Dagens program. Dagens program Forskellige syn på unge og deres familier

Relaterede dokumenter
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn & Unge

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn

Syn på børn og børneopdragelse. Introduktion. Hvad betyder migration og flugt for familiens trivsel? Syrien som eksempel

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: UNGE

Temadag om arbejdet med unge flygtninge

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

Uledsagede mindreårige med traumer

Uledsagede mindreårige med traumer

06/04/16. Syn på børn, unge og opdragelse. Introduktion. Hvad betyder migration og flugt for familiens trivsel? Syrien som eksempel

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Nykøbing Falster, 17. november 2016 Modtagelse af udsatte flygtninge

Maribo, 1. november 2017 Arbejdet med flygtninge- og minoritetsfamilier

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

Børn i flygtningefamilier

Traumer og PTSD Oplæg ved Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Frederiksberg, fredag d. 2.juni 2017

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier

Flygtninge, familier og traumer

Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

SP1. Flygtningebørn og unge

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier

At være frivillig for flygtninge med traumer

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge

Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier

Flygtninge med traumer og frivillig rådgivning. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp CePI, 8.

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Nyankomne flygtninge forudsætninger og baggrund VUC & HF Nordjylland, Hjørring, 6. februar 2018 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

> Andre retslige problemer end etnisk danske borgere

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Gladsaxe 25. februar 2016 Nye flygtningebørn og -familier

Arbejdet med flygtningebørn og -familier Center for læring, Lemvig tirsdag d. 24. oktober 2017 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Børns opvækstvilkår i en familie med traumatiserede forældre

Børn I flygtningefamilier

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Flygtninge og traumer

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Flygtninge fra Syrien til Danmark. Temadaften BUPL Skærbæk 23. marts 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Nyankomne flygtningefamilier. Fyraftensmøde Ringsted 26. januar 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Henrik Christensen, afdelingsleder, Anja Bokelund, Psykoterapeut Integrationsnet, DFH

Børn I flygtningefamilier

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier

Forebyggelse af social kontrol. Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Gentofte Kommunes Ungdomsskole, 21. maj 2019 Arbejdet med unge flygtninge. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

Børn og unge i flygtningefamilier

Udsatte flygtninge og kollegial supervision i den frivillige indsats

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1

DFH Integration hvem er vi

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Ikke-vestlige borgeres baggrunde Næstved Bibliotek og Borgerservice Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Den gode modtagelse af flygtningefamilier Tema-dag Ringsted Kommune 4. december 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk

Traumatisere børn - sårene kan heles

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Hvidovre 26. maj 2016 Nye flygtningefamilier i daginstitutionerne

SP1. Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kursusdag - Maribo 6.

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Skanderborg 4.

SP1. Modtagelse af flygtningebørn og familier Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp FOA Odense 24.

Rudkøbing, 16. april 2018 Flygtningebørn og -unge, kulturmøder og frivilligrollen

FrivilligCenter Lolland, Maribo, 8. januar 2018 Integration af flygtninge den frivillige indsats og kulturmødet

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge. Lærdansk Favrskov 27. juni 2018 Traumatiserede flygtninge i sprogundervisningen

Nyankomne flygtningefamilier

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Nærum 28.

KULTURMØDET OG MØDET MED FLYGTNINGE

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL

Familiebehandling i Oasis

SP1. Socialt arbejde med traumatiserede flygtninge

DFH Integration hvem er vi

Børn i flygtningefamilier

Nye flygtningegrupper I Danmark. Temamøde I Odense kommuner 19. februar 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Slagelse Kommune 2. juni 2015 Nyankomne flygtninge

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temadag på Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød 1. august 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Flygtninge med traumer

Sekundærtraumatisering

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Silkeborg, Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Transkript:

