Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, engelsk Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, engelsk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010. Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 3 om uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte er delvist tilfredsstillende opfyldt: Akkrediteringsrådet 3. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 3392 6908 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 09-072441 Dok nr. 1735110 Side 1/4 Akkrediteringsrådet bemærker således, at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til niveauet for kandidatuddannelser i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser med hensyn til viden og færdigheder. Desuden finder Akkrediteringsrådet, at kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er ikke tilfredsstillende opfyldt: 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
Akkrediteringsrådet bemærker således, at fagelementernes læringsmål ikke understøtter uddannelsens samlede kompetenceprofil. I forlængelse heraf bemærker Akkrediteringsrådet, at de studerende derfor ikke kan nå alle mål for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil rådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.ling.merc. i engelsk Master of Arts (MA) in International Business Communication in English Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5950. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD: 5591 AUDD: 5591 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.
Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervssprog. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets betingede positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4. Akkrediteringen er gældende til og med 1. juli 2012, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. Adgangskrav Bestået bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation omfattende engelsk (retskrav). Desuden optages andre bachelorer, hvis deres uddannelse vurderes relevant og omfatter mindst 120 ECTS i engelsk. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Copenhagen Business School. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UBST. Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: ubst@ubst.dk 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).
Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
Kandidatuddannelser i erhvervssprog og international erhvervskommunikation Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Turnusakkreditering 2010-2
Turnusakkreditering, 2010-2 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for cand.ling.merc. engelsk... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Indstilling for cand.ling.merc. fransk... 9 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Indstilling for cand.ling.merc. spansk... 10 Resumé af kriterievurderingerne... 10 Indstilling for cand.ling.merc. tysk... 11 Resumé af kriterievurderingerne... 11 Grundoplysninger... 12 Uddannelsernes kompetenceprofil... 13 Uddannelsernes struktur... 15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 21 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet... 28 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 35 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 39 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 49 Tilskudsmæssig indplacering... 57 Titel... 57 Den normerede studietid... 58 Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen... 58 Legalitet... 59 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 59 Hovedområde... 59 Censorkorps... 59 Sprog... 59 Adgang... 59 Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen... 60 Særlige forhold... 60 Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv... 60 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser... 60 Parallelforløb og fællesuddannelser... 60 Andre forhold... 60 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for sprog og kommunikation Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sprog og kommunikation Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation består af: Kernefaglige eksperter Sunniva Whittaker, professor, Institutt for fagspråk og interkulturell kommunikasjon, Norges Handelshøyskole Cecilia Wadensjö, professor, Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms Universitet Mats Heide, docent, Institutionen för kommunikation och medier, Lunds Universitet Aftagerrepræsentant Henrik Ørholst, Marketingchef/kommunikationschef, PA Consulting Group Studerende Minela Biscevic, stud.ling.merc., Copenhagen Business School Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 (se under Bemærkninger) Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 2. juli 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. - anvendelse af aftagerpanelet på hver uddannelse - beskæftigelsessituationen for dimittender fra hver uddannelse - forskningsområdernes samvirke med praksis - opdateret dokumentation for VIP/DVIP-ratioen - forklaring af tabel vedr. stud/vip-ratioen - institutionens kvalitetssikringssystem 8. september 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. universitetets kvalitetssikringssystem 21. september 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. - andelen af dimittender fra hver uddannelse, som ikke er i beskæftigelse - sammenhæng mellem oversigt over fagelementer i dokumentationsrapporten og i studieordningerne - fællesundervisning på profilfagene på tværs af uddannelser - VIP/DVIP- og stud/vip-ratioer for de enkelte uddannelser samt den samlede stud/vip-ratio opgjort i STÅ/årsværk for alle uddannelserne 15. oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. - antallet af publikationer samt antal forskere, der har bidraget til tallene - CV er på to nyansatte undervisere på EUS-profilen 5
27. oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. uddannelsernes titler 28. oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. - antallet af publikationer opgjort for hver uddannelse - antal ECTS-point, der kan meritoverføres for gennemført projektorienteret forløb - meritregler for projektorienterede forløb - de to adjunkter på EUS-profilen, som blev ansat pr. 1. december 2008, herunder CV som ikke blev fremsendt den 15. oktober 2010 10. november 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. STÅ 25. november 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. - kvalitetssikringssystemet på ASB - bekræftelse på, at den i studieordningen anvendte betegnelse praktik ændres til projektorienteret forløb ved næste studieordningsrevision 17. januar 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. AU s kvalitetssikringssystem Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 8. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 14. januar 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1, kriterium 2 og kriterium 5 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 21. januar 2011 Bemærkninger Denne akkrediteringsrapport omfatter fire kandidatuddannelser i erhvervssprog og international erhvervskommunikation i henholdsvis engelsk, fransk, spansk og tysk. I den oprindelige turnusplan var antagelsen, at der var tale om én uddannelse, og denne skulle akkrediteres i foråret 2010. Efter universitetet havde indsendt sin dokumentationsrapport i januar 2010, stod det imidlertid klart, at der i realiteten er tale om fire uddannelser. Det blev derfor i enighed mellem universitetet og ACE Denmark besluttet at udskyde akkrediteringen af uddannelserne til efteråret 2010, dog således at akkrediteringen skulle tage udgangspunkt i den allerede udarbejdede dokumentationsrapport. Dimittender får titlen cand.ling.merc., og universitetet bruger derfor betegnelsen CLM-uddannelserne eller CLM [sprog] for at differentiere imellem dem. Disse betegnelser vil også blive brugt i akkrediteringsrapporten. Inden for hver uddannelse har de studerende mulighed for at vælge mellem tre profiler, nemlig Translatør og tolk (TT-profilen), International markedskommunikation og PR (IMK-profilen) samt Europæiske studier (EUS-profilen). De studerende på IMK- og EUS-profilerne har fælles undervisning på tværs af uddannelserne. Da uddannelserne på denne måde er så tæt forbundne, har universitetet efter aftale med ACE Denmark valgt at dokumentere dem samlet, ligesom de behandles samlet i denne akkrediteringsrapport. Det vil tyde- 6
ligt fremgå af rapporten, hvor der er forskelle de enkelte uddannelser imellem, og der vil for hvert kriterium være en særskilt vurdering af hver uddannelse, ligesom hver uddannelse indstilles særskilt. Dimittender fra TT-profilen får adgang til beskikkelse som translatør og tolk. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har efter høring meddelt, at Translatørkommissionen ikke finder, at der er behov for fastsættelse af tillægskriterier i forbindelse med akkreditering af cand.ling.merc.-uddannelsen (Bilag 1.5). 7
Indstilling for cand.ling.merc. engelsk ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, engelsk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, engelsk på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til niveauet for kandidatuddannelser i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser med hensyn til viden og færdigheder. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet akkrediteringspanelet vurderer, at fagelementernes læringsmål ikke understøtter uddannelsens samlede kompetenceprofil. Panelet vurderer derfor, at de studerende ikke kan nå alle mål for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Resumé af kriterievurderingerne Engelsk 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 8
Indstilling for cand.ling.merc. fransk ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, fransk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, fransk på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til niveauet for kandidatuddannelser i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser med hensyn til viden og færdigheder. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet akkrediteringspanelet vurderer, at fagelementernes læringsmål ikke understøtter uddannelsens samlede kompetenceprofil. Panelet vurderer derfor, at de studerende ikke kan nå alle mål for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Resumé af kriterievurderingerne Fransk 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 9
