1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling April 2006
2 Indholdsfortegnelse I Præsentation af systemet Skolens udgangspunkt for kvalitetsudvikling side 1 1.a Kvalitetssystemet skema 1 side 2 Bemærkninger til skema 1: Teamlærerne som oversætter mellem undervisningen/elever og skolens værdier/mål side 4 Barometerundersøgelser side 5 Selvevaluering side 5 Evaluering: formativ og summativ side 5 1.b Kvalitetssystemet og organisationskultur for Odder Gymnasium side side 6 1.c Kvalitetssystemet og skolens værdigrundlag II Procedurer for udvælgelse af nøgleområder side 9 III Procedure for evaluering af nøgleområder side 9 IV Procedure for opfølgning på evaluering af nøgleområder side 10 V Procedure for inddragelse af elever og aftagere side 11 VI Procedure til belysning af: side 11 a) Overgang fra grundskole til gymnasium fra elev til studerende side 11 b) Undervisnings- og arbejdsformer i forhold til mål side 12 c) Gymnasiet i forhold til videregående uddannelser side 12 d) Indhentning af elevernes vurdering side 12 e) Lærernes efteruddannelse side 13 f) Inddragelse af eksterne indberetninger og evalueringer side 13 g) Inddragelse af erfaringer m.h.t. overgangen til de videregående Uddannelser side 14 VII Evalueringsplan for Odder Gymnasium side 15 Evalueringsplan - skema 2 side 15
3 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling. I Præsentation af systemet, herunder ledelsens organisering og sammenhæng med skolens værdigrundlag Ifølge gymnasiebekendtgørelsens kapitel 11 skal skolen fastlægge et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen, der inddrager elever og aftagere i den løbende selvevaluering efter de regler, som er fastsat i kvalitetsbekendtgørelsen nr. 23 af 11.januar 2005. Skolens udgangspunkt for kvalitetsudvikling. Skolens kvalitetsudvikling tager udgangspunkt i creative public management (cpm), hvor nøgleordene er at skabe et tolerant miljø gennem åbenhed, fleksibilitet og diversitet. Udgangspunktet appellerer til nytænkning og læring samtidig med, at der stilles krav til selvledelse og kreativitet. Samtidig med at der følges en fælles målsætning og evalueringsprocedure, udvikles der forskellig praksis for eksempel i undervisningen og samarbejdsformerne. Kvalitetsudvikling opfattes som en ressource, der kan medvirke til at forandre og forbedre samt fastholde og sprede ny viden og kompetencer inden for skolen. Kvalitetsudvikling må ikke skabe unødvendigt stive systemer, men må til stadighed tænkes som skolens evne til at absorbere viden. Udvikling kræver, at man eksperimenterer med både indhold og tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i en ledelsesstrategi, der appellerer til selvledelse og kreativitet kan Odder Gymnasium give bekendtgørelsen et anderledes indhold end det, der ligger i 90ernes new public management, hvor den traditionelle forestilling er, at hverdagen består af lineære processer, hvor det er gennem styring, planlægning og grundig forberedelse, at man sikrer et vellykket forløb. Skolehverdagen er i virkeligheden omskiftelig, kompleks og ikke altid til at styre, ej heller lader den sig kontrollere eller planlægge i alle detaljer. At kunne handle i hverdagen drejer sig derfor ikke kun om at kunne beslutte ud fra modeller eller at kunne forudse alt. Derimod er der behov for plads til selvledelse i situationen og i samarbejdet - med respekt for helheden. Målgruppen for skolens kvalitets- og resultatplan er aftagere, elever, forældre og UVM. Nedenstående giver i skemaform et overblik over ODDER GYMNASIUMs samlede system til kvalitetsudvikling. Niveau I og II beskrives i større detaljeringsgrad i evalueringsplanen, som fokuserer på undervisningen, og som hovedsageligt relaterer sig til stx. bekendtgørelsen. Niveau III, IV og V, som i store træk relaterer sig til kvalitetsbekendtgørelsen, er beskrevet nærmere på side 2 og 3.
