Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011
Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6
Forord Med den politiske aftale Elektrificering af jernbanen mv. fra den 7. februar 2012 er elektrificering af strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov besluttet. Projektet er den første del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet. Elektrificeringen giver muligheder for at anvende moderne eldrevne tog og skaber rammerne for en mere moderne og miljøvenlig jernbane med billigere og mere stabil drift. Med elektrificering af Esbjerg-Lunderskov bliver det allerede fra 2015 muligt at køre med el-tog på hele strækningen mellem København og Esbjerg. Det giver muligheder for at tilrettelægge anvendelsen af tog i hele Danmark bedre. Projektet Elektrificering Esbjerg Lunderskov gennemløber en VVM-proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den første høring idéfasehøringen - er blevet gennemført fra den 16. juli 2012 til den 1. september 2012 for at indhente forslag fra offentligheden. Ved høringsperiodens start udgav Banedanmark idéfaseoplægget Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov. Alle henvendelser fra offentligheden med kommentarer og idéer er blevet vurderet, og disse idéer og kommentarer fra idéfasehøringen indgår i det videre arbejde i det omfang, de inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer kan forbedre beslutningsgrundlaget for projektet. Dette høringsnotat for idéfasen dokumenterer den første offentlige høring. Martin Munk Hansen Områdechef, Anlægsudvikling
Høringsnotat, idéfase Indhold Side 1 Elektrificering Esbjerg-Lunderskov 5 1.1 Baggrund 5 1.2 Anlægsbeskrivelse 6 1.3 Projektets videre forløb 6 1.4 Læsevejledning til høringssvarene 7 2 Høringssvar 8 2.1 Generelt om høringssvarene 8 2.2 Højere hastighed 8 2.2.1 Banedanmarks kommentarer 8 2.3 Teknologi 9 2.3.1 Banedanmarks kommentarer 9 2.4 Visuelle forhold 9 2.4.1 Banedanmarks kommentarer 9 2.5 Esbjerg 9 2.5.1 Banedanmarks kommentarer 10 2.6 Lunderskov 10 2.6.1 Banedanmarks kommentarer 10 3 Bilag: Afsendere af høringssvar 11
1 Elektrificering Esbjerg- Lunderskov 1.1 Baggrund I den politiske aftale Elektrificering af jernbanen mv. fra den 7. februar 2012 blev det aftalt at afsætte penge til elektrificering af strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov. Projektet er den første del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet. Elektrificeringen skal være med til at skabe rammerne for en mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift. Projektet vil samtidig gavne miljøet og klimaet. Elektrificeringen giver nemlig nye muligheder for at anvende moderne eldrevne tog. Elektrificering bidrager også til, at jernbanen i stigende grad gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Eldrevne tog til hastigheder over 160 km/t er billigere end tilsvarende dieseltog både i anskaffelse og i efterfølgende drift. Elektrificering af en banestrækning kræver bl.a., at der gennemføres beskyttelse af de elektriske installationer til signalsystemer langs banen. Denne beskyttelse vil blive sat op, når Banedanmarks signalprogram med en total udskiftning af de danske signalanlæg - gennemføres. Banestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov er dog allerede delvis klargjort til elektrificering, og derfor kan man nemmere elektrificere denne strækning, allerede inden signalprogrammet er fuldt udbygget. Samtidig vil det give en række fordele for dansk jernbanedrift, hvis netop denne strækning elektrificeres først som led i den kommende elektrificering af det danske jernbanenet. Høringsnotat, idéfase 5 Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Elektrificering af strækningen medfører, at der kan køre el-tog på hele strækningen fra København til Esbjerg. Samtidig kan Intercitytrafikken mellem København og Esbjerg og mellem København og Flensborg via Padborg benytte samme type tog, fordi de nye el-tog forventes at være forberedt til at kunne køre uden for Danmarks grænser. 