Indstilling for cand.ling.merc. spansk ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, spansk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, spansk på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til niveauet for kandidatuddannelser i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser med hensyn til viden og færdigheder. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet akkrediteringspanelet vurderer, at fagelementernes læringsmål ikke understøtter uddannelsens samlede kompetenceprofil. Panelet vurderer derfor, at de studerende ikke kan nå alle mål for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Resumé af kriterievurderingerne Spansk 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 10
Indstilling for cand.ling.merc. tysk ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, tysk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, tysk på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil ikke lever op til niveauet for kandidatuddannelser i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser med hensyn til viden og færdigheder. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet akkrediteringspanelet vurderer, at fagelementernes læringsmål ikke understøtter uddannelsens samlede kompetenceprofil. Panelet vurderer derfor, at de studerende ikke kan nå alle mål for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Resumé af kriterievurderingerne Tysk 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 11
Grundoplysninger Udbudssted Aarhus Sprog Uddannelserne udbydes på dansk med væsentlige elementer på engelsk/fransk/spansk/tysk Hovedområde Humaniora Kandidatuddannelsernes grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte 2007 2008 2009 2007 2008 2009 2007 2008 2009 Engelsk 35 44 53 238 235 236 37 41 46 Fransk 2 7 14 68 60 57 13 14 16 Spansk 24 20 19 115 110 104 24 21 23 Tysk 17 24 27 128 139 136 21 11 27 I alt 78 95 113 549 544 533 95 87 112 Kilde: Tabellen er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tabellerne 29-33 (Dokumentationsrapport, s. 54f) 12
Uddannelsernes kompetenceprofil Uddannelsernes kompetenceprofiler fremgår af studieordningerne. Ordlyden er ens, men der lægges i kompetenceprofilerne på hvert sprog vægt på de studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for det valgte sprog. Kompetenceprofilen nedenfor afspejler derfor alle fire uddannelser med angivelse af alle sprog. Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (Master of Arts in International Business Communication) skal på baggrund af et gennemført bachelorstudium give de studerende en række generelle og specifikke kompetencer. Generelle erhvervssproglige og kommunikative kompetencer Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at: - varetage specialistfunktioner, der forudsætter viden om og færdigheder i at identificere, analysere og løse sproglige og kommunikative problemstillinger i en dansk og international sammenhæng. Omfattende viden om det [engelske/franske/spanske/tyske sprog], dets struktur og funktionalitet såvel som indgående kendskab til sprogvidenskabelige teorier og metoder er central i denne sammenhæng. - på baggrund af ovennævnte viden og færdigheder at udføre opgaver inden for formidling og kommunikation på dansk og [engelsk/fransk/spansk/tysk] i private og/eller offentlige virksomheder, organisationer og institutioner - arbejde med forskningsopgaver inden for studiets områder. Generelle akademiske kompetencer Uddannelsen sigter på at videreudvikle de generelle akademiske kompetencer, som de studerende har erhvervet på bachelorstudiet. Uddannelsen vil således gennem de anvendte undervisnings- og arbejdsformer styrke de studerendes evne til at: - arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet alene og i samarbejde med andre - tage personligt ansvar for kvalitet og færdiggørelse af en arbejdsopgave - formulere et problem og opstille en løsningsmodel - diskutere og vurdere forskellige teorier i forhold til en given problemstilling - indlære og strukturere en stor mængde viden - arbejde metodisk med et komplekst og omfattende stof - anvende et videnskabeligt begrebsapparat på et komplekst stof og dermed skabe ny og interessant viden - udføre og deltage i videnskabeligt arbejde. Specifikke erhvervssproglige og kommunikative kompetencer og kvalifikationer Der udbydes tre forskellige profiler: Profilen Translatør/tolk, profilen International markedskommunikation og PR og profilen Europæiske studier. Profilerne giver de studerende mulighed for at specialisere sig inden for forskellige kompetenceområder. Desuden kan de studerende sammensætte deres egen individuelle profil bestående af fag fra en eller flere af de nævnte profiler. Se i øvrigt kapitel 4 i Studieordningen. Afhængigt af valg af profil får de studerende følgende specifikke erhvervssproglige og kommunikative kompetencer: Translatør/tolk Profilen kvalificerer de studerende til at varetage fagsproglige oversættelses- og formidlingsopgaver samt tolkeopgaver på højeste niveau i danske og internationale virksomheder og organisationer. 13
