Velkommen. fysisk aktivitet. Næromr rområders betydning for. Masterforel. Masterforelæsning sning 23 okt Master i Rehabilitering

Transkript

1 Velkommen Masterforel Masterforelæsning sning 23 okt Næromr rområders betydning for fysisk aktivitet Master i Rehabilitering Syddansk Universitet Ole Mygind

2 Det vil jeg sige noget om.. Problemformulering Baggrund Nærbo rbo-unders undersøgelsen Resultater Konklusioner Perspektiver

3 Problemformulering På hvilke måder m er der sammenhæng ng mellem omfanget af fysisk aktivitet og den subjektive opfattelse af næromr n rområdet. Vurdere om graden af selvvurderet helbred påvirker denne sammenhæng ng

4 Baggrund Inaktivitet og Aktivitet Konsekvenser Fysisk aktivitet og omgivelser Anbefalinger Hverdagsaktivitet

5 Aktivitet - inaktivitet 60% af verdens befolkning er ikke fysisk aktive nok ift.. at opnå sundhedsnytte sundhedsnytte Brownson et al AJOPH. Measuring the Environment for friendliness Toward Physical Activity: : A Comparison of the Reliability of 3 Questionnaries

6 Konsekvenser Livsstilsfaktorer vil være v ansvarlige for 70% af alle sygdomme (vi dør d r af) i år 2020 WHO Fysisk inaktivitet er blevet et vilkår r i den vestlige verden med deraf følgende negative konsekvenser for folkesundheden. Sif, Bente Klarlund

7 Litteratur Ca. 300 publicerede studier om forhold der har betydning for voksnes fysiske aktiviteter 1. Befolkningsmæssige ssige og biologiske 2. Psykologiske, kognitive og emotionelle 3. Holdning og evner 4. Sociale og kulturelle 5. Type aktiviteter 6. Omgivelses faktorer

8 Aktivitet % af variationen i fysisk aktivitet kan forklares med: Biologiske Psykologiske Sociale faktorer Hvad med de %?? (Spence and Lee, 2003).

9 Initiativer Psykosociale initiativer har ikke tilstrækkelig gennemslagskraft Samt social ulighed køn, alder, socioøkonomisk status Hillsdon et al., 2006, Spence and Lee, 2003

10 Hvad virker? Hvad virker? Vi ved meget lidt om effektiviteten af de strategier, der skal få f folk til at deres fysiske aktivitets niveau folk til at øge Hillsdon promoting physical Reviews 2005, Hillsdon M, Foster C, Thorogood M. Interventions for physical activity. Cochrane Database of Systematic

11 Anbefalinger 1970érne høj j intensitet x 3 pr. uge 1990érne moderat daglig 2006 moderat daglig, gerne opdelt

12 Hverdagsmotion Varighed af fysisk aktivitet er uden betydning det der tæller, er det totale energiforbrug Lee, Sesso, Paffenbarger Circulation 102: 981-6, 2000

13 Almindelige gørem g remål l forlænger livet ældre mennesker kan halvere risikoen for at dø for tidligt gennem almindelig hverdagsmotion opvask, gang p og spadsereture opvask, gang på trapper JAMA. Vol. 296: s

14 Gang er den mest udbredte form for fysisk aktivitet blandt voksne Rafferty et al., 2002

15 Opsamling Et stigende problem. og Ingen effektive løsninger l sninger. men Begyndende evidens for sammenhængen ngen mellem fysisk omgivelser og omfang af fysisk aktivitet

16 Næromr rområders betydning for fysisk aktivitet Måleredskaber ANEWS Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

17 1. Udfordring 1. Udfordring ANEWS IPEN ANEWS oversættelse - 4 mdr. IPEN Open source 1. Oversættelses 2. Afprøvning 3. Pilot test justering 4. Afprøvning, Nærbo us. 5. Retest ttelses konsensus justering vning - panel, justering

18 ANEWS a) Bolig- og befolkningstæthed thed (5) b) Arealbenyttelse - Land use mix (23) c) Tilgængelighed (6) d) Forbundethed (3) e) Fortove, gang- og cylkelstier (4) f) Æstetiske egenskaber (4) g) Sikkerhed (9)

19 Walkability / gangvenlighed Walkability / gangvenlighed Nærmilj rmiljøer med høj h j walkability er steder hvor det er let at gå g og cykle til mange bestemmelsessteder

20 ANEWS eks. ANEWS eks. Butikkerne i mit kvarter er i kort gå-afstand fra mit hjem Det er let at gå g til et stoppested (bus, tog) fra mit hjem. Meget uenig 1 Noget uenig 2 Noget enig 3 Meget enig 4

21 Næromr rområders betydning for fysisk aktivitet Måleredskab IPAQ

22 Fysisk aktivitet IPAQ Fysisk aktivitet MET Arbejde Transport Hjem & have Sport og fritid Siddende

23 METminutter - energiforbrug 1 MET = Energiforbrug i hvile 4 MET = Moderat fysisk aktivitet 8 MET = Hård H fysisk aktivitet 100 MET-minutter => Ca. ½ times gang 25 min med rygsæk 15 min moderat cykling

24 EMDAL model / teori EMDAL model / teori Ecological Model of Four Domains of Active Living (EMDAL) Active Living domains aktiv livsstil Sallis et al., 2006

25 EMDAL model EMDAL model De 4 domæner: Aktiv fritid Aktiv transport Hverdagsgørem remål Arbejdsmæssige ssige aktiviteter

