2. møde i omstillingsgruppen for Læring og Trivsel. 8. april 2014

Transkript

1 2. møde i omstillingsgruppen for Læring og Trivsel 8. april 2014

2 Møderækken i omstillingsgruppen 1. Møde, 13. marts, kl Fælles opstartsmøde 2. møde, 8. april 2014, kl Identifikation af scenarier viden og data forberede næste møde 3. møde, 13. maj, kl Kvalificering af scenarier - dialogmøde med bestyrelser + nøglepersoner 4. møde, 3. juni, kl Møde med Byrådet 5. møde, d. 17. juni, kl. ca Afsluttende møde

3 Procesplan 3. Kvalificering af scenarier 2. Identifikation af scenarier 4. Møde med Byråd Færdiggørelse af scenarier 3

4 Dagens program Velkomst Gennemgang af dagens program Inspirationsvideo Børne- og ungepolitikken samt foreløbige bud på temaer Præsentation af mål i børne- og ungepolitikken Indkomne ideer til omstillingsgruppen efter første møde Input til temaerne Opsamling på hjemmeopgaven Arbejde ved caféborde 4

5 Dagens program (fortsat) Sandwich Velkommen til bestyrelsesformændene Kort introduktion til Holbæk i Fællesskab og børne- og ungepolitikken under spisningen Introduktion til datagrundlag og viden Opsamling på caférunden Forberedelse af 3. møde hvor bestyrelserne deltager Afrunding 5

6 Kære formand Postkort til formanden For at arbejdet i omstillingsgruppen skal give mening for mig, er det vigtigt at Værdier Viden Retningslinjer Forventninger 6

7 Indkommen idé siden opstartsmødet Henvendelse vedrørende potentialer ved aldersintegreret undervisning, herunder: Mulighederne for dette i skoledistrikternes små afdelinger Det økonomiske potentiale Argumenter for og/eller imod Vi arbejder pt. med at indsamle: Erfaringer vedrørende aldersintegration indenfor kommunen Erfaringer udenfor kommunen/dk Generelt indsamler vi viden ved at benytte overskrifterne: Fordele Udfordringer Opfordringer 7

8 Inspirationsvideo

9 Præsentation af mål i børne- og ungepolitikken v. René Junker 9

10 Den politiske ambition er at skabe en samlet tilgang til arbejdet med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Samarbejde på tværs af fagligheder skal styrkes. Børn, unge og forældre i Holbæk Kommune må ikke opleve at falde mellem to instanser. Vores medarbejdere skal i deres arbejde tænke helhed og sammenhæng til kolleger på de øvrige områder, så vores indsatser er sammenhængende.

11 Tværgående udviklingsområder

12 Tværgående udviklingsområder

13 Hvordan måler vi effekten?

14 Ét børneområde Sammenhæng i læringsforløb og fletteflader

15 Foreløbige temaer til omstillingsgruppens arbejde Fysiske rammer, herunder: Færre steder med undervisning og dagtilbud Forskellige aktiviteter for børn og unge samles Et åbent børneområde, herunder: Flere frivillige kræfter Større sammenhæng mellem skole, kultur og fritid Større indsatser på læringsmiljøer i dagtilbud og indskoling Større satsning på læringsmiljøer for unge i klasse:

16 Fysiske rammer Færre steder med undervisning og dagtilbud Er færre undervisningssteder svaret på, hvordan vi skaber bæredygtige og robuste enheder? Hvordan forholder vi os til faldende børnetal og udslidte bygninger? Er aldersintegration en mulig satsning i forhold til bevarelse af mindre afdelinger? Hvilke erfaringer er gjort til dato? Forskellige aktiviteter for børn og unge samles Hvilke konkrete aktiviteter kan samles? Hvilke fordele kan drages af, at samle aktiviteter?

17 Flere frivillige kræfter Et åbent børneområde Hvilke frivillige kræfter kan bidrage til øget læring og trivsel? I hvilke sammenhænge synes frivillige kræfter oplagt at inddrage? Hvordan kan frivillige kræfter rekrutteres? Hvilken organisering kræves? Større sammenhæng mellem skole, kultur og fritid Hvad kan kulturperspektivet tilføre skolen? Hvilke aspekter af fritidslivet vil kunne tænkes at bidrage til større sammenhæng?

18 Større satsning på læringsmiljøer i dagtilbud og indskoling Kan eksisterende måder udfordres og gentænkes så læring og trivsel fremmes? Hvilke barrierer er der for, at tidlige indsatser kan ske mest optimalt?

