LEG & LÆR SKAK MED Dansk Skoleskak SMD_teacher_0-2607.indd 1 Lærervejledning 26/07/16 11:58
- lærervejledning 1. udgave - 1. oplag 2016 ISBN: 978-87-93516-00-7 Dansk Skoleskak SMD_teacher_0-2607.indd 2 26/07/16 11:58
Lærervejledning Om materialet er et undervisningsmateriale til begyndere. Materialet er en del af det anerkendte system LÆR SKAK MED DUFFY!, der gør, at lærere og pædagoger uden særlige skakkundskaber kan undervise i skoleskak. består af: DEN STORE SKAKFEST - højtlæsningsbog (særskilt udgivet) Introduktion til nye brikker og en god start på lektionerne LEG & LÆR SKAK MED DUFFY - lærervejledning (denne udgivelse) Overblik over lektioner, Fælles Mål og idéer til undervisningsdifferentiering LEG & LÆR SKAK MED DUFFY - elevhæfter (særskilt udgivet) Træner matematisk opmærksomhed og brikkernes gang Skoleskak.dk/play Online læring via mini-games, hvor eleverne kan komme på highscoren Skakmat.dk Online elevforløb hvor underviseren kan følge med i elevernes udvikling Lektionerne Lektionerne har et omfang af ca. 45 minutter, men tilpasses i praksis efter børnetyper og niveau. I lektionerne henviser ikoner til højtlæsning, remser, repetition, bevægelsesaktiviteter, elevopgaver og online-læringsaktiviteter. Minigames Centralt i er minigames, der er læringsspil med færre brikker end i et normalt skakspil. Minigames egner sig fantastisk til at øve udvalgte dele af skakspillet, hvor kompleksiteten er reduceret, så alle kan være med. Præsentationer sker bedst på et demonstrationsbræt (fra Skakshoppen.dk) eller et virtuelt demobræt til Smartboard (fra Skakskolen.dk). Dansk Skoleskak 1 Skakskolen.dk
Lærervejledning I flere øvelser er det oplagt at anvende et gigantskakbræt (fra Skakshoppen.dk), hvor eleverne er levende brikker, og selv træner brikkernes gang når de går som en springer eller et tårn hen over gigantskakbrættet. Skakmat.dk Udover øvelser på Skoleskak.dk/play, der er integreret i LEG & LÆR SKAK MED DUFFY! lektionerne, er der udviklet særlige læringsforløb på Skakmat.dk - Dansk Skoleskaks læringsplatform. Læringsforløbene består af både matematikopgaver og skakfaglige læringsforløb, og kan løbende anvendes efter behov. Undervisningsdifferentiering Med er det muligt at undervisningsdifferentiere både via ekstraopgaver og justere antal brikker mellem spillerne, så der skabes lige matcher, hvilket er sjovest og mest lærerigt for alle. Eksempler: Minigames justering i sværhedsgraden kan ske ved at anvende færre brikker, fx 4, 6 eller 8 bønder i bondeskak eller 1 springer i De tapre riddere. Minigames justering af styrkeforholdet i elevspil kan fx ske hvis den der vinder første spil, afgiver en bonde i næste spil, så der spilles 7 mod 8 bønder. Vinder vedkommende igen, afgives en bonde mere og der spilles 6 mod 8 bønder. Taber vedkommende, spilles der igen 7 mod 8 bønder i en forhåbentlig lige kamp. Ekstramateriale i form af opgaver, farvelægningsøvelser mv. ses i flere lektioner. Elever som er hurtigt færdige, kan fint spille på Skoleskak.dk/play. Skoleskak for de yngste For de 5-6-årige kan skoleskak være en god metode til at træne ro og koncentration via fællesaktiviteter. Oplevelsen af at udfolde ideer og kreativitet i et rum afgrænset af et entydigt regelsæt, er god for den kognitive udvikling. Det er særligt vigtigt for de yngste at have brikkerne mellem hænderne og kombinere skakfaglig læring med det kropslige aspekt. Det kan enten være at sidde på gulvet med bræt og brikker eller via bevægelseslege, hvor mønstre og retninger øves. Strukturer fra Cooperative Learning er også velegnede til øvelser med skoleskak. Dansk Skoleskak 2 Skakskolen.dk
Lærervejledning Skoleskak er også en samarbejdsøvelse Samarbejde i makkerpar, hvor eleverne spiller 2 mod 2 er en god idé. Det giver mulighed for at diskutere muligheder og argumentere for det træk, de finder bedst. - læringsmål Materialets overordnede, skakfaglige læringsmål er, at eleverne lærer brikkernes gang samt kender enkle taktiske elementer i spillet. Læringsmål fra matematik og andre fag Eleverne kender skakbrættets koordinater Eleverne kender begreberne linje, række og diagonal Eleverne er bekendt med skakspillets oprindelse samt at det er internationalt og flerkulturelt Sociale mål Eleverne kender de sociale omgangsformer i skoleskak Eleverne kan samarbejde og lære af hinanden i skoleskak Eleverne kender betydningen af at koncentrere sig og være tålmodige Fælles Mål Udover de skakfaglige mål understøtter i særlig grad Fælles Mål for Børnehaveklassen vedrørende Matematisk opmærksomhed samt Engagement og fællesskab. Matematik Tal sammenhængen mellem mængde, antal, talord og talsymbol Antal metoder til antalsbestemmelse, optælling og gruppering Figurer og mønstre beskrivelse og genkendelse af enkle geometriske figurer Eleverne arbejder med brikkerne, brikkernes værdi, skakbrættet og antal felter en brik kan flytte til. Eleverne tæller brikker og felter via gruppering og simpel optælling. Når der ved opsætning mangler brikker, trænes antalsbestemmelse og formidling, når de manglende brikker efterlyses i klassen. Eleverne arbejder med figurer via felter, rækker, linjer, kvadrater og firkanter. Figurer og mønstre trænes via brikkernes gangarter og bevægelsesmønstre. Dansk Skoleskak 3 Skakskolen.dk
Lærervejledning Sprog og tankegang Eleverne træner brikkernes placeringer via begreber fx ovenfor, nedenfor, højre, venstre, ved siden af, foran, bagved mv. Engagement og fællesskab Deltagelse - regler og normer for undervisning og leg Engagement - tage initiativ og fastholde valg i sociale og faglige fællesskaber Samvær og samarbejde - nye/forskellige samværs- og samarbejdssituationer Følelser - hensigtsmæssig handlen på egne og andres følelser Selvopfattelse - vurdering af styrker, svagheder og accept af forskellighed Eleverne arbejder med skakspillets adfærdsregler og opdragende fællesskab, hvor eleverne giver hånd og ønsker God kamp. Uanset resultatet afrundes med håndtryk, Tak for kampen og samarbejde om at stille brikkerne op. Eleverne træner evnen til at træffe og fastholde valg, da skaktræk ikke kan laves om. De er ansvarlige for situationerne på skakbrættet og skal selv løse tvivlssituationer. Skakspillets opdragende kultur styrker desuden de sociale og faglige fællesskaber. Eleverne træner samarbejds- og samværsevner bl.a. når de skifter modspillere og etablerer nye relationer på tværs både i og uden for klassen. Eleverne øver sig på at handle hensigtsmæssigt på følelser samt tab og vind med samme sind. Skakkulturens gentlemanship styrker positiv adfærd, fremtoning og gensidig respekt. Elevernes forskellige styrker og kompetencer bringes i spil, når de ser, at der er mange forskellige måder at spille og sætte skakmat på. Ris, ros eller gode idéer modtages med stor tak på feedback@skakskolen.dk. God fornøjelse! Dansk Skoleskak Dansk Skoleskak 4 Skakskolen.dk
