UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. juli 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

Sagen vedrører spørgsmålet om Hillerød Kommune har pådraget sit et erstatningsansvar

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

Den 27. juli 2013 var sagsøger U impliceret i et færdselsuheld.

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

Sagsøger, Aernille Schwartz, har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal betale ,50 kr. Kravet er opgjort således: 30% men ,50 kr.

Af afgørelsen af 31. januar 2011 fra Patientforsikringen, der blev sendt direkte til A fremgår:

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017

Retten har ved kendelse af 9. juli 2015 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

Retten på Frederiksberg

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 26. maj 2008

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

D O M. afsagt den 1. juli 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Tine Ginnerup (kst.

B HMD UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

D O M. afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Jens Hartig Danielsen, Esben Hvam og Anne Knie Andresen (kst.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [X] på vegne af [klager]v/[y] klaget over [indklagede], [bynavn].

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM ASL OG EAL KAPITALISERET ERHVERVSEVNETABSERSTATNING

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011

D O M. Afsagt den 25. marts 2014 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Finn Morten Andersen).

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

6. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016

D O M. afsagt den 20. februar 2018 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. december 2015

Arbejdsskadestyrelsen Februar Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk timersreglen)

København, den 27. juni 2011 J. nr K E N D E L S E

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014

København, den 26. september 2014 Sagsnr og /CBW 1. advokatkreds K E N D E L S E

Personskadeerstatning A-Z et overblik

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. maj 2011

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

Udskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS /2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

D O M. Sagen er i landsretten behandlet sammen med sagerne S , S og S

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening].

Tilkendegivelse og forlig af 24. november 2017 i faglig voldgiftssag FV : Dansk Magisterforening som mandatar for A (advokat Frederik Brocks)

D O M. Afsagt den 20. januar 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karen Hald og Peter Fauerholdt Thommesen (kst.)).

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I SLAGELSE. År 1997, den 18. februar blev i

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Sælger bekræfter ved sin underskrift, at have modtaget kopi af salgsbudget og underskrevet formidlingsaftale.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl.

Sagen drejer sig om, hvorvidt skaden er sket ved et færdselsuheld forvoldt af et ukendt motorkøretøj.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. oktober 2012

København, den 11. marts 2014

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

1 K S S f 2 3 fl 6 FEB.2014

DOM. afsagt den 6. juni 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Karen Foldager, Jens Hartig Danielsen og Teresa Lund Tøgern (kst.

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn].

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25. april 2006 (sag nr R)

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

Østre Landsrets dom afsagt den 12. december 2016 af 14. afdeling i ankesag nr. S

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

Repræsentationsaftale

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. juni 2017

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet:

Klager. J.nr aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

D O M. afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1.

K E N D E L S E. [Klager] var den 23. april 2012 blevet bortvist fra [virksomhed] som følge af væsentlig misligholdelse.

Transkript:

B3941009 - B UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 15. januar 2014 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Henrik Gam, B. Tegldal og Katrine Bork (kst.)). 20. afd. nr. B-3941-12: A (advokat Thomas Birch) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten v/advokat Søren Horsbøl Jensen) Denne sag, der er anlagt den 7. juni 2012 ved Retten på Frederiksberg, er ved rettens kendelse af 6. november 2012 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke er rette sikringspligtige arbejdsgiver i forhold til B i forbindelse med dennes arbejdsskadesag anmeldt den 18. september 2008. Subsidiært, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren skal fritages helt eller delvist for at refundere ethvert beløb, der er kommet og måtte komme til udbetaling til B i forbindelse med dennes arbejdsskadesag anmeldt den 18. september 2008. Ankestyrelsen har påstået frifindelse.

- 2 - Sagsfremstilling Den 12. september 2001 indgik bokser B og manager A en bokser/manager-kontrakt med følgende indhold: Mellem undertegnede bokser: B, CPR nr. Boende:. Herefter kaldet bokseren, på den ene side, og undertegnede, A,, på den anden side, herefter kaldet manageren, er dags dato, indgået følgende, for begge parter fuld forpligtende aftale : 1. I en periode der løber mindst 5 år fra dags dato, forpligter bokseren sig til udelukkende at benytte A som ene-manager overalt hvor manageren måtte ønske at gennemføre nogen boksekamp, eller noget arrangement i øvrigt, af enhver art, i hele verden. 2. Efter fradrag af alle transport-, trænings- og opholdsudgifter, modtager manageren 1/3 af ethvert beløb bokseren indtjener, således at bokseren selv oppebærer de resterende 2/3 af beløbet. 3. Manageren forpligter sig til at gøre sit yderste for at sikre bokseren deltagelse i så indbringende kampe, konkurrencer, opvisninger og andre arrangementer i øvrigt, af enhver art, som muligt. Bokseren er pligtig at opfylde enhver kontrakt, som manageren herefter er bemyndiget til at indgå som befuldmægtiget for bokseren. 4. 5. Sålænge denne kontrakt er i kraft, må bokseren ikke deltage i nogen anden form for kampe, konkurrencer, opvisninger, sponsorships eller arrangementer i øvrigt, end de, manageren tillader. Endvidere er det bokseren forbudt, på nogen måde, at lade sit navn udnytte kommercielt, uden managerens skriftlige tilladelse foreligger i hvert enkelt tilfælde. 6.

- 3 - Bokseren må ej heller deltage i andet træningsprogram, benytte anden træner, træningsfaciliteter, tøj eller bokseudstyr, af enhver art, med eller uden reklamer, i såvel træningslokaler, boksering under kamp, ved pressemøder og al offentlig fremvisning i øvrigt, end det manageren finder rigtigst og nødvendigt. 7. Parterne er enige om, at de ydelser enhver skal bringe, i henhold til denne kontrakt, skal ligge på et højt sportsligt og økonomisk muligt niveau. Bokseren lover, i hvert enkelt tilfælde, at yde en ekstraordinær præstation. Denne kontrakt gælder for enhver optræden og enhver ydelse overalt i verden. 8. 10. Parterne er enige om, at denne kontrakt automatisk prolongeres med to år ad gangen dersom bokseren, ved kontraktens udløb, er placeret på en verdens- eller europarangliste, eller er indehaver af een af boksesportens mesterskabstitler, uanset art. 11. Manageren har ret til, helt eller delvist, at overdrage/sælge kontrakten til anden side uden at der i denne anledning kan rejses krav af nogen art fra bokseren. 12. Denne kontrakt underskriver vi i tre enslydende eksemplarer, hvoraf hver får et eksemplar. Yderligere underskrives kontrakten af DPBF/U, og om det ønskes, for Notarius Publicus, men vi bemærker, at vore underskrifter er fuldt forpligtende, selv om der ikke er bekræftet som anført. Samme dag indgik bokser B og promotor A en bokser/promotor- kontrakt. Kontrakten var sålydende: 1.

