere på god beliggenhed. Runde 2: Hvordan bliver det kommunale dagtilbud og skole attraktivt? Ågerup er positivt fordi det er småt og der er sammenhæng vuggestue til 6. klasse. Ses det på distriktsplan så de det de to forskellige tilbud der er attraktive fordi man kan vælge det der passer bedst. Tilstrømningen til det private er ofte fordi man gerne vil de mindre skoler eller institutioner. Og tendensen i det kommunale er stordrift og derfor vælger flere privat. Eller netop Ågerup fordi de er mindre og har et godt ude areal. Vigtigt at man allerede tidligt introducere skolebørnene for hinanden, så de kender hinanden. Når de slås sammen fra 7. klasse. Det kan give god mening at samle klasserne på tværs af årgange så de får udbytte af hinanden. Lokal tilknytning er vigtig. Lokalsamfundene uddør hvis skoler og institutioner lukker. Vi synes foreningslivet er godt og det er godt at skolen er lokal. Udkanten af Holbæk skal holdes i live ved at beholde vores muligheder for kommunalt tilbud i nærområdet.

Vi får ingen tilflyttere uden et velfungerende lokalmiljø. Man er ikke interesserede i store institutioner når man vælger at flytte til en by som Ågerup, så har man bevidst fravalgt det. Mindre enheder er bedre til at give plads til forskelligheder. Rumme flere typer børn. Lukke Vipperød børnegård og flytte dem op på skolen, så der skabes det samme her bare i et større forhold end Ågerup. Post-it 1) Mindre enheder kan rumme flere slags børn 2) Hvorfor vælges private tilbud? Fordi mange forældre ikke vil have store enheder! Men derimod mindre, trygge, naturskønne institutioner. 3) Vil rigtig gerne det kommunale tilbud, men ikke på bekostning af store upersonlige enheder. Side 4 af 18

Bæredygtige skoler og børnehuse - Færre børnehuse og skoleafdelinger Konkrete forslag og idéer 1) Vi lægger særlig stor vægt på at børnene kan være i et sammenhængende (geografisk) miljø som minimum fra vuggestue til 6. klasse. i Ågerup og fra vuggestue til 9. klasse i Vipperød under forudsætning af at lokalerne på Ågerup og Vipperød skoler kan rumme børnene samt indrettes med passende små trygge fleksible læringsmiljøer i den samlede enhed. 2) Sammenlægning af enheder fra f.eks. 3 til 2 fordrer attraktive læringsmiljøer, der ikke blot kan opnås ved ombygning af eksisterende faciliteter. Succes afhænger af den valgte bygningsløsning og de pædagogiske faciliteter. 3) Lav en brugerundersøgelse omkring øget brugerbetaling. 4) Lave legestue for dagplejen i Vipperød Børnegård 5) Forhøjelse af skatteprocent Generelt om debatemnet Det er vigtigt at kunne rumme børnene i lokalområdet Det er helt klart det primære mål for børn og familier at bevare lokal forankring. Vi har allerede gode tilbud til børnefamilierne med den laveste søgning til privatinstitution. Vi vil gerne arbejde videre med at bevare kvaliteten i de eksisterende tilbud og tiltrække endnu flere familier. Generelt er der et stort ønske at kunne bevare mindre læringsmiljøer, idet nyere forskning peger på at mindre enheder giver bedre læringsmiljøer. Skab forskellige læringsmiljøer, der bevarer en diversitet i lokalområdet for at styrke og skabe større tiltrækningskraft ved at matche borgernes forskellige behov. To forskellige tilbud fra 0 år til overbygning. Evt. lukning af overbygning vil være altødelæggende for foreningsliv samt skolernes tiltrækningskraft af kvalificeret arbejdskraft.

Sammenlægning fra 3 til 2 matrikler for arealoptimering fordrer plads/mulighed for at udvide ved tilvækst i lokalområdet. Post-it 1) Mindre enheder. Tryghed fra vuggestue til børnehave til indskoling til mellemtrin 2) Tilflyttere er interessante for Holbæk Kommune Tilflyttere vil ikke have store enheder! Side 6 af 18