Lektionsoversigt Lektionsoversigt Her ses sammenhængen mellem: Den Store Skakfest (lærervejledningen) - elevhæfte ACTION! læringsaktiviteter med skoleskak Skakmat.dk læringsforløb for elever Rækkefølgen er vejledende, og i praksis vil lektioner med SKAK+MAT online sikkert flyttes rundt. Det er vigtigere, at eleverne arbejder ordentligt med stoffet, end at alle lektioner nås. Lektion Indhold 1. Den modige bonde 2. Den magiske bonde 3. Skakbrættet 4. Bonden angriber 5. Tårnet 6. Tårnet angriber Materialer Den Store Skakfest, side 3-11 Lærervejledningen, side 7-9 Den Store Skakfest, side 13-21 Lærervejledningen, side 10-11 Lærervejledningen, side 12-13 Elevhæftet, side 2-3 & 9-11 Gigantskakbræt Lærervejledningen, side 14-15 Elevhæftet, side 5-8 Tablets/pc ere Den Store Skakfest, side 23-26 Lærervejledningen, side 16-17 Elevhæftet, side 13-14 Lærervejledningen, side 18-19 Elevhæftet, side 15-17 Tablets/pc ere 7. Tårnet forsvarer Lærervejledningen, side 20-21 8. Løberen 9. Løberen lister og lusker Den Store Skakfest, side 27-29 Lærervejledningen, side 22-23 Elevhæftet, side 19-20 Lærervejledningen, side 24-25 Elevhæftet, side 21-23 Tablets/pc ere 10. Løberen forsvarer Lærervejledningen, side 26-27 11. Tårn og løber i bevægelse 12. Springeren 13. Springere på spil Lærervejledningen, side 28 Gigantskakbrættet Den Store Skakfest, side 30-33 Lærervejledningen, side 29-30 Lærervejledningen, side 31-32 Elevhæftet, side 25-26 Dansk Skoleskak 5 Skakskolen.dk
Lektionsoversigt 14. Sprælske springere Lærervejledningen, side 33 Elevhæftet, side 27-29 Gigantskakbrættet 15. Dronningen 16. Dronningen angriber 17. Dronningen forsvarer 18. Kongen 19. Kongen i kamp 20. Kongen angriber Den Store Skakfest, side 34-37 Lærervejledningen, side 34-35 Lærervejledningen, side 36-37 Elevhæftet, side 31-32 Tablets/pc ere Lærervejledningen, side 38-39 Elevhæftet, side 33-35 Den Store Skakfest, side 38-43 Lærervejledningen, side 40-41 Lærervejledningen, side 42-43 Elevhæftet, side 37-38 Lærervejledningen, side 44 Elevhæftet, side 39-41 Tablets/pc ere 21. ACTION!-skak Lærervejledningen, side 45 22. Snup brikker Lærervejledningen, side 46-47 Elevhæftet, side 42-45 23. En god start og rokade Lærervejledningen, side 48-49 24. En passant Lærervejledningen, side 50-51 Dansk Skoleskak 6 Skakskolen.dk
Lektion 1 - Den modige bonde Den modige bonde Højtlæsning fra Den Store Skakfest, side 3-11 Præsentation af skakbrættet og skakbrikkerne Bonden Minigame: Bondeskak med 4 bønder EKSTRA: Elevhæftet hvor kan bonden gå til?, side 6-7 Skakspillet opfindes Højtlæsning: Den Store Skakfest Der findes forskellige historier om hvordan skakspillet blev opfundet. En af de bedste er historien om vismanden som skabte skakspillet. Præsentation af skakbrættet Anvend demonstrationsbræt/smartboards til præsentationerne. Skakbrættet består af 64 felter, 32 hvide felter og 32 sorte felter. Otte rækker: 1-8 og otte linjer: a-h. Feltet markeret med en prik hedder fx f5. Bogstavet udtales før tallet. Kort præsentation af brikkerne De sorte og hvide brikker står over for hinanden i startstillingen. Både hvid og sort har 16 brikker. I skak skal brikkerne samarbejde med formålet at tage modstanderens konge til fange. Når kongen er fanget er der skakmat! I de officielle regler og i rigtige skakkampe må kongen ikke slås. Men i øvelser og i dette materiale må man gerne slå kongen - og det er ok at vinde på den måde. Skakbrikkernes navne De forreste brikker kaldes bønder. De bagerste kaldes officerer og specifikt: Tårn, springer, løber, dronning og konge. De øvrige brikker introduceres senere. Dansk Skoleskak 7 Skakskolen.dk
Lektion 1 - Den modige bonde Den modige bonde Bonden er den første brik, der introduceres, og dem har hver spiller 8 af. Nogle mener, at bonden er den svageste brik. Men det må man ikke lade sig snyde af, for den er modig og aldrig bange for nogen. Modsat andre stærkere skakbrikker, går den aldrig baglæns det kan den slet ikke. Bonden er 1 point værd. = 1 point Brikkens værdi noteres på tavlen. Bonden flytter (går) et skridt frem. Hver bonde kan dog første gang (i startpositionen) flytte enten et eller to felter frem. Måske fordi den har glædet sig til at flytte og er fyldt med energi. Eksempel: Blokade I diagrammet har hvid spillet sin bonde til e4, og sort har spillet sin til e5. To bønder, der står over for hinanden i samme linje, blokerer for hinanden. De kan ikke flytte længere, medmindre der kommer en brik, de kan slå. En særlig egenskab ved bonden er, at den som den eneste skakbrik går og slår forskelligt. Eksempel: Bonden slår skråt Hvid har nu spillet sin bonde på d2 op til d4. Hvad kan sort nu? Den sorte bonde på e5 kan slå den hvide bonde på d4 helt gratis. Bonden går ligeud, men slår skråt og kun fremad! Dansk Skoleskak 8 Skakskolen.dk
Lektion 1 - Den modige bonde Hvid har spillet bonden på c2 et skridt frem til c3. Eksempel: En byttehandel Den sorte bonde på d4 kan slå den hvide bonde på c3, men hvid kan slå tilbage med bonden på b2 - en slags byttehandel. Eksempel: En bonde kan beskytte Men man kan også vælge at beskytte bonden på d4 ved at spille bonden på c7 op til c5. Eksempel: En fribonde Sort kan også vælge at gå forbi - ved at spille bonden til d3. Det er et godt træk, for nu har sort en "fribonde" - dvs. en bonde, der frit kan løbe i mål, da ingen hvide bønder kan stoppe den. Remse: Lige gå, slå på skrå - ét felt frem kan bonden gå! Minigame: Bondeskak med 4 bønder Eleverne spiller bondeskak to-og-to. Hvid starter altid. Hvis der er tid, spilles to spil - et med hver farve. I bondeskak vinder den, der først får en bonde ned på modstanderens bagerste række. Slår man alle modstanderens bønder, har man også vundet. Hvis den ene ikke længere kan flytte, har vedkommende tabt. I tilfælde af at ingen kan flytte, ender spillet remis, hvilket på skaksprog betyder uafgjort. Før kampen: Håndtryk og god kamp. Efter kampen: Håndtryk, tak for kampen og brikkerne stilles op. Dansk Skoleskak 9 Skakskolen.dk
Lektion 2 Den magiske bonde Den magiske bonde Højtlæsning fra Den Store Skakfest, side 13-21 Repetition af bondens gang og værdi Minigame: Bondeskak med 8 bønder EKSTRA: Elevhæftet - farvelæg Bonden Bo, side 4 Skakspillets brikker Højtlæsning: Den Store Skakfest Kapitlet omhandler Børnehaven Borgen, Skolen Kongeriget og Bonden Bo. Repetition Pointer om bonden Den modige bonde er 1 point værd Bonden går fremad et felt, dog kan den første gang gå to Bonden slår skråt Bonden går aldrig tilbage Eksempel: Den modige bonde Bonden flytter (går) et skridt frem, men første gang fra startpositionen må bonden flytte to felter. Bonden flytter lige fremad - aldrig tilbage eller til siden. Eksempel: Blokade De to bønder på e4 og e5 blokerer for hinanden. De kan ikke flytte længere, medmindre der kommer en brik, der kan slås. Dansk Skoleskak 10 Skakskolen.dk
