SF23 PERSPEKTIVER PÅ EBUSINESS
LEIF BLOCH RASMUSSEN Ingeniør. Phd. fra DTU Lektor på ITM, CBS Har arbejdet med ebuss siden starten i 1999 Interesse for innovation, netværk, kompleksitet og nu også nanoteknologi og Elinor Ostrom (forklaring følger muligvis) Plus et par andre ting
ULRIK FALKTOFT Msc. IT, e-business fra 2008 Har arbejdet som selvstændig konsulent siden 1998 med udvikling af organisationer, mennesker og business i min virksomhed (Knowing People) Ekstern lektor på 4 universiteter: CBS i dette fag + vejleder på ca. 150 projekter og specialer ITU i E-business and understanding business og masterkursus Videnstyring og organisatorisk læring DTU i Introduction to E-business og It-støttet kommunikation og samarbejde AAUK i IT in distributed organisations Director i Helix (Innofactor) - arbejder med innovation og IT i samarbejder mellem studerende, virksomheder, organisationer og forskere
HVORFOR ER I HER? Fordi faget er obligatorisk Ok men ellers?
BAGGRUND FOR KURSET Input fra ebuss-alumner ved strategiseminar i sommeren 2008 og sommeren 2011 Input fra studerende på tidligere versioner af kurset Der går (mindst) 2 år fra start til afslutning på e-business E-business udvikler sig hurtigt - fra semester til semester Et tværfagligt (BTP) integrations-kursus At vide meget om få ting, og lidt om mange ting Hvad i (formentlig) skal starte med at arbejde med, og så de langsigtede kompetencer, til at udfolde jeres karriere Input fra tidligere studerende på kurset Og endelig: Afsluttende kursus fra studerende (teori) mod faglighed (praksis) Specialeforberedende! altså hjælpe jer med med jeres specialisering
DE MANGE INPUT Web 2.0, Sociale netværk, Scrum, BPM, forandringsledelse, Cloud Computing, virtualisering, ASP, it-governance, medieret, long tail, netværksledelse, corporate taxonomies, faglighed, selvstændighed, sensemaking, typologi, netværksjura, SaaS, ad hoc, tipping point, post-company theory, LEAN, agile, distributed leadership, inter-dependency, virksomhedssystemer, ITIL, innovation, imitation, it-sikkerhed, right mover, selvledelse, web-apps, mixed source, mesh, buttom-up, SCM, outsourcing, m.m.m.
DE OBLIGATORISKE ELEMENTER I SPECIALER Problemformuleringer - SKAL ikke formuleres som et spørgsmål - Hv-ordene kan ikke stå alene der mangler noget.. - Korrespondens mellem PB og konklusion er IKKE den eneste mulighed - Der kan arbejdes med hvad der nødvendigvis må være sådan, sandsynligvis må/kan være sådan, og muligvis kan være sådan giver forskellige specialetyper - Teoretiske - Empiriske - virkelige fænomener som udgangspunkt - Intuitive eksperimenterende -? med forskellige vinkler af videnskabsteori og metoder
PROBLEM FORMULERING MULIGHEDS FORMULERING
PROBLEMFORMULERING Problem manglende viden Anomali afvigelse fra det normale Paradox problematisering af eksisterende opfattelser Dilemma - valgsituation
PROBLEMFORMULERING Den videnskabelige problemformulering stilles vha. teoretiske begreber og i forhold til en teoretisk for-forståelse. Problemstillingen kan sagtens være affødt af empiriske hændelser og metodisk kræve grundige empiriske undersøgelser, men sigtet er den eksisterende korpus af viden, dvs. feltet af teoretisk viden om fænomenet. Desto mere viden om et emne, desto bedre og mere præcist kan problemet formuleres. En god problemformulering producerer en konklusion, der giver en aha- og ikke en nåh-oplevelse. Poul Bidtz Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret Projektarbejde
PROBLEMFORMULERING Problemformuleringen er en kort 1-5 liniers formulering, som kun har mening i kraft af den forudgående udfoldning af problemfeltet og den efterfølgende præcisering af begreber og metode. I problemfeltet dokumenteres problemformuleringens aktualitet, dens videnskabelige og praktiske betydning forklares, dens læsning præciseres og interessen hos læseren skabes. Poul Bidtz Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret Projektarbejde
PROBLEMFORMULERING Den gode problemformulering indebærer en udfordring, indeholder to led og en relation, er handlingsvisende, operationalisérbar, interessant og klar; den kan formuleres som én problemformulering, er faglig relevant, tidsmæssig gennemførlig og etisk forsvarlig. Poul Bidtz Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret Projektarbejde