Bæredygtige skoler og børnehuse - Børnehus og skole flytter sammen Konkrete forslag og idéer Generelt om debatemnet 24. marts 2015. Workshops om debat om skolestruktur. Referat fra debatten under emnet: Bæredygtige skoler og børnehuse - gruppe 2: Børnehus og skole flytter sammen. Hvad kan gøre de lokale skoler og børnehuse bæredygtige alternativer til lukninger? En måde at gøre den lokale skole i Vipperød mere bæredygtig på er at flytte børnehuset op på skolen. Muligheden er absolut til stede, hvis det politisk bliver besluttet, at centralisere udskolingen. Så er der måske plads. Alternativt kunne man udvide, så der blev plds til et børnehus eller bygge et nyt børnehus på/ved skolen og droppe dyr renovering af det nuværende børnehus. En idé, som flere fremhævede i forlængelse af sætningen, at de er imod at udskolingen flytter til Holbæk. Det blev pointeret, at der er meget slidt nede i børnegården. Det regner ned gennem taget. Ude-faciliteterne er til gengæld gode. Så de kan fortsat bruges. Men tanken om en flytning kom op flere gange. Især i lyset af de svagt faldende børnetal. Med færre unge og penge og en dyr renovering i sigte vil det være oplagt. Det kan mindske den fysiske afstand mellem dagtilbud og skole. Det giver mening logistisk samtidig med, at det kan give en mere glidende overgang for barnet mellem daginstitution og skole og knytte børnene tættere sammen, som man kender det fra Ågerup, lød argumenterne blandt andet. En samling ville med fordel kunne følges op af at man samlede større dele af fritidslivet omkring en fælles skole/dagtilbud. Skolerne kunne gøre brug af evt nye sport- og spejderfaciliteter. Man kan med fordel tænke tingene sammen, lød et argument. En anden sidegevinst, der blev bemærket var, at en tættere tilknytning mellem skole og børnehus i Vipperød kan tiltrække flere lærere og pædagoger, som vil se spændende faglige udfordringer og arbejdsmiljø. Et enkelt fokuspunkt mente en enkelt er, at sørge for en vis adskillelse,

eksempelvis mellem vuggestue og de største elever på skolen. Det blev også diskuteret, om man skulle optimere ved at samle tingene på hver sin matrikel, altså eksempelvis børnehus i Ågerup og alle skolebørn i Vipperød. Det ville kunne optimere driften og konsolidere de to matrikler i distriktet fremadrettet. Enkelte var positivt stemte, mens et flertal var kritisk. Argumentet imod er, at det vil give logistisk helvede, og synergien, der kan være mellem skole og børnehus, forsvinder. Det er vigtigt, at der er dagtilbud og skole begge steder, lød det fra kritikerne! En enkelt fremhævede, at man kunne optimere området ved helt at nedlægge dagplejen i området og i stedet få fyldt vuggestuen ud. I lyset af enten en flytningen af børnene til skolen eller faldende børnetal blev det foreslået, at den nuværende børnegård i Vipperød kunne bruges til noget andet. Et forslag er at flytte bibliotek ned i børnegården eller lave det på skolen for at gøre området mere attraktivt. Evt. som selvbetjeningsbibliotek. I samme ombæring kunne noget af det lokale foreningsliv ned i børnegården. Så har stedet fundet ny anvendelse. En enkelt påpegede, at Distrikt Isefjords legestue skal lukke. Hvorfor kan de ikke komme ud i børnehuset?, blev der spurgt. Hvis man tænkte i et koncept, så kunne skole og dagtilbud brandes som Vipperød naturpark og/eller udeskole. Distrikt Sofielund har også problemer med at få plads til alle børnene. Kunne man gøre noget for at hjælpe dem ved at trække børn og elever herud?, lød et spørgsmål. Det blev understreget flere gange, at man er stærkt imod at udskolingen flytter. Bevaringen af de små miljøer har en selvstændig værdi for både børn og de forældre, der skal vælge skole og dagtilbud for dem. Argumenterne imod at flytte overbygningen er, at det vil fraholde forældre fra at benytte det kommunale tilbud. Det kan i værste fald få potentielle tilflyttere til at droppe Kildevangens område ud fra rationalet: Hvis vi alligevel skal flytte børnene til Holbæk efter 6. klasse, så kan vi ligeså godt bo i Holbæk eller et helt andet sted, hvor vi ved, at børnene skal gå i skole i 10 år. Side 8 af 18

