Dialyseafsnittet 30-2

Transkript

1 Dialyseafsnittet 30-2 Holbæk Sygehus Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af det kliniske undervisningsforløb. Revideret d. 28 juli Sygeplejerskeuddannelsen af 2016

2 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det samlede dialyseafsnit under Holbæk Sygehus består af afsnit 30-2 på Holbæk Sygehus og dialysesatellitten på Slagelse Sygehus, hvor lægerne inden for det nefrologiske speciale hører til i Holbæk. Dialyseafsnittet modtager borgere fra hele den vestlige del af Region Sjælland, som måtte have behov for hæmodialysebehandling. Afsnittet 30-2 modtager og opstarter forløb på akutte, nye og kroniske hæmodialysepatienter. Dialysesatellitten modtager kroniske hæmodialysepatienter, der hovedsageligt overflyttes fra 30-2, når de er ambulante, mere stabile og bosat i nærområdet. Afsnittet 30-2 varetager selvstændigt dialysebehandling på nefrologisk afsnit 03-5 for indlagte og ustabile patienter. Derudover på intensiv ved akutte dialyser til kritisk syge patienter, hvor det tilstræbes at foregå indenfor åbningstiden ellers bliver det i rådighedsvagten. 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted. Dialyseafsnittet 30-2 varetager behandlingen af indlagte og ambulante hæmodialysepatienter. Patienterne er helt- eller delvist selvhjulpne, andre mere plejekrævende og komplekse. Derfor er der forskellige udfordringer i sygeplejen, som gør arbejdet varierende. Sygeplejerskerne har en stor pædagogisk og kommunikativ opgave i at inddrage patienterne i deres behandling, for at kunne tage del i heri - afhængig af deres aktuelle ressourcer og autonomi. Dette består, udover dialysebehandlingen, af vejledning i kost/diæter, væske, medicin og motion. Patienterne tilbydes en seng eller behandlerstol under dialysen alt afhængig af behov. De har mulighed for at se TV, hører radio, læse, anvende computer, snakke, slappe af eller sove. De er samlet på flere mindre stuer, hvor sygeplejersken udover opstart/ afslutning på dialysen, varetager de grundlæggende sygeplejebehov, observerer, justerer og følge op på den samlede behandling i samarbejde med patienten og fagpersonale. Afsnittet består af en centerdialyse og den selvbetjente dialyse, hvor der er dag- og aftenhold undtagen i weekenden. Patienter i centerdialyse, står sygeplejerskerne for at varetager hele behandlingsforløbet. I den selvbetjente dialyse er det selfcare patienter, der oplæres til at varetage en stor del af behandlingen selv med mulighed for at komme i hjemmehæmodialyse. I centerdialysen kommer patienterne til behandling 3 gange ugentlig af 4-5 timers varighed. Selfcare patienter i den selvbetjente dialyse kommer til behandling 4-5 gange ugentlig af 3 timers varighed. Hjemmehæmopatienter varetager selvstændig alt i eget regi, og behandles 5-7 gange ugentlig af 2-3 timer eller hver anden nat af 8 timer varighed. Sidstnævnte gruppe kommer til kontrol engang om måneden i den selvbetjente dialyse. Afsnittet 30-2 er i en ældre fredet bygning med en nyere tilbygning, der er omgivet af en park og adskilt fra det øvrige sygehus. Centerdialysen i den ældre del, og den selvbetjente dialyse er i den nyere tilbygning. Centerdialysen har 21 dialysestationer fordelt på 9 behandlerstuer, hvoraf de 2 er enestuer. Den selvbetjente dialyse har 10 dialysestationer fordelt i et stort rum og en oplæringsstue med 2 dialysestationer. På de fleste behandlerstuerne er skriveborde og computere, som sygeplejerskerne arbejder ved og holder deres pauser. På både afsnit 03-5 og intensiv er to mobile dialysemaskiner, der kan kørers ind på bestemte stuer med vandudtag til dialysebehandling. Det er erfarne/kompetente dialysesygeplejersker fra afsnit 30-2, der efter aftale varetager dialysebehandlingerne derovre. Afsnittets åbningstid på hverdage , lørdage og søndage