1.2 Anlægsbeskrivelse Elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov indebærer, at der skal opsættes kørestrømssystem med tilhørende elforsyningsenheder på hele den 57 km dobbeltsporede strækning. De tekniske, økonomiske og tidsmæssige aspekter ved at vælge et kørestrømsanlæg, som kan fungere ved hastigheder på op til 200 km/t, undersøges endvidere. For at gennemføre en elektrificering er det nødvendigt at udstyre strækningen med ledninger over sporene (køreledninger). Ledningerne skal forsyne togene med strøm. For at skabe den fornødne plads til ledningerne skal en række broer udskiftes. Hertil kommer, at der skal etableres transformer- og fordelingsstationer langs banelinjerne, og at signalsystemer mv. skal indrettes, så de ikke bliver forstyrret af elektrisk støj fra køreledningsanlægget. Selve linjeføringen ændres ikke. Der foretages heller ikke ændringer af sporet og dets opbygning i øvrigt. Hverken maksimal hastighed eller faste hastighedsnedsættelser ændres i forbindelse med elektrificeringen. Der tillades, som i dag, en maksimal hastighed på strækningen på op til 180 km/t, dog med enkelte faste hastighedsnedsættelser i forbindelse med bl.a. overkørsler. I forbindelse med elektrificering af strækningen vil der blive behov for ekspropriation af private arealer. 1.3 Projektets videre forløb Frem til den anden offentlige høring vil Banedanmark foretage en indledende projektering og i den forbindelse udarbejde en miljøredegørelse, der beskriver anlæggets påvirkning af omgivelserne, herunder den elektromagnetiske stråling. Den anden offentlige høring er på seks uger, hvor der igen er mulighed for at komme med kommentarer til projektet. Den anden høringsperiode igangsættes med udsendelse af en miljøredegørelse for projektet i en høringsudgave. Høringsnotat, idéfase 6 Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
I løbet af perioden vil der blive afholdt et eller flere borgermøder. Høringsperioden forventes at ligge i starten af 2013, og borgermøderne vil blive annonceret i de lokale medier. Efter den offentlige høring udarbejder Banedanmark et høringsnotat med dokumentation af det gennemførte høringsforløb. Banedanmark forventer at anvende de indkomne kommentarer i det videre arbejde. Banedanmark udarbejder herefter et beslutningsgrundlag til politisk behandling. Hvis der fortsat er politisk ønske om at fremme projektet, skal der herefter udarbejdes et udkast til lov med henblik på vedtagelse i Folketinget. Efterfølgende vil projektet blive igangsat, så selve anlægsarbejdet kan udføres i perioden 2014-2015. 1.4 Læsevejledning til høringssvarene For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelser til projektet sker behandlingen af høringssvarene tematisk frem for behandling af hvert høringssvar for sig. Høringssvarene og kommentarer til høringssvar er i princippet samlet i så få kategorier som muligt for at undgå gentagelser i kommentarerne. Nogle høringssvar har karakter af rene holdningstilkendegivelser og er derfor ikke kommenteret. Indholdet af alle henvendelser er søgt refereret så loyalt som muligt, men hele ordlyden af de enkelte henvendelser er ikke gengivet. Inden for de forskellige kategorier er der eksempler på konkrete holdninger og forslag. Afsendere af høringssvar er opdelt i to grupper: B= Borger F= Forening Afsenderne har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse, og disse er oplistet i bilaget sidst i dette notat. Alle indsendte høringssvar kan læses i den fulde ordlyd på Banedanmarks hjemmeside. Høringsnotat, idéfase 7 Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
2 Høringssvar 2.1 Generelt om høringssvarene Der er modtaget syv høringssvar, hvor der bl.a. foreslås kørestrømsanlæg til højere hastighed, en ny type kørestrømsmaster, anlæggelse af en station øst for Esbjerg Station og anlæggelse af en sporsløjfe uden om Lunderskov. 2.2 Højere hastighed To borgere (4B og 7B) og Rådet for Bæredygtig Trafik (5F) fremhæver, at kørestrømsanlægget bør forberedes til højere hastighed. Rådet for Bæredygtig Trafik (5F) fremhæver, at kørestrømsanlægget bør forberedes til mindst 250 km/t, da det er afgørende for jernbanernes konkurrencedygtighed, at toghastigheden øges markant. 4B henviser til rapporten Strategisk analyse af elektrificering af banenettet Opgave A, strategianalysen, som Niras har udarbejdet for Banedanmark. Af strategianalysen fremgår det ifølge 4B, at strækningen Esbjerg-Lunderskov dimensioneres til 250 km/t, og dette harmonerer ikke med, at kørestrømsanlægget kun forberedes til de nuværende 180 km/t. 7B mener, at strækningshastigheden på længere sigt bør hæves til 250 km/t. Dette vil på længere sigt være en billigere løsning, og desuden vil det underbygge muligheden for, at Timemodellen kommer til at inkludere Esbjerg. (Timemodellen er byerne København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers vision om en times rejsetid med tog mellem København-Odense, Odense-Århus og Århus-Aalborg. Senere forestilles modellen udvidet til andre større danske byer som Esbjerg, Herning og Sønderborg.) 