26 Næromr rområders betydning for fysisk aktivitet Nærbo -unders undersøgelsen

27 Nærbo - undersøgelsen Spørgeskema indhold: ANEWS - omgivelser IPAQ fysisk aktivitet EQ-5D helbredsrelateret livskvalitet Supplerende oplysninger

28 Nærbo undersøgelsen Design Tværsnits us., Vest & Øst, år - n=600 / I alt spørgsm rgsmål, 16 sider, 2 reminder Postomdelt, elektronisk besvarelse Test retest n=40 / 15

29 Vest Deltagere i us Øst

30 Analyser Vest/Øst

31 Analyse ANEWS-IPAQ

32 Nærbo undersøgelsen Målpopulation n=600 Design Kvinder 290 mænd år: 33 % år: 26 % år: 19 % år: 15 % år: 7 %

33 Svarprocent - 38 % år: 34 % år: 44 % Kvinder 39-49: 50 % Mænd 39-49: 21 % Vest: 42 % Øst: 32 % Kvinder: 43 % Mænd: 32 %

34 ANEWS indeks ANEWS indeks V=126 Ø=97 Beboelsestæthed thed 2,51 2,17* Arealbenyttelser 3,83 2,57* Tilgængelighed 3,56 2,81* Gaderne 3,37 2,58* Stiforbindelser 2,79 2,64** Æstetik 2,36 2,25*** Sikkerhed 3,16 2,75* *p<0,001 *p<0,001 **p=0,052 ***p=0,211

35 Andre fund ANEWS Andre fund ANEWS Jo ældre - jo længere l opfattes afstanden til bestemmelsessteder. Mindste forskelle mellem Vest og Øst: Busstoppesteder, grønne områder, folkeskoler og posthuse Købmand, stoppesteder og supermarkeder har høje h værdier v i både b Vest og Øst

36 Andre fund ANEWS Andre fund ANEWS Øst mest bilvenligt 13,5% i Vest og 48,5% i Øst angiver kriminalitet som noget der gør g r det usikkert at færdes f ude om aftnen Ingen kønsm k nsmæssige ssige forskelle på p ANEWS scoringer Folk med høj h udd.. angiver at bo tættere t ttere ved faciliteter

37 IPAQ - Vest / Øst Vest Øst MET i fritiden p = 0,035 MET i hjem & have p = 0,02 Dage med hård fysisk aktivitet p = 0,044 Motoriseret transport p = 0,024

38 IPAQ - Inaktive i % v=126 ø=97 Arbejde Transport Hjem & have Fritid I alt 2,4 4,1 Def.: Inaktive = ikke angivet FA i domæne

39 IPAQ MET-minutter Vest Øst I alt Forskel 700 MET- minutter

40 MET-værdier fordelt på p domæner Energiforbrug i % v=126 ø=97 Arbejde Transport Hjem & have Fritid I alt *Gennemsnitsværdier

41 Vest ANEWS - IPAQ Øst

42 ANEWS - IPAQ De 25% med størst ANEWS indeks går g r 50 minutter mere pr. uge end de der har lav ANEWS indeks

43 ANEWS - IPAQ Fysisk aktivitet (MET) beregnet på høj og lav Walkability (ANEWS indeks) ANEWS 1. kvartil => 3436 MET ANEWS 4. kvartil => 7256 MET Forskel 3820 MET => 19 timers gang!!!

44 Sammenhæng ng ANEWS IPAQ Arealbenyttelse - walkability indeks stigning på p 1 (ANEWS) IPAQ: MET Arbejde 934 Fritid 413 Gang 486 Hård 681 MET p-værdi 934 0, , , ,003 Total

45 Andre fund Andre fund Mænd er mere fysisk aktive end kvinder år r er mere fysisk aktive end 50+ Folkeskole som højeste h udd.. er mest fysisk aktive bortset fra i fritiden. Lav indtægt => mere fysisk aktivitet

46 Konklusion ANEWS er et pålideligt p måleredskab m i DK Høj j scoring i forbindelse med den subjektive opfattelse af nærmilj n rmiljøet har en overordnet og konsistent sammenhæng ng med omfanget af fysisk aktivitet Mindre markant forskel end fundet i studier fra USA

47 Konklusion Områder med lav gangvenlighed fremmer passiv og motoriseret transport Næromr rområder ser ud til at have stærkere sammenhæng ng med fysisk aktivitet i forhold til stigende alder

48 Konklusion Arealbenyttelse / bestemmelsessteder er den faktor der slår r stærkest ud i forhold til sammenligning Vest/Øst og i forhold til sammenhæng ng mellem ANEWS og IPAQ Positivt med en velfungerende offentlig sektor 33 43% af fysisk aktivitet foregår r i forbindelse med transport og daglige gørem g remål

49 Perspektiver Anvende ANEWS i KRAM us.. og SUSY us. Mulig sundhedsgevinst ved øget samarbejde mellem sundhedssektor og byplanlægningssektor

50 Perspektiver - Rehabilitering Supplere hvidbogsdefinitionen.. Det kan være v relevant at medtænke samfundsniveauet i rehabiliteringen som er meget orienteret mod individet

51 Perspektiver Fokus på: p Aktiv transport og almindelige daglige gørem g remål l i forbindelse med fysisk aktivitet Det kan være v afgørende for sårbare s grupper at støtten tten gives via strukturel forebyggelse

52 Perspektiver Det er muligt at designe byområder der fremmer fysisk aktivitet Det er muligt at foretage sundhedskonsekvensvurderinger i forbindelse med byfornyelser

53 Nærbo undersøgelsen Tak til Arbejdsmiljø Instituttet -AMI