- 4 - I en periode der løber i to år (26 kalendermåneder) fra B s debutkamp, forpligter A sig til at beskæftige B i minimum 12 professionelle boksekampe, ligesom B forpligter sig til at bokse 12 professionelle boksekampe i ovennævnte tidsrum. A forpligter sig til at betale B i alt kr. 240.000 som udbetales med kr. 20.000,- skriver: Tyve tusinde kroner per bokset kamp. B skal, uanset om A ikke har opfyldt aftalen om de 12 kampe i overnævnte periode, have udbetalt sit fulde honorar minus de allerede erlagte honorarer for gennemførte kampe, dog forudsat denne kan opfylde sine ovennævnte forpligtelser. B forpligter sig til, i hele kontraktperioden, ikke at deltage i nogen boksekampe, opvisninger, sponsorships eller andre arrangementer i øvrigt af enhver art som ikke afholdes af A, dennes partner(e) eller dennes selskab(er) uden forudgående skriftlig accept. 2. I tilfælde af at B bliver KO-besejret, er han berettiget til at hæve nærværende kontrakt, uden at nogen af parterne i den anledning kan rejse noget erstatningskrav mod den anden. Det samme gælder såfremt B skulle miste lysten til at bokse kampe. Skulle ovennævnte i 2 blive tilfældet, kan B naturligvis ikke bokse for andre før denne kontrakts aftaler er opfyldt fuldt ud ved udløb. B har også ret til at melde afbud på grund af sygdom, dog kun mod forevisning af behørig lægeattest udstedt af en af DPBF/U autoriseret læge. 3. A skal senest 14 dage før hver kamp give B meddelelse om stævnets afholdelse. A afholder rejseudgifter fra bopæl til kampsted, samt evt. hotelophold og diæter i forbindelse med hver enkelt kamp. B samt dennes hjælpere, må alene under træning, kamp og pressemøder samt anden offentlig fremtræden i øvrigt, benytte tøj og bokseudstyr med reklamer, af enhver art, der på forhånd er godkendt af A. Disse reklameindtægter deles ligeligt (50/50) parterne imellem. 4. A bestemmer alene hvilke modstandere B skal møde ved samtlige B s ovennævnte kampe. Kampene må dog højest være på 8 omgange a 3 minutters varighed, idet de 3 første kampe dog alene må være på 4 X 3 eller 6 X 2 minutters varighed. 5. B er forpligtet til at opretholde en sådan fysisk træningstilstand, at han altid er i kampform til at kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til denne kontrakts indhold. 6.

- 5 - I forbindelse med nærværende aftale, oprettes samtidig en BOK- SER/MANAGER kontrakt i 3 (tre) kopier på dansk såvel som engelsk. 7. A har ret til, helt eller delvist, at overdrage/sælge kontrakten til anden side uden at der i denne anledning kan rejses krav af nogen art fra bokseren. 8. Denne kontrakt underskriver vi i 3 (tre) eksemplarer, hvoraf hver får et eksemplar. Yderligere underskrives kontrakten af DPBF/U, og om det ønskes, for Notarius Publicus, men vi bemærker at vore underskrifter er fuldt forpligtende, selvom der ikke er bekræftet som anført. Begge kontrakter var underskrevet af de to parter samt af Bs træner og svigerfar C og en repræsentant for Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF/U). Bokser/promotor-kontrakten løb i to år (26 kalendermåneder) og blev ikke forlænget. Bokser/manager-kontrakten løb i fem år og blev forlænget i yderligere to år. I en e-mail af 24. maj 2007 fra TeamE til B meddelte A, at et påtænkt stævne i juni måned måtte udsættes på grund af hendes fars sygdom. B besvarede mailen to dage senere. Ifølge oplysninger fra Det centrale virksomhedsregister er Fa. A med CVR-nr. registreret med startdato den 1. april 2008 og ophørsdato den 27. maj 2009. Som branche er anført Andre sportsaktiviteter. Den 4. september 2008 indgav Bs advokat en anmeldelse af en arbejdsulykke, nærmere beskrevet som en hjerneskade. Som arbejdsgiver var anført Team E ved A med angivelse af CVR-nr. svarende til Fa. A. Ca. 14 dage senere indgav Bs advokat endvidere en anmeldelse om en arbejdsbetinget lidelse ligeledes beskrevet som en hjerneskade og med angivelse af samme arbejdsgiver. De erstatnings- og godtgørelsesbeløb, som B er blevet tillagt, og som denne sag vedrører, knytter sig til den sidstnævnte anmeldelse. I et brev modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 10. november 2009 oplyste A følgende: B har i alt bokset 26 kampe med mig som hans manager.