3 1.2 Patientkategorier/patientolgi Hæmodialysepatienter er nyresyge patienter, der har en nedsat nyrefiltration (GFR) på under 15%. De ophober affaldsstoffer, der normalt samles i blodet og udskilles via nyrerne. Dette betyder, at de bliver alvorligt syge og ikke kan leve uden behandling. Behandlingstilbuddet er enten hæmodialyse (via blodbanen), peritonaldialyse (via abdomen), hybrid (kombination af begge), nyretransplantation eller medicinsk palliativ behandling. Vi modtager patienter fra 18 år og opefter, hvor Rigshospitalet tager sig af børn og unge. Nyrelidelse kan skyldes mange årsager. Det kan dreje sig om senkomplikationer til diabetes, hypertension, autoimmune sygdomme, nefrotisk syndrom, nyrebeskadigelse p.gr.a. infektion eller afløbshindring, medicinforgiftning, cancer, stråleskader, medfødte defekter, traumer, operation, ATIN/shocknyrer (der kan være reversibel) og andre. I afsnittet er plads til 84 hæmodialysepatienter i centerdialysen, og 20 i den selvbetjente dialyse. De fleste patienter er enten alderspensioneret eller førtidspensioneret, da nyresygdommen gør at de ofte lider af kronisk træthed og behandlingen i sig selv er tidskrævende. Enkelte selfcare patienter har et fleksjob, det gør at arbejde og dialyse kan kombineres. Derudover har vi i perioder gæstedialyse patienter fra både ind- og udland, der er på ferie i omegnen. En mulighed vores patienter tillige kan benytte sig af mht. at få andre oplevelser. 1.3 Personalesammensætning og samarbejdsrelationer På dialyseafsnittet er 39 sygeplejersker ansat til at varetage dialysebehandlingen. Heraf er 3 souschefer, 1 udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 1 ansvarlig klinisk underviser og 6 kliniske vejledere. Herudover 1 afdelingssygeplejerske, 1 overlæge, 1-2 lægesekretærer, 2 dialyseteknikere, 3-4 servicepersonale og rengøringsassistenter tilknyttede afsnittet. Derudover er en klinisk diætist og diabetessygeplejerske tilknyttet afsnittet, der kommer på hvert dialysehold ca. engang månedligt samt kan kontaktes mht. individuelle samtaler med patient og pårørende. Lægerne kommer ikke dagligt i dialyseafsnittet, men kun på planlagte hverdage til stuegang og samtaler. De kan dog kontaktes ved behov og i akutte situationer. Vi har et bredt samarbejde med både primær- og sekundær sektoren, men oftest med de to nefrologiske afsnit 03-4 og 03-5, intensiv og nyreambulatoriet. Derudover med Flextrafik og FALCK vedrørende transporten til og fra dialysebehandlingen. På Holbæk Sygehus anlægges CVK og perm.katetre, hvor der på Roskilde og Slagelse Sygehus anlægges AV-fistler og grafter til adgangsveje til dialysebehandling. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital, har vi et samarbejde, omkring nyretransplantationer og ved komplikationer med adgangsveje. 1.4 Uniformsetikette Vi forventer fremmøde i almindelig hospitalsuniform samt renlig og anstændig optræden. Vi accepterer ikke lange negle, neglelak, smykker og langt løsthængende hår. Fodtøj skal være skridsikkert og kun til arbejdsbrug i klinikken, som kan være alt fra kondisko til sandaler. Til studiestart udleveres en badge, som skal bæres på uniformen, hvor det tydeligt fremgår at den studerende er under uddannelse. Private mobile telefoner skal være slukkede i arbejdstiden. Log in på sociale medier må kun anvendes arbejdsrelateret. Medbringelse af IPAD/bærbar computer er kun et redskab til eget brug i studiemæssige sammenhæng og til samtaler, men anvendes ikke på behandlerstuerne. 2