I. a Kvalitetssystemet 4 I Kvalitetsbekendtgørelsens 1 stk 3 fremgår det, at selvevaluering er en proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Skema 1: Oversigt over kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Odder Gymnasium systematisk selvevaluering Hvad evalueres? I) Den enkeltfaglige undervisning. Elevens faglige kompetencer II) Det faglige samspil i klassen. Elevens personlige og sociale kompetencer Hvem evaluerer? Faglæreren, Elevselvevaluering Klassens lærerteam, Elevselvevaluering Hvornår evalueres? Løbende og ved større projekter, termins- og årskarakterer Ved afslutningen af hvert forløb og hvert halve år Hvorfor evaluere? Hvordan evalueres? Hvordan rapporteres? Hvem følger op? Give eleverne feedback m.h.p. at øge de faglige kompetencer og gennemføre uddannelsen med det bedste resultat. Forbedre undervisningen Give eleverne feedback m.h.p. at øge de personlige og sociale kompetencer og gennemføre uddannelsen med det bedste resultat. Forbedre samspillet mellem fagene og udvikle tværfaglighed Test, karakterer, elevrefleksioner, mdt. feedback, studierapport. (såvel summative som formative evalueringer) Elevsamtaler efter Odder Gymnasiums koncept. Projektevalueringer, studierapport. (såvel summative som formative evalueringer) Karaktergivning, tilbagemelding til team vedr. større projekter, studierapport, studieplan, undervisningsbeskrivelse, deltagelse i lærerforsamlingsmøder Karaktergivning, tilbagemelding på klassemøder, studierapport, studieplan Faglæreren, klassens lærerteam ved større projekter, evt. studievejleder Klassens lærerteam, klassens lærere, evt. ledelsesrepræsentant
5 III) Odder Gymnasiums udvalgte nøgleområder fra målsætning IV) Andre områder: a) som fremgår af kvalitetsbekendtgørelsen Ledelsen og kvalitetsgrupper Ledelsen og kvalitetsgrupper Indenfor en 3- års periode Når ledelsen/bestyrel sen/uvm beslutter, at der er et behov Skoleudvikling Rapportere på hjemmesiden og til UVM Skoleudvikling Rapportere på hjemmesiden og til UVM Systematiske, kvalitative og kvantitative undersøgelser: barometer undersøgelse i Lectio Afhænger af undersøgelsen Opfølgningsplaner hvert 3. år Evalueringsrapporter til UVM, kort rapport på hjemmesiden Opfølgningsplaner hvert 3. år Evalueringsrapporter til UVM, kort rapport på hjemmesiden Ledelsen, evt. kvalitetsgrupper Ledelsen og kvalitetsgrupper b) tilfredshed og trivsel: Undervisningsmiljøvurdering APV, AKU, teamsamarbejde Sikkerhedsudvalg, evt. ledelse V) Målsætning Selvevaluering af opstillede mål og nøgleområder: Eleverne Lærerne Lærerteam Ledelsen Hvert 3. år Hvert 3. år Skabe grundlag for et godt undervisningsmiljø og en god arbejdsplads Status for kvalitets- og resultatvurdering: hvorvidt er målene implementeret? Baggrund for opstilling af nye mål Spørgeskemaundersøgelse Samtaler mellem ledelse og lærer/lærerteam Som beskrevet for de forskellige detailområder Rapportering til henholdsvis MED-udv. og elevråd samt ledelsen Som beskrevet for de forskellige detailområder MED-Udvalg Eleverne Lærerne Lærerteam Ledelsen Bestyrelsen
6 Bemærkninger til skema 1: Teamlærerne som oversætter mellem undervisningen/ elever og skolens værdier/mål. For at sikre, at der sker en forankring af kvalitetsudviklingen i undervisningen fungerer klassens lærerteam som oversætter af virkningerne fra III, IV og V til niveau I og II ligesom teamet også oversætter den anden vej fra I og II til III, IV, V. Til hvert lærerteam er knyttet en ledelsesperson, som medvirker til formidling af viden mellem de to lag. Oversættelsen foregår ved klassen, undervisningen og skolen på dagsorden, som er et skemalagt modul hver 4. uge. Teamets lærere og klassens elever planlægger modulet, som har et dobbelt formål: dels opdragelse til demokrati og refleksion i relation til skolens værdigrundlag og målsætning, dels udveksling af information om skolens liv. Muligt indhold kunne være: Skolens arbejdsplan: hvilke begivenheder er der den kommende måned? Klassens evalueringsplan briefing, planlægning, opfølgning Elevopdatering af studierapport Forberedelse af elevsamtaler Tilbagemelding fra lærerforsamlingsmøder og PR-møder Arbejdsbelastning og trivsel i klassen Arbejdet med skolens nøgleområder og opfølgningsplaner: hvor står vi? I denne proces er lærerteamene i de forskellige studieretninger ikke ens i deres oversættelse. I tråd med skolens udgangspunkt, er det vigtigt, at hvert team er selvstyrende og kreativ og at netop deres studieretningsprofil skinner igennem. Lærerteamet i de forskellige studieretninger udvikler således egen praksis, som gøres til genstand for evaluering og selvrefleksion. De konkrete udmøntninger vil således variere. Information og erfaringsudveksling blandt klassens lærere sker ved klassemøder, lærerforsamlingsmøder og på klassens konference på Intranettet. For at sikre erfaringsspredning på tværs af årgangene, er der hvert skoleår team-team sparring, hvor ét studieretningsteam udveksler erfaringer med et andet. For at sikre erfaringsudveksling på langs i den enkelte studieretning er der hvert skoleår erfaringsudveksling mellem de 3 teamkoordinatorer på hver årgang.