- 6 - Heraf er 23 vundet, 2 er endt uafgjort og 1 er tabt. Han blev.. Jeg har intet med selve træningen at gøre, det er alene bokseren og hans træner der i fællesskab tilrettelægger den daglige træning. I de fleste af Bs kampe er han blevet trænet i Horsens af sin svigerfar, C, men i de to sidstnævnte var træneren D, som også er træner og instruktør i et Fitnessdk center her i København, hvor træningen foregik. Ifølge mine undersøgelser har træningen fundet sted på sædvanlig vis, ingen, hverken B eller hans træner har i hvert fald ulejliget sig med at meddele mig eller forbundets læge at B skulle have været utilpas inden kampen, så vi havde kunnet få ham undersøgt på ny og udskudt eller aflyst kampen. Under Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen indsendte As daværende advokat, advokat Niels Wegener, et brev fra As revisor til A. Af brevet fremgår blandt andet: På foranledning skal jeg oplyse, at de manageraftaler du har tegnet med diverse boksere, ikke er omfattet af et ansættelsesforhold med din virksomhed som arbejdsgiver. Manageraftalen gør, at du ( din virksomhed ) er hyret af bokserne som manager for hvilket du modtager en provisionsindtægt. Din virksomhed udbetaler ikke løn, provision eller lignende til bokserne. Du skal således ikke foretage nogen løn indberetninger til SKAT. Den 6. december 2011 traf Ankestyrelsen to afgørelser vedrørende Bs arbejdsskade, og i begge tilfælde nåede Ankestyrelsen til samme resultat, som Arbejdsskadestyrelsen tidligere var nået til. I den ene afgørelse blev Bs sygdom anerkendt som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven, og der blev fastsat godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne som følge af hans arbejde som professionel bokser. I den anden afgørelse, som denne sag vedrører, blev B fundet omfattet af den sikrede personkreds, og A blev betragtet som rette sikringspligtige arbejdsgiver. Begrundelsen for denne afgørelse var sålydende: Vi vurderer, at du var omfattet af den sikrede personkreds under dit arbejde som professionel bokser.

- 7 - Vi vurderer endvidere, at A må betragtes som rette sikringspligtige arbejdsgiver i denne periode. Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter arbejdsskadesikringsloven, jf. 2. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. Der stilles ikke formkrav til aftalen om udførelse af arbejdet. For at være omfattet af loven kræves et antagelsesforhold. Et antagelsesforhold forudsætter, at der foreligger en form for aftale mellem den, der udfører, og den, der får udført arbejdet. Et antagelsesforhold indebærer normalt også, at den, der får udført arbejdet, er den, der tilrettelægger arbejdet. En professionel idrætsudøver er omfattet af loven, når han af en arbejdsgiver er antaget til mod løn og i arbejdsgiverens interesse at udøve sin idræt efter arbejdsgiverens nærmere instruktion. Arbejdsgiveren skal således have en økonomisk erhvervsmæssig interesse i udøverens idrætsudfoldelse, jf. Arbejdsskadesikringsloven, den 5. kommenterede udgave, side 86 ff. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i 2, har sikringspligt efter loven for disse personer, jf. 48. Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne og frivilligt sikrede, der har pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor tilskadekomne senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom, jf. 49. Har en sikringspligtig arbejdsgiver undladt at tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring, skal arbejdsgiveren refundere udgifterne i forbindelse med sagens behandling og eventuelt erstatning til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsgiveren kan fritages helt eller delvist for udgifterne, hvis Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der har foreligget undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, jf. 57. Om selve begrundelsen anførte Ankestyrelsen blandt andet: Vi vurderer, at du var omfattet af den sikrede personkreds under dit arbejde som professionel bokser, idet der foreligger et antagelsesforhold mellem dig og A. Vi vurderer også, at A må betragtes som rette sikringspligtig arbejdsgiver i denne periode. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du ifølge bokser/managerkontrakten udelukkende måtte benytte A som ene-manager. Vi mener derfor, at A har haft en væsentlig økonomisk interesse i din karriere, da det ifølge advokat Niels Wegener ville være uhensigtsmæssigt for A, hvis du selv havde mulighed for at arrangere kampe, indgå sponsoraftaler mv. uden om hende.

- 8 - Vi har også lagt vægt på, at du ikke måtte deltage i andre kampe, konkurrencer, opvisninger mv. end dem, som A havde givet tilladelse til, ligesom du ikke måtte lade dit navn udnytte kommercielt uden forudgående skriftlig accept fra A. Vi mener derfor, at A har haft en omfattende instruktionsbeføjelse i forhold til, hvilke arrangementer, du skulle stille op til. Vi har endvidere lagt vægt på, at du ikke måtte deltage i andet træningsprogram, benytte anden træner, træningsfaciliteter, tøj eller bokseudstyr med eller uden reklamer i træningslokaler, boksering under kamp, ved pressemøder og ved anden offentlig fremtræden, end det, som A fandt rigtigst og nødvendigt. Vi mener derfor, at A også har haft en omfattende instruktionsbeføjelse i den henseende, idet hun har kunnet bestemme, hvordan og hvor din træning har skullet foregå, ligesom hun har kunnet bestemme, hvem der skulle træne dig, hvilket udstyr og træningstøj du skulle anvende mv. Samlet set har A haft så stor økonomisk erhvervsmæssig interesse i din karriere, at hun må betragtes som arbejdsgiver for dig. Vi bemærker, at det ikke er afgørende for resultatet, at du skulle have 2/3 af indtægterne, mens A alene skulle have 1/3 samt, at A ikke står opført som udbetaler af din løn, idet der som nævnt ovenfor er tale om en meget omfattende instruktionsbeføjelse. Til det anførte om, at A alene har været manager for dig, og at bokser/promotorkontrakten udløb i 2003, bemærker vi, at kontrakten rigtigt nok formelt udløb i 2003, men I valgte reelt at fortsætte samarbejdet også herefter. Som nævnt ovenfor har A ikke tegnet en arbejdsskadeforsikring, idet hun ikke har anset sig for at være arbejdsgiver i relation til dig. Under henvisning til vores begrundelse ovenfor mener vi, at der ikke foreligger tvivl om, hvorvidt A må betragtes som arbejdsgiver. Vi vurderer derfor, at der ikke foreligger undskyldende omstændigheder for, at hun ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring således, at hun ville kunne fritages for at dække udgifterne. A må dermed afholde udgifterne til sagens behandling. Efter en henvendelse fra As advokat fastholdt Ankestyrelsen den 5. marts 2012 den trufne afgørelse om, at B var omfattet af den sikrede personkreds, og at A måtte betragtes som rette sikringspligtige arbejdsgiver. Ankestyrelsen anførte blandt andet: Du anfører, at en manager ikke er arbejdsgiver for sin opdragsgiver. Du henviser i den forbindelse til, at en manager antages af en opdragsgiver med henblik på at indgå aftaler på vegne af opdragsgiver.

