Når vi rammes af sygdom (psykiske lidelser) føler vi os sårbare... - jeg ville ønske de vidste - jeg ville ønske jeg havde vidst

Når vi rammes af sygdom (psykiske lidelser) føler vi os sårbare... - jeg ville ønske de vidste - jeg ville ønske jeg havde vidst

Sårbarhed Når vi erkender vores egen (vort barns) sårbarhed, vil vi også forstå andre mennesker. Når vi accepterer sårbarheden som en dimension af tilværelsen, så åbnes der et livsrum, hvor der er plads til flere. Citat: Raag Rolfsen. Direktør i Areopagos, præst.

Hvad er en diagnose, - hvad er den ikke? En diagnosen er et navn på en tilstand, der samler visse symptomer og deres forløb i en kasse (eller under en hat) En diagnose er ikke en beskrivelse af en person Der kan være mange forskellige kombinationer af symptomer i den samme kasse Samme tilstand kan vise sig forskelligt og have forskelligt forløb

Stress- sårbarhedskurven

Depression Nedtrykthed, Nedsat lyst og interesse, Nedsat energi eller øget trætbarhed Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtændring

Depression - nedsat stemningsleje En længere periode min. 14dage med nedsat stemningsleje: Tristhed, tomhed, glædesløshed, håbløshedsfølelse, gråhed (ingen udstråling), det er som om der er en mat glasplade mellem mig og omverdenen Hjælpsøgende eller afvisende Overhøflig, kritikløs, acceptere alle forslag Irritabel

Tænkningens indhold ved en depression Man kan have skyldfølelse, selvbebrejdelser, tænke at der ikke er nogen fremtid for en, at man ikke duer til noget, at alle andre kan se hvor dum og dårlig en person man er Man kan miste lysten til ting man tidligere glædede sig til Man kan være bange for at man aldrig bliver rask, at man skader andre Man kan have en oplevelse af at livet er meningsløst, at alt er håbløst, at man vil tage livet af sig Man kan blive irriteret over den mindste ting, skælde ud og græde på samme tid Man kan få psykotiske symptomer, tro at der er gift i maden eller man er forfulgt

Nogle oplever Tænkningens processer ved en depression At tænkningen bliver langsommere, man taler langsommere At det kan være svært at komme i gang med helt almindelige daglige gøremål At lyde og lys kan blive for kraftige, lugte og smag kan ændre sig At have svært ved at koncentrere sig og dele sin opmærksomhed på flere ting, man går ligesom i stå At hukommelsen bliver dårlig og at det er svært at lære nyt At det kan være svært at overskue, strukturere og planlægge selv helt almindelige ting som at pakke sin taske eller købe ind.

Fysiske symptomer Man kan være meget træt ved en depression Man kan bevæge sig langsommere end normalt eller blive urolig inden i, have svært ved at finde ro nogen steder Man kan have svært ved at finde ordene Man kan enten miste sin appetit, få kvalme, tabe i vægt eller trøstespise og tage på Man kan have svært ved at falde i søvn og eller vågne op flere gange om natten og vågne tidligt eller sove det meste af døgnet

Andre symptomer ved depression Angst Tro at man er fysisk syg Have mange smerter i kroppen Tvangstanker Trække sig fra familie og venner Isolere sig på værelset

Fakta om depression At en depression sædvanligvis varer i ca. 1år Tidlig behandling kan give et kortere og mildere forløb Forældre, søskende og venner kan hjælpe Depression kan behandles Depressionen kan komme igen

Behandling af depression Undervisning, psykoedukation Miljøbehandling, -sanering Samtalebehandling, samtaleterapi Motion, lys og kost Medicin ECT

Psykoedukation At lære om sin sygdom, dens symptomer, årsag, forløb og behandling At blive fortrolig med sygdommens advarselssignaler og symptomer At evt. kunne forebygge at den kommer igen i samme styrke

Hvad er miljøbehandling? Miljøbehandling Behandling ved forældre og andre i nærmiljøet At blive forstået af sine nærmeste Få hjælp til at forstå sin sygdom Få hjælp til at få struktur i dagligdagen Få støtte til at modtage behandling Få hjælp til at nedbringe ydre belastninger som skænderier, store krav i f.eks. skole eller derhjemme, at lave en ting af gangen, ved behov mulighed for større aflastning evt. indlæggelse