Lektion 2 Den magiske bonde I diagrammet har hvid spillet bonden et skridt frem til c3. Eksempel: En byttehandel Den sorte bonde på d4 kan nu slå den hvide bonde på c3, og hvid kan efterfølgende slå tilbage med bonden på b2 i en slags byttehandel. Eksempel: En bonde kan beskytte Sort kan også vælge at beskytte bonden på d4, ved at spille bonden på c7 til c5. Eksempel: En fribonde Endelig kan sort også gå forbi og spille bonden til d3. Det er et godt træk, for sort får dermed en "fribonde", som ikke kan stoppes. Minigamet bondeskak vindes netop ved, at en fribonde når frem til modstanderens bagerste række. Eksempel: Den modige bonde er også magisk Når en bonde frem ned på modstanderens bagerste række (til forvandlingsfeltet ) fx på g8, forvandles den i rigtig skak til en dronning, et tårn, en løber eller en springer efter eget valg. Den nye brik, som bonden forvandles til, placeres på forvandlingsfeltet - i eksemplet på g8 eller c1, mens bonden placeres uden for brættet, og aldrig kommer i kamp igen. Derfor: Pas på bønderne - de kan blive til noget stort! Minigame: Bondeskak med 8 bønder Eleverne spiller bondeskak to-og-to. Hvid starter altid. Hvis der er tid, spilles to spil - et med hver farve. I bondeskak vinder den, der først får en bonde ned på modstanderens bagerste række. Slår man alle modstanderens bønder, har man også vundet. Hvis den ene ikke længere kan flytte, har vedkommende tabt. I tilfælde af at ingen kan flytte, ender spillet remis, hvilket på skaksprog betyder uafgjort. Før kampen: Håndtryk og god kamp. Efter kampen: Håndtryk, tak for kampen og brikkerne stilles op. Dansk Skoleskak 11 Skakskolen.dk
Lektion 3 Skakbrættet Skakbrættet Skaksproget Elevhæftet - skakbrættet, side 2-3 & 9-11 Bevægelsesskak: Skakbrættets koordinater Skakbrættet Eksempel: Skakbrættet Skakbrættet består af 64 felter, 32 hvide felter og 32 sorte felter. Otte rækker: 1-8 og otte linjer: a-h. Hvert skakfelt har et koordinat. Bogstavet udtales før tallet. I diagrammet er den sorte prik på feltet d5. Skaksproget Eksempel: Skaksproget For at kunne kommunikere om skakspillet og blive dygtigere til det, er det vigtigt at tale skaksproget. Ud over brikkernes navne består skaksproget af de tal og bogstaver, som omkranser skakbrættet. De markerede felter i diagrammet er g3, c5 og e7. Elevopgaver om skakbrættet Elevhæftet: Find feltet med den sorte brik Eleverne løser opgaver i elevhæftet om koordinater. Dansk Skoleskak 12 Skakskolen.dk
Lektion 3 Skakbrættet Bevægelsesskak: Skakbrættets koordinater Bevægelsesskak: Skakbrættets koordinater Ved at anvende et gigantskakbræt, kan eleverne træne skakbrættets koordinater. Eleverne spiller bondeskak med 4 bønder mod 4 bønder, hvor otte elever agerer levende brikker og atter to elever spiller mod hinanden. Spillerne fortæller bønderne hvorfra og hvortil, de skal gå vha. felternes navne (koordinater). Eksempel: Hvid flytte den første bonde Hvid vælger at starte med førstetrækket e2-e4. Det gøres ved at sige: Bonde fra e2 til e4. Det er nu bøndernes opgave, at få den rigtige bonde til at flytte til det rigtige felt. Øvrige elever kan eventuelt agere hjælpere eller se til, indtil det bliver deres tur. Dansk Skoleskak 13 Skakskolen.dk
Lektion 4 Bonden angriber Bonden angriber Repetition af bondens gang og værdi Elevhæftet - bonden slår, side 5-8 Skoleskak.dk/play brug uni-login og spil bondeskak EKSTRA: Spil andre spil på PLAY! Repetition Pointer om bonden Bonden er modig, magisk og er 1 point værd Bonden går fremad et felt, dog kan den gå to første gang Bonden slår skråt og går aldrig baglæns Bonden angriber Eksempel: Bonden angriber Alle skakbrikker går og slår på samme måde, undtaget bonden, der går lige ud, men slår skråt. I diagrammet kan hvid tage en af de sorte bønder på f3 eller c4. Bonden på e6 er blokeret og kan ikke komme videre. Elevopgaver om bønder Elevhæftet: Find de brikker, som bonden kan slå Eleverne markerer løsningen med cirkler i elevhæftet. Cirklerne tælles og tallet noteres. Minigame: Bondeskak PLAY!: Bondeskak på Skoleskak.dk/play Eleverne logger ind med uni-login. Minigamet er en match mod en computer, så eleverne kan fint samarbejde 2 og 2, og måske sammen slå computeren. Dansk Skoleskak 14 Skakskolen.dk
Lektion 4 Bonden angriber PLAY!: Sværhedsgrad Vælg en passende sværhedsgrad fx med 2, 4, eller 8 bønder. Dansk Skoleskak 15 Skakskolen.dk
Lektion 5 Tårnet Tårnet Højtlæsning fra Den Store Skakfest, side 23-26 Tårnets gang og værdi Elevhæftet hvor kan tårnet gå til?, side 13-14 Minigame: Tårnskak EKSTRA: Elevhæftet farvelæg Tårnet Torben Tårnet Torben = 5 point Højtlæsning: Den Store Skakfest Kapitlet omhandler Tårnet Torben. Præsentation af tårnet Tårnet er den næste brik, der introduceres, og dem har hver spiller 2 af. Tårnet står fra starten af spillet i sikkerhed bag bønderne på 1. og 8. række. Brikker på 1. og 8. række, kaldes for skakspillets officerer. Tårnet er en vigtig officer. Tårnet flytter som et +, hvilket kan illustreres med arme eller hænder, der krydses så de former et +. Brikkens værdi noteres på tavlen. Tårnet kan bevæge sig fra den ene til den anden ende af brættet i ét træk! Eksempel: Vandret og lodret Det specielle ved tårnet er, at det bevæger sig vandret frem og tilbage eller lodret frem og tilbage. Tårnet må flytte, så langt det vil og kan bevæge sig både frem og tilbage i modsætning til bonden, som kun går fremad. Dansk Skoleskak 16 Skakskolen.dk
Lektion 5 Tårnet Remse: Frem, tilbage, til siden, sådan går tårnet hele tiden! Tårnet er en meget stærk officer i skakspillet. I diagrammet ses det maksimale antal felter, et tårn kan flytte til: 14. Det forudsætter, at der ikke er brikker, som står i vejen, og begrænser tårnets rækkevidde. Elevopgaver om tårnet Elevhæftet: Hvor kan tårnet gå til? Eleverne markerer de felter, tårnet kan gå til med et X i elevhæftet. Eksempel: Tårnet slår en bonde I diagrammet kan det hvide tårn slå en af de sorte bønder på c7 eller h7. Tårnet kan ikke slå den sorte bonde på f5, da den ikke står i samme linje eller række som tårnet. Det hvide tårn kan heller ikke slå bonden på e2, da den også er hvid. Skakbrikkerne slår aldrig brikker af samme farve. Minigame: Tårnskak I minigamet Tårnskak lærer eleverne tårnet at kende. Tårnet vinder i Tårnskak ved, at det slår bønderne inden en af dem når bagerste række. Hvis bønderne ikke længere kan flytte, fx fordi tårnet blokerer, har tårnet vundet. Men kommer en bonde frem til bagerste række, vinder de. Tårnskak kan varieres ved at ændre på antallet af bønder, eller ved at sætte et ekstra tårn på brættet. Dansk Skoleskak 17 Skakskolen.dk
