Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed



Relaterede dokumenter
Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Når Byen Bevæger Børn

De bolignære områders betydning for sundhed

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

Hotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn

Det aktiverende byrum

Bevægelse i skolen. hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske?

Nyt fra forskningen om skolebørns bevægelse

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan?

Mere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013

SPACE - skolens rammer for fysisk aktivitet

Skabe rum til fysisk aktivitet

IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning. Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Introduktion af Space

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Cykling, sundhed og økonomi

Brøndby Kommune udfordringer og potentialer

Informationsmøde om projektet

Lys, luft og bevægelighed

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Når Byen Bevæger Børn (NBBB) Charlotte Klinker

Social ulighed og alkohol

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Program. Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune

BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB

Få gang i skolegården

God planlægning, implementering og dokumentation

Når det lykkes at skabe aktive byrum erfaringer fra otte kommuner i projektet En God Omvej

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

6 Sociale relationer

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Bevægelse i alle planer

Målgruppen er folkeskoleelever fra O.- 8. klasse. Indsatsen rettes mod hele skolen, mens evalueringen af effekten kun gennemføres

God planlægning, implementering og dokumentation

Er danske børn for lidt fysisk aktive i dag og er de mindre aktive end i de forrige årtier?

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den april 2018 i Vejen Idrætscenter

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Bystruktur og cykling

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

Forslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg.

FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER

Fremtidens Idrætsfaciliteter. Drift, ledelse og organisering

Det aktive frikvarter

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Sundhedsprofilens resultater

Det aktive frikvarter. mere bevægelse i skolegården

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

EN GOD OMVEJ - Bevægelse i lokalområdet

CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ

Perspektiver på fysisk aktivitet

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

Centre of Research in Childhood Health.

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

Velkommen. fysisk aktivitet. Næromr rområders betydning for. Masterforel. Masterforelæsning sning 23 okt Master i Rehabilitering

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Slagelse Næstvedbanen

SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING

Mere om at skabe evidens

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Indstilling. Anlægsbevilling på 1,653 mio. kr. til fitness- og motionsruter samt aktivering af byens parker og grønne områder. 1.

Hvad ved vi om børn og legekultur?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

HVIDBOG FORSLAG TIL LOKALPLAN NR OG FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN NR. 11 MUNKEBJERGVÆNGET BOLIGER OG SERVICE

Udvalgte resultater fra dataindsamling i foråret 2010 blandt elever i klasse fordelt på 14 skoler

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Transkript:

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Min baggrund Forstkandidat fra Holland Forvaltning og brug af rekreationsskove Ph.d. fra KU-LIFE, Skov & Landskab Brug af byens grønne områder Adjunkt i TrygFondens Forebyggelsescenter, SDU Relation mellem omgivelser og fysisk aktivitet

Konsekvenser af fysisk inaktivitet 12 14 % af befolkningen er fysisk inaktive 4.500 dødsfald relateres til fysisk inaktivitet på årsbasis 7-8% af alle dødsfald Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive Fysisk inaktivitet er medvirkende til 3,1 mio ekstra fraværsdage fra arbejdet og næsten 1.200 tilfælde af førtidspension pr. år Ekholm et al, Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 & og udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, 2006 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006

Hvad påvirker fysisk aktivitet i hverdagen?

Baseret på Sallis et al. 2006

Hvordan kan fysisk aktivitet fremmes?

Active living som koncept Strukturelle tiltag der kan bringe aktivitet tilbage i vores hverdag Bedre cykelstier Pænere trapper Bedre skolegårde Bedre parker.

Bedre skriveborde?

www.activelivingresearch.org

Udviklinger på SDU indenfor Active Living Active Living Technologies netværk Innovations netværk startet i 2011 Active Living bygning Ny bygning til Institut for Idræt og Biomekanik, færdig sommer 2012 Active Living park Landskabs laboratorium på SDU campus område

Faktorer der viser sammenhang med fysisk aktivitet

Bystruktur Transportafstand 2km Transportafstand 800m

Bystruktur Befolkningstæthed antal personer eller huse pr. område Arealbenyttelse mix af bolig-, kommercielt, industrielt og institutionelt byggeri Rekreative faciliteter parker, grønne områder, legepladser, idrætsanlæg mv. Infrastruktur sammenhæng og beskaffenhed af fortov, stier og veje Moveability/Walkability/Bikeability indekser

Faktorer der viser sammenhæng med fysisk aktivitet i grønne områder Afstand helst indenfor 300-600m Størrelse helst over 5 hektar Indehold med de rigtige faciliteter

Kortlægning af faciliteterne Liste med 40 faciliteter der kan være tilstede i et grønt område, udviklet og afprøvet i USA 50 grønne områder i Odense er kortlagt i forhold til deres faciliteter Statistisk analyse af brugen af disse områder til fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet i grønne områder Signifikant sammenhæng med: Gennemgående ruter/stiger Lys på stierne Skov områder Vand områder Attraktive udsigter Ingen sammenhæng med: Boldbaner og andre sportsfaciliteter

At vise sammenhæng er ikke godt nok i sundhedsverden! Objektivt målbare effekter af ændringer

Jens Troelsen, Mette Toftager, Lars Breum Christiansen, Else Olesen, Jasper Schipperijn www.forebyggelsescenter.dk

Før målinger forår 2010 5 kommuner Varde, Esbjerg, Nordfyn, Sønderborg, Vejle 14 skoler 7 indsats, 7 sammenligning 1348 børn i 5. og 6. klasse 7 dage med bevægelsesmåler Fysiske tests, spørgeskemaer

De bolignære områders betydning for sundhed Fitness Aktiv transport Playspot Skole Helhedsorienteret indsats i forhold til 11-15-årige

www.loa-fonden.dk/publikationer/pjecer/pjecer/playspots

Effekt af et områdeløft i Haraldsgadekvarteret (Kbh) Charlotte Klinker, Jasper Schipperijn, Jens Troelsen www.forebyggelsescenter.dk

Før målinger forår 2010 4 skoler omkring Haraldsgade kvarterløft område 491 børn i 5-8. klasse 219 bor i kvarteret 7 dage med bevægelsesmåler og GPS Spørgeskema

Alle GPS punkter udenfor skoletid

Antal GPS punkter med aktivitet per 5*5m

Antal GPS punkter med aktivitet per 5*5m

Antal GPS punkter med aktivitet per 1*1m

Antal GPS punkter med aktivitet per 5*5m

Antal GPS punkter med aktivitet per 1*1m

Drøn på skolegården Kommuner/skoler med interesse til at være med? Effekt af forbedringer af skolegården Jasper Schipperijn, Jens Troelsen

Konklusion Mange faktorer påvirker fysisk aktivitet Bred spektrum af indsatser nødvendig hvis man vil ramme alle For grønne områder tror vi i øjeblik mest på: Robuste, multifunktionelle områder der kan bruges af mange, på mange tidspunkter Gode stier/ruter, helst med belysning For at komme igennem til sundhedssektor (og evt. forebyggelsespenge) skal der laves flere studier med objektive før-efter målinger

Tak! jschipperijn@health.sdu.dk