Årsplan for 7.- 9.D Udarbejdet august 2012 af Gitta Ølgård og Henrik Schneider Status Klassen består af ni elever, fire piger og frem drenge i alderen 13 til 16 år. To elever går i syvende klasse, to i ottende og fem elever går i niende klasse. Eleverne er meget lærevillige og interesserede i skolearbejdet. De har brug for ro, faste rutiner og genkendelighed i de materialer, som de arbejder med. De virker glade for at komme i skole hver dag. Der er et tæt samarbejde med 7. 9. C og 9. 10. C Skoledagen Elevernes skoledag er: mandag fra 8.20 til 13.40 tirsdag fra 8.20 til 13.40 onsdag fra 8.20 til 12.45 torsdag fra 8.20 til 12.45 fredag fra 8.20 til 13.40-1 -
Eleverne har i alt 28 lektioner pr. uge. Disse fordeler sig som følgende: 7/9d Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.20-09.05 Engelsk Matematik Idræt Valgfag Dansk 09.05-09.50 Engelsk Matematik Idræt Valgfag Dansk 10.05-10.50 Idræt Matematik Kristendom Historie Orientering 10.50 11.35 Dansk Orientering Dansk Historie Matematik 12.00-12.45 Dansk Orientring Dansk Engelsk Matematik 12.55-13.40 Dansk Orientering Orientering Gitta Ølgård - klasselærer, dansk, kristendom, tværfaglige emner dansk/orientering Henrik Schneider matematik, orientering og idræt Lise Lotte Kallesø idræt og valgfag Jan Mastrup- valgfag og historie Poul Kristensen idræt Charlotte Dybbro deletimer i dansk og matematik Laura Therklisen - engelsk Ovenstående grundskema kan ændres. - 2 -
Undervisningen Årsplan for 7.- 9. D Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling og behov. Undervisningen veksler mellem individuel undervisning og undervisning i grupper. Se evt. elevplaner for en nærmere beskrivelse af status og mål for den enkelte elev i fagene dansk, matematik og engelsk. Hver elev har deres individuelle arbejdsplads, hvor de kan arbejde uforstyrret og koncentreret. Herudover har vi mulighed for at anvende fællesbord i midten af lokalet samt fire computere. Undervisningen veksler mellem individuel undervisning, fælles undervisning, to og to, tværfaglige emner/projekter og faglig undervisning. Vi går flere gange om ugen en tur fælles for at få frisk luft og motion. Vi spiser madpakker hver dag kl. 10.05 10.20, og vi taler med hinanden om forskellige oplevelser. Mål for gruppen At den enkelte elev oplever glæde og tryghed ved at komme i skole hver dag At den enkelte elev lærer, at de har et ansvar for, at andre oplever en positiv skoledag. At eleverne kan samarbejde to og to eller indgå i en gruppe om en fælles opgave. At den enkelte elev oplever, at det er muligt at have indflydelse og påvirke skoledagen. At eleverne lærer hverdagens og skoleårets rutiner at kende. At eleverne lærer opmærksomhed. At eleverne og deres lærere sammen giver hverdagen et indhold, hvor nysgerrighed og lysten til at lære bevares. At elevernes sproglige udvikling og lysten til at lære at læse, regne og få større viden om verden styrkes. At hele gruppen føler sig som en klasse At hele gruppen kan samarbejde med 7. 9. C og 9. 10. C Sådan arbejdes der med struktur i klassen Det tilstræbes at alle timer hvor en af klasselærerne underviser starter ens med gennemgang af mødeprotokol, dagens skema (fag og pauser) og fagets program. Nogle timer indledes med at eleverne ser TV 2 News eller online aviser, som danner baggrund for samtale om hvad der sker både nationalt og internationalt. - 3 -
