SOCIAL ULIGHED I SUNDHED



Relaterede dokumenter
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Den Nationale Sundhedsprofil

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

SUNDHEDSPOLITIK 2015

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010


SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Ung og Sund til unge og deres forældre

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Ung i dag ung i Gentofte

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Bedst at forebygge et dårligt helbred

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

FOA-medlemmernes sundhed

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Det handler om din sundhed

Sundhedsstatistik : en guide

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Sammen om sundhed

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Udskolingsprofil 9. årgang

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Transkript:

KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21

Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg, hvordan du vil leve. Det er dig, der bestemmer, om du vil ryge, drikke eller æde dig ihjel. Cigaretterne hopper jo ikke ind i munden på dig af sig selv, vel. Sådan er der nogle, der siger. Men hvor meget bestemmer du egentlig over dig selv Kan man forestille sig, at der er andet end dine egne valg, der bestemmer, hvordan du lever dit liv Hvordan er din egen livsstil, og er der noget, du kunne tænke dig at ændre Hvem bestemmer over dig Måske tænker du, at vi selv vælger, hvordan vi lever vores liv. Men prøv lige at tænke over de her spørgsmål: Hvem bestemmer, hvad du spiser: Er det dig selv, dine forældre, vennerne, kantinen på skolen, eller hvad der er på tilbud i Brugsen Hvordan er dine omgivelser derhjemme og i skolen: Ryger de voksne, er der traffikos, får du ondt i ryggen af at sidde i skolen, er der cykelstier Dyrker du sport Gør dine forældre eller søskende Hvad med dem, hvis forældre ikke har råd til at betale for fritidsaktiviteter Hvor meget betyder dine venner for din livsstil Ulighed i sundhed Flere eksperter og politikere taler om, at der er ulighed i sundhed. Det, de mener, er, at dem med kort uddannelse og lav løn har større risiko for at blive syge og dø tidligt end dem med lang uddannelse og høj løn. Noget tyder på, at vi ikke har de samme muligheder for at være sunde, undgå at blive syge og leve længe. Personer uden job eller uddannelse er mindre sunde I Søllerød lever folk længere Danskerne lever sundere og længere nu end før i tiden. De fleste i hvert fald. For samtidig er afstanden mellem de sunde og raske og de usunde og syge blevet større og større. Bl.a. har uddannelse, løn og bolig betydning for, hvordan vi lever. Fx lever man ifølge statistikerne ét år længere, for hvert år man uddanner sig. Hvis du har fem års uddannelse lever du statistisk set altså fem år længere end en person, der ikke har nogen uddannelse. I Søllerød i Nordsjælland lever folk ni år længere end på Nørrebro i København. 22 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvad er det for en type mennesker, der bor på Nørrebro og i Søllerød, tror du Hvordan kan det være, at netop de mennesker bor, hvor de gør Det sted, du bor, påvirker dit helbred Årsager til ulighed i sundhed Fakta social forskel i sundhed Der er dobbelt så mange rygere blandt folk med kort uddannelse som blandt dem med lang uddannelse Kvinder med kort uddannelse føder babyer, der er mindre, end højtuddannede kvinder Jo højere løn du får, jo større chance har du for at overleve, hvis du bliver opereret for i kræft i tarmen Der går længere tid, før lægerne opdager brystkræft hos lavtuddannede end hos højtuddannede kvinder (fra Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed) Grunde til social ulighed i sundhed I listen nedenfor kan du se nogle grunde til, at der er social ulighed i sundhed. Prøv at tænk på, hvordan de forhold, der bliver nævnt, ser ud i dit liv: Spiser du sundt, hvor mange penge har dine forældre osv. Opvækst Uddannelse Boligmiljø Arbejdsmiljø Hvor meget tjener dine forældre Hvordan er din bolig Får du sund mad Er dine forældre sunde og raske Længden på uddannelse (din egen eller dine forældres) Boligens størrelse Er der plads til at lege og bevæge sig Hvem er dine naboer Er der cykelstier Tunge løft Giftige stoffer Stress Arbejdstider Arbejdsløshed Fysisk miljø Livsstil Dårlig økonomi Færre penge til sund mad og medicin Lavt selvværd og lav selvtillid Forurening af luften Rygning Alkohol Kost Motion Sundhedsvæsnet Det kan være svært at forstå, hvad lægen siger Nogle stiller ikke krav til lægerne Private sundhedsforsikringer koster penge Hvad betyder de forskellige forhold for sundhed Hvordan kan man forbedre forholdene (fra At prioritere sundhed analysestrategi og resultater for Københavns Kommune, 2006) www.op-i-røg.dk 23