7 Barometerundersøgelser Et barometer indeholder spørgsmål om skolens nøgleområder, om undervisningens faglige og pædagogiske aktiviteter, om prøver samt generel tilfredshed med uddannelsen. Barometret identificerer et antal områder, hvor uddannelsen virker meget godt/ikke virker, men redskabet kan ikke komme med forklaringer på de ting, det viser. Derfor skal barometerudslagene tolkes og oversættes af lærerteam og inddrages i den lokale virkelighed i klassen. Oversættelsen fra niveau I og II til niveau III, IV og V foregår via evalueringsplanen, hvor elevklasseevaluering er metodefri og kan indeholde flere punkter end barometerudslagene, men som minimum skal indeholde disse jf. skolens udgangspunkt for kvalitetsudvikling. Selvevaluering Selvevaluering defineres som en proces, der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning. (Kvalitetsbekendtgørelsen og Skema 1, side 2-3) Evaluering: formativ og summativ Evaluering bruges om skolens og lærerens evaluering af eleverne og undervisningen (Stx Bekendtgørelsen og Skema 2, side 15.) De summative evalueringer vil typisk være i form af prøver og eksamener. D.v.s., at den enkelte elev bedømmes i forhold til en objektiv placering på en skala fælles for alle elever. De formative evalueringer er forskellige former for løbende evaluering og opfattes typisk som en del af undervisningen. Eleven bedømmes individuelt i forhold til en personlig skala, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencemæssige forudsætninger. I forbindelse med formative evalueringer i fagene gives der interne prøvekarakterer og/ eller vidnesbyrd, som udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave eller de de stillede spørgsmål. Læreren skal dokumentere dette. Elevens almene og personlige kompetencer evalueres via ES (elevsamtaler) af teamlærerne, og der dokumenteres i elevens portefølge. De formative evalueringer danner yderligere grundlag for lærerens selvevaluering af den udførte undervisning og udgør således en del af lærerens kompetenceudvikling.
8 I.b Kvalitetssystemet og organisationsstruktur for Odder Gymnasium I skolens værdigrundlag og i målsætningen 2006-2009 fastslås det, at undervisning til studentereksamen på et højt fagligt niveau er skolens primære aktivitet. Eleverne og undervisningen står i centrum, og skolens øvrige aktiviteter har til formål at skabe rammer for dette. Derfor må en organisationsstruktur også tage udgangspunkt i undervisningen og i bogstaveligste forstand placere denne i centrum. Vi har valgt en cirkelformet model, se side 8, som består af 3 lag: undervisningen i centrum omsluttet af den operationelle ledelse og den strategiske ledelse. De forskellige aktører er placeret i forhold til opdelingen, og hovedparten befinder sig på flere niveauer, d.v.s. i flere af cirklens lag. Lærerne og teamet herunder teamkoordinatoren - står centralt i undervisningen. Det er her, de daglige beslutninger om undervisningens tilrettelæggelse, den fælles forberedelse, gennemførelse og evaluering træffes. Dette gælder både de enkelte fag og de flerfaglige forløb. Selvledelse er et bærende princip på dette niveau, idet det er en grundlæggende antagelse, at de, der er tættest på aktiviteten, har den største viden og største beslutningskompetence inden for de givne rammer. Teamets og teamkoordinatorernes rolle er endvidere sammen med lærerne at virke som bindeled mellem den operationelle ledelse og undervisningen. Lærerne og teamet træffer i samarbejde med den operationelle ledelse beslutninger med konsekvens for undervisningen og oversætter eller formidler disse beslutninger til undervisningen. Rent praktisk foregår dette ved et månedligt møde mellem teamkoordinatorerne og ledelsen og ved et månedligt, skemalagt møde mellem teamet og klassen. Derudover afholdes der klassemøder mellem teamet og klassens øvrige lærere, ligesom der afholdes lærerforsamlingsmøder mellem rektor, teamet og klassens lærere om den enkelte elevs standpunkt. Sammenhængen mellem den operationelle ledelse og undervisningen sikres yderligere ved, at der til hvert team er knyttet vicerektor eller en uddannelsesleder. Denne ledelsesrepræsentant skal ikke være en del af teamet, men skal opfattes som en ressourceperson, der kan bruges som