EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Relaterede dokumenter
EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Nervesystemet. introduktion

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Modul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Nervesystemets overordnede struktur og funktion

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Sommer 2014

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU - Vinter 2013/2014

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Tentamen i Neuroanatomi kl. 9-11

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Vinter 2014/2015

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Reeksamen August 2016

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ordinær vintereksamen 2016/17

DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET :57 KURSUSBESKRIVELSE. BB511: Zoofysiologi

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

1. semester. Na r du har det, tager du for begge et screenshot af resultatet og afleverer det eventuelt i Itslearning.

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: kl

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU

Forløbsplan for Humanvidenskab

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studieplan Humanbiologi Semester 3

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

Modul 6 FN2011se Udsendt 11 modtaget 8 besvarelser Svarprocent 73% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 6?

Den skriftlige prøve i proces

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Transkript:

AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10: 100 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgavesættet består af 15 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1

Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. Beskrive: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definere: En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Markér, indtegn: Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2

Opgave 1 Huden A. Beskriv hudens keratiniseringsproces B. Angiv lokalisationen af hudens trykreceptorer C. Beskriv hudens nociceptive innervation 3

Opgave 2 Skalpen og hjernehinderne Gør rede for skalpen og hjernens dækkende lag. Angiv herunder reelle og potentielle hulrum, gerne suppleret af en tegning. 4

Opgave 3 Columna vertebralis A. Benævn og beskriv de forskellige anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne på henholdsvis cervikalt, thorakalt og lumbalt niveau. B. Beskriv kort opbygningen af discus intervertebralis 5

Opgave 4 Skeletmuskulatur A. Beskriv opbygningen af den motoriske endeplade, gerne illustreret af en tegning B. Beskriv kort de molekylære mekanismer for muskelcellens kontraktion 6

Opgave 5 Sanseapparatet A. Angiv synsbanens centrale projektioner B. Beskriv kort patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt C. Angiv det adækvate stimulus for aktivering af disse forskellige sansereceptorer Adækvate stimulus Lys Lyd Smag Lugt = = = = 7

Opgave 6 Medulla spinalis A. Definer og beskriv "gamma-loopen" B. Beskriv de symptomer der kan forventes ved overskæring af følgende ledningsbaner på højre side af medulla spinalis i niveau med 6. cervikale segment: Det anterolaterale system (ALS), bagstrengen (BLM), pyramidebanen, samt sympatiske projektionsbaner. 8

Opgave 6 (fortsat) 9

Opgave 7 Nervus glossopharyngeus og nervus vagus A. Beskriv n. glossopharyngeus med hensyn til navn og beliggenhed af hjernenervekerner, fiberindhold og apparent udspring på hjernestammen. B. Beskriv n. vagus med hensyn til navn og beliggenhed af hjernenervekerner, fiberindhold og apparent udspring på hjernestammen. 10

Opgave 8 Formatio reticularis A. Beskriv beliggenhed og angiv neurotransmitter for de kerner eller kerneområder i formatio reticularis, der indeholder monoaminerge perikarya. B. Beskriv kort projektionsområdet for hver af de i A benævnte kerner og kerneområder. 11

Opgave 9 Diencephalon A. Beskriv kort det anatomiske grundlag for hypothalmus regulation af hormon- frigivelse fra adenohypofysen B. Angiv de kerner i hypothalamus der sender projektioner til neurohypofysen, og de hormoner de frigiver 12

Opgave 9 (fortsat) C. Beskriv kort den anatomiske opbygning af thalamus på et horisonsalsnit midt gennem kernekomplekset, gerne illustreret af en tegning. D. Angiv kort projektionsforholdene for forbindelser til og fra thalamus' kerner med udgangspunkt i din beskrivelse i foregående spørgsmål. 13

Opgave 10 En patient har været udsat for en traumatisk påvirkning af columna vertebralis, der har medført svær halvsidig skade på medulla spinalis s grå og hvide substan svarende til intumescentia cervicalis på venstre side. A. Angiv kort de motoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens overekstremitet på højre side. B. Angiv kort de motoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens overekstremitet på venstre side. C. Angiv kort de motoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens underekstremitet på højre side. D. Angiv kort de motoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens underekstremitet på venstre side. 14

Opgave 10 (fortsat) E. Angiv kort de sensoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens overekstremitet på højre side. F. Angiv kort de sensoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens overekstremitet på venstre side. G. Angiv kort de sensoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens underekstremitet på højre side. H. Angiv kort de sensoriske symptomer, der kan fremkaldes ved undersøgelse af patientens underekstremitet på venstre side. 15