Kendetegn på labyrintproblemer:



Relaterede dokumenter
Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Guldsmeden en motorikinstitution

Frilandsbørnehaven Enghøj

Hvad har du stjålet fra dit barn i dag?

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Primære sanser. Indholdsfortegnelse

Klub Æblebørn. April 2013

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

LABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:

Forslag til sansestimulerende aktiviteter


Velkommen til børns motorik. 27. Marts sundhedsplejersken.dk

BLØDE BØRN. - Børn med overbevægelige led

BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2013.

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2011.

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Alfer Vuggestue/Børnehave

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

Hjælp dit barn med at lære

Indledning. Prøvespørgsmål. Afgrænsning/metode

Børns udvikling og naturen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

FØLESANSEN VASKEHAL LEG MED. FORMÅL: At mærke hvor på kroppen man bliver berørt og dermed få kropskendskab LEG: VARIATIONER:

Mariane Wetergaard, Joan Oddershede og Cecilia Benta. Bevægelseslege. til børnehavebrug. med tegninger af Randi Rasmussen.

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læringsmål og indikatorer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

- brug af hjælpemidler (eks skohorn,specialkop + service, mosgummi, toiletstol, boardmaker)

Vuggestuen Mælkebøtten

Rumforståelse som basis for ruteindlæring

Klinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Information om hypermobilitet hos børn

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen!

Mål og indikatorer på vej mod to år

Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.

LABYRINTSANSEN LEG MED - INDHOLDSFORTEGNELSE. AKTIVITETSKORT til enkeltbørn: (11 aktiviteter + en blank) AKTIVITETSKORT til grupper: (4 aktiviteter)

Transkript:

De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt i graviditetsperioden. Labyrintsansen sidder inde i det indre øre, i begge sider af hovedet. Det består af 3 buegange, som ligger i 3 forskellige plan. Hver buegang registrerer hovedets bevægelser og hastighed, alt efter hvordan vi bevæger os. Det bliver så sendt videre til hjernen. Der sidder også det, der hedder sække i hvert øre. Sækkene registrerer de lige bevægelser, og tyngdekraftens træk. Der sker sansepåvirkninger når vi: Svømmer Hopper Snurrer Svinger Gynger Vugger Triller osv. Alle bevægelser og rotationer, med hovedet i forskellige planer, stimulerer denne sans. Langsomme bevægelser virker sløvende i modsætning til hurtige bevægelser, som virker opkvikkende. Det vil sige, at et hyperaktivt barn vil have gavn af de rolige bevægelser og det stille og inaktive barn, vil have gavn af de opkvikkende bevægelser.

Kendetegn på labyrintproblemer: Dårlig balance Tør ikke at få hovedet nedad Falder ofte Er klodset Løber helst ikke Løber nede i knæ Bliver let svimmel Ofte usikre øjenbevægelser Ulyst til at bevæge sig

Følesansen: Sanseorganerne er placeret i vores hud og i vores slimhinder. Følesansen er delt i to. En beskyttende og en undersøgende sans. Den beskyttende sans virker på den måde, at berøring enten får barnet til at trække sig væk, fx når berøring giver smerte eller varme, eller til at søge hen imod, for eksempel søge og sutterefleks. Den undersøgende følesans sættes i gang ved, at barnet aktivt føler sig frem. De to sanser hjælper hinanden med, at fortælle barnet om sig selv og omverdenen. Følesansen stimuleres gennem berøring af huden. Det er altså vigtigt, at lade barnet mærke på verden og det er vigtigt, at barnet bliver berørt, så det får kropsfornemmelse. Der sker sansepåvirkninger når barnet: Leger med vand og sand Leger med pløre Leger med græs Leger med sne osv. Er i svømmehallen Tager brusebad Får massage Smager på mad af forskellig konsistens Mærker kulde Mærker varme Rør ved en brændenælde Slår sig bliver nusset og får kram

Kendetegn for børn med problemer på følesansen: Upræcise bevægelser Dårlig kropsholdning Usikker balance Bøvler med tøjet og det er tit generende De kan ikke gå barfodet Fedtede fingre er afskyelige Tåler ikke at være snavset om munden eller det modsatte Savler Kan finde på at slå meget Kan ikke lide berøring Afskyr at blive smurt ind i creme De kommer nemt i karambolage med andre børn Har svært ved at stå i en kø Kan ikke side alm. på en stol

Kinæsthesisansen - Muskel-/ledsansen I alle vores muskler, led og sener sidder der små følere. De registrerer hele tiden i hvilken stilling leddene er, og hvilken spænding musklerne er i. Muskel-/ledsansen bliver stimuleret ved alle former for bevægelser. Når en bevægelse er gjort mange gange, bliver den automatiseret, så kan hjernen huske den. Altså kan barnet nu begynde at lære nye bevægelser, for den skal ikke koncentrerer sig om den foregående. Det er vigtigt, at vi ikke snyder vores børn for de bevægelsesmæssige erfaringer, som de får ved at erobre verden. Lad fx selv børnene kravle op af trapperne, i stedet for at bære dem. Men vær der altid som sikkerhed. Muskel-/ledsansen påvirkes ved at: Hoppe Springe Løbe Tumle og slås Trække og skubbe tunge ting Bære Blive masseret Der hvor musklerne skal arbejde, hvor der er ledsammenstød og sener der trækker sig sammen, eller bliver strækket ud, der stimulerer vi muskel-/ledsansen.

Kendetegn for børn med dårlig muskel-/ledsans: Klodset adfærd Ringe kropsbevidsthed Ikke automatiserede og upræcise bevægelser Lille lyst til at bevæge sig, udforske og eksperimentere Dårlig kropsholdning Tunge øjenlåge Monoton tale Lille muskelmasse De bliver hurtig trætte Dårlig mimik Hypermobile led

Hvad kan man som forældre gøre, for at styrke de 3 primære sanser? Ophold jer på gulvet sammen med jeres barn / børn eks. det kan være en god ide at ligge på gulvet sammen med det lidt større barn og kigge i bøger. Sørg for at barnet har tøj på, der giver mulighed for bevægelse både inde og ude. Skab plads til leg med bevægelse brug: puder, tæpper, madras m.m Leg med bolde sparke / trille / kaste / gribe ( små og store bolde) Leg bevægelses lege hvor i snurrer,, hopper, gynger, ruller slår koldbøtter, danser m.m. lad eks. barnet ligge på en stor gymnastikbold. Lad barnet hoppe på trampolin syng evt. en sang til det gør det sjovt og rytmisk. Brug årstiderne til at mærke verden sol, blæst, regn, sne Giv barnet god frottering efter badet / giv barnet fodbad / fodmassage Tag i svømmehal Lad barnet bevæge sig på ujævnt terræn - brug naturen strande, skoven, marker m.m. Lad barnet selv: gå (gerne på trapper), løbe, cykle, øve sig på at tage tøj på m.m. jo mere barnet bevæger sig / knokler sig gennem sin udvikling jo bedre resultat. Tag på tur til bondemanden, og lugt/føl/hør en kostald.