Klasseregler Flere gange om året udarbejder eleverne i samarbejde med klasselærer regler for klassens sociale liv og omgangstone. Vi starter skoleåret med en regel som klasselærerne har bestemt: Ingen computerspil med mindre det er efter aftale med lærerne. Dansk - Gitta Ølgård og Charlotte Dybbro Læsning: I 7. 9. C arbejder eleverne med læsning med fokus på elevernes individuelle niveau og læseforståelse/læsestrategier. Eleverne testes i starten af skoleåret med en standardiseret læsetest. Herefter udarbejdes en vurdering af elevens læseudviklings trin. (LUS, Lix og evt. LET tal) Alle elever skal prøve at læse: Flere bøger på deres niveau Mindst en lydbog som er lidt svære og længere end det de kan læse uden støtte Læse med en læsemakker Tekster i forskellige genrer Læseforståelse/læsestrategier Eleverne skal lære at: Læse og huske det, som står skrevet tydeligt i teksten At tænke sig godt om for at læse det, som står mellem linjerne Bruge viden og erfaring til at forstå teksten Alle elever skal prøve at læse: Bøger med opgaver på Frilæsning.dk eller Superbog.dk Udvalgte opgaver fra materialet: Tid til læseforståelse (niveau C) Elever som har behov anvender Adgang for alle. Skriftlighed: I starten af skoleåret vil vi teste eleven i stavning og grammatik. Dette danner udgangspunkt for arbejdet med ordklasser, synonymer, antonymer, de 180 mest brugte ord, tegnsætning (punktum og komma) Eleverne får i løbet af skoleåret forskellige skriveopgaver med forskellige genre. (Enkelte elever afprøves med stile fra FSA - Folkeskolens afgangsprøve i dansk skriftlig fremstilling 9. klasse). Vi arbejder med fokus på indledning, handling og afslutning i novelleform. Eleverne vil i perioder arbejde med staveord og diktat som passer til deres niveau. - 4 -
Vi anvender individueller materialer fra: Forlaget Delta, Emu.dk, Skolepro, Special pædagogisk forlag m.m. Elever som har behov anvender Ordbanken eller billedordbog Mundtlig: Undervisningen i mundtlig dansk leder hen imod at eleverne skal kunne kende almindelige ord og begreber. Eleverne skal kunne fremlægge emner og her anvende et sammenhængende og forståeligt sprog. Eleverne skal kunne udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden om forskellige emner. Eleverne skal kunne vurdere andres mundtlige fremstilling. EDB: Eleverne skal lære at anvende ElevIntra: Eleverne skal kunne logge på med kode Finde og læse beskeder Sende og vedhæfte filer Eleverne skal kende til PDF og JPG filer Eleverne skal lære at anvende Powerpoint: Indsætte tekst og billeder som anvendes til fremlæggelser Eleverne skal lære at anvende Word Oprette dokument Gemme og holde orden på dokumenter Anvende stave kontrol Udarbejde et pænt layout Elevernes danskfaglige udvikling evalueres på læsekonference sammen med læsekonsulent samt i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner. Se individuelle elevplaner som udleveres i forbindelse med skole/hjem samtale. Matematik Henrik Schneider I matematik bygger eleverne videre på deres faglige erfaringer ved at arbejde med tal og algebra, geometri, måling, matematik i anvendelse og kommunikation og problemløsning. Tal og algebra - Talrækkefølger, tallinjen, tælleremser. - 5 -
- De 4 regningsarter: Addition, subtraktion, multiplikation og division. - Tabeltræning. - Kendskab til decimaltal i forbindelse med penge. - Brøker. - Brug af lommeregner. Geometri - Kendskab til forskellige geometriske figurer. - Tale om størrelser og beliggenhed. - Undersøge og beskrive mønstre. Måling - Lære at måle med lineal, vinkelmåler og passer. - Arbejde med opmåling i vores omgivelser. - Kendskab til måleenheder (mm, cm, m, km ). - Tale om vægt og rumfang. Matematik i anvendelse - Kende til hvordan tal kan forbindes med begivenheder fra dagligdagen. - Indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelser og andre egenskaber. - Arbejde med computer. - Procentberegninger. - Diagrammer. Kommunikation og problemløsning - Samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. - 6 -
