Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning. Paulus skriver dette ord: Jesus blev givet hen for vore overtrædelser og oprejst til retfærdighed for os. I lyset fra Påskemorgen ser vi langfredags betydning. Jesu lidelse og død var kampen mod synd og død og djævel, det er den korsfæstede som opstod til livet. I Sten Kaaløs vers om langfredag sang vi: Dagligt håb du tømred os, vildt fra korsets planker, døde for at være hos din Far, med vore tanker. Røveren fra Golgata loved du at bære med til Paradis den dag, Jesus, du min Herre! Langfredag er de skyldiges dag. Det er røveren korsfæstet ved siden af Jesus som Sten Kaalø nævner specielt i sit vers om langfredag. Langfredag er håb til de skyldige. Langfredag er forsoningens dag. Før sang vi med Grundtvig den store langfredagssalme hvor vi hylder den korsfæstede. Og vi sang det: Ja jeg tro på korsets gåde. Korsets gåde. Det ord valgte Grundtvig i salmen om Jesu død på korset langfredag. Salmen er en lovprisning af forsoneren. Og salmen er en meditation over den korsfæstede Kristus, som Grundtvig har gendigtet efter en 800 år gammel latinsk salme. Salmen er den troendes forsøg på at tilegne sig korsets gåde. Ved at betragte den korsfæstede og genkalde sig Jesu lidelse og død. At synge salmen er at indånde korsets gåde, så den troende får del i Kristi forsoning, og historie. Forsøger at indånde det Side 1 af 6
Bruger Side 2 03-04-2015 gådefulde, for om muligt at forstå det i sit inderste menneske. Salmen er poesi, det vil sige digterens forsøg på at sige det gådefulde på en måde så jeg kan tage det ind i sindets tro. Men når vi så hører evangeliet fortælle om langfredag, så er der ikke meget poesi over det. Det er ligefrem fortælling, evangeliet forklarer eller fortolker ikke det skete, men fortæller hvad der skete med Jesus langfredag. Det er historie. Den centrale og vigtige dag i Jesus liv, hans dødsdag, fortælles som historie. Det vil sige os at centrum i evangeliet er ikke en åndelig vejledning om hvordan et menneske finder Gud, eller en poetisk lovprisning af Gud. Centrum i evangeliet er en historie. Den historie som verden ikke kan glemme, men som vi mennesker også har så vanskeligt ved at forstå betydningen af. Historien om Jesus død. Den historie handler om Gud og menneske, og fortæller os ind i hvad Gud gjorde for sit menneske. Det var Gud, der i Kristus, forsonede verden med sig selv. Sådan skriver Paulus om Langfredag, da han skal sætte ord på langfredags betydning. Korsets gåde er forsoningens gåde. Hvad er forsoning? Forsoning handler om at forene to adskilte parter efter en konflikt. Enhver konflikt har sin historie. Det kender vi fra familiens liv. Der blev sagt noget, der blev gjort noget, som brød den fælles forståelse og enighed. I en konflikt er der en skyldig og en krænket. Eller der en skyld og synd på begge sider. Den ene slog og den anden slog igen. Side 2 af 6
Bruger Side 3 03-04-2015 Verden er fuld af konflikter, af krig og fjendskab. Og det er ikke blot indbildte modsætninger, fordomme og uenigheder. Men blodig hverdag, med sår på krop og sjæl. Det er barsk virkelighed, det er historie, det er menneskers historie. Mord, vold, overgreb, hadske ord! Synd er konkrete handlinger, som mennesker har gjort mod hinanden. Det er ikke indbildning eller fantasi, det er virkelighed. Verden er ikke smuk, verden har også en blodig historie, den virkelige historie. Skyld er alt det vi undlod at gøre. Og som efterlod andre hjælpeløse på livets vej. Konflikter er reelle og der er ofre og bødler. Der er adskillelse. Man kan løse en konflikt på to måder. Man kan gå fra hinanden, leve adskilt, og sætte en mur op, så man kan undgå den anden for altid. Det ser vi nationer og folkegrupper gøre. Og i familiers liv ser vi det. Ægtepar skilles, noget er sket dem i mellem, så de går fra hinanden. De kan løse deres konflikt ved at skilles, og leve adskilt, mest muligt, og nogle ender i retssager, som står på i årevis. I godt fælles liv, i et ægteskab, eller mellem naboer, eller mellem nationer, der har man en fælles retfærdighed. Man har en fælles ret og retfærd. Man er fælles og enige om hvad der er ret og godt. I en konflikt brydes denne fælles ret, den ene forbryder sig mod den anden, og det fælles grundlag for livet brydes i stykker. Ved at skilles og leve hver for sig, kan man leve med hver sin ret. Hver sin retfærdighed. Sin selvretfærdighed. Spørg man en kvinde, efter en skilsmisse, så vil hun fortælle om sin ret. Spørg man manden vil han fortælle om hans ret. Side 3 af 6