For at opnå dette kompetencemål skal de studerende tilegne sig følgende kvalifikationer: (a) viden om: - grundlæggende teorier og metoder for fagsproglig terminologi og leksikografi - teorier og metoder for oversættelse, sprogrevision, tekstproduktion og tolkning - centrale tekstgenrer inden for fagområderne teknik, økonomi og jura - juridiske og økonomiske forhold i Danmark og [Storbritannien/Frankrig /Spanien/Tyskland]. (b) færdigheder i at: - oversætte, revidere og på andre måder bearbejde faglige tekster - indsamle og håndtere relevant faglig viden - udarbejde terminologisk og leksikografisk materiale - tolke i bl.a. retslig, politimæssig og forretningsmæssig sammenhæng. International markedskommunikation og PR Profilen kvalificerer de studerende til at varetage private og offentlige virksomheders og organisationers internationale informations- og PR-funktioner samt markedskommunikation. For at opnå dette kompetencemål skal de studerende tilegne sig følgende kvalifikationer: (a) viden om: - international PR og markedskommunikation - kommunikationsteorier og modeller for informationsprocesser - medielandskabet i [Storbritannien/Frankrig/Spanien/Tyskland] - kulturelle barrierer i de enkelte lande. (b) færdigheder i at: - vælge relevante kommunikationsstrategier i forskellige situationer, for forskellige afsendere og til forskellige modtagere - vurdere og planlægge en kampagne - fremstille PR-materiale på [engelsk/fransk/spansk/tysk]. Europæiske studier Profilen kvalificerer de studerende til at varetage kommunikations- og rådgivningsopgaver i danske og internationale virksomheder med særlig vægt på relationerne til EU. For at opnå dette kompetencemål skal de studerende tilegne sig følgende kvalifikationer: (a) viden om: - samfundsvidenskabelige metoder - rammer for vigtige aktørers arbejde på den europæiske scene - kommunikation med EUs institutioner - politisk kommunikation og lobbyisme i EU - teori om internationale relationer - netværksdannelse og fundraising - forhandlingsstrategier og -stile. (b) færdigheder i at: - analysere prototypiske tekster - udarbejde tekster ud fra definerede rammer - analysere internationale politiske forhold og transnational politik - planlægge og styre projektarbejde - forhandle på [engelsk/fransk/spansk/tysk] - arbejde på tværs af faggrænser. (Bilag 1.1, s. 9ff; Bilag 1.2, s. 71ff ; Bilag 1.3, s.126ff; Bilag 1.4, s.187ff) 14
Uddannelsernes struktur Kilde: Bilag 1.1, s. 14 Kilde: Bilag 1.1, s. 15 15
Kilde: Bilag 1.1, s. 16 Kilde: Bilag 1.2, s. 76 16
Kilde: Bilag 1.2, s. 77 Kilde: Bilag 1.2, s. 78 17
Kilde: Bilag 1.3, s. 131 Kilde: Bilag 1.3, s. 132 18
Kilde: Bilag 1.3, s. 133 Kilde: Bilag 1.4, s. 192 19
Kilde: Bilag 1.4, s. 193 Kilde: Bilag 1.4, s. 194 20
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen CLM engelsk: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende CLM spansk: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende CLM fransk: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende CLM tysk: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for alle kandidatuddannelser Handelshøjskolen, Aarhus Universitetet (ASB) har dels et overordnet aftagerråd, dels har Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) et uddannelsesspecifikt aftagerpanel. Det overordnede aftagerråd fungerede som bestyrelse for ASB inden fusioneringen med Aarhus Universitet i 2007, hvilket også afspejler sig i aftagerrådets kommissorium, jf. bilag 3. Heraf fremgår det, at aftagerrådet skal rådgive dekan og bestyrelse om en række uddannelsesforhold, men også om intern fordeling af bevilling, strategier og handlingsplaner for forskning og vidensudveksling samt organisation og strategisk samarbejde. Aftagerrådet mødes ca. 5 gange årligt og afholder derudover et årligt møde, hvor temaet er vurdering og evaluering af ASB s uddannelsesportefølje (Dokumentationsrapport, s. 4). Aftagerrådet har 7 medlemmer, hvor særligt departementschef Preben Saugtrup fra Generaldirektoratet for Tolkning, Europakommissionen er relevant for kandidatuddannelserne i erhvervssprog og international erhvervskommunikation. Udover aftagerrådet har studienævnene inden for sprog og erhvervskommunikation i samarbejde med Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) i 2010 nedsat et aftagerpanel for erhvervssprog og international erhvervskommunikation. Der har været afholdt ét møde i aftagerpanelet, og fremover skal der afholdes møde minimum en gang årligt. Aftagerpanelet har følgende medlemmer: Aftagerpanelet for Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation: Statsautoriseret tolk og translatør, Jesper O. Andersen, partner, Oversætterhuset Partner Charlotte Støvring, Støvring & Woodward Kommunikation P&C Manager Morten Enggaard Rasmussen, Vestas Technology R&D, Vestas Wind Systems A/S (Bilag 4) Det fremgik af mødet med ledelsen, at alle ansatte på instituttet blev bedt om at komme med forslag til relevante medlemmer i forbindelse med oprettelsen af aftagerpanelet. Ledelsen nedsatte derefter et aftagerpanel på baggrund af forslagene og med hensyntagen til, at medlemmerne skulle kunne dække dimittendernes arbejdsmarked bredt. Aftagerpanelet er sammensat således, at medlemmerne dækker de tre profiler: Translatør og tolk, International markedskommunikation og PR samt Europæiske Studier ( ), idet det i forhold til aftagerpanelets opgaver er hensigtsmæssigt, at medlemmerne kan vurdere de profilspecifikke kompetencer, mens de sprogspecifikke kompetencer i denne forbindelse anses for mindre afgørende. (F.eks. inden for Translatør/tolk-området er det generelt de samme typer af opgaver, såsom teknisk, juridisk og økonomisk oversættelse, der løses uanset sprog). (Supplerende dokumentation, 2. juli 2010). Ledelsen har valgt at nedsætte et lille aftagerpanel for at sikre bedre fleksibilitet i forhold til at mødes. 21