19 Større satsning på læringsmiljøer for unge i klasse Hvordan kan læring og trivsel styrkes ved større udskolingsmiljøer? Hvordan kan satsningen på udskolingsmiljøer påvirke lokalområder?

20 Gruppearbejde - 1. runde

21 Proces for gruppearbejde 1. runde Omstillingsgruppen fordeler sig i fire grupper sådan at der er en gruppe til hver af de fire temaer. Formål: at få input til omstillingsgruppens arbejde på baggrund af hjemmeopgaven (refleksionsspørgsmålene) Roller: Alle har samme rolle og kommer med input ud fra eget perspektiv. Bordformand: En politiker i hver gruppe, som har ansvar for at samle op på gruppearbejdet og opsummere indkomne idéer til omstillingsgruppen. En konsulent deltager i hver gruppe, som styrer processen.

22 1. Fysiske rammer: Politiker: Lars Konsulent: Thomas 2. Et åbent børneområde: Politiker: Emrah Konsulent: Trine 3. Større indsatser på læringsmiljøer i dagtilbud og indskoling: Politiker: Jens Konsulent: Pernille 4. Større satsning på læringsmiljøer for unge i klasse: Politiker: Rasmus Konsulent: Anders

23 Gruppearbejde 1. runde Hvad skal vi gøre mere af / hvad skal vi holde op med? Blive ved med / begynde på Har du oplevet noget, som du synes giver særlig god læring og/eller trivsel for børnene? Hvad har du hørt eller set, at andre kommuner/skoler/ institutioner gør, som vi kan lære af? Holde op med Hvad oplever du hæmmer læring og trivsel, i den måde vi gøre tingene på i dag? Synes du, at der er nogen steder, hvor vi bruger penge på noget, som ikke giver værdi?

24 Introduktion til datagrundlag

25 Udvalget for Børn 1,1 mia. kr. 2% 2% 17% 14% pol 4 Specialundervisning 151 mio pol 4 Skoler 467 mio pol 5 Almene dagtilbud 237 mio Pol 6 Tandplejen 22 mio 22% 43% Pol 6 Familiecentret mm 183 mio Pol 6 Børnekonsulentcentret 28 mio

26

27

28 Udviklingen i skolevalg

29

30

31 Kommuneplan en samlet stærk kommune med by og land Fra bæredygtige hver i sær til bæredygtige sammen. Vi skal dyrke forskelligheden og fokusere indsatsen på at skabe en stærk hovedby, der kan løfte udviklingen i hele kommunen.

32 Indikatorer på effekt (fra omstillingsnotatet) 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For den årgang der forlod folkeskolen i Holbæk i 2011, er forventningen, at 91,8 % vil gennemføre en ungdomsuddannelse. 96 % af alle børn profiterer af undervisning i den almene skole. I 2012/13 blev 93,5 % undervist i den almene skole. Der ses et fald i antallet af anbringelser. Fra 2011 til 2013 har der været et fald i anbringelser målt i årspersoner fra 228,3 til 212,6. Karakterniveauet i folkeskolen skal være på gennemsnit med resten af landet. I 2012/13 var gennemsnittet for Holbæk Kommunes folkeskoler 6,08, mens landsgennemsnittet var på 6,7.

33 Holbæk i Fællesskab - for og med borgerne -

34 Skitse af hvad et scenarie skal indeholde Debatspørgsmål Cases og eksempler Dilemmaer Idéer / forandringsmuligheder Principper for den konkrete udmøntning lokalt råderum

35 Gruppearbejde - 2. runde

36 Proces for gruppearbejde 2. runde Omstillingsgruppen fordeler sig i fire grupper sådan at der er en gruppe til hver af de fire temaer. Formål: at forberede dialogmødet med bestyrelserne. Roller: Alle har samme rolle og kommer med input ud fra eget perspektiv. Bordformand: En politiker i hver gruppe, som har ansvar for at opsummere gruppens drøftelse. En konsulent deltager i hver gruppe, som styrer processen.

37 Gruppearbejde 2. runde Forberedelse af dialogmødet med bestyrelserne 13. maj Spørgsmål til de fire grupper Hvad skal drøftes på dialogmødet, dvs. hvilke debatspørgsmål skal være udgangspunktet for temaet? Hvem skal evt. holde oplæg om temaet på dialogmødet? Er der nogle spørgsmål, som vi skal have belyst til næste gang?, evt. bestilling af økonomiske beregninger? Hvordan kan temaet bidrage til at løse den økonomiske udfordring?

38 Tak for i dag