- Opgaver i problemregning. Matematikundervisningen vil veksle mellem tavleundervisning, individuelt arbejde (bøger, løsark) og gruppearbejde. Eleverne skal desuden opfordres til at samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik anvendes. Da det faglige niveau i klassen er meget spredt, vil det ikke være alle elever der kommer til at arbejde med ovenstående. Se endvidere hver enkelt elevs elevplan. Kristendom Gitta Ølgård Formålet med undervisningen er, at eleverne arbejder med de væsentligste personer, temaer og begivenheder fra Nordisk Mytologi, Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Målet er, at eleverne kan genfortælle de centrale bibelske fortællinger og kan forstå bibelske fortællingers pointer og kan genkende eksempler på bibelske fortællinger i nutidige udtryk (musikvideo, reklamer og fortællinger). Herudover arbejder vi med at undersøge Kristendom, Jødedom og Islam. Hvad har disse religioner tilfælles og hvor er de forskellige. Samfundsfag - Henrik Schneider Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Eleverne skal udvikle kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Der vil gennem hele skoleåret blive arbejdet med de seneste nyheder fra såvel ind- som udland. Forskellige samfundsrelaterede emner vil blive diskuteret og analyseret. Der arbejdes med følgende emner: - 7 -
Arbejdsmarkedet Årsplan for 7.- 9. D Hvordan fungerer det når man har et arbejde? Lønkrav, arbejdstider, frihed, strejkeret mm. Hvordan fungerer det når man ikke har et arbejde? Dagpenge, socialhjælp, efteruddannelse mm. Demokratiet Hvad er demokrati? Hvor stammer det fra? Demokrati i et større perspektiv, nærdemokrati, skole, byråd, skole mm. Terror Hvad er terrorisme? Hvorfor? Terrorisme igennem de sidste 100 år. Uddannelse Hvorfor skal man have en uddannelse? Uddannelsessystemet i Danmark sammenlignet med andre lande. Derudover arbejdes der tæt sammen med skolens uu-vejleder Jørgen Dresler, om hvordan vores uddannelsessystem fungerer og hvilke muligheder den enkelte har. Geografi - Henrik Schneider Formålet med undervisningen i faget geografi er, at eleverne tilegner sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik. Regionale og globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden. Kende til fordelingen af verdens storbyer. Kende til fordeling ad rige og fattige regioner i verden. - 8 -
Naturgrundlaget og dets udnyttelse Give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv. Give eksempler på is, vands og vinds erosions-,transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning. Kultur og levevilkår Kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering. Sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet bruttonationalprodukt (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande. Kende til udnyttelse af naturlige råstoffer. Kende til energiproduktion lokalt, regionalt og globalt, herunder fossilt brændsel, atomenergi og vedvarende energi. Kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre. Biologi - Henrik Schneider Formålet med undervisningen i faget biologi er at udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse. Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer. - 9 -
Årsplan for 7.- 9. D Give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed. Miljø og sundhed Beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem. Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer. Give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed. Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. Biologiens anvendelse Forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering. Bibliotekstime - Gitta Ølgård Klassen har en gang om ugen tid på biblioteket. Udover at eleverne låner bøger skal de blive selvhjulpne i aflevering af materialer. Eleverne afprøver simple øvelser i at søge efter materialer. Eleverne skal opleve biblioteket som et fristed, hvor man kan læse, spille spil, slappe af og høre en historie. Udstillinger og tilbud fra biblioteket inddrages naturligt i undervisningen. Den enkelte elev må låne 5 bøger af gangen. Engelsk Laura Therkildsen Der arbejdes med enkle udtryk og vendinger der tager udgangspunkt i det nære og genkendelige, såsom familie, dagligdag, skole, fritid, dyr, tøj, mad, indkøb, ferier og højtider. Dette er alle emner, som eleverne kan relatere til og bruge deres egne erfaringer fra, hvilket er en fordel, når de skal udtrykke sig på et andet sprog. Eleverne skal tilegne sig et ordforråd og faste vendinger gennem lytning, handling, leg, læsning. De skal arbejde meget med dialog, som bl.a. øves via rollespil, gruppearbejde og i plenum. Der arbejdes med: Ord og billedøvelser, læse og oversætte enkle tekster samt via forskellige læringsstilsmaterialer. - 10 -
Grammatisk arbejder vi med navneord i ubestemt og bestemt form, udsagnsord: to be og to have (i nutid og datid), samt tillægsord. Derudover vil vi arbejde med at lære at udtale, skrive og benytte 100 ord indenfor følgende emner: The farm, the shop, the park, the town, at home. Der benyttes følgende materialer: Let s do it (Step one), Let s do it (Step two) Udvalgte sider fra: First Choice for fjerde og femte Jeg lærer mine første 100 engelske ord Forskellige frilæsningsbøger på engelsk Internet/computer Forskellige læringsstilsmaterialer I øvrigt henvises til elevernes individuelle elevplaner som udleveres i forbindelse med skole/hjem samtaler. Idræt Lise Lotte Kallesøe, Poul Kristensen og Henrik Schneider Et vigtigt og bærende element i faget er motivation. I den forbindelse skal eleverne lære, at tage ansvar for at de selv og andre oplever glæde, fremgang, flow m.m. i undervisningen. I praksis betyder dette: Eleven skal lære at deltage aktivt i fælles aktiviteter, så disse fungerer for alle. Eleven skal lære, at den enkelte ikke kan være i centrum for opmærksomhed hele tiden, men også skal give plads til andre for at aktiviteterne og dermed undervisningen fungerer. Eleven skal kunne arbejde sammen med en hvilken som helst partner og i større grupper om at løse en given opgave. Eleven skal lære at være opmærksom og lytte aktivt, så forklaringer og instrukser kun skal gives én gang. Eleverne skal have mulighed for at vælge og dygtiggøre sig i discipliner, der har deres specielle interesse. Eleverne skal lære sammenhængen mellem bevægelse motion kost sundhed Eleverne skal forberede opvarmningsprogrammer og udføre dem. - 11 -
Eleverne skal være med til at evaluere undervisningen, deres og andres præstationer. Idrætstimens struktur: Samling med kort orientering om timens forløb. Opvarmning Temaer Afsluttende samling, udstrækning og evaluering af timens forløb. Der forventes at eleverne har tøj med til timerne, som passer til aktiviteter ude som inde. Der forventes en god opbakning fra forældrene. Historie Jan Mastrup Formål Formålet med historie og samfundsfags undervisningen i 7-9.D er, at udvikle elevernes forståelse for historiske og samfundsfaglige begivenheders betydning for samfundets udvikling, samt at styrke elevernes identitet og lyst til at deltage aktivt i det danske samfund. Gennem undervisningen fremmes elevernes indsigt i, at mennesker er historie skabte såvel som historie skabende, ligesom eleverne videreudvikler forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen Religiøse emner vil naturligt dukke op når vi beskæftiger os med pest over Europa. Hvad gjorde det ved folks tro at 1/3 af alle mennesker i Europa døde. Undervisningen vil derfor som tidligere være baseret på almindelig samtale i det daglige og ikke altid specifik undervisning. Dog vil vi i det kommende skoleår runde emner som: Læren om højtider og deres betydning. Etik og moral. Arbejde med godt/ondt, sorg/glæde og lign. At være anderledes; herunder at være et tolerant menneske. At acceptere og at være demokratisk. - 12 -
