Dialysesatellitten i Slagelse

Dialysesatellitten i Slagelse - en del af dialyseafsnittet på Holbæk Sygehus Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af det kliniske undervisningsforløb. Revideret d. 31/05-17. Sygeplejerskeuddannelsen af 2016

1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det samlede dialyseafsnit under Holbæk Sygehus består af afsnit 30-2 på Holbæk Sygehus og Dialysesatellitten på Slagelse sygehus. Dialyseafsnittet modtager borgere fra hele den vestlige del af Region Sjælland med behov for hæmodialysebehandling. Dialyseafsnittet 30-2 modtager og opstarter forløb på nye kroniske hæmodialysepatienter, hvoraf patienter der er bosat tættere på Slagelse siden kan overflyttes til dialysesatellitten. Dialysesatellitten varetager hovedsageligt de kronisk stabile hæmodialysepatienter samt limited og selfcare patienter, der er bosat i nærområdet. Dialyseafsnittet 30-2 og dialysesatellitten varetager selvstændigt dialyser af patienter med akut nyrerinsufficiens på intensiv afsnit på henholdsvis Holbæk og Slagelse Sygehus i den normale arbejdstid. Sygeplejersker på afsnit 30-2 varetager akutfunktionen begge steder ved behov for dialyse uden for åbningstiden, da de har rådighedsvagten. 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted. Dialysesatellitten varetager behandlingen af ambulante hæmodialysepatienter, der er bosat i lokal området. En del af disse patienter er helt- eller delvist selvhjulpne, men vi har også mere plejekrævende forløb. Sygeplejersken inddrager patienterne i alle aktiviteter vedrørende deres behandlingsforløb, alt afhængig af deres behov, ressourcer og autonomi. Sygeplejen består, udover selve dialysebehandlingen, af vejledning i kost/diæter, væske, medicin og motion. Patienterne ligger i seng eller sidder i behandlerstol under dialysen alt afhængig af behov. De har mulighed for at se TV, hører radio, læse, anvende computer, snakke, slappe af eller sove under behandlingen. De er samlet på flere mindre stuer, hvor sygeplejersken ud over opstart/ afslutning på dialysen, varetager de grundlæggende sygeplejebehov, observerer, justerer og følge op på den samlede behandling i samarbejde med patienten og fagpersonale. Dialysesatellitten er beliggende i kælderetagen på Fælledvej 1, indgang 2B, Slagelse Sygehus. Herfra er et tunnelsystem til resten af sygehuset. Afsnittet har 15 dialysestationer fordelt på 4 patientstuer, hvor 3 stuer er forbundne, således at sygeplejerskerne kan observere og assistere på tværs af stuerne efter behov. På stuerne er skrivebord og computere, som personalet arbejder ved og holder deres pauser. Derudover en undersøgelsesstue til samtaler og administrative opgaver til fælles brug. Ydermere er der pr. 1 januar 2017 åbnet selfcareenhed, men 4 dialysestationer samt en oplæringsplads. Denne stue varetages af en sygeplejerske. På intensiv ITA og intermediær afdeling IMA har vi én mobil dialysemaskine, som kan køres ind på de pågældende stuer til patienter med behov for hæmodialysebehandling. Her kan dialysesygeplejersken varetager dialysebehandlingen af akutte og ustabile patienter og tilstræbe at det foregår i dagvagten. Åbningstid på dialysen på hverdage 7.30-22.00, lørdage 7.30-15.00 og søndage 10.00-17.30. 1.2 Patientkategorier/patientologi Hæmodialysepatienter er patienter hvor nyrerne ikke fungerer optimalt (nyresyge patienter, der har en) hvor nyrefiltrationem er på under 15%. De ophober affaldsstoffer fra kroppen, der normalt samles i blodet og udskilles via nyrerne. Det betyder, at de bliver alvorligt syge og ikke kan leve uden behandling. Behandlingstilbuddet er enten hæmodialyse (via blodbanen), 1

