2007 Alkalær. Alle rettigheder forbeholdt.

Lærervejledning

2007 Alkalær. Alle rettigheder forbeholdt.

Her finder du lærervejledningen til udgivelsen Søde ord Den fortæller hvordan man bruger lydrette ord i skolen samt i privatundervisning og giver hele det teoretiske grundlag for læsepædagogikken: Alle kan lære at læse og stave Søde ord bygger på erfaringer gjort med fire forskellige klasser fra børnehaveklasse til anden klasse over en periode på to år. Endvidere bygger materialet på erfaringer fra arbejdet med et større antal voksne med svære læse- og stavevanskeligheder samt et mindre antal fremmedsprogede elever. Konklusionen er at elever lærer i vidt forskelligt tempo, men at alle kan lære at læse og stave. Søde ord er både beregnet for den rutinerede lærer der vil prøve noget nyt, og for den helt nye lærer der ofte er overvældet af virkelighedens praksis-chok. Med Søde ord får læreren et konkret læse/stave-redskab i hånden der opfylder nutidens krav til differentiering, idet undervisningen foregår i den enkelte elevs tempo. Fra Ole Bole til intelligenser og kompetencer Søde ord har ladet sig inspirere både af fortid og nutid og forsøger samtidig at vise vejen frem. Gamle læsebøger som Ole Bole og Søren og Mette forekommer mere børnevenlige end så mange nutidige læsebøger fordi de går mere gradvist frem og gentager et begrænset antal ord mange gange. Det giver tryghed i elevernes verden. På indholdssiden er de dog mere eller mindre forældede og genspejler ikke på samme måde elevens virkelighed som de nye udgivelser. Det er meget oppe i tiden at tale om begreber som kompetencer og intelligenser, ikke mindst indenfor undervisningssektoren. Kompetence bliver ofte nævnt i forbindelse med såkaldte bløde værdier og bliver da kaldt for sociale kompetencer. Når der arbejdes med Søde ord er det nødvendigt at undervisningen tager udgangspunkt i sociale kompetencer i form af en etisk overbygning som lærer og elev er enige om, og som gør at det daglige arbejde kan fungere. Hovedpunkterne er: 1. 2. 3. Hjælpsomhed. Ærlighed. Flid.

Disse dyder bliver ofte repeteret, eksemplificeret og diskuteret med eleverne. I de senere år er det også blevet meget populært at tale om menneskets mange former for intelligens. Tidligere tiders fokusering på enten sproglig eller matematisk intelligens er nu blevet afløst af en bredere vifte af intelligenser. Den holistiske tankegang florerer og skaber grobund for en langt mere nuanceret holdning til læring og det at være et helstøbt menneske. Princippet om de mange intelligenser er integreret i Søde ord så alle elevtyper kan trives og samtidig have en reel mulighed for at knække læsekoden. Hvorfor fonetisk indlæring? I vores del af verden er læsning og stavning baseret på evnen til at sætte bogstavernes lyde sammen til meningsfulde ord. Altså i bund og grund en auditiv kompetence. Modsat er det fx i Kina som baserer læse- og skrivefærdigheden på ordbilleder. Altså en ren visuel kompetence. Det er derfor to helt forskellige indfaldsvinkler til det samme emne. Den første fordrer at man især er god til at skelne lyde og sætte dem sammen til ord, den anden at man er i stand til at skelne mellem forskellige billeder og lagre dem i hukommelsen. De børn i vores kulturkreds der er auditivt svage, har et problem. Men det betyder ikke at man uden videre kan springe det auditive element i indlæringen over. Man kan supplere med elevens andre styrkesider og intelligenser, men man kan ikke erstatte den auditive indfaldsvinkel til læsning og stavning med noget andet fx en ren visuel indfaldsvinkel. Den såkaldte ordbilledmetode hvor ordene læses som billeder, er forsøgt praktiseret i over tre årtier i den vestlige verden. Den var oprindeligt ment som en hjælp til de særligt læsesvage. Resultatet har imidlertid været der stik modsatte. Fx er der i Danmark i dag gennemsnitlig 17 % af en afgangsklasse der forlader skolen uden tilstrækkelig læse- og stavekompetence til at kunne klare sig tilfredsstillende i samfundet og erhvervslivet. Fonetisk indlæring er ikke en ny kæphest, men er, med godt tredve års undtagelse, den metode der i århundreder er blevet brugt i vores civilisation når man skulle lære børn at læse og stave. Det er den naturlige fremgangsmåde, og den viser respekt for det faktum at vi i vores kulturkreds har valgt at læse og stave via bogstavernes lyde. Metoden er dog bestemt ikke uproblematisk fordi der er så mange undtagelser fra grundlydene. Imidlertid kan alle lære det ved at følge nogle få, enkle principper. Én ting færdig ad gangen Søde ord er progressivt opbygget. Den starter helt fra bunden med bogstavernes navne og lyde samt lette, lydrette ord, og bliver hele tiden en lille smule sværere. Det er vigtigt at eleverne ikke springer nogen trin over eller går videre før de behersker det trin de er på. Hvis dette princip overholdes, kan selv sprogligt jævnt begavede elever også lære at læse og stave. Enkelte elever glemmer indimellem noget de tidligere har lært, fx bogstavernes navne eller lyde. I hvert enkelt tilfælde går læreren tilbage og repeterer stoffet med eleven det nødvendige