sparring, konfliktløser og formidler. Samtidig skal ledelsesrepræsentanten være med til at sikre sammenhængskraften i skolen på tværs af de enkelte grundforløb og studieretninger, således at skolen stadig opfattes som en helhed. Den ovenfor beskrevne procedure er central for skolens daglige sikring af kvaliteten. Dertil kommer, at der for udvalgte nøgleområder nedsættes kvalitetsgrupper, som efter retningslinierne i kvalitetsbekendtgørelsen er ansvarlige for at undersøge og evaluere status og udvikling inden for de valgte områder. I kvalitetsgrupper er både elever, lærere og ledelse repræsenteret. Ved siden af disse grupper kan der nedsættes ad-hoc grupper, som med et tidsbegrænset kommissorium kan undersøge og anbefale evt. ændringer af alle dele af skolens aktivitet, ligesom der kan være tale om løsning af en given opgave. Medlemmer af disse ad-hoc grupper er lærere og evt. en ledelsesrepræsentant. Grupperne nedsættes af ledelsen.
9 Endelig er lærerne organiseret i traditionelle faggrupper, som forventes at mødes med jævne mellemrum og diskutere og planlægge fagets udvikling. Her skal også foregå drøftelser vedr. efteruddannelsesaktiviteter og indkøb af bøger og andet undervisningsmateriale. Pædagogisk Råd og Elevrådet er rådgivende organer for ledelsen. I Pædagogisk Råd og Elevrådet diskuteres især overordnede problemstillinger vedr. undervisningen og tilrettelæggelsen af denne, ligesom skolens værdigrundlag og målsætning, samt prioritering af nøgleområder drøftes her. Herudover kan Pædagogisk Råd tage forskellige emner op efter ønske fra lærere eller ledelse, og Elevrådet kan beskæftige sig med forskellige forhold efter ønske fra eleverne eller ledelsen. Pædagogisk Råd afholder 4 årlige møder, mens elevrådet mødes efter egen beslutning. Begge organer vælger et formandskab, og der skal være jævnlig kontakt mellem ledelsen og disse. Som beskrevet udgør en del af de ovennævnte aktørers aktivitet den operationelle ledelse sammen med rektor, vicerektor, 2 uddannelsesledere og en administrationschef, som alle udøver den daglige ledelse. På dette niveau fastsættes mål for skolens drift og der sættes og udøves rammer for den selvledelse, som foregår i undervisningen. Værdigrundlaget, målsætningen og de prioriterede nøgleområder omsættes til daglig praksis, som kommunikeres videre til resten af organisationen. Denne praksis omsættes i det daglige samvær med elever, team, lærere og teknisk, administrativt personale. På det mere formelle plan er ledelsesrepræsentanter tilknyttet de enkelte team; der afholdes månedligt møde mellem ledelsen og teamkoordinatorerne, og rektor og den øvrige ledelse er en del af arbejdet i både kvalitetsgrupperne og de nedsatte ad-hoc grupper. Endelig er ledelsen en del af drøftelserne i Pædagogisk Råd og der afholdes jævnlige møder mellem ledelsen og Elevrådet. I den operationelle ledelse indgår også Samarbejdsudvalget, hvis virke og kompetencer er fastlagt af de gældende overenskomster og den statslige personalepolitik. Her drøftes og besluttes procedurer vedr. mål og strategi, budget, personalepolitik og kompetenceudvikling. Ligeledes er Samarbejdsudvalget forum for gensidig information om arbejds- og personaleforhold i øvrigt. Det yderste lag i cirkelfiguren udgør den strategiske ledelse. Her fastlægges de store linier af bestyrelsen, den daglige ledelse og af drøftelserne i Pædagogisk Råd, Elevrådet og Samarbejdsudvalget. Skolens værdigrundlag og målsætning fastlægges, og der træffes beslutninger om strategi. Som overordnet ledelse skal bestyrelsen varetage institutionens interesser i enhver henseende og sikre optimale rammer for institutionens virksomhed. Bestyrelsens ansvar og opgaver omfatter at: træffe beslutning om institutionens udbud af uddannelser, aktiviteter og kapacitet fastlægge retningslinjer for institutionens virksomhed sikre forsvarlig forvaltning af institutionens midler godkende budget og regnskab for institutionen ansætte og afskedige institutionens daglige leder Institutionens daglige leder har ansvaret for den daglige pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af institutionen over for bestyrelsen. Det gælder også ansvaret for, at undervisningen er tilrettelagt i overensstemmelse med gældende regler.
