Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Relaterede dokumenter
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Godkendt: August 2016

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Rehabilitering dansk definition:

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Projektbeskrivelse light

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Dialogbaseret aftale mellem

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Sundhedssamtaler på tværs

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Koordineret rehabilitering for hjerneskadede borgere på avanceret niveau.

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

udmøntning af midler fra pulje til styrket genoptræning/rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Forord. August 2012 Tanja Thor Møller og Lotte Petersen. Forord 13 INDHOLD

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Handicapbegrebet i dag

I N D S T I L L I N G S S K E M A

gladsaxe.dk Handicappolitik

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Rehabilitering på ældreområdet

VELKOMMEN TIL SESSION 3

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Borger med erhvervet hjerneskade

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

KL hjerneskadekonference den 26. marts Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

Hjerneskaderehabilitering kvalitet og økonomi i indsatsen

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

De næste timer. Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne. Erfaringer fra puljeprojekter. Nationale anbefalinger

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade

Opbygning af sundhedsaftalen

Status på forløbsprogrammer 2014

Servicetjek på hjerneskadeområdet

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Reumatologisk rehabilitering

Målsætningsarbejde i praksis

Transkript:

Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for hjerneskadeområdet i Randers Kommune Ergoterapeut og sundhedsfaglig kandidat Rehabilitering af senhjerneskadede, kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning 1

Emner Definition af rehabilitering i hjerneskadesammenhæng Hvad kendetegner rehabilitering af hjerneskadede Hvad er i udvikling herunder MTV og Forløbsprogrammer Brobygning Rettidig indsats Det brede perspektiv Definition af rehabilitering i hjerneskadesammenhæng Der eksisterer flere definitioner af rehabilitering, fx - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - WHO Hjerneskaderehabilitering defineres ikke specifikt men hører ind under de generelle definitioner af rehabilitering. 2

Hvad kendetegner rehabilitering af senhjerneskadede? Den hjerneskadede person er karakteriseret ved ofte at være ramt af en kombination af fysiske, sensoriske, kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige forstyrrelser. Komplekse symptombilleder Komplekse rehabiliteringsforløb Hvad kendetegner rehabilitering af senhjerneskadede? Karakteristika Gruppen af borgere med erhvervet hjerneskade er heterogen Alle typer af funktionsforstyrrelser vil kunne forekomme Synlige følger, enkle at diagnosticere Ikke umiddelbart synlige følger, svære at diagnosticere 3

Definition af Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet Så hvad er det, der skal ske omorganisere koordinere Operationalisere omstrukturere udvikle opkvalificere! 4

Så hvad er det, der skal ske Overordnet Ressourcer skal udnyttes bedre, så - der fås mere for pengene - borgerne opnår en bedre funktionsevne Forbedre af borgerens oplevelse af sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen! Begge dele er helt i tråd med anbefalinger i MTV og Forløbsprogram. MTV Formålet med MTV en er - at give rådgivning om, hvordan forløb med hjerneskaderehabilitering kan tilrettelægges tværsektorielt og tværdisciplinært, således at indsatsen er målrettet, af ensartet høj faglig kvalitet og sammenhængende for de implicerede. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering, s. 61 5

Forløbsprogram Formålet med et forløbsprogram er - at beskrive en samlet tværfaglig, tværsektoriel og koordineret indsats over for en given borgergruppe - at bidrage til at sikre anvendelse af evidensbaserede faglige retningslinjer - at bidrage til at sikre samarbejde mellem de involverede faggrupper og sektorer Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade s. 6 Brobygning Kommunale forvaltningsområder 6

MTV om brobygningen Som led i den samlede vurdering skrives følgende i MTV en: Organisationsanalysen peger på, at man må arbejde frem mod mere fleksible organisatoriske modeller, som sikrer, at forvaltnings- og sektorgrænser ikke hindrer, at relevant neurofaglig ekspertise kan inddrages på alle tidspunkter i rehabiliteringsforløbet, og som muliggør hurtig og nem adgang til fornyet udredning ved behov. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering s. 203 MTV om forudsætninger for sammenhængende forløb Det skal sikres at der skabes sammenhæng mellem rehabiliteringsbehov og muligheden for at få relevante ydelser bevilget på det rigtige tidspunkt i forløbet indsatsen koordineres, så de rette aktører er til stede på rette tid der ikke opstår lange sagsbehandlingstider myndighedsansvaret for den koordinerede rehabiliteringsindsats afklares (evt. i et tværgående team), således at der skabes sammenhæng mellem de enkelte ydelser, som bevilges på tværs af forvaltninger 7

Forløbsprogram om rettidig indsats Effekten af den samlede rehabiliteringsindsats i forhold til en borgers fremtidige funktionsevne hænger sammen med indsatsens organisering Alle indsatser iværksættes uden unødig forsinkelse, da forsinkelse mindsker chancerne for maksimering af funktionsevnen Venter man med at gå i gang.. - vil arbejdet være større eftersom borgerens funktionsniveau vil være dalet i mellemtiden - vil borgeren ikke opnå samme høje funktionsniveau - benytter man sig ikke af hjernens fulde plasticitetspotentiale og smeder mens jernet er varmt! Naturlig tilbagegang af symptomer 8

Bredt perspektiv - en nødvendighed Afdækning af funktionsevne og rehabiliteringsbehov Opmærksomhed mod konteksten den enkelte borger befinder sig i og kontekstens betydning for funktionsevnen Kan eksempelvist afdækkes ved hjælp af ICF (ICF = International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand) ICF Funktionsevne Kontekstuelle faktorer Fremmende og begrænsende faktorer i forhold til funktionsevne 9

Tak for nu????? Kontaktoplysninger: Marie.janichen@randers.dk Tlf: 89 15 75 94 10