Der er mange pendlere i området. For dem vil det være noget møg at få børnene bragt ind til Holbæk, mens de selv pendler mod Roskilde og København. En anden negativ sideeffekt ved at flytte udskolingen er, at man frygter, det vil ramme fritidslivet i lokalområdet. Når de store går i skole inde i Holbæk, vil de begynde til sport der, hvor de går i skole, lød frygten. Argumentet går på, at mange forældre ikke vil kunne bringe børnene fra skole (I Holbæk) til fritidsaktivitet (i Vipperød). Børnene skal cykle eller taget det offentlige. Ikke at de ikke kan det, men konsekvensen bliver bare, at de unge tager del i fritidslivet der, hvor de går i skole, lød argumentet blandt andet. En anden fordel i at bevare skolerne herude er, at det virker som om, det er nemmere at engagere folk herude end inde i Holbæk. Der er altså en ekstra ressource (forældrene) i at bevare skolerne på landet også i brede forstand end Distrikt Kildevangen, blev det bemærket. Et positivt argument for at bevare skolerne var, at det er et kæmpe gode for Vipperød og Ågerup at have en lokal skole. Endda to forskellige skoler ift eks. størrelse. Der kommer børn udefra til distriktet på grund af et godt tilbud. I forlængelse af det blev det bemærket, at vi forældre, skoler, bestyrelser og forældreråd skal være bedre til at brande Kildevangen. Vi har en samlet pakke med små, trygge miljøer og stærk faglighed, der tiltrækker fra andre distrikter. Referenten bemærkede, at det er det gode offentlige alternativ, til både små, trygge private tilbud og de fagligt stærke tilbud. En enkelt opfordrede til, at skal vi brande os udadtil. Når vi gør det er det meget vigtigt at få fat i forældrene tidligt. Allerede, når børnene går eller skal i børnehave. Et andet positivt argument for Kildevangen er, at de andre distrikter kan lære af os. Kildevangens skole er billigt drevet ift andre distrikter. Der er faktisk optimeret driftsmæssigt på mange områder. Historisk set var Vipperød og Ågerup de billigste skoler, inden distrikt Kildevangen blev oprettet..

En opfodring til politikerne hvis man absolut vil lave større enheder er, at sikre de små miljøer i de store: Det øger trygheden. De små opdager simpelthen ikke, hvor stor skolen er. Bjergmarksskolen fremhævet som eksempel. Hvis der absolut skal være større geografiske afstande mellem skole og hjem er man nødt til at sikre et mere effektivt offentligt transportsystem. Som det er i dag fungerer det ikke. Hvis man vil pille ved skolerne, så er man i hvert fald nødt til at tænke på det, lød en opfordring. En generel gennemgående ting: Folk savnede og efterlyste flere gange tal og informationer om, hvad de forskellige løsningsforslag koster. Altså hvad sparer man ved de forskellige løsninger eks. En del af deltagerne følte, at de diskuterede på et tyndt eller sågar falsk grundlag, fordi mange af de her forslag stadig er så ukonkrete, så vi ved reelt ikke, hvad det er, vi diskuterer, som en formulerede det. Referent: Tomas Revsbech. 24. marts (revideret 25. marts) Post-it Vipperød børnegård flyttes til Vipperød afdeling HVIS overbygning flyttes. Side 10 af 18

Større og bedre udskolingsmiljøer - Sammenhæng med ungdomsuddannelserne Konkrete forslag og idéer Det er en ide at erhversuddannelserne kommer ud på skolen i stedet for at eleverne skal komme til dem. Vi kan inddrage forældrene mere i skolen og præsentation af fag. Godt at der er dialoger- eleverne skal have mulighed for at spørge ind i et trygt rum. Skyggepraktik kunne være godt- forældrepraktik. Der er brug for at eleverne får viden om erhverslivet. Partnerskab med en virksomhed eller foreninger- gerne lokale. En udvidet brobygning- et større og bedre tilbud- det kan ramme grupper af elever, der ellers vil søge væk- give op. For at skabe den bedste motivation, skal det være mennesker, der selv brænder. Der skal være brede løsninger. Der kan arbejdes niveaudelt for i større grad at kunne tilgodese alle elever. Godt også at det ikke kun er det faglige- at det fx også er fysisk, så der arbejdes med hele kroppen. Forældresamarbejdet skal styrkes i udskolingen, og forældre og medarbejdere skal have ambitioner for og med børnene. Der skal være større forældreansvar. Forældre kan møde op i skolen gerne hvor de kan Generelt om debatemnet

bidrage. Formålet kan være at forældrenes kendskab til skolen kan styrkes, som dels kan understøtte skolens arbejde, dels kan give en viden, som forældrene kan bruge i hjemmet så de bedre kan bakke op. Forældrebank, der kan trækkes på- forældrene kan skrive deres erhverv ind, og hvad man kunne byde ind med. Besøg på fx hotel- og restaurentsskolen- noget der er længere væk end det, der er lige uden for området. Vi har brug mere tydelighed i forhold til skolens faglige niveau. Der skal være valg, der åbner og ikke lukker eleverne ind på bestemte områder. Valgfag der peger ind i ungdomsuddannelser. Der kan også inddrages andre områder som fx ældre Forældrekontrakter som kunne give et fagligt løft, hvor forældrene også er ansvarlige for opfølgning. God sammenhæng med uu. Valgfagsdage, hvor eleverne f.eks er på en anden skole, så de indgår i et større miljø. Tværgående samarbejde med andre udskolinger. Det kunne også være projektuger, hvor eleverne var forskellige steder på forskellige skoler. Der skal være mulighed for reelle valg både mellem by og land for en udskoling. Der skal være faglig styrkelse. Kompetencer på f.eks et campus kommer også landdistrikterne til gode. Der kunne være en fysikbus - Side 12 af 18

eller andre faglige forløb. Fjernundervisning- eksterne parter er koblet på klassen. Virtuelle kurser på specifikke områder- der er brug for at bevare de sociale aspekter. Arbejde med at elev hjælper elev.