10 Selvledelse Bestyrelse Rammer for selvledelse Forudsætning for rammer og selvledelse Vælger medarbejdere Udd. leder Pædagogisk Råd Udd. leder Fag. Gr. Rektor Sætter mål Teamkoordinator Team Elever Vicerektor Adm. chef Kval. Gr. Adhoc. Gr. Økonomistyring Elevråd Skaber strategi Faciliterer debat og vidensnetværk Leder relationer Lærere Undervisningen Operationel ledelse Samarb. Udv. Strategisk ledelse Kommunikerer værdier Formulerer visioner I.c Kvalitetssystemet og skolens værdigrundlag Odder Gymnasium anvender et værdigrundlag (findes på skolens hjemmeside), hvor vi lægger vægt på, at skolens elever udvikler sig som fagligt og kulturelt kompetente individer, der forstår at handle kvalificeret, ansvarligt og socialt i uddannelse, arbejde og samfundsliv. Skolen danner meningsfulde, overskuelige og dynamiske rammer for elevers og læreres trivsel og udfoldelse. Elever og lærere definerer rammerne gennem skolens demokrati. I skolens målsætning er der særligt fokus på faglighed, selvforvaltning, evaluering og samarbejde. Den valgte selvevalueringsstrategi er følgelig baseret på inddragelse af elever, ansatte og øvrige interessenter.
11 II Procedurer for udvælgelse af nøgleområder Ledelsen igangsætter processen ved at indkalde forslag til nøgleområder fra PR, Elevråd og bestyrelse. På grundlag af målsætningsdebat i PR og Elevråd, og under inddragelse af barometerundersøgelsens udslag, samordnes listen af forslag af ledelsen. Ledelsen fastlægger de endelige nøgleområder for en 3-årig periode. Forslaget drøftes i bestyrelsen. Målsætning og nøgleområder findes på skolens hjemmeside. Skolens ledelse behandler resultaterne af selvevalueringerne og udarbejder opfølgningsplaner, som publiceres på skolens hjemmeside. Resultaterne kan indgå i en sammenligning med et udvalg af tilsvarende skoler og offentliggøres på hjemmesiden. Resultaterne af elevernes evaluering kan inddrages i medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Desuden anvendes selvevalueringerne som hjælpeværktøj for det enkelte lærerteam/den enkelte lærer med henblik på udvikling/tilpasning af undervisningen. Skolen anvender et internet-baseret barometer-evalueringssystem, Lectio, til tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne. Evaluering foretages ved afslutningen af grundforløbet, midt i 2g og 3g. De anvendte spørgeskemaer justeres løbende. Selvevalueringen her handler især om udbytte af undervisningen, organisatoriske, miljømæssige og trivselsmæssige forhold. De indkomne resultater offentliggøres på skolens hjemmeside under punktet Evaluering. Barometerudslagene kan danne grundlag for udvælgelse af nøgleområder. I forhold til medarbejderne gennemføres selvevaluering vedrørende trivsel via kvalitetsgruppe, og her anvendes ligeledes barometermåling. III Procedure for evaluering af nøgleområder Skolens målsætning og nøgleområder for perioden 2006-09 findes på skolens hjemmeside. Nøgleområderne er valgt for en 3-årig periode. For hvert nøgleområde indenfor niveau III -IV, hvor ledelsen har nedsat en kvalitetsgruppe, består denne af repræsentanter fra elevråd, PR og ledelsen. For niveau I og II sammensættes kvalitetsgrupper ud fra relevans i forhold til et givet emnes indhold og omfang. Kvalitetsgrupper følger nedenstående procedure: Statusbeskrivelse: Starter med at udforme en statusbeskrivelse - d.v.s. en belysning af den aktuelle praksis på området. Evalueringsdesign: På baggrund af statusbeskrivelsen formulerer kvalitetsgruppen de spørgsmål, evalueringen skal fokusere på. Gennemførelse Kvalitetsgruppen beslutter evalueringsformen.