4 2.0 Sygeplejefaglig forhold Sygeplejersken i centerdialysen har ofte ansvaret for 2-3 patienter pr. vagt og varetager alle arbejdsopgaver vedrørende patientpleje, behandling, klargøring af apparatur og oprydning. Sygeplejersken i den selvbetjente dialyse har 5 patienter eller flere afhængig af deres behov, men patienterne gør selv det meste klar til behandlingen og rydder op bagefter. Sygeplejen i afsnittet er til dels bundet af helt faste rutine, men idet hverdagen veksler fra det akutte og livstruende, til det rolige, intense og livsbekræftende, stilles der forskellige krav og udfordringer til dialysesygeplejerskens evner og kompetencer. Sygeplejersken arbejder meget selvstændigt og har derfor et stort ansvar for at observere, identificere og handle på eventuelle problemstillinger hos patienten. Dette kan være; helt grundlæggende behov, problemer relateret til dialysebehandlingen eller af mere kompleks karakter. Den tætte relation med patienterne er præget af ligeværdighed, respekt, åbenhed, tillid og humor. Sparring med kollegaer undervejs er helt naturligt, for at få større indsigt og kunne løfte kvaliteten af arbejdet i fællesskab. 2.1 Værdigrundlag/Målsætning Dialyseafsnittets mål og funktioner er i tråd med visioner for sygeplejen på Holbæk Sygehus. Her er lagt vægt på høj sygeplejefaglig kvalitet, sammenhængende forløb, samarbejde med patienter/pårørende, patienttilfredshed og være et attraktivt/udfordrende uddannelsessted. Vores sygepleje har fokus på at styrke patientens egenomsorgsgrad og mestringsevne, for at gøre det meningsfuldt at være dialysepatient. Dialysebehandlingen foregår på et højt faglig niveau og på højde med de bedste internationale standarter i forhold til sikkerhed, hygiejne, kvalitet og effektivitet. Vi tilstræber at sikre et godt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte dialysepatient, bl.a. gennem et fælles sprog for den enkelte patients pleje og behandling, og med inddragelse af alle relevante faggrupper. 2.2 Plejeform og arbejdsformer Centerdialysens patienter er fordelt i to grupper af hensyn til overblik over patientplejen, som to souschefer varetager udover dialyser på 03-5 og intensiv. Plejegrupperne mødes samlet ved vagtens start til en kort rapport mht. vigtige informationer og fordeling af arbejdsopgaver af den rød prik ansvarlige. I den selvbetjente dialyse tager personalegruppen sig af selfcare- og hjemmehæmopatienterne, men arbejder tæt sammen med centerdialysen. Personalet hjælper hinanden undervejs og på tværs af grupper mht. fælles at få løftet arbejdsopgaverne. I plejegrupperne arbejder sygeplejerskerne med tildelt patientpleje og kontaktsygeplejerskeordning. Kontaktsygeplejerskerne har ansvaret for et mindre antal patienter mht. opfølgning på deres forløb og kontakt til relevante pårørende og faggrupper. Det er ikke altid muligt at have de pågældende patienter grundet fordeling af ressourcer og kompetencer skal hænge sammen, men det aktuelle i forhold til pleje og behandling håndteres altid. Vi anvender elektroniske patientjournaler og sygeplejedokumentation, men skal sidst på året 2017 overgå til Sundhedsportalen. Derudover vores dialysemaskiner i forhold til overvågning, registrering og justering af patienternes behandling. 3

5 Sygeplejefaglige udviklingsområder Vi har etableret flere små teams med nøglepersoner, der følger op på særlige arbejdsområder og kompetencer. De medvirker løbende til at udvikle og kvalitetssikre vores sygepleje. Vores udviklingssygeplejerske står for tilrettelæggelsen af relevant undervisning om eftermiddagen i perioder. Derudover planlægger hun uddannelsesforløb for nye sygeplejersker i afsnittet, og står for afholdelse af nefrologiske grundkursus engang årligt. Vi har sygeplejersker der fungere, som mentorer for nye kollegaer, og kliniske vejledere for sygeplejestuderende. Nyansatte gennemgår et tre måneders oplæringsforløb inden de mere selvstændigt kan fungere i afsnittet. Begge grupper evaluerer forløbene og medvirker til at udvikle læringsmulighederne i afsnittet. Vi har Lean engang om ugen kl , hvor personalet medvirker til at komme med forslag og evaluere områder, der skal kvalitetssikres og lette arbejdsgange. Gruppemøder holdes ca. hver anden uge af en times varighed, for at drøfte udfordringer og kvaliteten af sygeplejen til patienterne. Derudover holdes personalemøder hver anden måned i forhold til nyheder/information og fælles beslutninger. 