ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA

Relaterede dokumenter
11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet.

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL

Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund

MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Fællesskabende didaktikker

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

ROK BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Temperaturmåling 2010

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

ROK ERFARINGSOPSAMLINGSRAPPORT SEPTEMBER Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE

Tegn på lærerudvikling RAPPORT 1

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring som metode

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Halgård Skole

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA

RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE

ROK ELEVSTEMMER. Elevperspektivet: Elevstemmer ERFARINGER FRA

Procesværktøj om trivsel

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Indledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Generelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser.

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Prøvekarakter og socioøkonomisk reference

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Digital dannelse - et mål blandt flere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Dansborgskolen

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Spørgeskema til forældre og elever på Grænseegnens Friskole.

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Organisering af LP-modellen

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Cooperative Learning og Læringsstile

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Pædagogisk ledelse som udviklingsområde

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

* PRAK TIK U D D A N N E L S E S P L A N H V I N N I N G D A L S K O L E N. 1. praktikperiode

LÆRERNES LÆRING En åben kultur er afgørende for læreres læring

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017

Ny pædagogisk og didaktisk praksis -strømninger i tiden

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Munkekærskolens uddannelsesplan

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Hastrupskolens uddannelsesplan

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

PPR-KONFERENCE 2019 NYBORG STRAND

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Skab lærings - øjeblikke

Transkript:

Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA Hvad tager I med fra i dag? Find din mobil. Tast: menti.com og koden: 77 44 47 Skriv 5 nøgleord som du har fået med fra dagens oplæg. Så ser vi hvad der har været mest fremtrædende for jer https://www.mentimeter.com/s/9adf60fca96f99d20dfdd511dbc2cf8e/b4171c1d3753 Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 1

Menti besvarelse fra AU studerende om gerne vil være gymnastiklærere som jeg har undervist i formidlingsfaget på almen didaktik modulet. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 2

Aktionslæringens cirkulære faser i -projektet Akserne i den interpersonelle læreradfærdsmodel (MITB på dansk) Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 3

Model over interpersonel læreradfærd Dansk oversættelse efter arbejdet med oversættelsen og analyser af elevforståelser af de 64 items på dansk (se bilag#2) den grafisk udformning er gengivet fra: (Wubbels et al. 2012, p.4) Model for Interpersonel Teacher Behaviour (MITB). Lærernes egne ord og erfaringer Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 4

I At lede og styre rummet via opmærksomhed på styringsaksen v At etablere klasseregler og rammer for undervisningsrummets start fx timens start, faste ritualer, rammer for PC-brug, small-talk og øjenkontakt Rutiner og regler i rummet for at sikre et fagligt koncentreret fokus. v At fokusere på rummets indretning og elevernes placeringer og grupperinger for at styre elevernes opmærksomhed hen mod undervisningen det fysiske rums muligheder. v At undgå at skælde ud men dyrke dialogen styring på en human facon. v At fremme myndighed gennem medbestemmelse et pædagogisk dilemma. v At sætte klare rammer for timens start undervisningsfokusering. v At sætte tydelige rammer for hvad der er tilladt og ikke tilladt regelsætning. -projektet I At være nærværende og opmærksom på eleverne v At have øjenkontakt og vise at man gerne vil eleven imødekommenhed v At lytte opmærksomt og ægte på eleven autencitet og anerkendelse. v At small-talke om ikke-faglige emner med alle elever personlig relation. v At lave sjov og joke med eleverne hyggelig atmosfære. v At have indgående kendskab til eleverne det hele menneske. v At være sig selv og give noget af sig selv som lærer det personlige element. v At skabe et trygt klassemiljø via fokus på eleverne via aktioner og observationer - elevværen og elevrelationer v At samarbejde om hvilke måde det er muligt at imødekomme elevers oplevede tilstedeværen gennem en klasseledelses- og relationel tilgang til undervisning den imødekommende lærer. v At eksperimentere med en lærertilstedeværelse, som er åben og lyttende overfor elever i de konkrete møder med eleverne bundet til det aktuelle øjeblik den åbne og lyttende lærer. -projektet Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 5

I At være opmærksom på elevernes oplevelse af at være i elevskab v At italesætte en fælles forståelse af de værdier, der (både af lærere og elever) vurderes som vigtige i etableringen og opretholdelsen af et trygt læringsmiljø og betragtes som forudsætning for muligheden for en fortrolig tilstedeværen. v At være opmærksom på at denne fælles forståelse ikke altid er ensbetydende med, at eleverne også oplever at være i denne tilstedeværen. v At eleverne befinder sig i en fortrolig og en destabiliseret tilstedeværen i de konkrete undervisningssituationer. v At eleverne generelt er optagede af at deltage med deres stemmer og gerne vil give rigtige svar samt, at denne deltagelse afhænger af, hvilken tilstedeværen de i situationen aktuelt befinder sig i. -projektet I At arbejde med læreres tænkning og syn på god undervisning via observation v Som observatør får lærerne stort udbytte ud af at observere kollegaer i de klasser, de er fælles om. v Som observatører oplever lærerne at få en almendidaktisk metaoptik på klasserummet. -projektet v Som observatør får lærerne ny viden og gode ideer, når de ikke selv har ansvar for undervisningen. v Som observatører ser lærerne med et nyt blik på egen undervisning. v Som observatør ser lærerne med nye øjne på elevernes behov og forudsætninger. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 6

Prioritering af kollegial dialog -projektet I v v At lære sammen Det kollegiale niveau udgør et underliggende element i form af aktionslæringstilgang, hvor lærerteamet igangsætter aktioner fælles i fælles klasser. Systematik, rammer og tid Skal prioriteres og når det er på plads, er der rum for refleksion og udvikling på K3. v Værdifuldt at se andres praksis Den kollegiale dimension i at observere sin kollega og at blive observeret, giver lærerne et indblik i andres praksis og giver en refleksion på K3- niveauet om undervisning generelt. Næste skridt. Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 7

I kan læse mere her BAGGRUNDSRAPPORT SEPTEMBER 2017 Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet - et aktionsforskningsprojekt LEA LUND OG METTE BOIE Lea Lund, oplæg på -slutkonferencen 19.9.2017 8