Lektion 6 Tårnet angriber Tårnet angriber Repetition af tårnets gang og værdi Elevhæftet - tårn mod bønder, side 15-17 Skoleskak.dk/play brug uni-login og spil Tapre officerer - tårn EKSTRA: Elevhæftet - farvelæg Tårnet Torben Repetition Pointer om tårnet Tårnet er en vigtig og stærk officer Tårnet er fem point værd Tårnet bevæger sig vandret og lodret Tårnet angriber Eksempel: Tårnet angriber Tårnet er en stærk officer, der flytter vandret og lodret lige så langt den vil. I hvert fald hvis der ikke er brikker, som står i vejen, og begrænser tårnets rækkevidde. I diagrammet kan det hvide tårn tage en af de sorte bønder på d7, f5 og h7. Elevopgaver om tårnet Elevhæftet: Tårn mod bønder Eleverne markerer løsningen med cirkler i elevhæftet. Cirklerne tælles og tallet noteres. Minigame: Tapre officerer tårn PLAY!: Tapre officerer tårn Eleverne logger ind med uni-login. Minigamet er en match mod en computer, så eleverne kan fint samarbejde 2 og 2, og måske sammen slå computeren. Dansk Skoleskak 18 Skakskolen.dk
Lektion 6 Tårnet angriber PLAY!: Sværhedsgrad Vælg en passende sværhedsgrad fx som i diagrammet med 4 bønder mod tårnet, som eleverne flytter. Lektionen kan eventuelt afsluttes med, at eleverne vælger spillet Slå brikker Tårn og forsøger at komme på highscoren. Dansk Skoleskak 19 Skakskolen.dk
Lektion 7 Tårnet forsvarer Tårnet forsvarer Repetition af tårnets gang og værdi Tårnet som vigtig forsvarsbrik Minigame: Bondeskak med tårne EKSTRA: Farvelæg Tårnet Torben Repetition Pointer om tårnet Tårnet er en vigtig og stærk officer Tårnet er fem point værd Tårnet bevæger sig vandret og lodret Tårnet forsvarer En officer som tårnet er god til at forsvare. Tårnet kan fx stoppe bønder, der er på vej mod baglinjen for at blive forvandlet til en dronning. Eksempel: Tårnet som stopper Tårnet på f4 kan stoppe bonden på c2 fra f1. Mere præcist står tårnet på f1 klar til at slå bonden, hvis den flytter i mål. Eksempel: Et tårn i nakken Spilles tårnet til c4 - i nakken på bonden (bag bonden), kan tårnet slå bonden næste gang, uanset hvad den gør. Minigame: Bondeskak med tårne Eleverne spiller bondeskak med tårne to-og-to mod hinanden. Hvis en bonde kan slås umiddelbart efter, at den når bagerste række, er spillet ikke vundet, men fortsætter. Dansk Skoleskak 20 Skakskolen.dk
Lektion 7 Tårnet forsvarer Eksempel: Tårnet slår en bonde i sidste øjeblik Hvis hvid spiller sin bonde på f7 frem til f8 og tror, at spillet er vundet, bliver han snydt. Tårnet på a8 kan nemlig slå den - og bondeskak med tårne forsætter. Før kampen: Håndtryk og god kamp. Efter kampen: Håndtryk, tak for kampen og brikkerne stilles op. Dansk Skoleskak 21 Skakskolen.dk
Lektion 8 - Løberen Løberen Højtlæsning fra Den Store Skakfest, side 27-29 Løberens gang og værdi Elevhæftet hvor kan løberen gå til?, side 19-20 Minigame: De listige løbere EKSTRA: Elevhæftet - farvelæg Løberen Lis Løberen Lis Højtlæsning: Den Store Skakfest Kapitlet omhandler Løberen Lis. = 3 point Præsentation af løberen Løberen er den næste brik, der introduceres, og den har hver spiller to af - en på hver sin feltfarve. Løberne står fra starten af spillet i sikkerhed bag bønderne på 1. og 8. række. Brikker på 1. og 8. række, kaldes for skakspillets officerer. Løberen kaldes en let officer, da den sammen med springeren er den mindst vigtige officer. Løberen flytter som et X, hvilket kan illustreres med arme eller hænder, der formes til et X. Brikkens værdi noteres på tavlen. Løberen kan bevæge sig fra et hjørne til et andet i et træk! Løberen flytter, så langt den vil. Modsat bonden bevæger løberen sig både frem og tilbage. Eksempel: Skråt/diagonalt Det specielle ved løberen er, at den bevæger sig skråt/diagonalt og som den eneste brik aldrig skifter feltfarve. Hver spiller har både en sortfeltet og hvidfeltet løber. Det har intet med brikkens farve at gøre, men refererer til den feltfarve den bevæger sig på hele kampen. Remse: Frem og tilbage på skrå, det er sådan den listige løber kan gå! Dansk Skoleskak 22 Skakskolen.dk
Lektion 8 - Løberen Løberen er officer i skakspillet men ikke den stærkeste. Til gengæld er den listig eller måske endda lusket. I diagrammet ses det maksimale antal felter, en løber kan flytte til: 13. Det forudsætter, at der ikke er brikker, som står i vejen, og begrænser løberens rækkevidde. Elevopgaver om løberen Elevhæftet: Hvor kan løberen gå til? Eleverne markerer de felter, løberen kan gå til med et X i elevhæftet. Eksempel: Løberen slår en bonde I diagrammet kan løberen slå en af de sorte bønder på c4 eller g4. Minigame: De listige løbere I minigamet De listige løbere lærer eleverne løberen at kende. De listige løbere vindes ved, at løberen/løberne slår alle bønderne, inden bønderne når ned på bagerste række. Hvis bønderne ikke længere kan flytte, fordi løberen blokerer dem så har spilleren med løberen vundet. Bønderne kan selvfølgelig også vinde i De listige løbere, hvilket sker som i andre minigames ved, at en bonde når frem til bagerste række uden at blive slået undervejs. De listige løbere kan varieres ved at ændre på antallet af bønder eller ved at sætte en ekstra løber på brættet. Dansk Skoleskak 23 Skakskolen.dk
Lektion 9 Løberen lister og lusker Løberen lister og lusker Repetition af løberens gang og værdi Elevhæftet løber mod bønder, side 21-23 Skoleskak.dk/play brug uni-login og spil Tapre officerer - løbere Repetition Pointer om løberen Løberen er ikke den stærkeste officer men den er listig! Løberen er 3 point værd Løberen bevæger sig skråt/diagonalt Løberen bevæger sig på samme feltfarve gennem hele kampe Løberen angriber Eksempel: Løberen lister, lusker og angriber Løberen er ikke den stærkeste officer tværtimod. Til gengæld er den listig eller måske endda lusket. Løberen flytter skråt/diagonalt lige så langt den vil. I hvert fald hvis der ikke er brikker, som står i vejen, og begrænser dens rækkevidde. I diagrammet kan den hvide løber tage en af de sorte bønder på f2 eller f6. Løberen kan ikke tage den sorte bonde på b2, da den ikke må hoppe over andre brikker. Elevopgaver om løberen Elevhæftet: Løber mod bønder Eleverne markerer løsningen med cirkler i elevhæftet. Cirklerne tælles og tallet noteres. Minigame: Tapre officerer løber PLAY!: Tapre officerer løber Eleverne logger ind med uni-login. Minigamet er en match mod en computer, så eleverne kan fint samarbejde 2 og 2, og måske sammen slå computeren. Dansk Skoleskak 24 Skakskolen.dk