- 9 - Vi bemærker hertil, at vi er enige i, at en manager som udgangspunkt ikke er at betragte som arbejdsgiver. I det konkrete tilfælde fraviges udgangspunktet imidlertid, idet A har haft en meget omfattende instruktionsbeføjelse over for B. Dette være sig både i relation til selve arrangementerne, som B skulle deltage i samt i relation til selve træningen. A anses således de facto for at være arbejdsgiver. A har desuden ifølge bokser/manager-kontrakten haft en eksklusivret, og hun har haft en væsentlig økonomisk erhvervsmæssig interesse i Bs karriere. Det faktum, at hun ifølge advokat Niels Wegener alene skulle have udbetalt 1/3 af indtægterne fra stævnerne og aldrig har fået udbetalt beløbene samt det faktum, at hun ifølge samme advokat ikke står opført som udbetaler af Bs løn, har ikke selvstændig betydning for sagen, idet der som nævnt ovenfor er tale om en meget omfattende instruktionsbeføjelse. Du anfører også, at sagen ikke har været tilstrækkelig oplyst, da Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen traf afgørelse. Du henviser i den forbindelse til, at der ikke har været søgt indhentet oplysninger fra for eksempel Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF). Der er vedlagt kopi af DPBF s love, licensregulativ samt sportsregulativ. Vi bemærker hertil, at sagen ifølge vores vurdering har været tilstrækkelig belyst på tidspunktet for vores afgørelse. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at de vedlagte akter fra DPBF ikke har afgørende betydning i den konkrete sag. Arbejdsskademyndighederne er ikke bundet af love og regulativer, som gælder internt i bokseforbundet. Vi vurderer, at de aftalte enerettigheder i bokser/manager-kontrakten har væsentlig betydning for besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt A ikke skal anses for at være arbejdsgiver. B er netop blevet låst fast og blevet underlagt en masse restriktioner i kraft af, at han er bundet af ene-manager-kontrakten. Det er således uden betydning for sagen, hvilken stillingsbetegnelse A har haft, ligesom licensspørgsmålet i relation til DPBF s regulativer ikke har betydning for vores afgørelse, da der må lægges afgørende vægt på de faktiske omstændigheder, herunder på den gældende bokser/manager-kontrakt. Vi gør også opmærksom på, at der i arbejdsskadelovgivningen opereres med et bredt arbejdsgiver/arbejdstagerforhold. Du bemærker, at der foreligger undskyldende omstændigheder. Vi vurderer, at der uanset de anførte anbringender ikke foreligger undskyldende omstændigheder. Det er indgået i vores vurdering, at A har tegnet kontrakt med bokseren B og derfor er at betragte som professionel erhvervsdrivende. Ukendskab til reglerne i arbejdsskadelovgivningen er ikke en undskyldende omstændighed for en professionel erhvervsdrivende, der indgår kontrakter.

- 10 - Du henviser endvidere til lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens 24. Vi bemærker i den forbindelse, at vi alene har taget stilling til spørgsmål, der er reguleret i lov om arbejdsskadesikring. Vi har ikke kompetence til at træffe afgørelse efter lov om erstatningsansvar. Erstatningsansvarsloven gælder i relation til civilretlige søgsmål, hvorfor loven ikke har betydning for denne arbejdsskadesag. Vi fastholder derfor vores afgørelse og gør dermed ikke mere i anledning af dit brev. Formanden for Dansk Professionelt Bokse-Forbund forespurgte den 18. april 2013 Forsikring & Pension om, hvorvidt det er muligt at optage en forsikring, der dækker fysiske skader af enhver art opstået under træning og/eller i kamp, herunder hjerneskader og/eller død som følge af førnævnte. Enten i form af en direkte forsikring for bokseren eller i form af en arbejdsskadeforsikring tegnet af bokserens arbejdsgiver som oftest promotoren. Forsikring & Pension svarede den 23. april 2013, at det er helt generelt at man undtager farlig sport, herunder boksning og diverse kampsportsgrene. Endvidere henviste Forsikring og Pension til en forsikringsmæglervirksomhed, der eventuelt kunne hjælpe med forsikringsforholdene. Forklaringer A har forklaret blandt andet, at hun i 1988 blev uddannet som rejsebureauekspeditør, hvorefter hun arbejdede for forskellige luftfartsselskaber. Da hendes far, E, omkring 1992-93 fik helbredsproblemer, trådte hun ind i X ApS. Hun begyndte med at løse chaufføropgaver og forskellige stik-i-rend opgaver. Det udviklede sig til administrative opgaver som eksempelvis at betale regninger og booke hotelværelser. Det udviklede sig yderligere, således at hun udarbejdede kontrakter på baggrund af faderens standardkontrakter. Hun har aldrig været medejer af X ApS, og hendes ansættelse ophørte omkring 2008. Det sidste boksestævne, hun deltog i, fandt således sted i juni 2008. Omkring 2010 fik hun arbejde hos Y, og i 2011 åbnede hun en forretning med samme navn. Hun købte ejeren ud. Hun driver fortsat forretningen med en enkelt ansat, men det er ikke særligt lukrativt. Hos X ApS fik hun en fast løn på 35.000 kr. om måneden. Hun fik ikke yderligere betaling, og hun modtog ikke bonus eller lignende fra bokserne. X ApS havde adresse hos hende alle-