antal gange indtil han kan det. Modsat risikerer eleven ikke at lære at læse og stave og bliver med tiden måske kategoriseret som ordblind. Den naturlige rækkefølge Én af grundene til at børn og voksne har læse/staveproblemer er at de ikke behersker det grundlæggende. Det mest grundlæggende er bogstavernes navne og lyde. Det næste naturlige trin i læseindlæringen er at lære at sætte bogstavernes lyde sammen til lydrette ord (her kaldet for Søde ord ). Det handler denne bog om. Efter arbejdet med lydrette ord vil det være naturligt at gå i gang med de mere problematiske ikke-lydrette ord der, som modvægt til Søde ord, kunne kaldes drilleord. Til denne gruppe hører bl.a. de fleste af de 120 hyppigste ord, fx og, mig, jeg, også m.fl. Karakteristisk for disse ord er at de fleste ikke på samme måde som navneordene og udsagnsordene er betydningsbærende og konkrete. Disse forhold gør dem svære for børnene at forholde sig til, og de skal læres på andre måder end Søde ord. Store bogstaver først For ikke at forvirre eleven arbejdes der i starten udelukkende med de store trykte bogstaver. De har samme højde og er lette at læse og skrive. Derved følges der op på det bogstavarbejde der foregår i mange af landets børnehaveklasser hvor undervisere foretrækker de store bogstaver. Efter Søde ord bør eleverne arbejde med at læse både store og små bogstaver i henhold til normal retskrivning. Der er ikke tale om at lære at læse to gange som nogle mener. Erfaringen viser at overgangen fra store bogstaver til blandingen af store og små bogstaver ikke volder problemer. Når eleverne er dus med store som små bogstaver, er tiden inde til at påbegynde en mere formaliseret og systematiseret undervisning i håndskrivning. Nøglen til læsning er lydene I det danske sprog er der mange flere bogstavlyde end der er bogstaver. Det er et problem. Startskuddet til dette materiale var derfor en idé om at give samtlige lyde et børnevenligt symbol. Hovedproblemet med det danske skriftsprog er netop at de enkelte bogstaver kan have mange forskellige lyde, og at de fleste ord derfor ikke staves som de udtales. Nogle elever har vanskeligt ved at forholde sig til disse drilleord, og for at klare sig, begynder de at affotografere ordene eller lære dem udenad. Derfor kan sådanne elever nogle gange læse ord som postkasse eller ballongynge. Søde ord prioriterer indlæringen af bogstavernes lyde og giver samtidig eleverne en reel chance ved i starten udelukkende at præsentere dem for ord der har en logisk stavemåde og er til at forstå. Alle kan være med og få en sejr på læsning og stavning. Nøglen er lydene.

