Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom



Relaterede dokumenter
Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Design af fysisk aktivitet på arbejdspladsen

Sund i et godt arbejdsliv

Arbejdskrav og fitness

Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser

Fysisk aktivitet, nedslidning og forebyggelse. Andreas Holtermann, Professor, PhD Charlotte Rasmussen Seniorforsker, PhD

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Hvad er intelligent motion og er det også vigtigt for folk med hårdt fysisk arbejde??

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Det handler om din sundhed

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Sociale relationer, helbred og aldring

Hvorfor dør de mindst syge?

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Ensomhed og hjertesygdom

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Transkript:

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj

Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om hårdt fysisk arbejde i relation til risikofaktorer og risiko for hjertekarsygdom? PAUSE Præsentation af en konditionstrænings-intervention på rengøringsvirksomheder i relation til risikofaktorer for hjertekarsygdom

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvorfor har arbejdere der er mest fysisk aktive i arbejde højest risiko for helbredsproblemer? Korshøj mfl. 2013 Ergonomics

Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom og dødelighed? Har fysisk form og fysisk aktivitet i fritiden betydning for sammenhængen?

Forskningsspørgsmål undersøgt gennem to delprojekter 1. Epidemiologiske prospektive undersøgelser i: Copenhagen Male Study Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Østerbroundersøgelsen 2. Interventionsstudie blandt rengøringsassistenter PhD projekt Mette Korshøj Undersøge effekter på fysisk arbejdsbelastninger og risikofaktorer for hjertekarsygdom Bliver rapporteret i 2015

Resultater fra de epidemiologiske undersøgelser

Specifikke spørgsmål at besvare Medfører høj fysisk aktivitet i arbejde de samme effekter som fysisk aktivitet i fritiden? Er det vigtigt at være i god fysisk form når en har et fysisk krævende arbejde? Bør vi anbefale medarbejdere med fysisk krævende arbejde at være højt fysisk aktive i fritiden? 7

Fysiske arbejdsbelastninger og førtidig død Den Nationale Arbejdsmiljøkorte 19-år opfølgning, Mænd, n=3049 >25% 25-50% 50-75% 75%< Kontrolleret for alder, rygning, alkohol, BMI, selv-rapporteret kronisk sygdom, indflydelse i arbejde og social klasse Holtermann m.fl. IAOEH, 2012

Risiko førtidig død Har fysisk aktivitet i arbejde og fritid den samme effekt på hjertesygdom? Holtermann m.fl. SJWEH, 2009

Er det vigtigt at være i god fysisk form når en har et fysisk krævende arbejde? Copenhagen Male Study Målte fysisk form med Åstrand s submaximal cykeltest Stratified in groups of physical fitness: Lav: 15-26 mlo 2 /kg/min 1 (n=892) Moderat: 27-38 mlo 2 /kg/min 1 (n=3037) Høj 39-78 mlo 2 /kg/min 1 (n=1014)

Fysisk aktivitet og fysisk form Copenhagen Male Study Holtermann et al. SJWEH, 2010

Er det vigtigt at være i god fysisk form når en har et fysisk krævende arbejde? Risiko for at dø af iskemisk hjertesygdom Justeret for alder, BMI, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (i behandling), hypertension (i behandling), alkoholforbrug og rygning Copenhagen Male Study Holtermann m.fl. SJWEH, 2010

Fysiske arbejdsbelastning og risiko for at dø af iskemisk hjertesygdom blandt mænd i lav social klasse (IV og V) Cox s proportional hazards regression model kontrolleret for alder, BMI, rygning, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (i behandling), hypertension (i behandling), alkoholforbrug og fysisk aktivitet i fritiden Holtermann mfl. Journal of Occupational and Environmental Medicine, 2011

Risiko Er det vigtigt at være fysisk aktiv i fritiden når en har et fysisk krævende arbejde? Risiko for dødelighed Lave fysiske krav arbejde Moderat e fysiske krav arb. Høje fysisk krav arbejde Lav Moderat Fysisk aktivitet i fritiden Østerbroundersøgelsen Holtermann m.fl. BMJ Open, 2012 Høj

Er det godt at være fysisk aktiv i fritiden uanset fysiske krav i arbejde? Cox s proportional hazards regression model controlled for Age, BMI, Blood pressure, Diabetes (treatment for), Hypertension (treatment of ), Alcohol use, Smoking, Social class. *: p < 0.05; **: p< 0.01 Holtermann et al. SJWEH, 2009

Indtjente leveår fra fysisk aktivitet i fritiden Arbejde Moderat fysisk aktivitet Høj fysisk aktivitet Stillesiddende 3,6 år 4,6 år Lidt fysisk aktiv uden 3,0 år 4,7 år løfte/bærearbejde Fysisk krævende med 2,0 år 3,3 år en del løft Hårdt fysisk arbejde 1,7 år 2,6 år Relativ øget antal leveår i forhold til dem der ikke er fysisk aktive i fritiden Justeret for demografiske forhold, helbred, livsstil, socioøkonomiske faktorer Holtermann m.fl. PlosOne, 2013

Hvad kan forklare de forskellige helbredseffekter? Arbejde Lav intensitet Lang varighed Mindre variation Begrænset indflydelse over hvile, pauser, varighed, type Ofte statisk og/eller repetitive aktiviteter Fritiden Moderat / høj intensitet Kortere varighed Mere variation Høj indflydelse over hvile, pauser, varighed, type, intensitet etc Ofte dynamiske og varierende aktiviteter

Hvad kan fysiologisk forklare helbredsforskellen Undersøgelse i Belgian BELSTRESS study (2002-03) 182 raske medarbejdere 24-timer ambulatorisk blodtryksmålinger over 1 almindelig arbejdsdag Clays et al BMC Public Health 2012

Clays et al BMC Public Health 2012

Konklusioner Nej, høj fysisk aktivitet i arbejde giver ikke de samme effekter som fysisk aktivitet i fritiden Ja, det er vigtigt at være i god fysisk form når en har et fysisk krævende arbejde Ja, vi bør anbefale medarbejdere med fysisk krævende arbejde at være højt fysisk aktive i fritiden 20