12 Analyse Kvalitetsgruppen indsamler og bearbejder evalueringens data, så de kan præsenteres i overskuelig form. Resultaterne anvendes af de involverede personer. Konklusioner Kvalitetsgruppen fremlægger dokumentation, inkl. en række begrundede muligheder for handlinger. Resultatet diskuteres i PR, elevråd og bestyrelsen. Opfølgning Der iværksættes opfølgning. Se afsnit IV. Fælles for de valgte evalueringsformer er, at de vælges frit af kvalitetsgrupperne og at de giver mulighed for en kontinuerlig og systematisk refleksion for at understøtte udvikling og resultater. Skolen lægger vægt på, at de involverede parter deltager aktivt i både dataindsamlingen, analysen, refleksionen og ved udarbejdelsen af anbefalinger. IV Procedure for opfølgning på evaluering af nøgleområder Ledelsen fremlægger en skriftlig opfølgningsplan, der hviler på dokumentation fra evalueringen og diskussionen i PR, elevråd og bestyrelsen se afsnit III. Planen indeholder løsningsforslag, tidsplan og ansvarsfordeling. De seneste to opfølgningsplaner offentliggøres på skolens hjemmeside. Opfølgningsplanerne gøres kendt for eleverne via lærerteamet i det skemalagte modul, side 4, således at de har mulighed for at se, at skolen/lærerne følger op på eventuelle kritikpunkter, ligesom de kan få lejlighed til at kommentere resultaterne. Skolen finder det er vigtigt med en bred forankring fordi det er forudsætningen for, at opfølgningsplanerne kan fungere, og at resultatet kan ses. I målsætningen er nøgleområderne konkrete, operationelle og prioriterede. For hvert område følges skolens procedure for selvevaluering. Alt efter områdets karakter fastlægges indikatorer, proceskendetegn samt succeskriterier d.v.s at vi beskriver, hvad vi definerer som kvalitet, og vi beskriver i hvilken grad skolen har realiseret sine mål. Skolen tilvejebringer dokumentationsgrundlag af såvel kvantitativ som kvalitativ karakter.
13 V Procedure for inddragelse af elever og aftagere Vedr. inddragelse af elever henvises til nedenstående Indhentning af elevernes evaluering ( pkt VI, d) samt Oversigt over kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Odder Gymnasium systematisk selvevaluering skema 1, side 2. Skolens ledelse og studievejledere indhenter løbende viden om de videregående uddannelsers optagelseskrav, ligesom skolen indhenter viden om vores studenters videre uddannelsesmønster fra Danmarks Statistik. På grundlag heraf foretages evt. justeringer af undervisningen og dens organisering. VI De følgende nøgleområder er fastsat af Undervisningsministeriet som faste fokusområder i gymnasieskolernes kvalitetssystem: Procedure til belysning af: a) Overgang fra grundskole til gymnasium - fra elev til studerende 1) Mål for skolens arbejde med overgangsproblematikken fra grundskolen:at skolen til stadighed tilrettelægger undervisningen som en naturlig forlængelse af grundskolen. 2) Aktiviteter:Det tilstræbes at der gennemføres brobygningsforløb hvert år. På ledelsesniveau afholdes årligt møde med de afleverende skolers skole- og viceinspektører med henblik på overgangsproblemer. Lærersamarbejde med grundskolens lærere i udvalgte fag. Lærerkandidater følger grundskolens lærere i udvalgte fag. 3)Ansvar: Ledelsen har ansvar for tilvejebringelsen af dialogen med grundskolerne samt initiering af evt. lærersamarbejde. Studievejlederne har ansvaret for planlægning, gennemførelse, evaluering og tilbagerapportering i forbindelse med brobygning.