The Missing Link: Lydrette ord Generelt findes der i dag ingen naturlig overgang fra børnehaveklassen, hvor alt er rimeligt logisk, til første klasse hvor læsning og stavning som oftest begynder. I første klasse bliver eleverne præsenteret for læsebøger med et utal af undtagelser hvor bogstaver og lyde opfører sig på en hel anden måde end de lige har lært i børnehaveklassen. Et eksempel er ordet og, som i øvrigt er det mest benyttede ord i det danske sprog. Bogstav o bliver lavet om til en lyd som slet ikke eksisterer som bogstav i det danske alfabet, og bogstav g bliver lavet om til et w. Tilsvarende med ord som de, er, sagde, lille, jeg, har, hvor, mig, ind osv. Nogle elever bliver overvældet af disse ulogiske fænomener. Der er et gammelt ordsprog der siger at man skal kunne kravle før man kan gå. Det lille spædbarn der ligger i sin vugge, har lige akkurat lært at orientere sig. Man kan ikke bare sætte det op på fødderne og forvente at det at det kan gå af sig selv. Slipper man går det galt. Den samme tankegang gælder også for elever når de skal lære at læse og stave. Slipper man dem for tidligt, falder de og risikerer at få, om ikke fysiske, så mentale skrammer og ridser i selvtilliden. Springet fra bogstaverne og deres lyde direkte over til ord der driller er for stort. Der mangler noget. Det der mangler, er at eleverne får lov til at arbejde med lydrette ord i en længere periode. Det giver dem en grundlæggende sikkerhed i hvordan man sætter bogstavernes lyde sammen til stadig mere komplekse ord. Når hver sjette elev forlader skolen med manglende læse- og stavefærdigheder kan det hænge sammen med at disse elever ikke fik lært nogle grundlæggende færdigheder, sandsynligvis fordi de er faldet ned i kløften mellem bogstavernes lyde og drilleordene. Skolen ikke har vist dem nogen farbar vej der forbinder de to verdener. Lydrette ord er The missing link der skaber forbindelsen. Søde ord tager eleven ved hånden og giver ham et solidt grundlag for det fortsatte arbejde med bogstaver, ord og sprog så grundigt at han ikke bliver overvældet når han omsider konfronteres med drilleordene. Undervisningen de første par uger I starten af første klasse bruger læreren de første par uger på at repetere hvad eleverne har lært i børnehaveklassen. Spil flittigt Alfabetsangen og Ole Boles lydsang for dem. Sangene findes på cd en som følger med Søde ord. Digt fx en lille historie over sidstnævnte (Ole Boles far der synger sangen for Ole Bole hver aften før sengetid grammofon pickup der ridser pladen osv.). Gå også i gang med at synge og danse alfabetsangene så hurtigt som muligt så eleverne får brugt deres kroppe og synes det er sjovt. Se hjemmesidens musik/sangtekster. Supplér undervisningen med gamle Ole Bole-tricks som fx: Klappe/stampe stavelser. Brug fx en sang fra cd en. Høre forlyden. Tag fx udgangspunkt i børnenes navne eller en alfabetsang.

Det skriftlige tegn for lyden. Læreren skriver bogstavet i luften eller på tavlen. Eleverne skriver bogstavet i luften (træner tillige det enkelte bogstavs begyndelses- og slutpunkt). Dernæst får børnene udleveret rød og blå modellervoks (af en god kvalitet der ikke tørrer ud) og laver henholdsvis vokaler (rød), konsonanter (blå) - og til sidst hele alfabetet i vokset. Afsluttende skriver de elever der er klar til det, alfabetet med blyant på papir. Det anbefales at eleverne har lært bogstavernes navne og lyde før de begynder på Søde ord. Med andre ord: Den enkelte elev starter først når han er klar til det. Efterhånden vil eleverne danne mere eller mindre faste makkerpar, men de må også gerne arbejde overvejende alene hvis de helst vil det. Læreren kan godt foreslå at bestemte elever arbejder sammen, specielt hvis de arbejder nogenlunde lige hurtigt, men blander sig som regel kun hvis der opstår problemer. Individuelt tempo - alle hjælper hinanden Eleverne arbejder i hver deres tempo. Den hurtigste elev vil ikke komme til at kede sig også selv om han allerede kan læse en hel del før han kommer i skole. I dette tilfælde må læreren undersøge på hvilket niveau eleven befinder sig, og starte derfra. Den knap så hurtige elev starter selvfølgelig helt forfra og får den tid han har brug for til de enkelte opgaver. På den måde undgår man at elever bliver stressede eller kede af det fordi de ikke kan følge med. Eleverne kan, som tidligere nævnt, arbejde med forskellige makkere eller i faste makkerpar som de selv bestemmer, så længe det går godt. Uanset hvad hjælper alle hinanden så meget de kan. Sådan kan der arbejdes med Søde ord En lektion starter som regel med at lærer og elev kommer i god kommunikation med hinanden. Hvis eleverne er urolige eller har tankerne andre steder kan en sang eller en lille, sjov leg gøre underværker. Læreren forhører sig eventuelt om hvordan det går med de forskellige makkerpar, og specielt om der er nogle elever der har brug for hjælp. En trist, tvær eller urolig elev er ofte én der ikke har fået den hjælp som han har brug for! Udnævn eventuelt nogle elever til hjælpelærere for andre som har svært ved læsning og stavning. Hvis en elev hjælper en anden i en hel lektion, kan læreren påskønne hjælpsomheden ved fx at tildele en lille guldstjerne som eleven kan klistre uden på sin mappe. Guldstjerner kan købes som klisterark i enhver boghandel. Dernæst sætter læreren et samlet mål for hvor mange flueben (lærerens rigtig-tegn ved symbolerne øverst på kopisiderne) klassen skal nå for dagen. Det udvikler i høj grad elevernes fornemmelse for team-spirit og ansvar for fællesskabet. Gør det imidlertid på en måde så at eleverne får lys i øjnene og synes det er sjovt at nå målet. Hvis læreren udfordrer eleverne på fx 100 flueben i én lektion, så skrives dette tal oppe på tavlen. Derpå tegner hun en firkant på tavlen med et flueben oven over. Her sætter eleverne en kridtstreg (i romertalsbundter a fem) hver gang de har klaret en opgave og fået den godkendt af læreren.