Temaer: Kolonier og slaver Forløbet handler om de danske kolonier og slaveriet i forbindelse hermed. Undervejs i forløbet kommer eleverne til at stifte bekendtskab med forskellige notatteknikker, der kan hjælpe dem med den faglige læsning i historie. I dette forløb vil eleverne møde kanonpunktet: Ophævelse af slavehandlen. Hvorfor fik Danmark kolonier i Caribien i slutningen af 1600-tallet? Hvilke andre lande deltog i koloniseringen af Afrika, Asien og Amerika? Hvordan forsøgte man at forhindre slaveoprør i Dansk Vestindien? Hvilke menneskerettigheder tog man fra slaverne? Hvorfor gik der så lang mellem ophævelse af slavehandlen og slaveriets afskaffelse? Er Danmark stadig en kolonimagt? Egypten landet langs Nilen Den frugtbare Nil Farao Keops Stormænd og præster Skrivere og håndværkere Placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med på klassens tidsfrise og angive geografisk område. Gengive historiske fortællinger Islam Middelalder historie Forureningens historie Pesten over Europa Sociale klasser Sprog og kommunikation gennem tiderne - 13 -
Materialer 1 Carsten Overskov: Ind i historien 6. klasse 2 Lydbånd 3 Videofilm Bl.a. DR. Serie: Pest over Europa 4 Supplerende materiale, hvor det er relevant 5 Web sider så som: www.danskhistorie.dk og www.samfundsfag.dk Valgfag - LL/JM/CB Eleverne kan vælge mellem flere kreative fag 2 lektioner om ugen I Krea skal eleverne prøve nye teknikker og opøve nye færdigheder. Arbejde med kendte og ukendte materialer. Eleverne har stor medbestemmelse omkring det vi skal fremstille og arbejde med. Vi skal f.eks. lave smykker, arbejde med ståltråd, lave ting i papir, male, give gamle ting nyt look eller anvendelse og sy. Eleverne vil blive tilbudt at tage sykørerkort. Teamsamarbejde Gitta og Henrik omkring 7. 9. D onsdage efter aftale Teammøder/trinmøder Afdelingsmøder i specialklasserne Diverse fagteam Evaluering Formålet med evaluering er at informere lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har været gavnligt for eleven, og på hvilken måde den videre undervisning skal planlægges og gennemføres. Herudover informeres der om elevens generelle trivsel. Evalueringen sker gennem: Teammøder Elevgennemgang med FagU og Bur konsulent samt afdelingsleder Egne refleksioner Løbende samtaler med eleverne i hverdagen Elevsamtaler inden skole/hjemsamtaler Skole/hjemsamtaler Forskellige faglige tests Læsekonference - 14 -
Forventninger til elever/forældrene Vi forventer, at eleverne hver dag møder udhvilede i skole og med deres ting i orden, f. eks penalhus, gymnastiktøj, biblioteksbøger, madpakke m.m. At forældre giver besked inden kl. 8.10 til skolens kontor 72530382 eller til Henrik SMS 60941466 Gitta SMS 27504115, hvis deres barn er syg. Vi forventer, at forældre deltager i arrangementer på skolen og deltager i skole/hjem samtaler. Vi forventer, at forældrene anvender forældreintra. Vi forventer, at forældrene tager et medansvar for børnenes udvikling i skolen. Kalender Uge Tidspunkt Aktivitet 36 Tirsdag den 4. september 19.00 21.00 Forældremøde 37 Mandag den 10. september 10.05 11.35 Arbejde i Mini samfund 37 Torsdag den 13. september 10.05 11.35 Arbejde i Mini samfund 38 Hele ugen Mini samfund 48 Emneuge Projektopgaven 41 Fredag den 12.oktober Skolernes motionsdag 44 Praktik for 8. og 9. klasse 45 Praktik for 8. og 9. klasse 45 Onsdag den 7. november Skole/hjem samtaler Fra kl. 15.00 19.00 48 Hele ugen Emneuge/projektopgave 6 Hele ugen Emneuge/unge og sex 6 Onsdag aften Fælles forældremøde 7 Fredag den 15. februar Bowling tur 12 Hele ugen Emneuge/fysik 15 og 16 Ekstra praktik for 8. 9. klasse 16 Torsdag den 18. april Aktivitetsdag (10. klasse) 22 Hele ugen Emneuge/indhold bestemmes senere 26 Hele ugen Emneuge/afslutning - 15 -