- 11 - rede før, hun blev ansat. Deres eneste computer stod hos hende, hvilket var naturligt, da hun stod for betaling af regninger. Lejligheden var oprindeligt i 1989 købt af X ApS, men hun overtog den siden hen. Hendes far, skiftende pressemedarbejdere og F har været ansat i selskabet, der fortsat har postadresse hos hende. Hendes fars virksomhed er gennem årene blevet kaldt Team E, og dette navn blev også brugt til X ApS hjemmeside, hvilket gjorde det nemmere for pressen og andre at finde den. Hun har aldrig markedsført sig selv under navnet Team E. Fa. A med CVR-.nr. blev stiftet den 1. april 2008 efter rådgivning fra revisor. Hun har aldrig brugt CVR-nummeret til noget, da hun ikke har drevet selvstændig virksomhed. Hun mødte B første gang til et møde den 12. september 2001. Hun havde aldrig tidligere været i kontakt med ham. Mødet, der var aftalt med hendes far eller F eller dem begge, blev holdt på café ABC med deltagelse af B, dennes svigerfar og træner C, hendes far, F og hende selv. Hun husker ikke, om der var andre til stede. Hun var forinden af sin far blevet bedt om at udskrive kontrakterne, der lå på computeren. Det var farens kontrakter, som han vist altid havde brugt. Hun havde indsat Bs og sit eget navn i kontrakterne og havde ikke ændret teksten i de enkelte bestemmelser. Hun gennemgik ikke kontrakterne med B. De drøftede slet ikke indholdet. Hun tænkte ikke nærmere over, at X ApS navn ikke fremgik af kontrakterne. Det var jo hendes fars kontrakter. Baggrunden for ordlyden er blandt andet reglerne i DPBF/U. Bestemmelsen om, at bokseren ikke må have sponsorater, som ikke er godkendt af hende, kan blandt andet skyldes forholdet til hovedsponsoren for et stævne. Bestemmelsen var kun medtaget for at sikre, at tingene blev gjort rigtigt, og således ikke for at stille hindringer i vejen for bokseren. I de følgende år var hun ikke i kontakt med B. De sås dog til stævner. Det var først til sidst, hvor hendes far blev meget syg, at hun havde lidt kontakt med ham. E-mailene af 24. og 26. maj 2007 mellem dem er nok de eneste, der findes. H, der var Bs arbejdsgiver, var også sponsor for ham. Det var hun ikke involveret i, og hun har ikke godkendt det. B valgte også selv træner. Bestemmelsen i bokser/managerkontrakten om, at hun som manager skulle have 1/3 af ethvert beløb, B indtjente, er ikke blevet fulgt. Hun har aldrig modtaget beløb hidrørende fra hans

- 12 - indtægter eller foretaget afregninger over for ham. De honorarer, B fik, var primært gennem X ApS. Hun har hverken fra bokseforbundet eller fra andre fået at vide, at hun var arbejdsgiver for B, og at hun skulle tegne forsikring m.v. Når hun i et brev til Arbejdsskadestyrelsen i november 2010 har skrevet, at B har bokset 26 kampe med hende som manager, skal det klart forstås som i regi af X ApS. Hvis hun ikke havde været ansat der, havde hun ikke været manager. F har forklaret blandt andet, at han er uddannet børnehavepædagog og bankassistent. Han har været involveret i boksesporten, siden han var ni år. Han har blandt meget andet været formand i Sjællands Amatør Bokse Union samt medlem af Dansk Professionelt Bokseforbunds (DPBF) lovudvalg. I dag er han på efterløn, men han er stadig involveret i amatørboksning. Professionelle boksere har altid været selvstændige. Dette forhold ændres ikke ved, at bokseren indgår en aftale med en manager eller promotor. Da der ikke er tale om et ansættelsesforhold, skal der efter hans opfattelse ikke tegnes en forsikring efter reglerne om arbejdsskadesikring. Han blev i 1997 ansat i X ApS, hvor E var eneejer. A blev også ansat, og senere blev der ansat en pressemedarbejder. De havde meget alsidige arbejdsopgaver. A tog sig af forefaldende arbejde i selskabet. Han var ikke bekendt med, om hun havde andet arbejde ved siden af. Arbejdet hos X ApS var dog mere end et fuldtidsjob. Han fratrådte i 2010, hvor han gik på efterløn. Det var ham, der skabte kontakten mellem B og A, idet han ringede til Bs svigerfar, C, og fortalte, at han og E var interesserede i en aftale med B. Der blev holdt et møde i september 2001 på en restaurant ved ABC-Teatret med deltagelse af B, C, E og vidnet. A var til stede i lokalet, men hun deltog ikke i selve mødet. Man skal ikke lægge for meget i, at hun skrev under på kontrakterne. B burde ikke have været i tvivl om, at han indgik aftale med X ApS. Han havde fortalt B, hvad der stod i kontrakterne, der var standardkontrakter hos X ApS. Der blev stor set aldrig ændret i dem. Den 2-årige bokser/promotorkontrakt blev aldrig forlænget.

- 13 - Team E er ikke en juridisk person. Navnet relaterer sig 100 procent til E. Journalister kender kun det navn og ikke navnet X ApS. Bs kampe blev stort set altid tilrettelagt af E. Vidnet stod dog for enkelte kampe. B tilrettelagde selv sin træning med sin svigerfar som træner. Han havde sin arbejdsgiver, H, som sponsor. E har forklaret blandt andet, at han har været involveret i boksesporten siden 1957. X ApS stiftede han i 1962. Han har stedse ejet selskabet alene. Han har haft to eller tre ansatte i selskabet. A blev ansat omkring 1995, måske tidligere. Et par år senere blev F ansat. En periode havde de en journalist ansat. X ApS drev oprindeligt virksomhed fra i, hvor han boede. Fra 1989 drev de virksomheden fra lejligheden, hvor A bor. Lejligheden var ejet af X ApS. A lærte spansk på et universitet i Spanien, da det er et vigtigt sprog i boksesporten. Hun rejste til kongresser, hvor der blev talt spansk. Hun deltog i alle arbejdsopgaver i selskabet, der drev manager- og promotorvirksomhed for boksere. Det arbejde udførte hun også. Hun har altid været lønnet, og hun har ikke drevet selvstændig virksomhed. Hun fik ikke en stor gage. I enkelte tilfælde fik hun vederlag for at deltage i kampe i udlandet. Hun har aldrig fået vederlag for at deltage i stævner i Danmark. Han blev syg i 2007. Det var F, der havde kontakten med B. A havde aldrig haft kontakt med ham. Der blev afholdt et møde på en restaurant på Frederiksberg Allé med henblik på at indgå en aftale med B. I mødet deltog B, hans træner, vidnet og F samt en person fra forbundet. A var der også. De anvendte de standardkontrakter, som X ApS altid havde brugt. Kontrakterne tog højde for de spørgsmål, der kunne opstå. Team E er ikke en juridisk størrelse, men derimod et navn opfundet af pressen. Det er helt almindeligt inden for boksesporten at bruge begrebet team i forbindelse med et navn. A underskrev kontrakterne med B, men havde i øvrigt intet med ham at gøre. Vidnet tilrettelagde kampene. B tegnede selv sponsorater, herunder med H. De penge, der skulle afregnes til B i henhold til kontrakterne, blev betalt af X ApS. A foretog udbetalingerne på vegne af selskabet. Det var nyt for B at komme ind i den professionelle verden.