Senere hen kan eleverne også begynde at score smily er (et emneområde færdigt) og hjælpestjerner (når man hjælper en anden elev en hel lektion). Disse markeres ligeledes på tavlen med en kridtstreg i deres respektive kasser. Til sidst kan læreren eventuelt minde eleverne om at de skal tage hensyn til hinanden og bruge små stemmer så alle kan arbejde uforstyrret i samme lokale. Når læreren er sikker på at alle er parate, så starter hun dem højt og tydeligt så ingen er i tvivl om at nu skal der arbejdes. Eleverne klør på med Søde ord. Når de mener at de er klar til at få et flueben i en bestemt øvelse eller opgave, kommer de hen til lærerens bord. I umiddelbar nærhed sidder i øvrigt også de elever der generelt har svært ved læsning og stavning eller på andre måder er opmærksomhedskrævende. For at undgå en lang række af ventende (og måske larmende) elever, kan det nogle gange anbefales at læreren tager et par elever op ad gangen som hun så arbejder med. Det er med til at holde støjniveauet nede og sikre at alle elever får mindst én daglig personlig kontakt med læreren. Hvis der er forholdsvis få elever i klassen har læreren mulighed for at gå rundt blandt eleverne. Det er en stor frihed. Læreren kan forvente at en gennemsnitselev laver en kopiside pr. lektion, men det er kun et fingerpeg. Undervisningen bør afsluttes med en fællessamling hvor der evalueres og gøres status. Nåede vi vores mål? Læreren tæller flueben sammen med eleverne. Eventuelle problemer bliver taget op, kommenteret og løst. Generelt anbefales det at gøre fællessamlingen til en munter afslutning på dagens arbejde og især fokusere på det positive. Læreren jubler sammen med eleverne hvis målet blev nået og roser og anerkender i øvrigt alt hvad der gik godt. Generelt er lærerens rolle at rette, koordinere, opmuntre og sørge for at alle har det godt, gør sig umage og lærer noget. Leg - Spil - Kreativitet - (LSK) Undersøgelser viser at hvis børn får lov til at være kreative, klarer de sig generelt bedre fagligt end hvis de ikke får lov. Også i arbejdet med Søde ord har eleverne derfor mulighed for at være kreative. Denne positive effekt forstærkes yderligere ved at inddrage yderligere to elementer i undervisningen, nemlig leg, spil og kreativitet. Leg Sanglegene på vedlagte cd appellerer til leg og fysisk udfoldelse og bruges som supplement til den individuelle arbejdsform i forhold til kopisiderne. Cd en indeholder 31 sange, nemlig en bogstavsang, en lydsang, en hurrasang og 28 lydrette alfabetsange. De 31 sange på cd en afspilles, synges eller danses efter behov og når der er brug for afveksling og sjov.