3.0 Uddannelsesmiljø Vi får fremadrettet pr. halvår; 1 sygeplejestuderende på første semester, 1 på andet semester og 2 på sjette semester i klinikken. I perioder studiebesøg af studerende fra dialysesatellitten i Slagelse fra 1 og 2 semester, som vi har et tæt samarbejde med grundet specialet. Derudover kan vi få besøg af studerende på 7 semester, andre fagprofessioner og erhvervspraktikanter. Velkomstmateriale sendes ud til de studerende via praktikportalen senest to uger før opstart. Ved studiestart får de studerende udleveret et studiehæfte i afsnittet til deres aktivitetskort i forhold til læringsaktiviteter, opfølgning, dokumentation af aftaler, og fremmøde i forløbet. Derudover en rundvisning og relevant information i forhold til uddannelsesstart i afsnittet. Den daglige vejledning af de studerende forestås af et team af kliniske vejledere, men andre kompetente sygeplejersker kommer også i spil i mht. relevante læringsaktiviteter. Grundet speciales kompleksitet og at dialysebehandlingen forgår via blodbanen, gør at der altid er en sygeplejerske omkring den studerende. De kliniske vejledere engagerer sig i de studerende og inddrager dem i samarbejdet, for skabe de bedst mulige læringsbetingelser. De studerende vejledes, gøres fortrolige med praktiske færdigheder og i varetagelsen af sygeplejefunktionen. De kliniske vejledere samarbejder med den studerende omkring opfølgning på aktiviteter, hvor vi har valgt at anvende fokusområder ugentlig for at gøre det mere overskuelig i samarbejdet. De uddannelsesmæssige opgaver er organiseret således, at den ansvarlige kliniske underviser, AKU, varetager de overordnede og koordinerende opgaver omkring de studerendes forløb. AKU indgår i vagter og normeringen. Derfor har AKU ind imellem de studerende med i plejen ellers er det hovedsageligt de kliniske vejledere. De studerende får tildelt hver deres team af kliniske vejledere, men i perioder kobles de studerende sammen omkring læringsaktiviteter i afsnittet. AKU er ressourceperson og ansvarlig for det pædagogiske samarbejde mellem studerende og vejledere. AKU afholder refleksionssamtaler, følger op på uddannelseskrav og aktivitetskort med de studerende. Til uddannelsessamtalen, midtvejs- og slutevaluering, deltager de kliniske vejledere fra teamet. Studerende på samtlige semestre deltager i fælles undervisningsseancer og læringsaktiviteter i bl.a. læringslaboratoriet (SLH) undervejs i forløbet, som uddannelseskonsulenten arrangerer. Derudover planlægger AKU nogle eftermiddage, hvor de studerende har mulighed for selv at mødes med de andre i SLH for at reflektere, drøfte eller øve sig i færdigheder sammen. 4

6 3.1 Beskrivelse af undervisningsforløb på de enkelte semestre Den kliniske undervisning i afsnittet foregår i henhold til semestrenes uddannelsesplanen, som vi har tilpasset vores arbejdsområder og patientkategori. Første semester (3 uger): Observation og vurdering af patients og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. At blive introduceret og få kendskab til specialet nefrologi og hæmodialysebehandling. At deltage i kliniske sygeplejehandlinger; BT, EWS, vægt, hydreringsgrad og døgndiurese. At få forståelse for at kredsløbets betydning i forhold til opretholdelse af vitale funktioner. At få indblik i væskebalance og ernæring/diæters betydning for patienten sundhedstilstand. At få kendskab til hgb-jern, natrium-kalium og fosfat-calcium balancens påvirkning ved nyresygdom, der har betydning for kredsløbet, omsætning af næringsstoffer og