- 14 - Kontrakterne blev oprettet i As navn. Hun var nødt til at have en managerlicens, når hun forhandlede kontrakter i branchen, herunder i udlandet. Det var en gimmick, at der var en kvinde involveret, og det gav megen presseomtale. Der var dog ikke journalister til stede ved mødet på Frederiksberg. Det var helt naturligt for ham, at hans datter, der var ansat, underskrev. Hun underskrev også kontrakter vedrørende andre boksere som for eksempel G. Procedure A har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at en manager ikke er at betragte som arbejdsgiver, hvilket Ankestyrelsen i øvrigt har erklæret sig enig i i udgangspunktet, jf. Ankestyrelsens afgørelse af 5. marts 2012. Det kan lægges til grund, at B som professionel bokser i 2001 indgik dels en bokser/promotor-kontrakt, der var tidsbegrænset til to år, dels en bokser/manager-kontrakt, der var tidsbegrænset til fem år med mulighed for forlængelse for to år ad gangen. Det følger direkte af bokser/manager-kontrakten, at manageren bemyndiges af bokseren og virker som bokserens befuldmægtigede. Det påhviler Ankestyrelsen at godtgøre, at der trods de nævnte kontrakter foreligger eller har foreligget et ansættelsesforhold omfattet af arbejdsskadesikringsloven mellem B og A. Ankestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde. Ankestyrelsen er ikke berettiget til alene eller i afgørende grad at lægge vægt på, hvad der efter styrelsens opfattelse direkte måtte følge af ordlyden af bokser/managerkontrakten, idet det i øvrigt bestrides, at ordlyden af kontrakten kan føre til, at A er at betragte som rette sikringspligtige arbejdsgiver for B. Der skal derimod lægges afgørende vægt på de faktiske omstændigheder i sagen, hvilket Ankestyrelsen i øvrigt har erklæret sig enig i, jf. afgørelsen af 5. marts 2012. Ikke desto mindre har Ankestyrelsen valgt at se bort fra de faktiske omstændigheder af betydning for sagen, i hvilken forbindelse det bemærkes, at B i sin egenskab af professionel bokser har virket som selvstændigt erhvervsdrivende, og at der ikke har bestået noget aftaleforhold mellem B og A, idet A alene har virket som ansat og på vegne af selskabet X ApS, med hvilket selskab alle aftaler er indgået med B, der var bekendt hermed. Endvidere er samtlige honorarer udbetalt til B blevet udbetalt til denne som B-indkomst og af selskabet X ApS. A har ikke på noget tidspunkt af relevans for sagen drevet egen eller personlig virksomhed som hverken manager eller promotor. Fa. A, der af Ankestyrelsen er identificeret som sik-

- 15 - ringspligtig arbejdsgiver for B, blev først oprettet den 1. april 2008. A har ikke på noget tidspunkt i perioden fra og med 2001 og til den 1. april 2008 drevet egen eller selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, og hun var forud for den 1. april 2008 ansat i X ApS. Det er således allerede af disse grunde forkert, at A er blevet udpeget som sikringspligtig arbejdsgiver i forhold til B. Såfremt landsretten trods ovennævnte måtte finde, at de foreliggende manageraftaler m.v. er indgået mellem B og A personligt, gøres det fortsat gældende, at en manager ikke er at betragte som arbejdsgiver, at det følger direkte af bokser/manager-kontrakten, at manageren bemyndiges af bokseren og virker som bokserens befuldmægtigede, at Ankestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at A kan betragtes som rette sikringspligtige arbejdsgiver for B, og at der skal lægges afgørende vægt på de faktiske omstændigheder i sagen. B har i sin egenskab af professionel bokser virket som selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom A i sin egenskab af boksemanager har virket som selvstændigt erhvervsdrivende. De har begge har været underlagt Dansk Professionelt Bokseforbunds love og regler, hvoraf også følger, at bokser og manager er selvstændigt erhvervsdrivende inden for hver deres arbejdsfelt. B antog A som sin manager i henseende til fremme af sit virke som selvstændigt erhvervsdrivende. Det er i denne forbindelse helt sædvanligt og i opdragsgiverens interesse, at der overdrages en række beføjelser, herunder eksklusive rettigheder, til manageren med henblik på, at denne kan varetage sin opdragsgivers interesser bedst muligt. Der er ikke herved opstået et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold mellem parterne, hvor opdragsgiver overgår fra at være netop opdragsgiver til at være arbejdstager ansat af sin manager, og hvor opdragstager overgår til at være arbejdsgiver for sin opdragsgiver. Forholdene omkring vederlæggelse af A og honorarudbetalinger til B i henhold til bokser/manager-kontrakten og i praksis taler også imod, at A kan anses som sikringspligtig arbejdsgiver for B i henhold til arbejdsskadesikringsloven. Det er i øvrigt ikke korrekt som antaget og lagt til grund af Ankestyrelsen, at A i praksis har haft nogen afgørende og bestemmende indflydelse på Bs tilrettelæggelse af sin træning, valg af træner, valg af sponsor m.v., ligesom hun ingen indflydelse har haft på hans arbejdstid, arbejdssted, ferieafholdelse m.v. som ellers normalt i et sædvanligt ansættelsesforhold, jf. f.eks. Bs e-mail af 26. maj 2007 til A og As brev i november 2009 til Arbejdsskadestyrelsen.