Støttende samtaler Samtalebehandling Samtale terapi enten individuel, familie eller gruppe Formålet er - At lære at forstå og håndtere symptomerne, - at få støtte til at ændre den meget negative tænkning og derved opleve at følelserne kommer igen og at man får lyst til ting, - at se mere nuanceret på sig selv og andre samt på fortid, nutid og fremtid At blive bedre til at håndtere uenigheder i familien og med andre

Medicinsk behandling hvorfor medicin? Antidepressiv medicin (lykkepiller): Fluoxetin, sertralin, citalopram Virkningsmekanisme: Det øger signalstoffet serotonin imellem nerver i hjernen i de områder af hjernen der regulerer stemningslejet og dermed tænkningen, følelserne samt adfærden Det kan helbrede, lindre og forebygge symptomer

Motion, lys, kost Motion gir øget velbefindende Giver mere energi, gør kroppen stærkere, kan modvirker angst, forbedrer nattesøvnen, regulerer appetitten, stimulerer fordøjelsen, holder maven i orden Kan give øget selvværd Lys Hvidt lys i morgen og dagtimerne har en dæmpende effekt på depressive symptomer Sund kost Øger energien og dæmper de depressive symptomer

Hvad kan forværre symptomerne Hash Andre stoffer: amfetamin, cocain, ekstacy Alkohol High expressed emotion(se senere)

Kommunikationsformer Høj expreassed emotion = Fjendtlighed Kritik Overindvolvering / overbeskyttelse Medfører øget risiko for forværring, tilbagefald eller vedligeholdelse af psykisk sygdom Lav expressed emotion = Varme Positive kommentarer Medfører nedsat risiko for forværring og tilbagefald af psykisk sygdom

Hvad kan man selv gøre? Du kan lære dine advarselssignaler at kende Du kan tage advarselssignalerne alvorligt

Mestrings teknikker Lære at udholde uro, angst ved f.eks. vejrtrækningsøvelser, afledning, udholde symptomerne, mindfullnes? Gøre små ting der gør en glad Forsøge at korrigere, udfordre den negative tænkning

Forholdet til familie og venner Når man har en psykisk sygdom kan kontakten til andre være vanskelig Det er derfor godt at vide, hvad er hjælper og hvad der ikke hjælper på kontakten og forholdet

Dilemmaet i forhold til forældre Som ung har man brug for afstand og frigørelse Når man får eller har en psykisk sygdom kan man også blive afhængig af forældrene

Fællesskab hjælper Det hjælper at dele sine oplevelser med andre Det hjælper at få nye oplevelser sammen med andre Man kan lære nye måder at løse problemer på

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe 1. Husk depression er en sygdom ikke et spørgsmål om slap karakter 2. Husk det er en sygdom, man bliver rask igen 3. Aflast og accepter at der er ting den syge ikke kan tage sig sammen til 4. Giv ikke gode råd, men tilbyd i stedet praktisk hjælp 5. Undlad: Du skal bare tage dig sammen, tænke positivt

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe 6. Undlad at bagatellisere problemerne (det øger alene følelsen at ingen forstår) lyt men giv også modspil hvis det lyder for sort 7. Hjælp med at komme til lægen og i behandling 8. Vis at du holder af vedkommende, selv om denne kan virke afvisende (voksne også seksuelt) 9. Undlad at tage store beslutninger i denne fase 10. Accepter at vedkommende ikke orker at gøre de I plejer sammen 11. Støt sund kost og motion

Angst

Hvad er angst? En følelse Bekymring, ængstelse, frygt, skræk, rædsel, generthed, forsigtighed, uro Fælles for disse betegnelser er, at når du føler dem, er det fordi du forventer, at noget dårligt vil ske. Normal reaktion (Hændelse: En person går over vejen og ser en bil nærme sig i høj fart Personen tænker Jeg tror, de rammer mig og føler angst/panik Adfærd: personen springer til side Hjælpsom i en vis udstrækning (eksamen) Ufarlig Skelne normal angst (situationsbestemt) fra patologisk (vedvarende frit flydende) angst

Elementer i angst Et særligt følelsesmæssigt ubehag kan variere fra let uro til uudholdelig paniktilstand med dødsangst Fysiske symptomer Øget hjerterytme, musklerne spændes, åndedrættet bliver hurtigere, sveden Tanker Den mentale vagtsomhed øges, og vi lægger bedre mærke til ting der kan gå galt eller være farlige. Vi tænker at noget slemt vil ske og glemmer alternative muligheder. Adfærd Trang til at afbryde, løbe væk, slå, undgå situationer