peritonealdialyse (via abdomen), hybrid (kombination af begge), nyretransplantation eller medicinsk palliativ behandling. Nyrelidelse kan skyldes mange ting. Det kan dreje sig om senkomplikationer til diabetes, forhøjet blodtryk, autoimmune sygdomme, nefrotisk syndrom af kendt eller ukendt årsag (bl.a. glomerulonephritis), nyrebeskadigelse pga. infektion, medicinforgiftning og cancer, afløbsforhindring pga. forstørret prostata, nyresten, stråleskader, medfødte defekter og operationer, ATIN/ shocknyrer (der kan være reversibel) og andet. Vi modtager patienter fra 18 år og opefter, hvor Rigshospitalet tager sig af børn og unge. Vi har plads til 60 hæmodialysepatienter, som er fordelt på fire hold i henholdsvis dag- og aftenvagt. Centerdialyse patienter får behandling 3 x ugentlig af 4-5 timers varighed, hvor sygeplejersken varetager alt omkring dialysebehandlingen. Selfcare patienter får behandling 5 x ugentlig af 2½-3 timer varighed og oplæres til at varetage en stor del af behandlingen selv i afsnittet. De fleste patienter er enten alderspensioneret eller førtidspensioneret, da nyresygdommen gør at de ofte lider af kronisk træthed og behandlingen i sig selv er tidskrævende. Enkelte selfcare patienter har et fleksjob, det gør at arbejde og dialyse kan kombineres. Derudover har vi i perioder gæstedialyse patienter, der er på ferie i omegnen. En mulighed vores patienter tillige kan benytte sig af mht. at få andre oplevelser. 1.3 Personalesammensætning og samarbejdsrelationer På dialysesatellitten er 27 sygeplejersker ansat til at varetage dialysebehandlingen, hvor der er uddannede kliniske vejledere til at tage sig af de studerende i klinikken. Derudover er en souschef, lægesekretær, dialysetekniker, køkken- og rengøringsassistenter. Afsnittet er pr. 1 Januar 2017 blevet et selvstændigt afsnit og har derfor egen afdelingssygeplejerske. Klinisk diætist, tilknyttet specialet, kommer på hvert dialysehold engang hver tredje måned, kan kontaktes per telefon ved yderligere. månedligt samt kan kontaktes mht. individuelle samtaler med patient og pårørende. Lægerne kommer ikke dagligt i dialysesatellitten, men på planlagte hverdage til stuegang. Derudover kan de altid kontaktes ved behov og i akutte situationer. Vi har samarbejdsrelationer med forskellige specialer, sengeafsnit, ambulatorier, pårørende, hjemmeplejen, bosteder, praktiserende læger, pædagoger, psykiatere, laboratorier, røntgen, tolke m.fl. samt FALCK og Flextrafik om transporten, til og fra behandlingen. Et samarbejde med Roskilde og Slagelse Sygehus mht. AV-fisteler/adgangsvej. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital mht. transplantationer og grafter/adgangsveje. 1.4 Uniformsetikke. Vi forventer fremmøde i almindelig hospitalsuniform samt renlig og anstændig optræden. Vi accepterer ikke lange negle, neglelak, smykker og langt løsthængende hår. Fodtøj skal være skridsikkert og kun til arbejdsbrug i klinikken, som kan være alt fra kondisko til sandaler. Til studiestart udleveres en badge, som skal bæres på uniformen, hvor det tydeligt fremgår at den studerende er under uddannelse. Private mobile telefoner skal ligge i aflåst taskeskab i arbejdstiden. Log in på sociale medier må kun anvendes arbejdsrelateret. Medbringelse af IPAD eller bærbar computer er kun et 2