- 16 - Det er således ikke godtgjort af Ankestyrelsen, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter en manager ikke er at betragte som arbejdsgiver. Også i en række andre relationer mellem professionelt virkende selvstændigt erhvervsdrivende indgås der aftaler om, at den ene antages af den anden til i visse henseender at fremme den andens økonomiske interesser, og i den forbindelse overdrages visse eksklusive rettigheder fra den ene til den anden part, uden at opdragstager derved kan anses som sikringspligtig arbejdsgiver for opdragsgiver i henhold til arbejdsskadesikringsloven. En helhedsvurdering af sagen fører således til, at A ikke kan anses som sikringspligtig arbejdsgiver for B. Til støtte for den subsidiære påstand har A gjort gældende, at der foreligger undskyldende omstændigheder, således at hun skal fritages helt eller delvist for at refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring dens erstatningsudbetalinger til B. Det skal herved tages i betragtning, at det klare udgangspunkt er, at en manager ikke er at betragte som arbejdsgiver i henhold til arbejdsskadesikringsloven. Det skal endvidere tages i betragtning, at A har skrevet under på de foreliggende manageraftaler m.v. som ansat i selskabet X ApS. Hun har ikke på noget tidspunkt af relevans for sagen drevet egen eller personlig virksomhed som hverken manager eller promotor. Fa. A, der af Ankestyrelsen er identificeret som sikringspligtig arbejdsgiver for B, blev først oprettet den 1. april 2008. A har på intet tidspunkt udbetalt løn, vederlag eller lignende til B eller foretaget lønindberetning til SKAT for ham, og hun har de facto haft meget begrænset indflydelse på Bs tilrettelæggelse af sit virke som professionel bokser. A har ikke haft nogen økonomisk vinding i anledning af sagen, herunder af de i sagen omhandlede aftaler vedrørende Bs virke som professionel bokser. Der er tale om en gråzone i arbejdsskadesikringslovens forstand, hvis det lægges til grund, at A er rette sikringspligtige arbejdsgiver. Det ville endvidere ikke kunne have ladet sig gøre for A at tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som arbejdsgiver for B, jf. e-mailkorrespondancen i april 2013 mellem formanden for DPBF og Forsikring & Pension m.v.

- 17 - A har således har været i god tro. Hun er da heller ikke blevet mødt med en bøde for den overtrædelse af arbejdsskadesikringsloven, der ifølge Ankestyrelsen er tale om. Der er således al mulig grund til at fritage A helt eller delvist for at refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring dens erstatningsudbetalinger til B, jf. arbejdsskadesikringslovens 57, stk. 2-3, jf. 52, stk. 2-3, og under alle omstændigheder er der grundlag for at lade et erstatningsansvar bortfalde eller nedsætte i medfør af erstatningsansvarslovens 24. Ankestyrelsen har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at personer, der er ansat til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens 2, stk. 1. Arbejdet kan ifølge bestemmelsens ordlyd være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. Afgørende for vurderingen af, om en person er berettiget efter arbejdsskadesikringslovens 2, stk. 1, og hvem der i givet fald er sikringspligtig arbejdsgiver, er, om der foreligger et antagelsesforhold. Som nærmere begrundet af Ankestyrelsen i afgørelserne af 6. december 2011 og 5. marts 2012 forelå der imellem A og B et antagelsesforhold som omhandlet i arbejdsskadesikringslovens 2, stk. 1. Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at A havde en væsentlig økonomisk interesse i bokse/manager-kontrakten, da hun ikke havde og heller ikke har hævdet eksistensen af nogen anden årsag til, at hun indgik aftalen. Hvor spørgsmålet er, om en aftale må anses for en aftale mellem to selvstændigt erhvervsdrivende eller for en aftale om et antagelsesforhold i arbejdsskadesikringslovens 2, stk. 1's forstand, bliver det afgørende, om den ene af parterne har kunnet udøve instruktionsbeføjelser over for den anden, hvilket er det centrale kendetegn for et antagelsesforhold. Det er derimod ikke udslagsgivende, om et eventuelt vederlag er blevet beskattet som A-indkomst eller B- indkomst. Begrebet antagelsesforhold i arbejdsskadesikringslovens 2, stk. 1's forstand fortolkes nemlig autonomt og dermed også uafhængigt af skattelovningen. Af samme grund kan det heller ikke blive udslagsgivende for sagen, om Dansk Professionelt Bokse-Forbund betragter boksere med licens under forbundet som "selvstændigt erhvervsdrivende". For bedømmelsen af, om en aftale indebærer et antagelsesforhold i arbejdsskadesikringslovens forstand er benævnelsen af aftalen endvidere uden selvstændig betydning. Det afgørende er aftalens indhold.

- 18 - Uanset at A i bokser/manager-kontraktens 4 nævnes som værende "befuldmægtiget for bokseren", var det hende, som i kraft af sin eneret og altomfattende instruktionsbeføjelser, jf. 1, 4, 5 og 6, havde nærmest hånds- og halsret over B. Derfor må hun anses for sikringspligtig arbejdsgiver som omhandlet i arbejdsskadesikringslovens 48, stk. 1. Det er for sagens afgørelse uden betydning, om A rent faktisk udnyttede de instruktionsbeføjelser, der tilkom hende, og som hun om hun ville kunne have udøvet. Det påhviler endvidere ikke Ankestyrelsen at godtgøre, at A og B faktisk efterlevede den indgåede bokser/manager-kontrakt i praksis. Der påhviler derimod A en streng bevisbyrde for, at hun skulle have været afskåret fra at udøve de instruktionsbeføjelser, der i medfør af bokser/manager-kontrakten udtrykkeligt og retligt tilkom hende, og denne bevisbyrde har hun ikke løftet. Der er endvidere intet belæg for As påstand om, at hun skulle have indgået bokse/managerkontrakten på vegne af X ApS. Bokser/manager-kontrakten er efter sit indhold, herunder hovedet og underskriftsfeltet, indgået imellem A og B. Kontraktens brødtekst giver heller ingen støtte for As påstand. B har i sin anmeldelse da heller ikke angivet X ApS eller nogen anden selvstændig juridisk person som arbejdsgiver. Han angav derimod A som arbejdsgiver. Hverken det forhold, at A var ansat i X ApS, eller det forhold, at selskabet måtte have udbetalt penge til B, ændrer på, at A var part i bokser/mana- ger-kontrakten, og at B dermed stod i et antagelsesforhold til hende og ikke til X ApS. Endelig kan forholdene omkring vederlæggelse af A og honorarudbetalinger til B i henhold til bokser/managerkontrakten ikke føre til, at B ikke anses for omfattet af den sikrede personkreds i arbejdsskadesikringsloven. Faktum er, at A i medfør af den samtidigt indgåede bokser/promotor-kontrakt var forpligtet til at aflønne B i 26 måneder. At Bs kontraktsretlige krav på aflønning antageligt ophørte med udløbet af bokser/promotor-kontrakten på trods af A i kraft af bokser/manager-kontrakten fortsat havde hånds- og halsret over B har naturligvis ikke som konsekvens, at B ikke længere var omfattet af den sikrede personkreds i arbejdsskadesikringslovens 2, stk. 1. Da A på den anførte baggrund ikke har tilvejebragt noget grundlag for en tilsidesættelse af Ankestyrelsens vurdering, må Ankestyrelsen frifindes for hendes principale påstand.

