Evaluering bottom up versus top down eller en blanding? I en daginstitutionspraksis Gitte Larsen og Elisabeth Andersen
Hvad gør nogen pædagogisk kvalitet til? Forældre taler om kvalitet som pasningsgaranti for deres børn Pædagoger Professionen har en ekstern tavshed om kvalitet. Bekræfter internt deres selvforståelse igennem selvevaluering Praksis i en daginstitution Forvaltning taler om kvalitet som en praksis med høj effektivitet. Politikere taler om kvalitet, ved at sammenligne med andre institutioner.
Bottom up vs. top down i selvevalering Bottom op En åben struktur, hvor de selvevaluerende selv definerer kriterier på den pædagogiske kvalitet. Top down En stram struktureret form, hvor andre har opstillet de standarder man forholder sin egen praksis
Bottom up i selvevaluering Et eksempel fra praksis: Læreplanens tekst. Radissebedet ønsker at give børn mulighed for at møde tydelige voksne, der støtter og guider dem i deres medkonstruktion af den kultur der rummer demokratiets rettigheder og ansvar. Ord og score på professionens handlings viden i praksis - Fokus på legepladsen: 1 2 3 4 5 6 7 Utilstrækkelig praksis Minimal praksis God praksis Udmærket praksis Børn og voksne er ikke enige om hvad de vil. De voksne giver op når børn bryder aftalte regler Regler håndteres ikke. De voksne informerer børnene om fælles aftaler omkring regler på legepladsen. Regler håndteres. De voksne samarbejder for at håndtere regler. Konsekvens af brud på regler er kendt og aftalt mellem børn og voksne Ud over en god praksis. Børn hjælper hinanden med at håndtere regler. Børn og voksne samarbejder om håndtering af regler
Top down i selvevaluering Eksempel: Når anerkendt forskning/teori er omsat og formuleret som handlings viden ord og score formuleret som handlingsviden i pædagogiske praksis koblet til omsorgrutiner relateret til modtagelse og hjemgang 1 2 3 4 5 6 7 Utilstrækkelig praksis Minimal praksis God praksis Udmærket praksis Ingen planlægning før barnets ankomst og hjemgang Det er underforstået at nogle pædagoger altid tager imod barnet og afleverer barnet selv om planlægning af dette savnes Planlægning af venligt møde af hvert barn ved ankomst og hjemgang. Pædagogerne er enige om hvordan det foregår Ud over den gode praksis ønskes forældre velkommen: - Ved ankomst og hjemgang udveksles information. Respektfuld og varm relation mellem pædagog og forældre
Hvad er pædagogisk kvalitet i ECERS - R? ECERS (The Early Childhood Environment Rating Scale - Revideret). De 4 dimensioner i læringsmiljøet som baggrund for evalueringskriterier: struktur (ex: Uddannelse, normering,, materialer, fysiske rammer etc) pædagogens holdning (ex:fokus på børne/læringsperspektiv) proces (ex:bevidsthed om anvendte metoder) Interaktion (ex:gensidig anerkendelse) De 8 kategorier: omsorgsrutiner, inventar, sproglig udvikling, krop og bevægelse, skabende aktiviteter, natur/ naturfænomener, social udvikling, udsatte børn Scoresystemet: 1=utilstrækkelig, 3= tilstrækkelig, 5 =god praksis, 7= udmærket praksis
Evaluering som udvikling af den pædagogiske kvalitet udviklingsorienteret evaluering Top- down evalueringsstrategi - primært egenkontrol med fokus på hvorvidt bestemte mål og standarder eller kriterier nås (Selvevaluering af den pædagogiske kvalitet via på forhånd teoretisk/forskningsbaserede definerede standarder ECERS) Evaluering som udviklingsmuligh ed Et Øjebliksbillede Evaluering som udvikling Bottom- up evalueringsstrategi primært udvikling og justering af praksis (Selvevaluering af den pædagogiske kvalitet via selvdefinerede standarder inspireret af teoretisk/forskningsbaserede standarder)
Muligheder i bottom up perspektivet En italesættelse af institutionens tavse viden i et hverdagssprog kan gøre pædagogisk praksis til genstand for vurdering i en evalueringssammenhæng. Standarder for pædagogisk kvalitet er personalets egne, og ikke opstillet af eksterne personer løsrevet fra den aktuelle kontekst. De opstillede evalueringskriterierne udtrykker således: hvad vi anser for at være kvalitet her hos os. Og skaber dermed mulighed for ejerskab
Begrænsninger i bottom up perspektivet Ejerskab til selvdefinerede kvalitetskriterier udfordres ikke automatisk af udefra kommende kriterier begrundet i teoretisk viden Praksiserfaring som en gammel rotte i faget kan risikere at forblive en gammel rotte Der kan være risiko for forstærkede begrundelser for fastholdelse af sig selv i en forståelse af den gode praksis, som ikke deles af eksterne interessenter
Muligheder i top down perspektivet Udvikling af et fælles handlingsbaseret sprog om pædagogisk kvalitet Evalueringsprocessen kan give anledning til at få sat fokus på praksisområder med utilstrækkelig kvalitet. Fokus på udvikling af nye indsatsområder. At springe muren i forhold til en åbenhed for at pædagogisk kvalitet alligevel måske kan måles. Øjenåbner for at pædagogisk praksis kan iagttages i flere perspektiver. Udfordring af hinandens grundantagelser ud fra forhåndsdefinerede standarder. Spejl til at holde praksis op i mod.
Begrænsninger i top down perspektivet Kvalitetsvurderingen af den pædagogiske praksis, giver ingen viden om, hvordan kvaliteten er nået Øjebliksbilledet bruges udelukkende som salgsvare til forskellige interessenter. Der gives ingen indikationer på, hvordan det enkelte barn/medarbejder udvikles og trives. Selvevalueringen kan få en drejning mod at vise omverden, hvor god man er, og giver i så tilfælde ikke det reelle billede af den pædagogiske kvalitet. Øjebliksbilledet bruges af de forskellige interessenter som konkurrenceparameter på den gode institution
Fremtidens muligheder Brugen af ECERS som evalueringsredskab i den pædagogiske praksis etablerer mulighedsbetingelser for en kombination af top down/bottom up i kvalitetsvurderingen. Vi er af den opfattelse at de over tid - gensidigt kan etablere forudsætning for udvikling af pædagogisk kvalitet i praksis på daginstitutionsområdet. Vi er af den opfattelse at professionelle, forældre, forvaltningen og politikere kan mødes, når professionen kan italesætte deres grundlag for vurdering af pædagogisk kvalitet.
litteratur Andersen, Elisabeth og Skytte, Karsten.: Skuffelser der ikke gik i opfyldelse. Tidsskrifter 0-14 fra Dansk pædagogisk forum, nr. 4/2007 92-95 Andersen, Elisabeth og Larsen, Gitte: Et spørgsmål om kvalitet pædagogisk kvalitet. Refleksioner i forbindelse med et udviklingsprojekt. Tidsskriftet Cepra-striben nr. 2 aug 08 s. 28 33 Johanson, Eva og Pramling Samuelson, Ingrid (2006) lek og läreplan. Göteborg Universitet Pramling, Ingrid og Sheridan, Sonja(2002) Grobund for læring.l Gyldendal Skytte, K: Early Childhood Environment Rating Scale. Tidsskriftet Cepra-striben nr. 2 aug 08 s. 19 27