redskab til eget brug i forbindelse med studiesamarbejdet, og anvendes på behandlerstuerne på eget ansvar det skal være muligt at afspritte fladerne. Vi har infektionshygiejniske retningslinjer i afsnittet, som de studerende bliver undervist i, og skal overholde. 2.0 Sygeplejefaglig forhold En dialysesygeplejerske har typisk ansvaret for 2-3 patienter pr. vagt og står for at varetage alle arbejdsopgaver vedrørende patientplejen, dialysebehandling, klargøring af apparatur og oprydning. Mentorer for nye sygeplejersker i afsnittet og vejledere med studerende har dog så vidt der er muligt 2 patienter. Sygeplejen på afsnittet er til dels bundet af helt faste rutiner, men idet hverdagen veksler fra det akutte og livstruende, til det rolige, intense og livsbekræftende, stilles der forskellige krav og udfordringer til dialysesygeplejerskens evner og kompetencer. Vi arbejder meget selvstændigt og har derfor et stort ansvar for at observere, identificere og handle på eventuelle problemstillinger hos patienten det være sig både helt grundlæggende behov, problemer relateret til dialysebehandlingen eller af mere kompleks karakter. Sparring kollegaer imellem undervejs er helt naturligt, for at få større indsigt og kunne løfte kvaliteten af arbejdet i fællesskab. Sygeplejersken udfordres, udover de klinisk faglige, organisatoriske og sociale kompetencer, på sine kompetencer i forhold til pædagogik og undervisning. 2.1 Værdigrundlag/Målsætning Dialysesatelittens mål og funktioner er i tråd med visioner for sygeplejen på Holbæk Sygehus. Her er lagt vægt på høj sygeplejefaglig kvalitet, patienttilfredshed, patientsikkerhed samt at have et godt uddannelsessted og arbejdsmiljø. Vores sygepleje har fokus på at styrke patientens egenomsorgsgrad og mestringsevne, for at gøre det meningsfuldt at være dialysepatient. Dialysebehandlingen foregår på et højt faglig niveau og på højde med de bedste internationale standarter i forhold til sikkerhed, hygiejne, kvalitet og effektivitet. Vi tilstræber at sikre et godt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte dialysepatient, bl.a. gennem et fælles sprog for den enkelte patients pleje og behandling, og med inddragelse af alle relevante faggrupper. 2.2 Plejeform og arbejdsformer Vi tilstræber en tillempet form for primary nursering, hvor sygeplejerskerne er tildelt et mindre antal patienter, de er kontaktsygeplejersker for. Kontaktsygeplejersken er et bindeled mellem patient, pårørende, afsnittet, hjemmeplejen og andre instanser, som patienterne kan være relateret til. Kontaktsygeplejerskerne står ikke nødvendigvis for plejen af den enkelte patient hver gang, men er ansvarlig for opfølgning, kontinuitet og struktur i pleje og behandling. Vi får over tid etableret meget tætte og indgående patient-sygeplejerskerelationer, som er præget af ligeværdighed, respekt, åbenhed, tillid og humor. 3

Vi anvender elektroniske patientjournaler og sygeplejedokumentation. Patienterne har krav på aktindsigt, hvor de har mulighed for at få kopi heraf ifølge aftale med personale. Patienterne orienteres via mundtligt besked, info breve og opslagstavle i venterummet. Mere svækkede patienter får udleveret en kontaktbog, hvor vi skriftligt kommunikere og samarbejde med hjemmeplejen og/eller pårørende. Derudover telefonkontakt mht. nærmere opfølgning og akutte tiltag. Personalet orienteres indbyrdes via fælles møder, rapportbog, arbejdsplaner, mails, LEAN - og nyheds opslagstavler. Vi mødes ved vagtens start til en mindre konference med rapportgivning og uddelegering af arbejdsopgaver og afslutter med erfaringsudveksling. 