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: UNGE Dagens program 09.00-09.15 Velkomst og introduktion 09.15-10.15 Forskellige syn på unge og deres familier 10.15-10.30 Pause 10.30-12.00 Flugtens betydning for unge og deres familier 12.00-12.45 Frokost 12.45-14.00 Pædagogiske metoder i arbejdet med unge - og deres familie 14.00-14.15 Pause 14.15-14.45 Unge flygtninges perspektiv MindSpring-metode 14.45-15.00 Opsamling og tak for idag Dagens program 09.00-09.15 Velkomst og introduktion 09.15-10.15 Forskellige syn på unge og deres familier Introduktion Hvad vil du gøre? Dobbelt identitetsudfordring Uledsagede unge Syrien som eksempel Individualistisk og kollektivistisk livssyn Somalia som eksempel Social kontrol 10.15-10.30 Pause 1

http://www.buzzfeed.com/marietelling/we-asked-non-danes-to-react-tophotos-of-danish-stuff-and-th#.fq4kl0rv1 Hvad vil du gøre..? Diskutér løsninger på de uddelte cases. Brug et par minutter på hver case. Migration påvirker de unge og deres familier Brudte relationer og manglende sociale netværk Revideret relation til forældre Store forventninger til de unges præstationer fra familie og de unge selv Nye muligheder ny fremtid Håb og drømme ihærdighed og gå-på-mod 2

Den dobbelte identitetsudfordring At være både ung i udvikling og skulle genetablere sit liv Et gør-det-selv forbillede Nye relationer fornyer identitet I risiko for at miste sig selv Liv præget af ambivalenser: At give slip, men holde fast At opleve frihed og være fastlåst Taknemmelighed og frustration Store forventninger, men barske realiteter Uledsagede mindreårige Særligt stærke tidlig selvstændighed og stort ansvar Særligt sårbare for tidlig voksen og brud af nære relationer Store forventninger til en fremmed virkelighed At være barn og voksen på samme tid Overgang fra barn til myndig person (det 18. år) Forskellige syn på børn og opdragelse I det følgende taler vi om IDEALTYPER (eks. individualistisk vs. kollektivistisk livssyn) dvs. forsimplede modeller, der kan bidrage til forståelse, men som ikke stereotypt kan lægges ned over den enkelte familie eller borger livsformer, værdier og traditioner afhænger af livssituation, migrationshistorie, social klasse, uddannelse, urbanitet, etc. forhold som socialt sikkerhedsnet, velstandsniveau og tiltro/mistro til staten har indflydelse på familiens betydning 3

Hvad kommer de fra? Eksemplet Syrien Hjælp til skolearbejde Kollektivt ansvar for opsyn med børn Hierarkisk forhold mellem kønnene Ældre børn hjælper med at tage sig af yngre søskende. Andre normer for kontakt med andres børn Korporlig afstraffelse er relativt normal og accepteret. Individualistisk og kollektivistisk livssyn Individualistisk: Det enkelte menneske opdrages med bevidstheden om at være eneansvarlig for sit liv og have lov til at gøre med sit liv, hvad han/hun selv ønsker. Kollektivistisk: Den faste ramme omkring livet er hele den udvidede familie [ ] I dette anses individet for at have et lykkeligt liv, hvis familiens livsprojekter realiseres, og hvis familien som helhed er velfungerende. Marianne Skytte: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde Familien: Eksemplet Somalia Jilib Vigtigste juridiske og politiske enhed. Jiffo Inkluderer enheder med faderens brødre og fætre. Formel familieenhed med juridisk status. Reer Gift par, børn med ægtefæller og børn. Har ingen juridisk status. Interview med Brinkemo: http://gl.sfi.dk/per_brinkemo-13401.aspx Kilde: Brinkemo, Mellan klan och stat somalier i Sverige, 2014 4