- 19 - Efter ordlyden af arbejdsskadesikringslovens 57, stk. 2, beror det på arbejdsskademyndighedernes skøn, om der foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at den sikringspligtige helt eller delvist bør fritages for betaling. Skønnet, som Ankestyrelsen har udøvet, kan alene tilsidesættes, hvis A godtgør, at skønnet er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter. Konsekvensen af en tilsidesættelse vil som udgangspunkt alene kunne føre til en annullation af Ankestyrelsens afgørelse på dette punkt. Der kan således alene gives dom for hel eller delvis fritagelse for betalingspligten, hvis A godtgør, at den manglende fritagelse er i strid med en fast administrativ praksis, som hun på grundlag af en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning kan støtte ret på. A har ikke godtgjort en sådan fast administrativ praksis. Det følger derimod af Ankestyrelsens praksis, at ukendskab til reglerne i arbejdsskadesikringslovgivningen ikke kan anses for en undskyldende omstændighed, jf. eksempelvis afgørelse U-31-01 af 8. august 2001. Der er heller ikke en fast administrativ praksis, hvorefter en sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke måtte være blevet pålagt en bøde for manglende tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, helt eller delvist fritages for betaling. A har heller ikke i øvrigt godtgjort, at det skøn, som Ankestyrelsen har udøvet, skulle være behæftet med en væsentlig retlig mangel. Endelig kan As udokumenterede påstand om, at det ikke skulle have været muligt for hende at tegne forsikring og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring, ikke føre til den konklusion, at hendes manglende tilslutning og dermed manglende betaling af bidrag må anses for undskyldelig. Der er nemlig tale om en kontrafaktisk efterrationalisering, for hendes manglende tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring skyldtes jo ikke, at hun havde fået afslag på en tilslutning, men derimod at hun slet ikke tog skridt til at tilslutte sig. Derudover påhviler det i øvrigt ikke Ankestyrelsen at føre bevis imod en sådan efterrationalisering. Ankestyrelsen er ikke bekendt med noget tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring skulle have afvist tilslutning af en bestemt branchegruppe, og A har ikke ført bevis for, at en afvisning nogensinde skulle have fundet sted. Ankestyrelsen bestrider derfor også hendes påstand som udokumenteret. Spørgsmålet om tegning af forsikring mod følgerne af arbejdsulykker er irrelevant for denne sag, der drejer sig om tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring, men bort-

- 20 - set fra det godtgør e-mailen fra en medarbejder i Forsikring og Pension ikke, at det i et tilfælde som det foreliggende skulle have været umuligt for den sikringspligtige arbejdsgiver at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker. Lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens 24, som A påberåber sig, finder ikke anvendelse. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen, herunder især ordlyden af den mellem B og A indgåede bokser/managerkontrakt, lægger landsretten til grund, at aftalen er indgået med A personligt og ikke med X ApS, der var ejet af E. Det bemærkes, at der under sagen ikke er fremkommet en rimelig forklaring på, hvorfor A er anført som aftalepart, hvis dette ikke var tilfældet. Bokser/manager-kontrakten tillagde A meget vidtgående instruktionsbeføjelser over for B, ligesom kontrakten havde en betydelig økonomisk og erhvervsmæssig interesse for hende. På denne baggrund finder landsretten, at der var tale om et antagelsesforhold omfattet af arbejdsskadesikringslovens 2, stk. 1, og at A var sikringspligtig arbejdsgiver, jf. lovens 48. Det forhold, at kontraktens bestemmelser ikke på alle punkter blev efterlevet i praksis, kan ikke føre til et andet resultat. Herefter frifindes Ankestyrelsen for As principale påstand. Det følger af arbejdsskadesikringslovens 57, stk. 2, at arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring de til B udbetalte beløb, medmindre Ankestyrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvist bør fritages for betaling. Landsretten finder, at A ikke har godtgjort, at det af Ankestyrelsen udøvede skøn er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter. Endvidere har A ikke godtgjort, at den manglende fritagelse for betaling er i strid med en fast administrativ praksis, som hun på grundlag af en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning kan støtte ret på. Det forhold, at A ikke var bekendt med reglerne i arbejdsskadesikringslovgivningen, og at hun ikke er blevet pålagt en bøde for manglende tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kan heller ikke føre til, at hun kan få medhold i sin subsidiære på-

- 21 - stand. Endelig har A ikke godtgjort, at det ikke har været muligt for hende at tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring eller at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Herefter og da erstatningsansvarslovens 24 ikke finder anvendelse i en sag som denne, frifindes Ankestyrelsen ligeledes for As subsidiære påstand. A skal betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen med i alt 100.000 kr. til dækning af Ankestyrelsens udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed. T h i k e n d e s f o r r e t : Ankestyrelsen frifindes. I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 100.000 kr. til Ankestyrelsen. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.