2.3 Sygeplejefaglige udviklingsområder Vi har etableret flere små arbejdsteams, der fungere som nøglepersoner i afsnittet. De skal løbende medvirke til at udvikle og kvalitetssikre vores sygepleje. Vi holder fokus uger, hvor relevante emner tages op til drøftelse for at videns dele og styrke samarbejdet. Derudover undervises vi af repræsentanter og fagpersonale mht. viden, produkter og implementering af nye tiltag samt med mellemrum deltager i større konferencer. Vi har sygeplejersker der fungere, som mentorer for nye kollegaer, og kliniske vejledere for sygeplejestuderende. Nyansatte gennemgår et tre måneders oplæringsforløb inden de mere selvstændigt kan fungere i afsnittet. Begge grupper evaluerer forløbene og medvirker til at udvikle læringsmulighederne i afsnittet. Vi afholder Lean møder engang om ugen kl. 14.30-14.45, hvor personalet medvirker til at komme med forslag og evaluere områder, der skal kvalitetssikres og lette arbejdsgange. 3.0 Uddannelsesmiljø Vi modtager sygeplejestuderende på 1 og 2 semester, hvor vi har 1-3 studerende ad gangen. Den daglige vejledning forestås af et team bestående af en kliniske vejleder samt AKU, men andre engagerede og kompetente sygeplejersker inddrages tillige for at bidrage med deres faglige viden. Grundet speciales kompleksitet, og selve dialysebehandlingen forgår via blodbanen, gør der altid er en sygeplejerske omkring den studerende. Studerende på 1. semester afholder AKU studiesamtaler, refleksionssamtaler, giver feedback på skriftlige materiale følger op på målene midtvejs og står for slutevaluering med den studerende i tæt samarbejde med de kliniske vejledere/sygeplejersker i afsnittet. Studerende på 2. semester afholder AKU studiesamtaler, refleksionssamtaler, giver feedback på skriftlige materiale følger op på målene midtvejs og står for slutevaluering med den studerende i tæt samarbejde med de kliniske vejledere/sygeplejersker i afsnittet. Velkomstmateriale lægges på praktikportalen kort inden opstart i klinikken. Ved studiestart får de studerende udleveret et studiehæfte/mappe til brug i afsnittet i forhold til opfølgning og dokumentation af aftaler, læringsaktiviteter og fremmøde undervejs i forløbet. I afsnittet er der kun få kliniske vejledere, som gør at andre engagererede sygeplejersker inddrages i samarbejdet omkring de studerende. Studerende vejledes, gøres fortrolige med de praktiske færdigheder og i varetagelsen af sygeplejefunktionen. Den kliniske vejleder og AKU 4

aftaler indbyrdes mht. opfølgning, planlægning og samarbejde med den studerende omkring kompetancekortene. Selve vejledningen tager udgangspunkt i den pågældende studerendes læringsbehov, målene og individuelle hensyn. 3.1 Beskrivelse af undervisningsforløb på de enkelte semestre Den kliniske undervisning foregår i henhold til de obligatoriske mål, som vi har tilpasset til vores arbejdsområder og patientkategori. 1. semester (3 uger) Fag og profession Sundhed og sygdom At blive introduceret og få kendskab til arbejdsgangen på et specialeafsnit på et sygehus. At følge sygeplejerskerne i deres arbejdsdag. At møde andre faggrupper/samarbejdspartnere. At få indblik i det at være kronisk syg, netværkets betydning og livssituation At deltage i udøvelsen af udvalgte dele af sygeplejen og medvirke i kliniske observationer af patienterne; f.eks. at måle BT, vægt, måle blodsukker, vurdere fysiske/psykiske tilstand. At få indsigt i planlægning, udførelse og opfølgning på behandlingsforløb. At deltage i dokumentation af sygeplejen, rapport og stuegang. At få forståelse for anatomi/fysiologi i forhold til forebyggelse og behandling At få kendskab til ergonomi, forflytningsteknikker, brug af hjælpemidler og opmærksom på patientens egne ressourcer i samspillet. At få forståelse for overholdelse af de hygiejniske retningslinjer mht. at bryde smittevejene At deltage i læringslaboratoriet to eftermiddage på Holbæk Sygehus, hvor den studerende møder ind på afsnit 30-2 om formiddagen i forhold til læringsaktiviteter på tværs. 