PROBLEMFORMULERING Problemformuleringen er en proces og således ikke bare udgangspunkt for, men også produkt af projektarbejdet. I den første fase anvendes analytisk arbejde og kreativitet til generering af idéer og problemstillinger. I den anden fase undersøges og dokumenteres det, at problemformuleringen er en egentlig problemformulering. Den første problemformulering præciseres. I de næste faser analyseres og skærpes problemformuleringen i et snævert parløb med konklusionernes melden sig på banen. Poul Bidtz Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret Projektarbejde
MULIGHEDSFORMULERING Genuin tvivl og forundring Fastlæggelse af overbevisning Autoritet Stædighed A Priori Eksperiment Charles sanders Perice: Fixation of Belief, 1886
SPECIALESKRIVNING Klassisk Nyskabende Tame Problemformulering Anomali Multiperspektiver Wicked Paradox Dilemma Mulighedsformulering Sweeping-In process
INGREDIENSER I KURSET Personlighed Identifikation af temaer Identifikation af sammenhænge, eller mangel på samme - mellem teorier og forskellige praksiser Identifikation af aktuelle emner og mega-trends der sigter fremad Identifikation af mulige sammenhænge mellem personlighed, metoder og videnskabsteori Dybere forståelse for business, områder og personlig tilgang
TENTATIV KURSUSPLAN Lecture Theme Content, Readings and Exercises 1 Introduction Personality 1 2 Personality 2 MBTI Kahneman Grand themes and trends Supervisors Topics id Burell&Morgan og Wiseman Who are we The course Formalia Learning: transformative, styles, MIT model, EBUSS-profile Inference methods 3 Topics 1 Identifying and pre-understanding of topics A priori a posteori assumptions and limitations of scoping Bounded rationality and bounded ambiguity 4 Topics 2 Presentation of article Team Syntegrity Presentation of topics clusters in class 5 Scope 1 Examples of scoping limitations and possibilities Concretion and abstraction of topics Identifying outliers and coupling with other themes 6 Scope 2 Frameworks for analysing topics Maturity of topics Trends within topics 7 Possibilities The (im)possible, the plausible and the certain 8 Approaches 1 Philosophy of science (strategy) 9 Approaches 2 Structure and disposition (tactical) 10 Approaches 3 Concrete methods (operational) 11 Presentations 1 Presentations and feedback
KRAV OG GODE TILTAG MBTI Kursus og projektportefølje inkl. bachelor Kompetence-skema Rød tråd? Hvor trekanten? Identifikation af emner Udvidelse af problemfelt Perspektiv på problemfelt (videnskabsteori) Problemformulering (mulighedsformulering) Perspektiv på problemformulering (metode) Hvad medfører specialet i teori og praksis? Hvordan passer det ind på e-business? (studieordning mv.)
LITTERATUR En række artikler og bøger som kan downloades fra internettet, findes på kursets wiki, eller distribueres via e-mail De artikler i præsenterer, deler vi Derudover så identificerer vi sammen relevante artikler, som vi læser
FORMALIA Læs din studieordning Læs vejledning for specialer Læs specialedokument IKKE dem for ITU-studerende, men for EBUSS!
FÅ DIG SELV I SPIL! Viden Forståelse Færdigheder Mening Mestring EVNER LYSTER Motivation Følelse Vilje psykiskbalance ANVENDELSE Egen modificering efter Illeris (2006) Læring, Roskilde Universitetsforlag Handling Kommunikation Samarbejde Integration
LÆRINGSTYPER Transformativ læring Akkomodativ læring Assimilativ læring Kumulativ læring
LÆRINGSTYPER Skema/ Forståelser Eksempel Kumulativ Assimilativ Akkomodativ Transformativ Grundlæggelse af mentale skemaer, som afsæt for senere læring Der tilføjes viden til de eksisterende skemaer/forståelser Hel eller delvis omstrukturering af mentale skemaer så læringen bliver individuel Når et større antal skemaer samtidigt og gennem-gribende omstruktureres Når vi terper eller lærer udenad: f.eks. vores pinkode, alfabetsangen Alle dyr med fire ben og en hale er en hund Nå, det er ligesom Erkendelse af nye tænkemåder/struktureringsmåder/handle måder Nå sådan kan man også gøre! En forståelses- og tolkningsorienteret viden En fuldstændig anden måde at se, føle og være i verden på! Typisk gennem sygdom, skilsmisse, intensive uddannelsesforløb
3 FORMER FOR MADLAVNING Følge sine fornemmelser og eksperimentere sig frem til (nye) måder at lave en (bedre) chokoladekage Emergent practice Følge en ordinær opskrift på chokoladekage fra en bog Best practice Følge kokke og iagttage hvordan de laver chokoladekage, for derpå at foreslå en god opskrift Good practice