Angstsymptomer Autonome: (altid mindst et symptom til stede) hjertebanken eller hurtig puls; sveden; rysten; mundtørhed Symptomer fra bryst og mave: Følelse af åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken eller smerter i brystet, kvalme eller uro i maven Psykiske Svimmelhed eller ørhed, uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg, dødsangst Almene Varme-, eller kuldefølelse, dødheds- eller sovende fornemmelser

Angstsymptomer 2 Spændingssymptomer: Muskelspænding eller smerte, rastløshed, vanskelighed ved at slappe af, psykisk spændingsfølelse, følelse af synkebesvær Uspecifikke symptomer: Tendens til sammenfaren, koncentrationsbesvær, irritabilitet, indsovningsbesvær

Angst/OCD Abnorm seperationsangst Hyppighed: 2-4% Fobiske angsttilstande Hyppighed: 2-3% Social angst Hyppighed: 1% Generaliseret angst Hyppighed: 2-4% Angst- depressionstilstand og blandet angsttilstand Obsessioner (tvangs-tanker, -idéer, -forestillinger) eller Kompulsioner (tvangshandlinger) OCD hyppighed: 0.5-2%

Årsager til angst Genetik Medfødt sårbarhed til at reagere følelsesmæssigt med angst og depression (positivt når en person bliver sensitiv, omsorgsfuld og ansvarlig). Læring Har lært at forvente at verden er et farligt sted (fysisk, følelsesmæssigt eller socialt). Lært det ved at observere forældres angste adfærd Samvær med familie og venner Pårørende kan i forsøg på at lette den angste komme til at overtage gøremål for denne og den angste lærer, at det er nødvendigt at blive beskyttet samt at vedkommende ikke selv er i stand til at klare ting hvorfor skulle andre ellers være nødt til at overtage?

Tilgang til at overvinde angst

Realistisk tænkning Formål: at udfordre tanker, forventninger og antagelser, som er årsag til frygt og bekymring. Tanker har indflydelse på følelser, kroppen og adfærd. At lære at tænke realistisk er nyttig strategi til at kunne håndtere angst Kognitive diamant Situation tanke/antagelse følelsesmæssig reaktion Drille : ægtefælle forsinket sket en ulykke bekymret, angst Alternative: Ægtefælle forsinket sidder fast i et møde irritation

Tankefejl Overvurderer, hvor sandsynligt noget ubehageligt er Overvurderer hvor store konsekvenserne vil være

konfrontere sin angst ved hjælp af: Trappestiger Finde på situationer der kan nedbryde en frygt (mindske omfanget og hyppigheden af en bestemt handling) Eksperimenter Man er nød til at konfrontere sin angst for at kunne bekæmpe den. Man må være længe nok i en situation til at opdage, at der ikke sker det frygtede.

Trappestiger Holde en tale 1:forbered en kort tale og øv den alene 2: hold en kort tale for forældre 3: hold talen og lav med vilje fejl 4: hold tale for tætte familie og venner 5: meld dig frivilligt til at læse højt i klassen 6: udbring en skål til en fødselsdagsfest 7: hold et oplæg på 2 min i dansk timen 8: lav en længere fremlæggelse i en historietime 9: kom med en meddelelse til morgensamling 10: hold en tale for en forsamling

overlæring Vigtigt at møde angsten i en så ekstrem situation som muligt for at udfordre dens konsekvenser Ex. håndvask Surfe henover bekymringerne For at opøve større tolerancetærskel idet man har lav tærskel med hensyn til angst og bekymring

Bekymringssurfing At lægge mærke til bekymringen og vælge at tackle den konstruktivt At fortsætte med det man er i gang med eller at gøre det, man havde tænkt sig at gøre. Ex. fortsætte med at være i klassen. At kunne surfe henover bekymringer ved at give det man er i gang med mest mulig opmærksomhed At belønne sig selv, når det lykkedes at surfe henover bekymringerne

Kommunikationsstil Passiv: Andre er vigtigere end os, og vi siger derfor ikke hvad vi gerne vil. Bliver martyr. Aggressiv: Vores behov er vigtigere og mere berettiget end andre menneskers. Vi vil vinde for enhver pris. Får hvad vi vil have ved at skræmme andre og træde på deres rettigheder. Sådan mere, føler jeg det er ikke vigtigt, hvad det betyder for dig, dine følelser tæller ikke. Assertiv: udtrykker vore ønsker og behov samtidig med, at vi respekterer og udviser hensyn til andre mennesker. At tage ansvar for vores egen adfærd vi beslutter, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil, og når vi beder andre om at ændre deres adfærd, respekterer vi deres følelser og tanker om situationen.