14 b) Undervisnings- og arbejdsformer i forhold til mål Der henvises til Evalueringsplanen på side 15 samt studieplanerne i de enkelte klasser på Lectio, som findes via skolens hjemmeside. c) Gymnasiet i forhold til de videregående uddannelser 1. Mål for skolens relation til videregående uddannelser. Det er vigtigt for skolen til stadighed at sikre, at vores udgangsniveau passer til de videregående uddannelsers indgangsniveau, og at vores elever udvikler de kompetencer, der er nødvendige for at blive selvstændige studerende. Det er ligeledes vigtigt for skolen, som det er formuleret i skolens målsætning, at der fortsat er en høj procentdel af eleverne fra Odder Gymnasium, der påbegynder en længere videregående uddannelse. 2. Aktiviteter Odder Gymnasium ønsker at fortsætte samarbejdet med Århus Universitet i udvalgte fag, ligesom vi gerne deltager i besæt Odder Gymnasium, hvor universitetsstuderende underviser vore elever. Herigennem etableres dialog om overgangsproblematik. Undersøgelse af, hvor studenterne fra Odder Gymnasium går hen (Studievalg Østjylland, Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet). 3. Ansvar Skolens tager initiativ til samarbejde med aftagende institutioner og iværksætter evt. foranstaltninger, hvis niveauer skal justeres. Studievejlederne indhenter oplysninger om tidligere elever fra Odder Gymnasium, d) Indhentning af elevernes vurdering 1. Mål for skolens indhentning af elevernes vurdering Det er vigtigt for skolens selvforståelse at få et billede af elevernes tilfredshed med de valgte tilrettelæggelser af uddannelsesforløbene. 2. Aktiviteter I forbindelse med de systematiske barometer-evalueringer - efter grundforløb, i 2g og 3g - indgår tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet som et fast punkt. 3. Ansvar Skolens ledelse har ansvaret for evalueringsplanen og for at inddrage tilfredshedsaspektet i planen. Skolens lærere er ansvarlige for at gennemføre elevsamtaler. Skolens ledelse har ansvaret for og forestår undersøgelser, der viser gennemførelsen og eksamensresultatet.
15 4. Inddragelse i skolens beslutninger Elevernes evaluering indgår i en samlet vurdering, der også er baseret på gennemførelsesprocent og eksamensresultat. Den samlede evaluering publiceres på skolens hjemmeside som en del af skolens opfølgningsplaner og indgår ved udvælgelsen af skolens nøgleområder. e) Lærernes efteruddannelse 1. Mål for skolens personalepolitik; lærerkvalifikationer Der henvises til skolens personalepolitik. Alle medarbejdere er omfattet af personalepolitikken. MUS gennemføres regelmæssigt og som minimum hvert andet år. MUS har bl.a. til formål at sikre en løbende udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer under hensyntagen til den enkelte lærers forudsætninger og behov på den ene side og skolens udviklingsplaner på den anden side. Nye medarbejdere skal hurtigt lære skolens kultur og personale at kende. 2. Aktiviteter På baggrund af personalepolitikken og MUS vurderes behovet for faglig og pædagogisk ajourføring af den enkelte medarbejder, fx gennem deltagelse i pædagogiske arrangementer (møder, kurser mv.) internt/eksternt eller kollegial sparring. For nyansatte er der et modtagelsesprogram, hvor den nyansatte præsenteres for skolens kultur og personale, og der etableres mentorordning efter behov. I første og andet semester efter ansættelsen er der samtaler med ledelsen om ansættelsesforhold og kompetenceudvikling samt trivsel på skolen. Data, både om behovet for at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter og om de iværksatte efteruddannelsesaktiviteter, samles årligt i et oversigtsskema. 3. Ansvarlig Skolens ledelse er ansvarlig for at afholde MUS, hvor fokus er på kvalitet, trivsel og udvikling, for at sikre at de aftalte efteruddannelsesaktiviteter gennemføres og for at samle data om ajourføringsaktiviteter. Ledelsen iværksætter modtagelsesprogram og evt. mentorordninger for nyansatte. f) Inddragelse af eksterne indberetninger og evalueringer 1. Mål for skolens indhentning af censorers indberetning