Lektion 9 Løberen lister og lusker PLAY!: Sværhedsgrad Vælg en passende sværhedsgrad fx som i diagrammet med 4 bønder mod løberen, som eleverne flytter. Lektionen kan eventuelt afsluttes med, at eleverne vælger spillet Slå brikker Løber og forsøger at komme på highscoren. Dansk Skoleskak 25 Skakskolen.dk
Lektion 10 Løberen forsvarer Løberen forsvarer Repetition af løberens gang og værdi Løberen som forsvarsbrik Dobbeltangreb med løber Minigame: Bondeskak med løbere Repetition Pointer om løberen Løberen er ikke den stærkeste officer men den er listig! Løberen er 3 point værd Løberen bevæger sig skråt/diagonalt Løberen bevæger sig på samme feltfarve gennem hele kampe Løberen forsvarer Løberen er god til at stoppe bønder, der er på vej til at nå 1. eller 8. række og dermed blive forvandlet til fx en dronning. Eksempel: Løberen som stopper Løberen kan stoppe bonden på c2 via enten a3 eller e3, og være klar til at slå bonden, hvis den flytter til c1. Løberen i dobbeltangreb Løberen er en listig og lusket brik, der kommer snigende mellem venner og fjender. Løberen kan angribe flere brikker på samme tid. Eksempel: Dobbeltangreb Løberen kan pga. sin lange rækkevidde ofte bruges til et overraskende dobbeltangreb. I diagrammet kan løberen flytte til e4 og true både bonden på d3 og h7. Dansk Skoleskak 26 Skakskolen.dk
Lektion 10 Løberen forsvarer Minigame: Bondeskak med løbere Eleverne spiller bondeskak med løbere 2 og 2 mod hinanden. Hvis en bonde kan slås umiddelbart efter, at den når bagerste række, er spillet ikke vundet, men fortsætter. Eksempel: Løberen slår en bonde i sidste øjeblik Hvis sort spiller sin bonde på h2 frem til h1 og tror, at spillet er vundet, bliver han snydt. Løberen på f3 kan nemlig slå den og bondeskak med løbere fortsætter. Før kampen: Håndtryk og god kamp. Efter kampen: Håndtryk, tak for kampen og brikkerne stilles op. Dansk Skoleskak 27 Skakskolen.dk
Lektion 11 Tårn og løber i bevægelse Tårn og løber i bevægelse Repetition af tårn og løber på gigantskakbrættet Skak med levende brikker Minigame: Bondeskak med tårne og løbere Bevægelsesskak: Levende brikker Pointer om løberen Løberen bevæger sig skråt/diagonalt Løberen bevæger sig på samme feltfarve gennem hele kampe Pointer om tårnet Tårnet bevæger sig vandret og lodret Bevægelsesskak: Træn hvordan tårn og løber går På et gigantskakbræt kan eleverne træne brikkernes gang, fx som bondeskak med tårne eller løbere, hvor eleverne er levende brikker. Eksempel: Skak med levende brikker To elever skiftes til at styre de hvide og de sorte brikker. To andre elever udpeges til at være tårne, og atter seks elever udpeges til at være bønder. I spil nr. 2 bytter eleverne roller, og der spilles to løbere mod seks bønder. Klassens resterende elever kan kigge på eller komme med gode råd, inden det bliver deres tur næste gang. Minigame: Bondeskak med tårne og løbere Eleverne spiller bondeskak med tårne og løbere to-og-to mod hinanden. Bondeskak med tårne og løbere vindes, hvis der kommer en bonde frem til bagerste række, uden at den kan slås. Men kan bonden slås, fortsætter spillet ufortrødent. Minigamet kan også vindes, hvis alle modstanderens brikker slås eller blokeres. Før kampen: Håndtryk og god kamp. Efter kampen: Håndtryk, tak for kampen og brikkerne stilles op. Dansk Skoleskak 28 Skakskolen.dk
Lektion 12 Springeren Springeren Højtlæsning fra Den Store Skakfest, side 30-33 Springerens gang og værdi Minigame: De tapre riddere EKSTRA: Farvelæg Springeren Signe Springeren Signe = 3 point Højtlæsning: Den Store Skakfest Kapitlet omhandler Springeren Signe. Præsentation af springeren Nu er det tid til at lære om endnu en brik - springeren. I starten af spillet står springeren og gemmer sig bag de modige bønder. Springeren har hver spiller to af. Springeren bliver også af nogle kaldt hesten. Springeren er den eneste skakbrik, der kan springe over andre brikker - det gør den speciel. Brikkens værdi noteres på tavlen. Springeren bevæger sig som et bogstav! Eksempel: Springer som et L Springeren bevæger sig to skridt frem og et til siden - eller et skridt frem og to til siden. Man siger, at springeren bevæger sig som et L. Eksempel: Hvortil kan springeren gå? Via fx et demobræt kan eleverne skiftevis placere en bonde på de felter, hvor springeren på d4 kan bevæge sig til. Jo tættere på centrum af skakbrættet, springeren står, jo flere felter kan den springe til. Dansk Skoleskak 29 Skakskolen.dk
Lektion 12 Springeren Remse: To hop frem, ét til siden, sådan hopper springeren hele tiden! Springeren kan ikke, som fx tårnet eller løberen, bevæge sig på tværs af skakbrættet i et træk. Men på grund af dens unikke måde at bevæge sig på som et L - og fordi den kan springe over andre brikker - er den meget farlig. Og manges favoritbrik. Eksempel: Springergaffel Let og elegant hopper den hvide springer hen over venner og fjender til feltet d5. Herfra truer den både tårnet på b4 og løberen på f6. Det kaldes en springergaffel, og gør ondt på modstanderen, da han her ikke kan undgå at miste en brik! Springeren kan også godt stoppe bønder, der her er på vej til at nå 1. eller 8. række, for at blive forvandlet til fx en dronning. Eksempel: Springeren som stopper Springeren kan her stoppe bonden på c2 via enten d3 eller e2. Mere præcist kan man sige, at springeren på d3 eller e2 står klar til at slå bonden, hvis den rykker i mål. Minigame: De tapre riddere I minigamet De tapre riddere lærer eleverne springeren at kende. I lektionen spilles basisversionen med springer mod to bønder. Kommer en af de sorte bønder frem til hvids bagerste række, uden at hvid straks kan slå den, vinder sort! Kommer ingen af bønderne frem til bagerste række, fordi de enten bliver slået eller blokeret af springeren, vinder hvid! Hvid starter altid. Der spilles 2-4 spil - skiftevis med hvid og sort, så eleverne prøver begge opstillinger. Dansk Skoleskak 30 Skakskolen.dk
Lektion 13 Springere på spil Springere på spil Repetition af springerens gang og værdi Elevhæftet hvor kan springeren gå til?, side 25-26 Minigame: De tapre riddere med 2 springere mod 4 bønder Repetition Pointer om springeren Springeren bliver også kaldt for hesten Springeren er 3 point værd Springeren bevæger sig som et bogstav: L Springeren kan hoppe over andre brikker det gør den speciel Elevopgaver om springeren Elevhæftet: Hvor kan springeren gå til? Eleverne markerer de felter, springeren kan gå til med et X i elevhæftet. Minigame: De tapre riddere I denne lektion spiller vi De tapre riddere med 2 springere mod 4 bønder. Nu er det lidt sværere for springerne at forhindre bønderne i at komme i mål. Dansk Skoleskak 31 Skakskolen.dk