Det er panelets opgave at rådgive studienævn og institutter (fortrinsvis ISEK) i uddannelsesmæssige spørgsmål, herunder med særligt fokus på uddannelsernes forhold til arbejdsmarkedet (Dokumentationsrapport, s. 4). Derudover skal panelet inddrages i strategiudvikling og uddannelsesevaluering (Bilag 4). På panelets foreløbigt eneste møde blev erhvervslivets behov for erhvervssproglige specialister, samt hvilke fagligheder der kan være gode at kombinere med den fremmedsproglige kompetence blandt andet drøftet (Supplerende dokumentation, 2. juli 2010). Desuden fremgik det af besøget, at panelet har fået tilsendt uddannelsernes kompetenceprofiler og på den baggrund har udtrykt ønske om at diskutere hvilke eksempler, der anvendes i undervisningen på TT-profilen. Uddannelsernes aftagerpanel har dermed ikke drøftet de enkelte uddannelser med særskilt fokus på behovet for erhvervssproglige kompetencer inden for henholdsvis engelsk, fransk, spansk og tysk, ligesom panelet ikke har forholdt sig til kombinationen af et af de fire sprog og en profil. Ifølge universitetets beskæftigelsesundersøgelse fra 2009, hvor populationerne i sig selv er forholdsvis små, og svarprocenterne ligger omkring 60% på alle sprog, har ca. 25% af dimittender fra spansk og tysk samt 50% fra fransk svaret, at de er uden beskæftigelse, jf. nedenfor. Universitetet anfører, at aftagerpanelet i højere grad skal kunne vurdere uddannelsernes profilspecifikke frem for de sprogspecifikke kompetencer. Om sammensætningen af aftagerpanelet anfører universitetet i høringssvaret følgende: De tre repræsentanter har ( ) et stort overblik over erhvervslivets behov for og anvendelse af kandidater inden for de tre profilområder i europæisk og international sammenhæng, dvs. i kombination med bl.a. de fire fremmedsprog. Det er derfor vores opfattelse, at aftagerpanelets strukturelle sammensætning gør det muligt for panelet at vurdere hver uddannelse. Efter vores opfattelse er denne sammensætning langt at foretrække frem for et panel bestående af 12 deltagere, som hver især repræsenterer en specifik profil-sprog kombination. (Høringssvar, s. 2). Med hensyn til universitetets beskæftigelsesundersøgelse fremgår det af høringssvaret, at resultaterne blev diskuteret på aftagerpanelets foreløbige eneste møde, men at tallene for ikke-beskæftigede ikke gav anledning til diskussion. Paneldeltagerne mente dog, at der på tidspunktet for mødets afholdelse kunne konstateres en nedgang i efterspørgslen efter erhvervssproglige specialister. Det var imidlertid paneldeltagernes opfattelse, at denne nedgang var en naturlig konsekvens af den økonomiske krise, og ikke udtryk for forhold, der umiddelbart skulle give anledning til uddannelsesmæssige tiltag. (Høringssvar, s. 2f). Desuden diskuterede panelet fagligheder/profileringer i forhold til engelsk på den ene side og fransk, spansk og tysk på den anden. Generelt var der stor tilfredshed med de eksisterende profiler, og det må understreges, at denne første dialog med panelet ikke har givet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved de nuværende uddannelsers og profilers kvalitet og relevans. Ud fra et ønske om at grave et spadestik dybere bad vi paneldeltagerne om at gennemgå og kommentere kompetencebeskrivelser og læringsmål på uddannelses-, profil- og fagniveau. Det input, som vi efterfølgende har modtaget fra deltagerne, vil blive behandlet på et studienævnsmøde i foråret 2011 og vil blive anvendt til kvalitetssikring og revision af studieordningerne for årgang 2011. (Høringssvar, s. 3). Af høringssvaret fremgår det, at universitetet er klar over, at der endnu ikke kan dokumenteres konkrete ændringer af uddannelserne med udgangspunkt i dialogen med det nyetablerede aftagerpanel. Der er etableret en ramme for dialog, og vi kan, som ovenfor vist, give helt konkrete eksempler på, hvordan dialogen vil blive anvendt i udviklingen af uddannelserne. På baggrund af deltagernes brede erfaringsgrundlag vil denne dialog kunne foregå under hensyntagen til kombinationen af et profilområde og et sprog. (Høringssvar, s. 3). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har etableret en løbende og systematisk dialog med aftagerpanelet, og at dialogen vil blive anvendt i udviklingen af de samlede uddannelser. 22
