Teori-praksis i pædagogikum



Relaterede dokumenter
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikum. Kurser for vejledere og kursusledere. Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten?

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

YDELSESKATALOG. for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER LTU. Grafisk facilitering. Skoleudvikling Sparring. Fagteam. Læringsuge. Coaching

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Elever og læringsteori

Pædagogisk diplomuddannelse

Uddannelsesplan og udtalelse kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV

Billedkunst. Kompetenceområder

Workshop om kursuslederens rolle

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

11.12 Specialpædagogik

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

De videregående uddannelser Institut for læring

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Progressiv læring handler om at arbejde med læringsmiljø, læringsfællesskaber, læringsmål, progression og feedback

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Læring og Samarbejde

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Skabelon for læreplan

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Uddannelsesplan praktikniveau II

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

YDELSESKATALOG. for DAGOMRÅDET LTU. Flersproglige ressourcer. Pædagogisk udvikling i daginstituionen Coaching Grafisk facilitering.

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Læreplan Identitet og medborgerskab

Almen didaktik , Campus Roskilde

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september

NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

ELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET

Faglig udvikling i praksis Græsk og latin

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Læringsmål 1. praktikperiode

Transkript:

Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU

Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1)) (Feb.(1)) (Marts(1)) (April(3)) Fagdidaktik fag 1(4 dage) & fag 2(4 dage) Kursus i samspil mellem fagene. 3 dage i januar Teo- Pæd. Eks. (en uge i maj) Timer: TP: 485+37 - introduktion til: Observation på andre udd. Inst. Sektoren/skolen Lærersamarbejde/team Fagspecifik it-anvendelse På Skolen - observation GPO: 100 - undervisning - vejledning / særlige vejledningsopgaver - møder o.l. 1. besøg 2. besøg 3. besøg Udtalelse 2

Systemforventninger til pædagogikum Uddannelsen skal fremme og udvikle kandidatens refleksioner over egen praksis Selvrefleksion: op Mesterlære: ned Kandidaten bliver en professionel underviser, der ift. sit job: ved noget om det, han/hun har at gøre med kan noget - og gør noget. Kompetencefelter vedr.: uddannelsen, fagdidaktikken, organisationen, udviklings- og omstillingsprocesser = skoleudvikling/ fagudvikling/ innovation/ kvalificeret tilpasning til nye strukturer og organisationer.

Kandidatforventninger Kandidaterne: vil klare deres praksis tips&tricks alle vil gerne reflektere over praksis nogle synes pædagogisk teori er banal andre: mærkeligt sprog + på for højt niveau har svært ved at acceptere den pædagogiske udviklingsproces.

Kandidatens proces med praksis og med teori i praksis Praksis = et mylder af krav ønske om orden i kaos (Klasseledelse, best practice, svage/dovne elever): Didaktisk kompetence Relationskompetence Lære: How to do! eller: What can you do? Lære via feedback sikkerhed og belønning? (praksisbundet refleksion) Lære via feedforward usikkerhed og mulig belønning? (praksisteoribundet refleksion = analytisk tilgang) Tryghedssøgen giver læringsmodstand identitet og sårbarhed er i spil!

Kandidatens 2 verdener: Den dobbelte didaktiske trekant Stof STOF : K1, K2, K3- kompetencer / / Gymelever L Kand. Kand. som lærende på teopæd. Kand. som lærer i gym. Teopædudd.

Teoriens funktion i pædagogikum beskrive og karakterisere praksis sætte ord på den tavse viden og vanerne forstå praksis og få bevidsthed om praksis giver nye forståelser af komplicerede sammenhænge giver større horisont giver flere handlemuligheder giver reflekteret = kvalificeret handling og udviklingsmuligheder Refleksiv rationalitet er nøgleordet = selverkendelsens rationale

E.L.Dales Praksistrekant = Teopæd s progression AP2 og Samspil Etik Refleksion Teori Praksis/handling Refleksion AP1 8 8

Den professionelle lærer kan: K1: Kundskabskompetence: Kan planlægge og gennemføre undervisning og kommunikere. K2: Fagdidaktisk kompetence: Planlægning, forløb, evaluering. Lærersamarbejde, fælles planlægning - forudsætning for skoleudvikling. K3: Almendidaktisk kompetence: Teoretisk begrundelse, refleksion og ny teori. Legitimering af valg. Udvikle ny praksis. Dannelse, etik, der pædagogisk integrerer K1, K2 og K3 1. Øget valgtvang 2. Kendskab til didaktiskpraksis i fagene og til almen pædagogik 3. Dannelse og selvstændighedskrav 4. Begrundelseskrav: Legitimér sammenhæng.

Hvad gør Teoretisk pædagogikum mht teoripraksisrelationen? Strategien: Øvelsesbaserede kurser med tæt sammenhæng mellem teori og praksis + progression i forløbet fra K1-K3: Kandidaterne medbringer stof/opgaver/oplevelser fra skolen/praktikfeltet, som reflekteres på forskellig vis på kurserne (fx forløbsplaner, elevinterviews af forsk. elevtyper, evalueringer i klassen, observationsarbejde) afprøvning af praksisformer, som kandidaterne kan anvende hjemme med egne elever refleksion i fag og fagoverskridende grupper.

Hvad gør Teoretisk pædagogikum mht teoripraksisrelationen? K1 AP1 Værktøjskasse: Fra de overordnede mål til planlægning, gennemførelse og evaluering megen praksisspejling!: fx didaktisk trekant, elevforudsætninger, klasseledelse, læringsrum. Workshops 1-6 Arbejde med egen praksis 1. Arbejdsformer: argumenteret valg af arb.former og organisationsformer 2. Evaluering: afsæt i konkrete evalueringer hvordan, hvorfor og med hvilket udbytte?

K 2-3 (Workshops): 3. De forskellige elever - 95%-målsætningen som skolens opgave: Analyse via interview af elevforudsætninger. Skole- og fagkultur. Didaktiske muligheder, bl.a. Undervisningsdifferentiering. 4. IT i undervisningen: Analyse af it s funktion i forløb, hvor it er anvendt. Kendskab til softwaretyperog deres muligheder. Lærer- og elevroller ifm. digital dannelse. 5. At arbejde med projekter og vejledning gennem undervisning. Projektarbejde og undervisning gennem vejledning. 6. Skoleudvikling: Innovation. Skoleudvikling og didaktiske udviklingsfelter.

k2- K3 Samspil Igangsætte tankeprocesser (at arbejde med elevernes kognitive ressourcer) Facilitere læreprocesser i procesorienterede forløb (at kunne håndtere det tværfaglige arbejde) Bedømme (både summativt men også formativt via vejledning) på basis af tværfaglige mål/krav og bekendtgørelser Samtidige og historiske begrundelser for fagligt samspil, som giver kandidaterne mulighed for at begrunde deres praksis indlejret i dannelsesforestillinger og skolens rolle i samfundet. AP2 Fokus på elevernes læring gennem progressionsforestillinger, kompetenceudvikling, lærerroller og dannelsessyn Dannelses- og læringsteorier Medtænker ALLE dele af gymnasiets processer + elevernes erkendelsesmæssige forudsætninger Introduceres til aktionsforskning (gymnasielæreren som den akademiske arbejdskraft).