Lektion 13 Springere på spil Vil man gøre springernes opgave endnu mere spændende, så kan man stille bønderne ved siden af hinanden på fx a7/b7 og g7/h7. Når bønderne starter side om side kan de nemlig hjælpe hinanden fremad som gode naboer. Fælles afrunding på De tapre riddere Eksempel: Den rigtige strategi Nogle elever har sikkert gennemskuet den rigtige strategi at: Springeren på b1 koncentrer sig om bønderne på a7 og c7 Springeren på g1 koncentrer sig om bønderne på f7 og h7. Eksempel: En springer stopper to bønder Hvis en springer skal stoppe to bønder, gør den det nemmest ved at springe frem og tilbage mellem a4 og c5 som vist i eksemplet. Springeren udnytter, at bønderne SKAL bevæge sig fremad og dermed ikke kan undgå før eller siden at blive slået. Dansk Skoleskak 32 Skakskolen.dk
Lektion 14 Sprælske springere Sprælske springere Minigame: De sultne heste Bevægelsesskak: De sultne heste Elevhæftet springer mod bønder, side 27-29 Minigame: De sultne heste Minigamet De sultne heste starter med en hvid og sort springer i hvert sit hjørne. På hvert felt lægges små stykker hestemad fx papirskugler, centicubes, mælkekapsler eller lign. Spillet gælder om at samle flest madder, og slutter med en tælleøvelse, hvor den med flest madder har vundet. En hest kan ikke spise (slå) en hest i dette minigame. Minigame: 4 sultne heste Spillet bliver endnu mere spændende, hvis hver deltager får to heste til sin rådighed, så hvid starter med heste på a1 og h1, mens sorts heste starter på a8 og h8. Bevægelsesskak: De sultne heste Bevægelsesskak: De sultne heste Minigamet De sultne heste er meget velegnet som bevægelsesaktivitet, hvor to elever agerer hvide springere og to elever sorte springere. Hestemaden kan evt. være kegler, bolde eller andre elever, som venter på at blive spist på udvalgte felter. Elevopgaver om springeren Elevhæftet: Springer mod bønder Eleverne markerer løsningen med en cirkel i elevhæftet. Cirklerne tælles og tallet noteres. Dansk Skoleskak 33 Skakskolen.dk
Lektion 15 Dronningen Dronningen Højtlæsning fra Den Store Skakfest, side 34-37 Dronningens gang og værdi Minigame: Dronningeskak Dronningen Dorte = 9 point Højtlæsning: Den Store Skakfest Kapitlet omhandler Dronningen Dorte. Præsentation af dronningen Den stærkeste brik i skakspillet er dronningen. Dronningen bevæger sig i alle retninger: Vandret, lodret og diagonalt. Dronningen er hele 9 point værd. Brikkens værdi noteres på tavlen. Dronningen dækker rigtig mange felter. Eksempel: Vandret, lodret og diagonalt Det særlige ved dronningen er, at hun både kan bevæge sig vandret og lodret ligesom tårnet og diagonalt ligesom løberen. Dronningen flytter altså både som et + og et X. Det kan illustreres med hænderne, der sættes ind over hinanden så de former disse bogstaver. Dansk Skoleskak 34 Skakskolen.dk
Lektion 15 Dronningen Remse: Lige og skrå kan den stærke dronning gå. Dronningen er skakspillets stærkeste officer. I diagrammet ses det maksimale antal felter, en dronning kan flytte til: 27. Det forudsætter, at der ikke er brikker, som står i vejen, og begrænser dronningens rækkevidde. Minigame: Dronningeskak I minigamet Dronningeskak lærer eleverne dronningen at kende. Dronningeskak vindes ved, at dronningen når at slå alle bønder, inden en af dem når bagerste række. Kommer en bonde til bagerste række, uden dronningen kan slå den, vinder bønderne. Hvis bønderne ikke længere kan trække, fordi dronningen blokerer dem så har spilleren med dronningen vundet. Dronningeskak kan varieres ved at ændre på antallet af bønder. Dansk Skoleskak 35 Skakskolen.dk
Lektion 16 Dronningen angriber Dronningen angriber Repetition af dronningens gang og værdi Elevhæftet hvor kan dronningen gå til?, side 31-32 Skoleskak.dk/play brug uni-login og spil Tapre officerer EKSTRA: Farvelæg Dronningen Dorte Repetition Pointer om dronningen Dronningen er skakspillets stærkeste officer Dronningen er hele 9 point værd Dronningen bevæger sig skråt/diagonalt og lodret/vandret Dronningen i dobbeltangreb Dronningen er meget stærk og kan derfor bruges til at angribe flere brikker på samme tid. Eksempel: Dobbeltangreb Hvis dronningen flytter til f7, så truer det både bonden på e7 og bonden på h7. Uanset hvad sort gør, mister han en bonde. Elevopgaver om dronningen Elevhæftet: Hvor kan dronningen gå til? Eleverne markerer de felter, dronningen kan gå til med et X i elevhæftet. Minigame: Tapre officerer dronning PLAY!: Tapre officerer dronning Eleverne logger ind med uni-login. Minigamet er en match mod en computer, så eleverne kan fint samarbejde 2 og 2, og måske sammen slå computeren. Dansk Skoleskak 36 Skakskolen.dk
Lektion 16 Dronningen angriber PLAY!: Sværhedsgrad Vælg en passende sværhedsgrad fx som i diagrammet med 4 bønder mod dronningen, som eleverne flytter. Lektionen kan eventuelt afsluttes med, at eleverne vælger spillet slå brikker Dronning og forsøger at komme på highscoren. Dansk Skoleskak 37 Skakskolen.dk
Lektion 17 Dronningen forsvarer Dronningen forsvarer Repetition af dronningens gang og værdi Elevhæftet dronning mod bønder, side 33-35 Minigame: Bondeskak med dronninger Repetition Pointer om dronningen Dronningen er skakspillets stærkeste officer Dronningen er hele 9 point værd Dronningen bevæger sig skråt/diagonalt og lodret/vandret Dronningen forsvarer Dronningen er god til at stoppe bønder, der er på vej til at nå 1. eller 8. række og dermed blive forvandlet til fx en dronning. Eksempel: Dronningen som stopper Dronningen kan her stoppe bonden på d2 via enten b3, d5, g4 eller g1. Det gør dronningen ved at stille sig på b3, d5, g4 eller g1 klar til at slå bonden, hvis den rykker i mål. Eksempel: En dronning i nakken Spiller man dronningen hen på d5 i nakken på bonden (bag ved bonden), er man sikker på, at man kan slå bonden på d2 næste gang, uanset hvad sort gør. Elevopgaver om dronningen Elevhæftet: Dronning mod bønder Eleverne markerer løsningen med en cirkel i elevhæftet. Cirklerne tælles og tallet noteres. Dansk Skoleskak 38 Skakskolen.dk
Lektion 17 Dronningen forsvarer Minigame: Bondeskak med dronninger Eleverne spiller bondeskak med dronninger to-og-to mod hinanden. Eksempel: Startpositionen i bondeskak med dronninger I bondeskak med dronninger vinder bønderne som sædvanligt ved, at en af dem når til bagerste række. Men husk: Hvis en bonde kan slås umiddelbart efter, at den når bagerste række, er spillet ikke vundet, men fortsætter. Før kampen: Håndtryk og god kamp. Efter kampen: Håndtryk, tak for kampen og brikkerne stilles op. Dansk Skoleskak 39 Skakskolen.dk