knogler. At deltage i mobilisering, forflytninger og lejring, hvor brug af ergonomi, hjælpemidler og patienternes egne ressourcer anvendes i samspillet. At få indsigt i forebyggelse af blodpropper og tryksår ved immobilitet og nedsat aktivitet. At få kendskab til hjælpemidler og øvelser mht. stimulering af kredsløbscirkulationen. At få forståelse for overholdelse af de hygiejniske retningslinje mht. at afbryde smitteveje. At blive introduceret til hygiejniske principper og steril opdækning ved dialysebehandling. At gå i dialog med patienterne om det at være kronisk syg, samarbejdet og håndtering. At få indblik i patienternes hverdag, netværkets betydning og livssituation. At få kendskab til planlægning, udførsel og opfølgning på behandlingsforløb. At få indsigt i anvendelse af It-systemer mht. data og dokumentation af patientforløb. Andet semester (10 uger): Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. At arbejde videre med grundlæggende læringsaktivister fra første semester. At få forståelse for nyrernes funktion og uræmi mht. påvirkning af kredsløb, væskebalance, omsætning af næringsstoffer, mentale og fysiske tilstand. At deltage i måling/vurdering af BS og tilegne sig viden om diabetes og senfølger, for at få indsigt i sygepleje og behandling. At tilegne sig viden om infektionsrisiko ved; adgangsveje, postoperative forløb, urinveje, diabetes, kredsløbsproblemer, nedsat immunforsvar og multiresistente bakterier At deltage i steril procedure og forbindingsskift mht. pleje og behandling af dialysekatetre. At tilegne sig viden om smerter, årsag, ressourcer og samarbejdet omkring behandling. At få indsigt i sygeplejen til apopleksi patient mht. mentale, sociale og fysiske udfordringer. At deltage i fodtjek mht. forebyggelse og behandling af tryk, sår og kredsløbsproblemer. At tilegne sig viden omkring leverens funktion og omsætning af medicin. At deltage i vurdering af blodprøver mht. vejledning og opfølgning på behandling. At medvirke i ophældning og medicingivning; EPO, jern, inhalationer, fosfatbindere, vitaminer/mineraler, insulin, Innohep/Heparin, smertestillende og antibiotika. At observere og være behjælpelig med håndtering af patienternes medbragte medicin. At være situationsbevidst i samarbejdet for at kunne vurdere/handle fagligt forsvarligt. At få indsigt i andre faggrupper og samarbejdspartnere både internt og eksternt. At følge patientforløb i forhold til kontinuitet i behandling og for at få større indsigt i krise, mestring og samarbejdets betydning. At kunne dokumentere sygepleje, opfølgning og medvirke ved stuegang. At deltage i gruppemøder for at få indsigt i teamsamarbejdet og faglig udvikling. 5

7 Sjette Semester (20 uger): Selvstændig sygeplejevirksomhed. 1 del: Akut, kritisk og kompleks sygepleje (8 uger). At opøve sit kliniske blik, udvikle færdigheder og handle kompetencer mht. alle aspekter i sygeplejen til dialysepatienter (se læringsaktiviteter fra første og andet semester) At udvikle selvstændighed i at mestre sygepleje og behandling til akutte, kroniske stabile og ustabile patienter. At deltage i sygeplejen omkring nye, indlagte og komplekse patienter. At deltage i dialysebehandling på 03-5 og intensiv for at få større indsigt i de kritisk syge patienter og samarbejdet på tværs. At udfører sygeplejeopgaver i forhold til håndterings af adgangsveje og dialysebehandling. At anvende månedsgennemgang til vurdering og forbedring af behandlingsniveau. At medvirke i at skabe sammenhæng i patientforløb mht. opfølgning og kvalitetssikring. At få kendskab til de forskellige behandlingsmuligheder i forhold til nyresyge patienter. At inddrage patient og pårørende i behandlingen, være opmærksom på etiske dilemmaer og udfordringer i samarbejdet. At opsøge faglig sparring mht. udvikling af kompetencer og gøre brug af nøglepersoner. At følge patienter til relevante undersøgelser og behandling i det omfang det er muligt. At være opmærksom på forebyggelse af UTH mht. kvalitetssikring og patientsikkerhed. 