Kapitel 2: Rygning på ungdomsuddannelserne Nogle ryger mere end andre I diagrammerne kan du se, at der er forskel på, hvor mange der ryger på de forskellige ungdomsuddannelser. Hvad fortæller tallene: Hvem ryger mindst og mest Hvad kan være grunden til forskellene Kan du kende billedet fra din egen verden, hvis du tænker på dem, du kender Hvad betyder rygning for sundheden Der er flere rygere på erhvervsskoler end i gymnasierne Andele af 16 20 årige dagligrygere fordelt på forældres længste uddannelse, opdelt på køn (i procent) % 40 30 20 10 27 17,2 32,8 15,8 15,4 12,4 Andele af 16 20 årige dagligrygere fordelt på egne uddannelsesgrupper, opdelt på køn (i procent) 40 30 20 10 % 34,9 24,1 21 22,8 13,7 11,7 11,4 12,7 7,3 8,2 0 Drenge Piger 0 Drenge Piger Længden på forældrenes uddannelse <= 10 år 11-14 år 15+ år Kilde: MULD monitorering af unges livsstil og dagligdag, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2006 Ikke under uddannelse Folkeskole Gymnasial Erhvervsskole Videregående Hvad siger politikerne Er sundhed et personligt valg Nogle politikere lægger vægt på, at vi selv har ansvar for vores liv. Andre mener, at det er den måde, samfundet er indrettet på, der bestemmer, om vi fx er sunde eller ej. Her ser du to forskellige politiske bud på, hvem der har ansvar for vores sundhed. 24 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Regeringen Den enkelte har ansvaret for sit eget liv. Vi har alle ret til at leve livet, som vi vil. Træffe vores egne valg. Men vi må være klar over, at vores valg har konsekvenser for os selv og kan påvirke andre i positiv eller negativ retning ( ) En vigtig forudsætning i det forebyggende arbejde er relevant information, så den enkelte kan træffe sine valg på et veloplyst grundlag. Afgørende er, at den enkeltes selvbestemmelse respekteres. Det offentlige skal ikke styre vores liv. (fra Sund Hele Livet den borgerlige regerings mål og strategier for folkesundheden 2002-10) I SF mener vi, at det er på tide, at vi får gjort op med det synspunkt, at man i Danmark skal have frit valg til at æde, ryge og drikke sig ihjel ( ) Sundhed er ikke kun et privat anliggende og et spørgsmål om livsstil ( ) Sundhed handler om andet og mere end livsstil. Den enkeltes sundhedstilstand skabes og påvirkes ikke mindst af strukturelle og samfundsskabte forhold, som arbejdsmiljø, boligforhold, økonomi og meget andet. (fra Et sundere Danmark lige fordelt. Folkesundhedsforslag fra Socialistisk Folkeparti, 2008) Diskuter de to holdninger: Socialistisk Folkeparti Hvad mener Regeringen Hvad mener SF Hvordan er de forskellige Hvem har ansvar for sundhed, og hvad er løsningen Hvilken holdning er du mest enig i Kom med idéer til, hvordan man kan ændre samfundet, så det bliver nemmere for folk at leve sundt Ordforklaring Forebyggelse og sundhedsfremme: At gøre en indsats, der forhindrer, at vi bliver syge At opdage sygdomme så tidligt som muligt, så folk bliver behandlet hurtigt og ikke bliver mere syge At forhindre, at folk, der har været syge, får tilbagefald og bliver syge igen Strukturelle forhold: De forhold, som vi ikke selv kan ændre, men som politikerne har indflydelse på. Det kan være fx boligforhold, tilskud til børnefamilier, antal elever i klasserne, grønne områder, skattepolitik o.l. Kan du komme i tanke om nogle indsatser, der skal forebygge eller gøre os sundere Find eksempler på strukturelle forhold Det ved du nu Nogle er mere sunde end andre. Dem, der har en lang uddannelse og tjener godt, er mindre syge og lever sundere end dem, der ikke har en uddannelse og ikke har så mange penge. De svage grupper i samfundet har ikke så mange penge til at købe sund mad og gode boliger for, og de har heller ikke penge til at få sig en privat forsikring, der betaler hospital, tandlæge og medicin, når de bliver syge. De har måske heller ikke så meget overskud og energi til at kæmpe for deres sundhed ved at spise sundt, bevæge sig og lade være med at ryge. Nogle mener, at det er samfundets skyld, at nogle grupper har det bedre end andre. Andre mener, at det er folks egen skyld, og at man selv skal skabe sig et godt og sundt liv. www.op-i-røg.dk 25