Brug Tid på at slappe af Meditation (yoga) Surfing Gå udenfor Socialisering Afslapning

Angst Hvis du dyrker dine bekymringer vokser de sig større og kan komme til at klistre sig fast til dig. Sådan vinder du over bekymringerne: Brug logik mod bekymringerne Forestil dig du låser dem inde i en stærk kasse Lad dem vente til det er bekymringstid Svar dem igen sig de skal FORSVINDE Bevæg dig, så du nulstiller dit system (afspænding på steder du ikke kan bevæge dig) Skift tankerne i hovedet ved at tænke på en yndlingserindring (husk så mange detaljer som muligt) Pas på din krop og dit sind

Hvordan kan en nærtstående hjælpe den OCD ramte? Husk at OCD ikke har noget at gøre med svag vilje Prøv at opmuntre den OCD- ramte til at søge behandling Pas på ikke at blive for involveret i OCD tankerne og symptomerne det vil kun forstærke dem Prøv at fokusere på normale ting i samværet med den OCDramte for at mindste symptomernes indflydelse Støt den OCD- ramte i hans/hendes modstand mod symptomerne, også selv om modstanden kun er lille.

Hvad kan forældre og omverdenen gøre? Lad være med at fjerne alle sten på vejen. Støt i at udvikle problemløsningsstrategier Nogle vil stoppe tvangsmønstrene andre aflaste barnet / den unge OCD giver ikke menig og handler ikke om dårlig opførsel

Hvordan kan en nærtstående hjælpe den OCD ramte? Husk at OCD ikke har noget at gøre med svag vilje Prøv at opmuntre den OCD- ramte til at søge behandling Pas på ikke at blive for involveret i OCD tankerne og symptomerne det vil kun forstærke dem Prøv at fokusere på normale ting i samværet med den OCDramte for at mindste symptomernes indflydelse Støt den OCD- ramte i hans/hendes modstand mod symptomerne, også selv om modstanden kun er lille.

Til dig : Min OCD kamp Jeg skal lære at turde blive bange Jeg skal lære i små trin ad gangen at gøre de ting, jeg er bange for Jeg vænner mig til angstfølelsen Jo mere jeg øver mig, jo lettere bliver det Du er ikke alene om at have det sådan og du er ikke ved at blive skør

Angst hjælp i klassen Lad barnet vide at du forstår hvor slidsom det har det læs om angst så du forstår Undgå at ydmyge eleven! Opmuntr eleven til at konfrontere de frygtede situationer i stedet for at undgå dem fx sige mere i timerne Tilrettelæg diskret gruppearbejde, der involverer fremlæggelse i små grupper som et skridt til fremlæggelse for hele klassen Beløn fremskridt, mod og udholdenhed med ros.( ros barnet for at prøve ikke for at lykkes)

Angst hjælp i klassen Tag emnet op blandt eleverne som tema eller når lejligheden byder sig. Tal om angst og de fysiske symptomer som e naturlig ting vi alle kan føle, men som nogle oplever kraftigere end andre, fordi vi har forskellige kroppe og tænker forskelligt om de ting, vi oplever. Tal om, at man kan tænke forskellige tanker i samme situation, og at nogle tanker gør én rolig, andre gør én angst. Nævn nogle gange du har været bange ( det gør det legitimt) Grib ind overfor mobning!

Angst hjælp i klassen Skab trygge, støttende rammer Klassen skal inspirere til at tage chancer rent fagligt Man skal glæde sig over alle forsøg på at yde en indsats ikke kun over de tilfælde, hvor det lykkedes. Lær barnet at stole på egen dømmekraft i stedet for at dobbelttjekke med læreren Gør klasselokalet til et helle, hvor fejltrin er noget, man forventer (alle laver fejl derfor har vi et viskelæder) Sørg for at målsætninger er realistiske og eksplicitte Nedton karakterens betydning Brug humor

Angst hjælp i klassen Tal med eleven om dennes behov Spørg om hun vil have hjælp til at genfinde fokus, når hun virker distraheret af indre tanker Giv ekstra tid Bliv enig om en grænse for perfektionismen Lav en flugtvej (lov til wc besøg med henblik på at dulme nerverne)

Tak!