Diskutér to og to 1. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk livsform kan bidrage til forståelse og løsninger. 2. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk livsform ikke stemmer overens med virkeligheden, eller ikke forekommer relevant for forståelse og løsninger. Social kontrol og æresrelaterede konflikter Social kontrol Når børn og unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøg på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, og hvor dette overskrider FN s Børnekonvention og de rettigheder, børn og unge har i henhold til dansk lovgivning. Æresrelaterede konflikter Æresrelaterede problemstillinger udspringer af ærestænkning, hvor hensynet til familiens og slægtens omdømme vejer tungere end hensynet til det enkelte familiemedlems rettigheder og trivsel. Mere viden? App en MÆRK etniskung.dk aerepaaspil.dk brydtavsheden.dk sabaah.dk LGBTungdom.dk sexlinien.dk Bekymringstegn Familien overvåger brug af mobil og computer Forbud om at gå andre steder hen end i skole eller på arbejde Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd Trusler, chikane og fysisk vold Følelsesmæssigt pres fra fx forældre Familien isolerer eller udstøder den unge/voksne Kilde: Etnisk konsulentteam: http://etniskkonsulentteam.kk.dk/artikel/social-kontrol Hjælp? HOTLINE - Etnisk Ung: 70277666 exitcirklen.dk etniskung.dk Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune: etniskkonsulentteam.kk.dk CONNECT Ungdommens Røde Kors girltalk.dk brydtavsheden.dk pigegruppen.kk.dk red-safehouse.dk LGBTasylum.dk 5

Dagens program 09.15-10.15 Forskellige syn på unge og deres familier 10.15-10.30 Pause 10.30-12.00 Flugtens betydning for unge og deres og familier Traumer hos unge Traumatiserede familier Sekundær traumatisering Flygtningebørns behov 12.00-12.45 Frokost Ummayad Mosque i Aleppo (The Guardian 2014) Old Souk, Aleppo (The Guardian 2014) 6

Homs (The Guardian 2014) Post Traumatisk Stress Disorder Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner Symptomer på traumer hos unge Større børn og unge Fremmed over for sig selv eksistentiel ensomhed Forventer ikke at andre kan/vil forstå Forestillinger om at de er psykisk syge Angst for at være anderledes end vennerne Svært ved at indgå i relationer Flashbacks og mareridt - svært ved at falde i søvn og sove igennem Forskrækkes let bliver let meget vred Problemer med koncentration og hukommelse Overtagelse af forældrenes fjendebilleder og vrede mod systemet. Fremtidspessimisme 7

Studie af flygtningebørn og -unges psykiske problemer Børn med symptomer ved ankomst til DK: 74,8% 9 år senere: - Børn med symptomer : 22,9% - Børn uden symptomer: 51,9% Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edtih Montgomery (2010) Traumer hos børn og unge Langvarige belastninger værst Familiens samlede situation er vigtig Forældrenes adfærd er afgørende for børnenes modstandskraft At være alene gør sårbar Traumatiserede familier http://www.psykiatrifonden.dk/aktiviteter/vores-projekter/snak-om-det/snak-om-detptsd.aspx En lille film om det at have en traumatiseret far fra Psykiatrifonden 8

Traumatiserede familier Hemmeligheder i familierne børnene udfylder selv hullerne i familiens historie Rollerne i familien forandres nogle børn bliver små voksne Evnen til empati svækkes Mere skælden ud og vold Overbeskyttelse Nogle råber om hjælp med en udadrettet adfærd, andre prøver at være så stille og uproblematiske som muligt Sekundær traumatisering Når forældrenes traumer smitter Intergenerationel traumevandring Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af forældrenes traumehistorie Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning Flygtningebørns behov Terapeutisk forløb Andre at kunne spejle sig i Forældre der kan give tryghed Flygtning ebarnets behov Fastholde modersmål Forældreskab i en dansk kontekst Genskabelse af det at være barn 9

Casearbejde - med udgangspunkt i egne cases 1: En deltager i gruppen fremlægger en udfordring fra egen praksis. Et eksempel på en ung eller en familie, der ikke trives. Hvilke hypoteser haves ift problemernes karakter og mulige løsninger 2: Sagen drøftes i gruppen. Deles hypoteserne af alle, hvilke andre hypoteser kan bruges. Er der erfaringer i gruppen fra lignende udfordringer? (15 min. til pkt. 1 og 2) 3: Opsamling i plenum (15 min.) Tak for nu Dagens program 10.30-12.00 Flugtens betydning for unge og deres familier 12.00-12.45 Frokost 12.45-14.00 Pædagogiske metoder i arbejdet med unge og deres familier 14.00-14.15 Pause 14.15-14.45 Flygtningeforældres perspektiv - MindSpring metode 14.45-15.00 Opsamling og tak for idag 10