Lektion 18 Kongen Kongen Højtlæsning fra Den Store Skakfest, side 38-43 Kongens gang og værdi Minigame: Bondeskak med konger EKSTRA: Farvelæg Kongen Kim Kongen Kim Højtlæsning: Den Store Skakfest Kapitlet omhandler Kongen Kim. Præsentation af kongen Kongen er egentlig ikke er særligt stærk, da den kun kan gå et felt ad gangen. Men alligevel er kongen den vigtigste brik, for kan man fange/slå modstanderens konge, har man vundet. At fange modstanderens konge hedder på skaksprog: At sætte skakmat. Fordi kongen er hele spillet værd så giver man den ikke point ligesom spillets andre brikker. Eksempel: Kongen går et skridt i alle retninger I modsætning til dronningen kan kongen kun bevæge sig et skridt ad gangen i alle retninger, dvs. vandret, lodret eller diagonalt/skråt. Kongen må gerne gå både frem og tilbage. Eksempel: Altid afstand mellem to konger Spillets to konger er i øvrigt så vigtige, at de aldrig må stå lige ved siden af hinanden. Der skal derfor altid være en brik eller et tomt felt mellem kongerne. Remse: Én lige, én skrå, i alle retninger kan den vigtige konge gå. Dansk Skoleskak 40 Skakskolen.dk
Lektion 18 Kongen Minigame: Bondeskak med konger I minigamet bondeskak med konger lærer eleverne kongen at kende. Det gælder som i almindelig bondeskak om at få en bonde ned på modstanderens bagerste række. Men hvis kongen kan slå bonden, med det samme den går i mål så fortsætter spillet. Bondeskak med konger kan varieres ved at ændre på antallet af bønder. Dansk Skoleskak 41 Skakskolen.dk
Lektion 19 Kongen i kamp Kongen i kamp Repetition af kongens gang Elevhæftet hvor kan kongen gå til?, side 37-38 Minigame: Gi skak (eller slå kongen) EKSTRA: Farvelæg Kongen Kim Repetition Pointer om kongen Kongen er skakspillets vigtigste officer Når kongen er fanget eller slået er spillet slut Derfor giver vi ikke kongen point Kongen kan gå i alle retninger men kun ét skridt Elevopgaver om kongen Elevhæftet: Hvor kan kongen gå til? Eleverne markerer de felter, tårnet kan gå til med et X i elevhæftet. Eksempel: Kongens radius I diagrammet ses det maksimale antal felter, en konge kan gå til: 8. Dansk Skoleskak 42 Skakskolen.dk
Lektion 19 Kongen i kamp Minigame: Gi skak (eller slå kongen) I minigamet træner eleverne at vinde kongen. Som det ses i diagrammerne kan man spille med alle officerer eller et udvalg af dem, afhængigt af, hvor godt eleverne mestrer de forskellige brikker. Reglen er, at den, der først siger skak og truer kongen, har vundet. Dette kan udvides til, at den der først siger skak og truer modstanderens konge for anden eller evt. tredje gang i spillet, har vundet. Man kan også spille med, at den spiller, der først slår kongen, har vundet. I rigtig skak må man dog ikke slå kongen. Om reglerne for skak og skakmat se lærermaterialet Lær skak med Duffy! eller Skakskolen.dk. Eksempel: Skak til kongen Hvis hvid i diagramstillingen spiller sin løber fra d3 til a6 så angriber han den sorte konge. Man siger også, at han sætter den sorte konge i skak. Før kampen: Håndtryk og god kamp. Efter kampen: Håndtryk, tak for kampen og brikkerne stilles op. Dansk Skoleskak 43 Skakskolen.dk
Lektion 20 Kongen angriber Kongen angriber Repetition af kongens gang Elevhæftet konge mod bønder, side 39-41 Skoleskak.dk/play brug uni-login og spil Tapre officerer konge Repetition Pointer om kongen Kongen er skakspillets vigtigste officer Når kongen er fanget eller slået er spillet slut Derfor giver vi ikke kongen point Kongen kan gå i alle retninger men kun ét skridt Elevopgaver om kongen Elevhæftet: Konge mod bønder Eleverne markerer løsningen med cirkler i elevhæftet. Cirklerne tælles og tallet noteres. Minigame: Tapre officerer konge PLAY!: Tapre officerer konge Eleverne logger ind med uni-login. Minigamet er en match mod en computer, så eleverne kan fint samarbejde 2 og 2, og måske sammen slå computeren. PLAY!: Sværhedsgrad Vælg en passende sværhedsgrad fx som i diagrammet med 2 bønder mod kongen, som eleverne flytter. Dansk Skoleskak 44 Skakskolen.dk
Lektion 21 ACTION!-skak ACTION!-skak Minigame: ACTION!-skak EKSTRA: Klip og farvelæg skakbrikker Bevægelsesskak: ACTION!-skak I Action!-skak spiller to hold mod hinanden. Skakspillene stilles op ved siden af hinanden, og de to hold placerer sig over for hinanden på en lang række. Efter håndtryk og god kamp begynder alle på samme tid. ACTION!-skak styres af en gamemaster, og når vedkommende siger Action! ca. hvert andet minut, flytter eleverne på begge hold en plads til højre, så alle løbende får en ny modstander og stilling. Spillerne bliver på deres respektive sider af bordet (se illustrationen nedenfor). Husk håndtryk ved hver ny modstander. Regler Man spiller videre på den stilling, man kommer til. Er der skakmat/kongen slået på et bræt udløser det 3 p. eller en high five fra gamemasteren. Er der en afgørelse på ét bræt, fortsætter alle øvrige spil. På brættet med skakmat/kongen slået, sættes brikkerne op igen, og et nyt spil starter straks. Gode idéer Når der siges Action!, kan det være en god ide, at den spiller, som er i trækket, vender én brik, så de næste spillere kan se, hvem der er i trækket. ACTION!-skak kører i fx 20 min./til et hold har 15 point. Det ene hold har hvid på alle brætter. Dansk Skoleskak 45 Skakskolen.dk
Lektion 22 Snup brikker Snup brikker Repetition af brikkernes værdi Elevhæftet snup brikker, side 42-45 Bevægelsesskak: Kondiskak EKSTRA: Spil slå brikker på tid på PLAY! Repetition Brikkernes værdi 1 3 3 5 9 Kongen = 0 point, for når kongen er slået er spillet slut Snup brikker Eleverne øver sig på at slå brikker og på at vælge de rigtige brikker at slå. Eksempel: Slå den bedste brik I diagrammet kan den hvide løber slå tre forskellige brikker men må vælge! Elevopgaver om at snuppe brikker Elevhæftet: Snup brikker Eleverne markerer løsningen med cirkler i elevhæftet. Cirklerne tælles og tallet noteres. Dansk Skoleskak 46 Skakskolen.dk
Lektion 22 Snup brikker Eksempel: I diagrammet kan det hvide tårn slå både løberen på c7 og dronningen på f4. Springerne på b1 kan hvid dog ikke slå tårnet rammer ved siden af. Bevægelsesskak: Kondiskak Bevægelsesskak: Kondiskak Kondiskak kan evt. spilles på gigantskakbrættet. Der laves 2 hold A og B. Holdene står på 2 rækker med et bord og gerne et skakur imellem sig. Selve skakspillet placeres 10-20 meter væk. Når uret startes, løber den første spiller fra A hen til brættet, laver sit skaktræk, løber retur, trykker på skakuret og løber om bag i hold A s række af spillere. Når der er trykket på uret, er det samtidig signal til, at første spiller fra hold B sætter i løb, trækker, løber retur og så fremdeles efter stafetprincippet. Spillet afgøres ved, at en konge bliver slået eller ved, at et af de to hold løber tør for tid på skakuret (taber på tid). Dansk Skoleskak 47 Skakskolen.dk