Større og bedre udskolingsmiljøer - Større udskolinger og attraktive ungemiljøer Konkrete forslag og idéer Hvis campus følordning hvor større elever er ansvarlig for de nye elever 2 lærersystem fokus på social indkøring Hvis man flytter alle elever hvordan sikrer man tryghed. Tryghed giver bedre læring Hvad med de usikre børn Hvad med forældreinvolvering Generelt om debatemnet Bevare udskoling på skolen Øg skatteprocenten Holbæk by i campus, Omegnsskoler bevares Hvis man nedlægger en overbygning i de lokale miljøer. Vil der være en del forældre der vælger privat skoler for at bevare et samlet skoletilbud hvis man tvinges i Campus Det lokale foreningsmiljø vil dø da mange af de unge er hjælpere eller medlemmer. Der er mange moneycows i Vipperød, der flytter hvis skolemiljøet forringes Koncerter for unge Hver udskoling har en klar profil Der er tradition for stor forældreopbakning i lokalmiljøet Folk flytter til Vipperød fordi der er en hel skole. Side 14 af 18

Lærerskrift kan give utryghed Post-it Linjer Profil Tryghed giver bedre læring Ved stor Campus: -Sikre trygt miljø for børn, der netop har søgt små skoler for at sikre barnets trivsel. (inklusion-børn med særlige behov)

Større og bedre udskolingsmiljøer - Læring og trivsel for alle unge Konkrete forslag og idéer Hvad kan vi som distriktet blive attraktive o Tryghed/små fællesskaber o Rumme specielle børn ( lave små grupper) o Småt giver større læring? Evidens o Idræts/fritidslivet bliver i lokalmiljøet o Sociallæring når små og store er sammen o Mister man læring ved at blive splittet og skal bruge tid på at danne nye relationer o Forældre deltagelsen bliver mindre, da det sociale blandt forældrene ikke er dannet. (Det bliver den ikke i den alder) Nærhed/frivillighed o Sammenhold mellem forældrene fra daginstitution til ungdomsuddannelse o Samarbejde mellem dagtilbud & skole o Alle kender alle og alle er opmærksomme på hinanden. Barnet/De unge bliver en del af noget. o I et lokalmiljø er respekten for forældre & lærer stor, da man kender hinanden. o Fagligt: Hvordan bliver vi stærkere?? At vi er gode til at snakke sammen og fagligt sparre med kollegaer om barnets trivsel Side 16 af 18 Generelt om debatemnet

Større og bedre udskolingsmiljøer - Flere valgmuligheder Konkrete forslag og idéer Profiler: idrætslinje, håndværkslinje evt. tiltrække elever fra andre områder. Få mere motiverede elever. Børn der har det lidt svært, bliver måske ikke så skoletrætte og får succeser. Der skal være profilfag hver dag. Der kan laves valgfag på tværs af skoler udnytte faglokaler og lærerressourcer. Der skal under alle omstændigheder samarbejdes med andre, hvis vi i vores område skal have profillinjer. De enkelte skoler specialiserer sig i eks. idræt/håndværk. Sciencefag er vigtigt i fremtiden. Generelt om debatemnet Familierne vælger privatskoler, hvis der ikke er udskoling/overbygning. Lange dage gør, at eleverne ikke kommer tilbage til nærområdet og dyrker sport og andre fritidsinteresser. Det er vigtigt, at alle børn kan være i nærområdet fra vuggestue til 9. klasse. Kommunen skal satse på at få et fundament, god trivsel. Tryghed giver bedre læring.

Andet Konkrete forslag og idéer Post-it 1) Bevar lokalområdet. Lukning af skoler + institutioner = lukning af bymiljøer 2) Vipperød/Ågerup er attraktive steder for tilflyttere til Holbæk Kommune hjælp dette ved at bevare mindre enhed 3) Tryghed 4) Vil rigtig gerne det kommunale tilbud, men ikke (!) store enheder Generelt om debatemnet Side 18 af 18