Det fremgår også af høringssvaret, at repræsentanten for EUS-profilen har måttet frasige sig arbejdet i panelet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der dermed på nuværende tidspunkt ikke er repræsentanter for denne profil i aftagerpanelet. Panelet bemærker dog positivt, at universitetet har besluttet at udvide antallet af medlemmer i panelet for at gøre det mindre personfølsomt. Der vil derfor blive udpeget to nye repræsentanter for EUS-profilen, mens der vil blive udpeget en ekstra repræsentant for både IMK- og TT-profilen i løbet af foråret 2011 (Høringssvar, s. 3). På uddannelserne benyttes aftagere i høj grad som censorer og eksterne undervisere. Det blev på besøget uddybet, at ca. 50% af censorerne er aftagere, og underviserne nævnte, at de bruger dialogen med aftagerne, men at dialogen er uformel og usystematisk. Det fremgår ikke nærmere i dokumentationsmaterialet, hvordan dialogen med aftagere anvendes i udviklingen af uddannelserne, men universitetet nævner, at der er planer om at gennemføre en aftagerundersøgelse blandt virksomheder med samhandelsrelationer til Frankrig. Formålet er at afdække det nuværende og fremtidige behov for franskuddannede, og undersøgelsen skal fungere som pilotprojekt for lignende undersøgelser på andre fagområder (Supplerende dokumentation, 2. juli 2010). I høringssvaret anfører universitetet, at prodekanen for uddannelse og studienævnet har et tæt samarbejde med censorformandskabet. Prodekanen afholder årligt møde med censorerne, mens studienævnet/studielederen ( ) sikrer procedure for systematisk dialog med censorerne: - Alle censorindberetninger sendes til studielederen efter hver eksamenstermin - Indberetninger videresendes efter vurdering fra studielederen til fagansvarlige til opfølgning - Censorindberetninger kan efter studielederens vurdering drøftes på studienævnsmøder - Studienævnet holdes løbende orienteret om antallet og arten af censorindberetninger ( ) Dialogen med censorerne anvendes konkret i udviklingen af uddannelserne ( ) Som nyere, konkrete eksempler på anvendelse af dialogen kan nævnes: angivelse af varigheden af de studerendes indledende præsentation under specialeforsvaret, etablering af regelsæt for individualisering af bidrag ved skriftlige gruppeopgaver, længere eksamensvarighed i forbindelse med Tolkning og Forhandlingsteknik (sidstnævnte punkt behandles på det kommende studienævnsmøde). (Høringssvar, s. 4). Det fremgår endvidere af høringssvaret, at censorer i censorindberetningsskemaet har mulighed for at udtrykke kritik af de studerendes niveau i forbindelse med en konkret eksamen, hvorefter kritikken sendes til den fagansvarlige til orientering og opfølgning (Høringssvar, s. 4). I dokumentationsrapporten redegør universitetet desuden for, at ASB Karrierecenter har været medvirkende til at styrke kontakten mellem aftagere og de studerende ved at invitere aftagere til at bidrage med oplæg og kurser, deltage i casestudier, forelæsninger og forskningsprojekter samt samarbejde om specialer. Ledelsen og underviserne får også information om arbejdsmarkedet og dimittenderne gennem Karrierecentrets aktiviteter, men det er uklart, hvordan kontakten bruges i forhold til de enkelte uddannelser, og om der sker en systematisk opfølgning og tilbagemelding. Universitetet nævner i høringssvaret en række konkrete aktiviteter, som Karrierecentret står bag, eksempelvis CompanyDATING, A day with, karrierefestival osv. Desuden er der et særligt Hvad kan jeg blive -arrangement for CLM-uddannelserne, som skræddersyes til de enkelte studiereretninger. Arrangementet har både oplæg fra relevante virksomheder og alumner (Høringssvar, s. 5). Blandt andet gennem disse tilbagevendende arrangementer opsamler ASB Karrierecenter løbende og systematisk information om arbejdsmarkedet, dimittender og aftagere. Hvad angår tilbagemelding og opfølgning til ledelsen, studieleder, studienævn og VIP-miljø, så deltager leder af ASB Karrierecenter Jette Hammer på de månedlige studieledermøder og har hermed dialog med studielederne både på bachelor- og kandidatniveau samt med prodekanen for uddannelse. (Høringssvar, s. 5). Derudover evalueres projektorienterede forløb, og resultaterne opdeles på de fire uddannelser og sendes til studielederen (Høringssvar, s. 5). 23
Som eksempel på anvendelse af aftagerdialogen nævner universitetet, at oplysninger om, at der i EUkommissionens oversættelsesafdeling (DGT) i de kommende år vil ske et større generationsskifte, og dermed øget efterspørgsel efter EU-oversættere, har bevirket, at vi i 2009 og 2010 har sat fokus på EU-oversættelse i caseforløbet under Karrieremodulet på TT-profilen. Desuden har en kontakt, etableret med oversætterbureauet EICOM under et A day with -arrangement, resulteret i, at bureauet har deltaget i Karrieremodulet på TT-profilen, både i forbindelse med udviklingen af modulet og som oplægsholder. (Høringssvar, s. 5f). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har etableret en løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere med relevans for uddannelserne. Aftagerpanelet er endnu i opstartsfasen, men der blev på besøget og i høringssvaret givet eksempler på, hvordan dialogen skal anvendes i udviklingen af uddannelserne. Desuden har universitetet i høringssvaret givet eksempler på, at dialogen med aftagere, herunder censorer, anvendes i udviklingen af uddannelserne. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der pt. ikke er en repræsentant for EUS-profilen i aftagerpanelet, men det bemærkes positivt, at universitetet i foråret 2011 har til hensigt at udpege to nye repræsentanter for denne profil samt en ekstra repræsentant for både TT- og IMK-profilen med henblik på at gøre aftagerpanelet mindre personfølsomt. Dialog med dimittender Gælder for alle kandidatuddannelserne Siden 2007 har universitetet hvert år gennemført beskæftigelsesundersøgelser blandt kandidater, som er dimitteret henholdsvis ½-1½ og 4½-5½ år tidligere. Formålet er blandt andet at undersøge dimittendernes videre karriereforløb og bede dem vurdere uddannelsernes enkelte fagelementer samt anvendeligheden i erhvervslivet af de kompetencer, dimittenderne udstyres med gennem uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 5). Ledelsen redegjorde på besøget for, at de gennem beskæftigelsesundersøgelsen får systematisk feedback fra nogle, der har været på arbejdsmarkedet i en længere periode, samt at den giver mulighed for at vurdere, om der sker ændringer over tid. Dermed er beskæftigelsesundersøgelsen et blandt flere input, der kan føre til ændringer i uddannelserne. Beskæftigelsesundersøgelsen præsenteres for potentielle studerende i forbindelse med det årlige Åbent Hus-arrangement og for nye studerende ved uddannelsens start (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet har derudover i 2003 etableret ASB Alumni, som via relationerne til tidligere studerende er blevet en vigtig del i dialogen med erhvervsliv og det øvrige samfund og i udviklingen af ASB s aktiviteter. (Dokumentationsrapporten, s. 5). Foreningen registrerer sine medlemmer i en database med oplysninger om jobstatus, virksomhed og faglig interesse, og der er dimittender fra alle fire cand.ling.merc.-uddannelser, idet 276 dimittender fra engelsk, 124 fra fransk, 82 fra spansk og 124 fra tysk indgår i databasen. Gennem ASB Alumni tilbydes alumner at indgå i netværk og aktiviteter med andre alumner og forskere, bl.a. i form af en årlig karrieredag. Dette understøttes desuden af et ambassadør-korps, hvor dimittender repræsenterer deres virksomheder, uddannelser og/eller regioner og stiller sig til rådighed for at blive kontaktet af andre dimittender, medarbejdere eller studerende fra ASB (Dokumentationsrapport, s. 5). Med hensyn til anvendelsen af dialogen med dimittender anfører universitetet i høringssvaret, at resultaterne af de årlige beskæftigelsesundersøgelser behandles på dekan- og studielederniveau, samt at de har været drøftet i aftagerpanelet. Desuden har resultaterne af humanistundersøgelsen i 2007 og universitetets egen beskæftigelsesundersøgelse fra 2008 ført til en række større indholds- og strukturændringer, som blev foretaget på CLM-uddannelserne i 2007 og 2008 (Høringssvar, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har etableret en løbende dialog med dimittender fra uddannelserne, og at dialogen anvendes i udviklingen af uddannelserne. 24
Beskæftigelse Gælder for alle kandidatuddannelserne Ifølge tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) er andelen af ledige dimittender fra det humanistiske hovedområde 4-19 måneder efter fuldførelse faldet fra 15% i 2004 til 9% i 2007. I samme periode er andelen af ledige dimittender fra CLM-uddannelserne 4-19 måneder efter fuldførelse faldet fra 13% i 2004 til 6% i 2007, og ledighedstallene for CLM-uddannelserne ligger i alle år i perioden 2004-2007 under landsgennemsnittet for humaniora (Dokumentationsrapport, s. 6). Andelen af dimittender fra hovedområdet i beskæftigelse 4-19 måneder efter fuldførelse er steget fra 69% i 2004 til 78% i 2007, mens andelen af dimittender fra CLM-uddannelserne i beskæftigelse 4-19 måneder efter fuldførelse er steget fra 68% til 84% i samme periode. Andelen af dimittender fra CLM-uddannelserne i beskæftigelse ligger dermed på niveau med hovedområdet. UBST opgør ikke tallene separat for hver uddannelse, og universitetet har derfor inddraget sin egen beskæftigelsesundersøgelse for 2009. Undersøgelsen gennemføres blandt dimittender, som har færdiggjort deres uddannelse henholdsvis et og fem år tidligere. Tabel 1.1 viser svarprocenterne for hver uddannelse. Tabel 1.1. Oversigt over svarprocenter i dimittendundersøgelsen i 2009 Procent Cand.ling.merc. i engelsk 66 Cand.ling.merc. i fransk 60 Cand.ling.merc. i spansk 57 Cand.ling.merc. i tysk 63 Kilde: Tabel lavet af ACE Denmark på baggrund af tabel 1 og 2 (Supplerende dokumentation, 2. juli 2010, s. 2) Universitetet oplyser desuden beskæftigelsestallene for engelsk og tysk, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2. Oversigt over antal og andel af dimittender fra engelsk og tysk i og uden beskæftigelse Engelsk Tysk Antal Procent Antal Procent I beskæftigelse 49 86% 24 75% Uden beskæftigelse 8 14% 8 25% I alt 57 100% 32 100% Kilde: Tabel lavet af ACE Denmark på baggrund af tabel 1 og 2 (Supplerende dokumentation, 21. september 2010) Med hensyn til fransk og spansk indgår tallene ikke, idet der er tale om en lille population, og som konsekvens heraf meget få respondenter (hhv. 4 (spansk) og 9 (fransk) dimitteret i 2004 og 13 (spansk) og 15 (fransk) dimitteret i 2009). Dette gør procenterne statistisk særdeles usikre. Vi har dog ingen grund til at formode, at beskæftigelsessituationen for dimittender med disse uddannelser skulle afvige fra engelsk og tysk. (Supplerende dokumentation, 21. september 2010). Som det fremgår af ovenstående har 17 dimittender fra spansk og 24 dimittender fra fransk deltaget i beskæftigelsesundersøgelsen. I supplerende dokumentation af 2. juli 2010 har universitetet oplyst, at 13 dimittender fra spansk har angivet, at de er i beskæftigelse, mens det samme gør sig gældende for 12 dimittender fra fransk (s. 2). Det betyder, at 24% af spanskdimittenderne og 50% af franskdimittenderne har svaret, at de er uden beskæftigelse. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på den statistiske usikkerhed forbundet med disse tal, men med svarprocenter omkring 60 må det antages, at tallene giver en rimelig indikation af beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra hver uddannelse. Panelet er ligeledes opmærksomt på, at dimittendundersøgelsen inkluderer dimittender, som er blevet færdige ½-1½ år og 4½-5½ år inden undersøgelsens gennemførelse, hvorfor 25
procenterne ikke kan sammenlignes med UBST s tal, som måler de nyuddannedes beskæftigelse 4-19 måneder efter, de er dimitteret. I høringssvaret fremhæver universitetet, at der er tale om små populationer: Jo færre respondenter, jo større statistisk usikkerhed, jo mindre kan man konkludere. (Høringssvar, s. 8). Desuden fremgår det af høringssvaret, at universitetet vurderer, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem kategorien uden beskæftigelse, som anvendes i beskæftigelsesundersøgelsen, og ledighed (Høringssvar, s. 6). Universitetet anfører således om beskæftigelsesundersøgelsen fra 2009, at kategorien uden beskæftigelse ( ) måske ikke [har] været fintfølende nok til at fange egentlig ledighed (der er siden tilføjet såvel en kategori på orlov med ubetinget ret til at vende tilbage og uden for arbejdsstyrken ). (Høringssvar, s. 8). De to ekstra kategorier indgår i beskæftigelsesundersøgelsen fra 2010, hvor svarprocenten er 61% ud af en samlet population på 87, hvilket vil sige, at 53 dimittender har svaret. Heraf fremgå det, at for de samlede uddannelser har 14 respondenter, svarende til 26%, angivet, at de er uden beskæftigelse. En respondent har angivet, at vedkommende er på orlov med ubetinget ret til at vende tilbage, og en respondent har angivet, at vedkommende er uden for arbejdsstyrken (Høringssvar, s. 8). Akkrediteringspanelet anerkender den statistiske usikkerhed forbundet med tallene, samt at resultaterne fra beskæftigelsesundersøgelsen ikke er direkte sammenlignelige med UBST s tal, jf. ovenfor. Panelet bemærker dog, at tallene fra beskæftigelsesundersøgelsen i 2010 indikerer, at en overvejende del af dimittenderne i uden beskæftigelse -kategorien er uden beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet med udgangspunkt i opgørelsen fra UBST har dokumenteret, at dimittender fra uddannelserne samlet set finder beskæftigelse i et omfang, der ligger over niveauet for hovedområdet. Samtidig bemærker akkrediteringspanelet på baggrund af universitetets beskæftigelsesundersøgelse, at der er forskelle i beskæftigelsessituationen for dimittender fra hver uddannelse, idet dimittender fra spansk og tysk og i særlig grad fransk tilsyneladende har svært ved at finde beskæftigelse. Akkrediteringspanelet anerkender, at tallene fra beskæftigelsesundersøgelsen ikke kan sammenlignes med UBSTtallene, jf. ovenfor, samt at kategorien uden beskæftigelse på datatidspunktet omfatter flere grupper end ledige, men panelet bemærker alligevel, at niveauet for dimittender uden beskæftigelse på disse uddannelser er højt. Vedrørende universitetets anvendelse af oplysningerne om beskæftigelsessituationen for dimittenderne i dialogen med aftagerpanel og aftagere bemærker panelet, at universitetet i høringssvaret har redegjort for, at aftagerpanelet er blevet forelagt oplysningerne, jf. ovenfor.ligeledes bemærker panelet positivt, at universitetet er opmærksomt på problemstillingen for franskdimittender og vil undersøge det nuværende og fremtidige behov for franskuddannede, jf. ovenfor. I de årlige beskæftigelsesundersøgelser sætter universitetet desuden fokus på relevansen af dimittendernes beskæftigelse, idet dimittenderne eksempelvis oplyser deres stillingsbetegnelser og lønforhold. Der er ingen overordnede kategorier, som dimittenderne kan placere deres stillinger inden for, hvilket resulterer i tabeller med lige så mange stillingsbetegnelser som dimittender (Supplerende dokumentation, 2. juli 2010). Det er dog muligt at udlede, at dimittenderne i beskæftigelse på tværs af uddannelserne har stillinger på AC-niveau, fortrinsvis i det private erhvervsliv, og på mødet med underviserne blev der desuden nævnt konkrete eksempler på tidligere studerende, som har relevant beskæftigelse. Ifølge beskæftigelsesundersøgelsen ligger lønniveauet for hovedparten af dimittender i beskæftigelse mellem 25.000 og 35.000 kr. om måneden (Supplerende dokumentation, 2. juli 2010). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at uddannelsernes dimittender finder relevant beskæftigelse, og det bemærkes positivt, at universitetet arbejder på at indføre stillingskategorier i beskæftigelsesundersøgelsen, hvorved der kan skabes et bedre overblik over relevansen af dimittendernes beskæftigelse. 26