Lektion 23 En god start og rokade En god start og rokade En god start Rokade Spil med alle brikker En god start Eksempel: Gode råd til en god start Der findes nogle få gyldne regler, som kan hjælpe eleven godt fra start i et parti skak: 1. Løbere og springere ( de lette officerer ) skal hurtigt ud på brættet 2. Brikkerne skal pege ind mod centrum af brættet. Centrum af brættet er felterne e4, d4, e5 og d5 3. Kongen bør bringes i sikkerhed ved hjælp af en rokade Eksempel: Alle lette officerer i kamp Hvid og sort har begge sendt et par bønder frem på brættet. Samtidig er alle fire løbere og alle fire springere kommet med i kampen og peger ind mod midten. Med andre ord er både hvid og sort kommet fornuftigt fra start. Dansk Skoleskak 48 Skakskolen.dk
Lektion 23 En god start og rokade Rokade Eksempel: Rokade kort Rokade er en god måde at få kongen i sikkerhed. Når hvids bagerste række er fri mellem kongen på e1 og tårnet på h1, har hvid lov til at flytte kongen to felter til højre (Kg1) og tårnet om på den anden side (Tf1). Det kaldes kort rokade. Rokaden er eneste tidspunkt, hvor en spiller må flytte to skakbrikker på samme tid. Hver spiller må rokere én gang pr. kamp. Eksempel: Lang rokade Når hvids bagerste række mellem kongen på e1 og tårnet på a1 er frit, har hvid lov til at flytte kongen to felter til venstre (Kc1) og tårnet om på den anden side (Td1). Det kaldes lang rokade, fordi tårnet flytter længere. Rokaden er altid betinget af: - At der ikke står brikker mellem kongen og tårnet der rokeres - At hverken kongen eller tårnet, som der rokeres med, tidligere har bevæget sig - At kongen ikke rokerer ud af en aktuel skak (må gerne have stået i skak tidligere) - At kongen ikke flytter over et truet felt (igennem skak) Remse: Sørg for din rokade før der bliver ballade! Spil med alle brikker Eleverne spiller 2 og 2 med alle brikkerne. Vælg et kampråb, som råbes, når der rokeres, så opmærksomheden rettes mod tidlig rokade. Før kampen: Håndtryk og god kamp Efter kampen: Håndtryk, tak for kampen og brikkerne stilles op. Dansk Skoleskak 49 Skakskolen.dk
Lektion 24 En passant En passant Repetition af rokade En passant Bevægelsesskak: Kondiskak Repetition Pointer om rokade: Der må ikke stå brikker mellem kongen og det tårn, der bruges i rokaden Hverken kongen eller tårnet, som man rokerer med, må være flyttet tidligere i kampen Kongen må ikke rokere ud af en skak Kongen må ikke flytte over et truet felt (dvs. gennem skak) Man kan lave enten en kort rokade eller en lang rokade Man må kun rokere én gang pr. kamp En passant Den mest specielle skakregel (og nyeste skakregel, indført i 1800-tallet) er en passant. Oversat fra fransk betyder det: I forbifarten (at slå i forbifarten). Eksempel: Hvis hvid spiller sin bonde fra d2 til d4, kan sort slå en passant. Rent praktisk sætter sort sin bonde på d3, og snupper den hvide på d4! I introduktionen er det en god idé først at vise trækkene på demobrættet. Bed eleverne markere, hvem der tror, at det er et lovligt eller ulovligt skaktræk. Det involverer og starter en nysgerrig diskussion. Vigtigt! En passant er kun muligt, når en bonde (her den hvide bonde) prøver at snyde modstanderens bonde, ved at flytte to skridt frem. En passant kan kun foretages, hvis der slås en passant med det samme. Det er kun bønder, der kan slå andre bønder en passant. Både sort og hvid kan selvfølgelig slå en passant. Dansk Skoleskak 50 Skakskolen.dk
Lektion 24 En passant Eksempel: En passant ikke mulig Hvid flytter bonden fra d3 til d4. Her kan sort ikke slå en passant, fordi den hvide bonde ikke bevæger sig to felter frem. Bevægelsesskak: Kondiskak Bevægelsesskak: Kondiskak Kondiskak kan evt. spilles på gigantskakbrættet. Der laves 2 hold A og B. Holdene står på 2 rækker med et bord og gerne et skakur imellem sig. Selve skakspillet placeres 10-20 meter væk. Når uret startes, løber den første spiller fra A hen til brættet, laver sit skaktræk, løber retur, trykker på skakuret og løber om bag i hold A s række af spillere. Når der er trykket på uret, er det samtidig signal til, at første spiller fra hold B sætter i løb, trækker, løber retur og så fremdeles efter stafetprincippet. Spillet afgøres ved, at en konge bliver slået eller ved, at et af de to hold løber tør for tid på skakuret (taber på tid). Dansk Skoleskak 51 Skakskolen.dk
Lærervejledning Mere materiale? ACTION! skakhæfte med læringsaktiviteter og minigames (kan købes via Skakshoppen.dk) Forløb på Skakmat.dk - matematikopgaver fra skoleskakkens legende univers. Opgaverne er inddelt efter klassetrin, så alle kan være med. (Adgang er afhængig abonnement). Skakskolen.dk - portal med diverse opgaver i forskellig sværhedsgrader. (Adgang er afhængig abonnement). eller kontakt Dansk Skoleskaks læringskonsulenter for råd og vejledning via laer@skoleskak.dk / 3049 0580. Dansk Skoleskak 52 Skakskolen.dk
SMD_teacher_0-2607.indd 3 26/07/16 11:58
Materialet består af en lærervejledning, lektioner, et elevhæfte (særskilt udgivet) og læringsforløb på Skakmat.dk. Materialet er en del af det anerkendte system LÆR SKAK MED DUFFY! fra Dansk Skoleskak. Med øver eleverne sig via minigames på brikkernes gang, skakreglerne og tab og vind med samme sind. Skakspillets opdragende fællesskab og kultur gør det meget egnet til at træne samværsreglerne i klassen og skolen. understøtter Fælles Mål for Børnehaveklassen vedr. matematisk opmærksomhed samt engagement og fællesskab. Opdateringer og ekstramateriale findes på Skakskolen.dk - Dansk Skoleskaks læringsportal. Materialet er udformet, så det kan anvendes af lærere og pædagoger med elementært skakkendskab. DANSK SKOLESKAK Dansk Skoleskak (DSS) blev startet i 1960 af skoleledere, lærere og elever. DSS er i dag en landsdækkende organisation. Flere og flere skoler tilbyder skoleskak som en del af fx matematik, som valghold eller som del af en varieret skoledag. Formål Formålet med skoleskak er, at eleverne udvikler deres faglige og sociale kompetencer, herunder evnen til koncentration og fordybelse. Via skoleskak lærer de at holde fokus og tænke fremad. På Skoleskak.dk kan du følge med i alt om skoleskak, og i Skakshoppen.dk kan du bestille alle de skakmaterialer, du har brug for, til en spændende undervisning. - lærervejledning 1. udgave - 1. oplag 2016 ISBN: 978-87-93516-00-7 Dansk Skoleskak SMD_teacher_0-2607.indd 4 26/07/16 11:58