Spil Når eleverne har vænnet sig til at arbejde med Søde ord, og er blevet gode til at hjælpe hinanden, kan læreren krydre undervisningen med forskellige spil og konkurrencer. Ofte synes eleverne at det er sjovt at score flueben, smily er og hjælpestjerner. Hvor mange kan vi score i dag? Læreren kan også udfordre den enkelte elev: Dit mål for i dag er 2 sider. Den form for målsætning kan bruges generelt, men er specielt god i forhold til elever som fx ikke kan overskue lange tidsperioder eller elever som har svært ved at sidde roligt i længere tid ad gangen. Hver uge på en bestemt ugedag får eleverne Ugens udfordring af læreren: Lad os se om du kan klare 10 sider til næste uge. Læreren skriver datoen i Søde ord så også forældrene er orienteret. Ugens udfordring er i virkeligheden blot en sjov måde at give eleverne lektier for, og den er selvfølgelig nøje tilpasset den enkelte elev. Læreren får herved mulighed for at opmuntre og hjælpe eleven til at nå et konkret mål og samtidig give ham et skulderklap hvis han klarer det. Efterhånden som eleverne når Ugens udfordring, skriver de deres navne på tavlen. Den sjoveste udfordring for eleverne er som regel udsigten til en klassefest hvis de samlet har gjort det godt i lang tid. Dvs. at de har scoret mange flueben og smily er og været gode til at hjælpe hinanden inden for en bestemt tidsperiode. Kreativitet Som tidligere nævnt er det vigtigt at styrke den kreative evne. Det er også med til at bevare forbindelsen til den fysiske virkelighed og sikre at børnene ikke får bogstavkuller. Derfor benytter Søde ord sig i udstrakt grad af opgaver på kopisiderne hvor eleven i farver skal illustrere sin egen lille sætning/historie. Desuden arbejdes der en del med modellervoks som tidligere beskrevet. De fleste børn holder meget af at arbejde med modellervoks som især er velegnet til elever der har svært ved bogstaver og lyde. Der findes ingen dumme spørgsmål Igennem hele Søde ord er ord der er svære at forstå understreget. Det er vigtigt at eleverne forstår ordene. Hvis de ikke gør det, mister de i længden lysten til at have med materialet at gøre. Et eksempel på et svært ord i Søde ord er ordet snu (pga. svær betydning og to konsonanter der kommer lige efter hinanden). Hvis eleven ikke får hjælp med ordet bliver han fremmedgjort overfor stoffet og mister måske lysten til at læse videre. For mange af den slags oplevelser medvirker til at gøre ham skoletræt. Sørg som lærer for at skabe en stemning i klassen hvor eleverne har lyst til at spørge hvis der er noget de ikke forstår.

Den langsomme elev En gang imellem møder man en elev der har så svært ved det boglige at han efter adskillige måneder i første klasse stadig ikke har lært alfabetet og bogstavernes lyde. Læreren bør i første omgang sikre sig at elevens sanseapparat, specielt synet og hørelsen, fungerer som det skal. Hvis det er tilfældet, betyder det ikke at eleven bare skal arbejde videre i Søde ord. Det vil sandsynligvis blot betyde at eleven tilsyneladende klarer sig pænt et stykke tid indtil det er åbenlyst at han blot er begyndt at lære alle ord udenad. Før eller siden vælter korthuset og eleven risikerer at miste modet og komme til at tro at han aldrig lærer at læse. Ofte vil omgivelserne gøre det samme og måske ligefrem hæfte betegnelsen ordblind på ham. Det rigtige at gøre er at få det grundlæggende på plads. Det kunne fx være at repetere nogle af bogstavaktiviteterne i børnehaveklassen og krydre dem med alle slags lege og spil. Læreren kan selv fremstille et spil som hun kunne kalde for Bogstavkrig (analogt med kortspillet Krig ). Hun får fat i 28 stykker karton i postkortstørrelse og skriver ét stort bogstav på hvert kort med fed tusch (vokaler med rødt og konsonanter med blåt). Hvis to elever spiller får de hver 14 kort (fire elever får hver 7 kort osv.). Eleverne sidder over for hinanden og trækker et kort hver fra deres omvendte bunke. Bogstav å er det stærkeste kort ned til bogstav a som er det svageste kort. Spillet går ud på at få så mange stik som muligt. Hvis eleverne har lige mange stik når alle kort er trukket, vinder den elev der har fået flest kort med vokaler. Det smarte er at for at kunne spille spillet, bliver man nødt til at lære bogstavernes navne. Ikke mindst drenge synes at det er et sejt spil. Spil Alfabetsangen og ikke mindst Ole Boles lydsang mange gange for eleven. Få ham til at tegne, farvelægge og lave bogstaverne i modellervoks. Opfind selv små lege, spil eller konkurrencer så eleven synes at det at lære at læse er sjovt. Få på skift de elever der er nået langt i Søde ord, til at være hjælpelærere for de langsomste elever så de ud over at være fagligt kompetente også udvikler evnen til at være hjælpsomme og sociale. Tre hovedprincipper er særdeles vigtige at holde sig for øje når man arbejder med elever der er langsomme i deres læseudvikling: 1. 2. 3. 1) Lidt ad gangen. 2) Mange gentagelser. 3) Eventuelt repetition af tidligere lært stof. De små sejre i dagligdagen er altafgørende. Lærerens indstilling til eleven bør derfor være en venlig tålmodighed parret med en kompromisløs forventning om at eleven selvfølgelig får lært at læse og stave. 10