2.2.1 Banedanmarks kommentarer Det indgår i projektet at undersøge de tekniske, økonomiske og tidsmæssige aspekter ved at bygge kørestrømsanlægget om, så det kan fungere ved hastigheder på op til 200 km/t. Desuden arbejder Banedanmark på en overordnet analyse af bl.a. forventede hastigheder på de forskellige strækninger på banen. Det er ikke relevant at opgradere hastigheden på eksisterende strækninger til over 200 km/t. Derfor indgår dette ikke i analyserne i forbindelse med elektrificering. Både resultatet af analyse vedr. forventede hastigheder og prisforskel på forskellige typer kørestrømsanlæg vil indgå i det videre arbejde i projektet. Høringsnotat, idéfase 8 Høringssvar
2.3 Teknologi 1B advarer mod indkøb af nye, uprøvede togmodeller og opfordrer desuden til, at nyindkøbte tog skal kunne køre både på diesel og el. 2.3.1 Banedanmarks kommentarer Det er ikke Banedanmark, men togoperatøren, som vælger togtyper og indkøber tog. Derfor ligger det uden for projektet at tage stilling til dette. 2.4 Visuelle forhold Rådet for Bæredygtig Trafik (5F) og en borger (3B) opfordrer Banedanmark til at vælge en ny type kørestrømsmaster. Begge høringssvar påpeger, at de nuværende rustne stålmaster skæmmer landskabet. Der opfordres til, at man i stedet skeler til Tyskland eller Sverige, hvor masterne er mindre dominerende i landskabet. 2.4.1 Banedanmarks kommentarer Mastedesignet for elektrificeringen på strækningen er endnu ikke besluttet, men det indgår i overvejelserne at opsætte master, der fabrikeres som standardmaster med indbyggede justeringsmuligheder. Der indgår imidlertid også en række andre forhold i vurderingen, så det kan ikke udelukkes, at materiale og design bliver det samme, som anvendes nu. 2.5 Esbjerg Rådet for Bæredygtig Trafik (5F) og en borger (2B) foreslår, at der fremtidssikres i forhold til Esbjerg Havn. 2B foreslår, at køreledningerne føres helt frem til nedkørslen mod Esbjerg Havn. Rådet for Bæredygtig Trafik anfører, at kørestrømsanlægget bør forberedes til en eventuel ny havnebane i Esbjerg - og til sidebanerne til Tønder og Grindsted (hvis banen besluttes videreført til Billund) Rådet for Bæredygtig Trafik (5F) anfører, at Banedanmark i muligt omfang bør tage hensyn til en ny Esbjerg Øst Station, og en borger (7B) opfordrer til at anlægge en station i Esbjerg Øst samtidig med elektrificeringen. Borgeren påpeger, at Trafikstyrelsens screening fra 2008 anlagde et samfundsøkonomisk skøn, der var for pessimistisk. 2B Sænkning af spor på Esbjerg Station og under broen på Frodesgade Høringsnotat, idéfase 9 Høringssvar
En borger (2B) foreslår, at man i stedet for at hæve broen på Frodesgade i Esbjerg sænker hovedsporene under broen. Borgeren foreslår desuden, at sporene 1,2 og 3 sænkes helt igennem til Esbjerg Station, så der på stationen kan etableres højere perroner. 2.5.1 Banedanmarks kommentarer Det bliver ikke nødvendigt at hæve broen på Frodesgade, da der er plads til køreledningerne under broen. Derfor bliver det ikke aktuelt at overveje, om broen skal hæves, eller sporene skal sænkes. En sænkning af spor 1-3 indgår ikke som en del af projektet. Det indgår ikke som en del af projektet at bygge en ny station øst for Esbjerg Station. Men projektet er orienteret om den evt. kommende station og vil om muligt sikre, at planerne for elektrificering koordineres med planerne for en evt. ny station. 2.6 Lunderskov Dansk Jernbaneforbund (6F) foreslår, at der etableres en sporsløjfe uden om Lunderskov for at undgå, at togene mellem Padborg ved den dansk/tyske grænse og Esbjerg skal via Kolding for at vende. 2.6.1 Banedanmarks kommentarer Det indgår ikke som en del af projektet at etablere en sporsløjfe uden om Lunderskov. Høringsnotat, idéfase 10 Høringssvar
3 Bilag: Afsendere af høringssvar Nr. Kategori Navn 1 B Peder Simonsen 2 B Finn Christensen 3 B Jakob Lønbæk Nygaard Christensen 4 B Frederik Bjørndal 5 F Ole Iskov, Rådet For Bæredygtig Trafik 6 F Dansk Jernbaneforbund v/else Mathisen 7 B Ole Dupont Kofod B= Borger F= Forening Høringsnotat, idéfase 11 Bilag: Afsendere af høringssvar