2 del: Klinisk innovativ sygeplejepraksis (2 uger). At forholde sig kritisk til kvaliteten af sygeplejen mht. udvikling og indsigt i vilkår. At udarbejde projekt med udgangspunkt i et udviklingsområde i klinikken på baggrund forskning og undersøgelse. At fremlægge projekt og stå for en faglig drøftelse mht. mulige reelle løsningsforslag. At følge op på løsningsforslag fra projektet og formidle det videre til ledelsesansvarlige i klinikken i forhold til implementering. 3 del: Klinisk lederskab (10 uger). At varetage kommunikative og pædagogiske sygeplejeopgaver i forhold til vejledning eller og undervisning af såvel patienter/pårørende, studerende og personale/andre faggrupper. At arbejde problemorienteret, kunne argumentere, drøfte, træffe valg og tage ansvar. At skabe overblik over patientplejen, kendt med arbejdsgange, rutiner og kompetencer i klinikken, for at sikre de bedste betingelser for sygeplejen. At varetage stuegang, opfølgning og kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere. At lærer at prioriterer, planlægge og justere arbejdsopgaver i teamet omkring patienterne. At deltage i LEAN og medvirke i ændrede arbejdsgange i forhold til udvikling i afsnittet. 3.2 Dialyseafsnittets forventninger til samarbejdet og vejledning Vi forventer, at den studerende tager ansvar for følgende: Overholder mødetider/aftale i afsnittet og til planlagt undervisning/læringsaktiviteter. Forbereder sig teoretisk, er aktiv, engagere sig og synliggør det i læringssamarbejdet. Reflektere, undre sig, spørger ind og er opsøgende i forhold til læring. Orientere os om relevante forhold mht. planlægning af forløbet for kunne indgå aftaler. Arbejder målrettet med fokusområder, aktivitetskort og anvender logbog/portefølje. Udarbejder skriftligt; refleksionsoplæg og dokumentation af aftaler/opfølgning på samtaler. Forståelse og respekt for at arbejder under vejleders ansvar og autorisation. 6

8 Og medansvar i samarbejdet vedrørende: Melder ud ved blokering/motivation svigter, og hvordan vi bedst hjælper den pågældende. Bliver socialiseret til afsnittets fællesskab og arbejdsgange. Dagligt får vejledning og feedback i forhold til faglig udvikling via dialog, konstruktiv kritik og succesoplevelser. Uploader dokumenter i praktikportalen, som vedrører eget uddannelsesforløb i klinikken. Følger op på kompetencer og indgår nye aftaler ugentlig for fokusområder. Overholder retningslinjer for procedure og uddannelseskompetencer 3.3 Forslag til litteratur/forberedelse 1) Semesteret uddannelsesplan, personlige mål og forventninger mht. forløb et i klinikken. 2) Nyrernes anatomi og fysiologi, kredsløbet, BT, væske- og elektrolytbalancen. 3) Ernæringslære, sygdomslære, immobilitetsrisici, farmakologi og blodprøver. 4) Sygeplejen til den kroniske patient. 5) Bogen Dialyse af Inge Eidemark og Susanne Bro, FADLs forlag. 6) Ledelse og organisering af sygeplejen, forskning og undersøgelsesmetoder. 3.4 Evaluering af kliniske undervisningsforløb Den studerende, klinisk ansvarlige underviser og de kliniske vejlederne afslutter og evaluere forløbet i fællesskab. Derudover skal den studerende lave en elektronisk evaluering. Velkomst- og informationsmateriale redigeres løbende for at tilgodese vores egne erfaringer og de studerendes evalueringer af os. Derfor er det af stor værdi for os, at studerende på andet og sjette semester udarbejder en skriftlig evaluering af uddannelsesforløbet i afsnittet tilslut. 3.5 Henvendelse mht. nærmere kontakt til klinikken Ansvarlig klinisk underviser: Mette Haukohl Bruun Dialyseafsnittet 30-2 Holbæk Sygehus Gl. Ringstedvej 6C, 4300 Holbæk Tlf , mhbr@regionsjaelland.dk 7