Specialundervisning Søde ord er også velegnet i specialundervisningen eller på hold med elever med læseproblemer. Det intensive arbejde og det forhold at lærer og elev er i tæt samarbejde over en længere periode virker på mange elever som et boost en hurtig tilførsel af ny energi og nye muligheder. Jo tidligere der sættes ind, desto bedre. Når som helst en elevs læseproblemer konstateres, vil det være relevant at inddrage Søde ord som en del af problemløsningen. Hvis der på skolen findes en støttelærerordning, kan eleven måske være i klassen mens han arbejder med Søde ord, og kammeraterne arbejder med noget andet. Derved undgår man den, for nogle elever nedværdigende oplevelse som mange får ved at skulle til specialundervisning et andet sted på skolen. Når Søde ord bruges på denne måde og på dette tidspunkt, vil eleven sikkert kende både de store og de små bogstaver. For eleven betyder det imidlertid ikke noget særligt. Han ved godt at det ikke er i den rent visuelle bogstavkendelse hans problem ligger, men i evnen til at kombinere bogstavernes lyde til ord. Det er sammenhængen mellem bogstaver, lyde og ord der skal arbejdes med, og i dette arbejde kan man sagtens abstrahere fra at teksten står med store bogstaver. Logisk læseindlæring En vokal kan være hård (med stød), kort eller lang. Det lyder umiddelbart meget teknisk, men der er en god grund til at det er taget med i Søde ord. Det er simpelthen fordi elever på begynderstadiet ofte gætter helt tilfældigt på ordene hvis de ikke kan skelne mellem disse tre kategorier. Et eksempel er ordet tal. Bruger eleven en kort vokal, handler det om matematik. Bruger han i stedet en hård, handler det om sprog. Brugt forkert i en sætning, giver det ikke nogen mening. Bestræbelsen i Søde ord har været at lægge sig tæt op ad matematikkens præcision og forudsigelighed (2 + 2 er altid 4). Det er specielt til gavn for elever der ikke umiddelbart har flair for det sproglige. Bemærk at ord som kat, hæk, tip m.m. strengt taget ikke er lydrette, med mindre man udtaler ordene særdeles tydeligt så det nærmest lyder lidt gammeldags. Erfaringsmæssigt er det imidlertid sjældent et problem for eleverne. Visse konsonant lyde er både korte og lange (fx n et i henholdsvis mand og man). Det er imidlertid mere af teoretisk end af praktisk betydning og er ikke taget med i Søde ord. Neutrale kopisider Søde ord er udgivet som fotokopieringsmateriale uden farvelægning. Det har den fordel at eleverne i høj grad kan sætte deres personlige præg på materialet. De får lov til selv at være kreative. Det daglige arbejde med Søde ord består bl.a. i at eleverne skaber deres eget lille kunstværk som læreren løbende beundrer. Et kunstværk skal man passe på. Prøv derfor at finde et robust omslag til materialet. 11