Bruger Side 4 03-04-2015 De har hver ret på sin egen måde. Og den overbeviser de sig selv om, og prøver at overbevise andre om. Adskilt kan de leve med sig selv, i egen opfattelse af deres ret. De har hver sin ret, men ingen fælles ret. Deres historier kan ikke forenes. Og ingen af de to er villige til at gøre det som skal til for at forsone og forene dem igen, så de får fælles opfattelse af hvad ret er. De må leve adskilt. At skilles og flygte hver til sit, er måske at stå med egen retfærdighed, men det er at stå tilbage uden fælles retfærdighed. Ingen af de to er villige til at indrømme fejl eller at tage det første skridt mod en forsoning. Hver hævder sin egen ret. Det var Gud der i Kristus forsonede verden med sig selv. Forsoningens nødvendighed. Fælles ret, fælles retfærdighed, er ikke mulig i skyldige og syndige menneskers verden uden forsoning. Der må være en som tager det første skridt, der må være en som gør noget for at forsone den anden. Når Jesu historie fortælles, så er der en baggrund for Jesu historie. Den baggrund er menneskets historie med Gud. Og vores historie er de skyldiges historie. Langfredag er historien om Gud og de skyldige. Langfredag handler ikke om alle de gode og selvretfærdige, som holder på sin ret over for Gud. Langfredag handler om Gud og de skyldige. Hvad gør Gud med de skyldige? Derfor er Langfredag den uundgåelige dag i menneskets historie med Gud og med hinanden. Langfredags historie, hører vi hjemme i, fordi vi er af de skyldige. Hvad gør Gud med dem? Side 4 af 6
Bruger Side 5 03-04-2015 Det store dilemma, som skærer helt ind i Guds eget væsen, og treenighed, er Guds kærlighed til de skyldige. Det er al kærligheds dilemma. Hvordan elske og bevare fællesskabet med den elskede, som også er den skyldige? Det er kærlighedens lidelse. I de skyldiges verden, må kærligheden betale prisen for den elskede. Det koster alt, at elske en skyldig. Det er her Jesus træder ind, midt ind i menneskets historie. Ind i de skyldiges historie. Jesu træder som Guds elskede søn, ind til de skyldige, for at elske og give sig selv, for at bevare det skyldige menneske i fællesskabet med Gud. Det var Gud, der i Kristus, forsonede verden med sig selv. Jesus tager det første skridt i forsoningen. Jesus giver sig selv, og Gud lader ham gøre det. Her er jeg ved et punkt hvor jeg ikke kan finde ord, for så stort er det som der fortælles om, at vi ikke kan begribe det. Gud gav sin elskede søn, det er evangeliets måde at sige det på. Jesus gav sig selv, og Gud Fader gav slip på ham, i kærlighed til sin skabning. Guds kærlighed rækker her så dybt ind til den skyldige, at ingen er udeladt. Langfredag fortæller os om det største offer nogen historie har fortalt om, at Gud betalte kærlighedens ultimative pris. Jesus opfyldte al retfærdighed. Den som opfylder al retfærdighed giver fælles retfærdighed til alle. Og her er vi ved ordet der lød ved Jesus dåb. Således bør vi opfylde al retfærdighed. Der påtog Jesus sig menneskets skyld og bar den siden. Gud tog det første skridt til forsoning med mennesket. Jesu død var det største offer, givet for at skabe fælles retfærdighed til alle. Historien om langfredag er de skyldiges evangelium. Side 5 af 6
Bruger Side 6 03-04-2015 Da Paulus skrev om Langfredags betydning for frelsen skrev han det sådan: Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde. Tre gange med tre forskellige ord, skriver han at Jesus døde for os skyldige. Ugudelige, syndere, fjender. Langfredag er de skyldiges evangelium. Det var ikke os, men Gud der i Kristus forsonede verden med sig selv. Kristus sætter derfor de skyldige fri til livet, sådan som Grundtvig har sat det i ord: Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! Amen. Side 6 af 6