2. semester på (10 uger) Grundlæggende klinisk virksomhed At blive fortrolig med sygeplejerskens kliniske virksomhed. At få indsigt i patientens væske- og ernærings tilstand, udskillelser og mobilitet i forhold til forebyggelse og behandling. At få kendskab til nyresygdom og diabetes mht. symptomer og behandling. At opnå en vis selvstændighed i udøvelse af udvalgte kliniske færdigheder; bl.a. opdækning til steril procedure ved dialysekatetre, forebyggelse af fodsår samt nævnte på første. At observerer og identificerer kliniske tilstande hos patienterne samt opstille relevante sygeplejeinterventioner rettet mod patienterne behov. At reflektere over dialysepatienternes situation, og hvordan sygeplejeinterventioner kan målrettes og tilpasses denne patientkategori. At koble teoretisk viden og egne observationer og erfaringer sammen med den aktuelle sygeplejeproblemstilling. At kommunikere og samarbejde med patienter, pårørende og samarbejdspartnere. At følge patienter til relevante undersøgelser og behandling i det omfang det er muligt. At deltage i undervisningsseancer og læringsaktiviteter på Holbæk Sygehus 3.2 Dialyseafsnittets forventninger til samarbejdet og vejledning Vi forventer at den studerende: Møde til aftalte tid og omklædt i klinikken, til planlagt undervisning og læringsaktiviteter. Overholder uniformsetiketten og de hygiejniske principper. 5

Er aktiv og engagere sig i den kliniske undervisning. Er åben omkring egen motivation, behov og udfordringer. Bliver en del af afsnittets kollegiale og arbejdsmæssige fællesskab. Teoretisk får læst op undervejs og synliggør det i læringssamarbejdet. Orientere os om, hvordan studietiden administreres i forhold til at kunne indgå aftaler. Arbejder målrettet med studieplaner, aktivitetskortene og anvender portfolie. Reflektere, undre sig, spørger ind og er opsøgende i forhold til læring. Udarbejder skriftligt materiale til refleksionsoplæg og forberedelse generelt til samtaler. Forståelse og respekt for at arbejde under vejleders ansvar og autorisation. 3.3 Forslag til litteratur/forberedelse 1) Tilsendt introduktionsmateriale. 2) Fokusområder, personlige mål og forventninger mht. til selve studiesamtalen. 3) Mål for det pågældende semester og aktivitetskortene. 4) Nyrernes anatomi og fysiologi med fokus på, hvad der sker, når nyrerne ikke fungerer. 5) Kredsløbet; bl.a. BT, væske- og elektrolytbalancen m.m. 6) Ernæringslære og immobilitetsrisici (2. semester). 7) Bogen Dialyse af Inge Eidemark og Susanne Bro, FADLs forlag. 3.4 Evaluering af kliniske undervisningsforløb Den studerende, den ansvarlige kliniske underviser og de kliniske vejlederne/sygeplejersker afslutter og evaluere forløbet i fællesskab. Derudover skal den studerende lave en elektronisk evaluering. Informations- og velkomstmateriale redigeres løbende for at tilgodese vores egne erfaringer og de studerendes evalueringer af os. Derfor er det af stor værdi for os, de studerende udarbejder en skriftlig evaluering af afsnittet tilslut. 3.5 Henvendelse mht. nærmere kontakt til klinikken Ansvarlig klinisk underviser: Camilla Kure Oschischnig Dialysesatellitten, Slagelse Fælledvej 1 Indgang 2B Slagelse Sygehus 4200 Slagelse Tlf. 58559169, E-mail: caku@regionsjaelland.dk 6