Det anbefales at læreren kopierer alle sider på én gang (på begge sider) da det således kommer til at fremstå som en rigtig arbejdsbog i børnenes bevidsthed. Hvis læreren tænder på symbolik kan hun give Søde ord et grønt omslag (håbets farve). Om dette materiale Der er i tidens løb udgivet andre materialer med lydrette ord, men ikke som del af en større helhed. Forklaringen er sandsynligvis at en læsebogsforfatter ikke kan skrive sammenhængende fortællinger hvis han ikke må bruge ord som og, jeg, har osv. Søde ord har stædigt holdt fast i at det skal være logisk for eleverne. Løsningen har været at lave korte, rim- og remseagtige sætninger. Forældrenes rolle Giv forældrene mulighed for at få indblik i hvordan deres barn skal arbejde med Søde ord. Kopiside 1 er primært en orientering til forældrene. Der fortælles kort om fremgangsmåden og hvilke handlinger der forventes af barnet m.m. Det er oplagt at præsentere Søde ord på et forældremøde meget tidligt i 1. klasse. Her kan bl.a. kopiside 1. Kære forældre udleveres, og de forskellige trin i forløbet kan anskueliggøres ved at vise udvalgte kopisider på overhead-projektor eller som PowerPoint-præsentation. Forældrene bør også gøres bekendt med de principper som ligger til grund for Søde ord, herunder LSK (leg spil kreativitet), anvendelsen af store bogstaver og frem for alt de lydrette ord. Det bør også oplyses at nogle børn kan blive forvirrede hvis de samtidig med Søde ord læser bøger med mange drilleord. Det er også en god idé at fortælle at tempoet er højt når en hel klasse arbejder med Søde ord, og at eleverne undervejs har mulighed for både at samarbejde og arbejde individuelt. Endelig bør der være mulighed for at lytte til cd en med alfabetsangene. Oplys endvidere interesserede forældre om at cd en kan købes af Alkalær, (se under bestillinger ). Når de fleste elever er færdig med Søde ord kan forældrene inviteres ind til en aften med dramatik, musik, ord m.m. Således kan der skabes en festlig afslutning på et forhåbentligt sjovt og igangsættende undervisningsforløb. Fremmedsprogede Fremmedsprogede har problemer både med vokaler og konsonanter i det danske sprog. De taler som regel i korte og lange vokaler og har besvær med at skelne dem fra hinanden. Desuden har de ofte problemer med fx bogstav r. Søde ord træner de ni vokaler, herunder de såkaldte hårde vokaler (vokaler med stød) som mange fremmedsprogede har problemer med. Netop det at mestre vokalernes forskellige udtale er uhyre vigtig når en fremmedsproget skal lære at udtale det danske sprog korrekt. 12

Lokale dialekter Umiddelbart ser problemerne med dialekterne uoverskuelige ud. Løsningen for denne udgivelse har imidlertid været ganske enkel: Den lægger sig op ad det rigsdanske som bliver talt i de landsdækkende medier, og som de fleste næsten daglig er i kontakt med. Desuden viser alle undersøgelser at dialekterne er på retur i takt med den stadigt stigende globalisering. Hurtige resultater For de fleste elever i en klasse vil arbejdet med Søde ord vare tre til fire måneder. Hvis der yderligere arbejdes intenst med store og små bogstaver, de 120 hyppigste ord samt andre drilleord over en periode på et par måneder, vil de herefter have opnået en læsekompetence som sætter dem i stand til at kaste sig over de første læse-let-bøger for børn. Det er sådanne små, men forhåbentlig mange succesoplevelser der er drivkraften i elevernes fortsatte lyst til at læse. Det er også på dette tidspunkt at man bør inddrage andre, mere traditionelle materialer og systemer i undervisningen. Brug af lyd-cd en Læreren er helt frit stillet mht. hvordan hun vil bruge cd en. Hun kan således nøjes med at afspille sangene for eleverne. Hvis hun laver sanglege til musikken, er hun i øvrigt meget velkommen til at lave sine egne dansetrin. Det vigtigste er at det er festligt. Sangene kan bruges på følgende måder: Sjov, kropslig afveksling midt i alt det boglige. Klappe stavelser. Lære alfabetet udenad ved at spille Alfabetsangen (nr. 1) Lære bogstavernes lyde ved at spille Ole Boles Lydsang (nr. 2) Hylde en elev der er færdig med Søde ord ved at spille Hurrasangen (nr. 31) Optræde til et forældremøde med elevernes yndlingssange. Teksterne til cd en kan danne udgangspunkt for klasseundervisning af kortere forløb, fx: Hvilke ord kan I finde i A-sangen der begynder med bogstav A? Eller: Sæt rød prik under vokalerne i B- sangen. Eller: Hvor mange ord i D-sangen har en lang vokal? Eller: Hvilke ord i P-sangen har to konsonanter lige efter hinanden? 3 13