RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

Transkript

1 RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

2 Omstillingsgruppernes udgangspunkt Det politiske udgangspunkt Den økonomiske udfordring Nye faglige krav kalder på nye muligheder Er store skoler og børnehuse bedre end små? Dialog om forventningerne til arbejdet i omstillingsgrupperne

3 Bæredygtige skoler og børnehuse Opgaven: En ny kommunal struktur for skoler og børnehuse i Holbæk kommune. Den bærende idé: At ressourcerne er bedre anvendt, både fagligt og økonomisk, ved at have færre steder, hvor der drives skole og dagtilbud.

4 Større og bedre udskolingsmiljøer Opgaven: Vi skal sikre, at alle unge afslutter folkeskolen med at være så dygtige, som de kan blive - og vi skal ruste den enkelte til at vælge og gennemføre det, der måtte være den rigtige ungdomsuddannelse for vedkommende. Den bærende idé: At øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger, der samler klasse på færre adresser.

5 Politiske beslutninger som udgangspunkt De tre temaer fra sidste års omstillingsprojekt Børne- ungepolitikken Budget Kommissorier for omstillingsgrupperne Tilføring af flere ressourcer er derfor ikke i spil i omstillingsgruppens arbejde.

6 Skoler centrale nøgletal Elever, voksne og klasser Udvikling 2014 til 2018 Elever -3,4% Klassekvotient pr. distrikt januar 2015 Lavest 16,3 Højest 22,5 Karakterer Karaktergennemsnit Afgangseksamen 2014 Holbæk 6,2 Danmark 6,7 Andel med mindst 2 i dansk og matematik Holbæk 86,7% Danmark 90,4%

7 Børnehuse centrale nøgletal Børn, voksne og børnehuse Udvikling 2014 til 2018 Behov for særlig sprogindsats i 0. klasse Børn (enheder) -6,2% Særlig sprogindsats 0. Klasse Antal børnehuse med færre end 80 børneenheder Besluttet sammenlagt 7 Holbæk 26% Danmark 15%

8 Samlet økonomi på børne- og ungeområdet Samlet reduktion af budget på ca. 110 mio. fra 2014 til 2018

9 Økonomisk mål for omstillingsgrupperne Byrådet har besluttet, at disse to omstillinger skal hjælpe med at pege på, hvordan der i 2018 kan bruges 21 mio. kroner mindre. Uden at gå på kompromis med målet om øget trivsel og læring samt bedre udskoling.

10 Omstillingen skal også bidrage til arealoptimering Faldende børnetal betyder behov for færre kvadratmeter Frigivelse af bygninger giver mulighed for at: Spare penge til drift af bygninger Spare penge til vedligeholdelse af bygningerne Tjene penge på salg af bygninger

11 Eksempel Afdeling Østre Sofienlund distrikt Mulig besparelse ved sammenlægning af afd. Østre med Bjergmarken: Årligt Matrikelbeløb: 1,55 mio. Bygningsdrift 308 kr. pr. m2 (el, vand, varme): 2,35 mio. Én gang Vedligeholdelsesefterslæb: 7,5 mio. Anslåede offentlig vurdering: 53 mio.

12 Øgede krav Nye krav til fagligheden i børnehuse og skoler: øget inklusion fuld linjefagsdækning i folkeskolen fagligheden i dagtilbud og skoler Nye krav til de unge: flere unge i uddannelse nye adgangskrav til ungdomsuddannelserne Flere begrænsninger af mulighederne for omvalg på ungdomsuddannelser

13 Faglige muligheder ved større børnehuse og skoleafdelinger Færre børnehuse og skoleafdelinger vil give mulighed for: større fleksibilitet større faglige miljøer for medarbejderne bedre mulighed for at tiltrække kompetente medarbejdere bedre udnyttelse af faglokaler flere muligheder for sociale relationer med jævnaldrene flere forskellige muligheder for børn med særlige forudsætninger og børn med særlige behov

14 Yderligere muligheder ved større udskolingsmiljøer Større udskolingsmiljøer med flere unge samlet færre steder vil også give mulighed for: bedre muligheder for at skabe ungdomsmiljø flere forskellige valgfag og profiler tættere samarbejde med ungdomsuddannelser

15 Kendte udfordringerne ved sammenlægninger Sammenlægninger og større udskolingsmiljøer vil give mere transport for nogle børn og unge. Lokalmiljøer, der mister et børnehus eller undervisningssted, kan se det som et tab. Derfor skal lokalmiljøer have hjælp til at komme videre efter lukning af børnehuse eller undervisningssteder.

16 Hvad er bedst - stort eller småt? Småt er ikke dårligere end stort Stort er ikke bedre end småt Stort er mere økonomisk bæredygtigt end småt Stort åbner for flere forskellige muligheder end småt

17 Skoleafdelinger og børnehuse