16 Det er vigtigt for skolen at udnytte censorers indberetninger som et eksternt input/evaluering. Skolen vil følge sædvanlig praksis, hvor karaktergivning anvendes i sammenhæng med andre data og bruges som en indikator på kvaliteten af skolens arbejde. 2. Aktiviteter Eventuelle censorindberetninger inddrages både ved udviklingen af undervisningens organisering og ved planlægningen af medarbejdernes kompetenceudvikling. Hvert år laves der en talmæssig oversigt over karakterfordelingen i de enkelte fag/niveauer. Oversigten kan indgå i en sammenligning med andre skoler/kurser. 3. Ansvar Ledelsen har ansvaret for at gennemføre den statistiske beskrivelse mm. Lærerne har ansvaret for at inddrage censorindberetningerne i udviklingen af undervisningen, mens ledelsen har ansvaret for at sikre muligheder for den nødvendige kompetenceudvikling. 4. Inddragelse Ledelsen har ansvaret for, at censorindberetninger og eventuelle eksterne evalueringer indgår i bedømmelsen af, hvordan rammerne for undervisning fortsat udvikles og efterfølgende indarbejdes som et beslutningsgrundlag i opfølgningsplanen. g) Inddragelse af erfaringer mht. overgangen til de videregående uddannelser 1. Mål for inddragelse af erfaringer med overgangsmønstre Skolen lægger vægt på at den undervisning og vejledning, eleverne modtager, fører til at en høj procentdel af eleverne fortsætter i videregående uddannelse. 2. Aktiviteter Hvert tredje år indhenter skolen oplysning om de tre seneste årganges situation med hensyn til uddannelse og/eller beskæftigelse. De indsamlede data offentliggøres på skolens hjemmeside. Oplysningerne danner grundlag for en vurdering af udviklingen i overgangsmønstret og kan indgå i en sammenligning med andre skoler. Oplysningerne kan endvidere danne basis for et samarbejde med videregående uddannelser om brobygningsaktiviteter af forskellig art. Odder Gymnasium har formaliseret samarbejde med Århus Universitet i udvalgte fag. Besøg og genbesøg af såvel lærere som studerende danner grundlag for drøftelser vedr. overgangsproblematikken. 3. Ansvar Ledelsen har ansvaret for at indhente de relevante oplysninger. Studievejlederne er ansvarlige for, at oplysningerne inddrages i det efterfølgende samarbejde med Studievalg. Berørte fag foranlediger besøg og drøftelser om overgangsproblematikken. 4. Inddragelse i skolens beslutninger Ledelsen er ansvarlig for, at resultaterne inddrages i beslutningerne om, hvordan vejledningen
17 tilrettelægges, og for, at der sker en vurdering af, hvordan undervisningens tilrettelæggelse understøtter elevernes studiekompetence. VII Evalueringsplan for Odder Gymnasium De nævnte paragraffer referer til stx-bekendtgørelsen, kapitel 11 om evaluering. De aktuelle datoer fremgår af skolens arbejdsplan. Skema 2 Prøver og eksaminer Evaluering af den enkelte elev Løbende evaluering Evalueringssamtaler Undervisning Større projekter og skriftligt arbejde 1. sem. AP: Evaluering af elevers udbytte. Der gives en ikke medtællende karakter (Bilag 8). NV: Udarbejdelse af individuelt skriftligt produkt efterfulgt af faglig samtale. Karakter gives (Bilag 44). August: Indgangsscreening i AP. NV evaluering efter hvert forløb December: Udgangsscreening i AP. Karaktergivning ( 112). Evaluering med den enkelte elev (drøftelse el. andet) ( 107, stk. 2 og 3; 109). Lærerforsamling ( 118). September: Indslusning og valg af studieretning. Samtale med studievejleder. Oktober: Elevsamtaler med lærerteam m.h.p. evaluering af elevens personlige kompetencer baseret på Odder Gymnasiums egne kompetencemål. Eleven udarbejder dokument/portfolio samt studierapport Efter hvert større forløb, min. en gang/sem.: Elever og lærer(e) evaluerer undervisningen. Resultatet drøftes og anvendes til justering af progression og niveau for undervisningen. Forpligtende beslutninger lægges på Intranettet under klassens konference ( 108; 109, stk. 3). Jævnligt: Standpunkt i skriftligt arbejde, - herunder uddybet evaluering af opgavers styrker og svagheder ( 84). Forskellige evalueringsformer benyttes iht. 85. Fremstilling af den enkelte klasses styrker, svagheder og fagligt niveau i det skriftlige arbejde sammenfattes på klassens konference på Intranettet ( 84, stk. 2). Større projekter evalueres i Lectio eller lignende og resultatet lægges enten i Lectio eller på Intranettet i klassens konference. ( 110). 2. sem. AT: Opgave / rapport ( 116, læreplan 4.1.1). 1-3 måneder før skriftlig Marts: Karaktergivning som beskrevet i 1. semester Maj: Årskarakter. April/maj: Elevsamtaler som beskrevet i 1. semester Januar: Evaluering af studieplanen for grundforløbet. Efter hvert større forløb, min. en Jævnligt: som beskrevet i 1. semester.
18 eksamen: Terminsprøver i fag med skriftlig prøve ( 117). Drøftes ikke med elev. gang/sem.: som beskrevet i 1. semester. Maj-juni: Eksamen og årsprøver. 3. sem. 2-3 studieretningsfag: Opgave. 1 intern karakter indgår i standpunktskaraktererne ( 116). December: Karaktergivning som beskrevet i 1. semester. Efter hvert større forløb, min. en gang/sem.:.: som beskrevet i 1. semester. Jævnligt: som beskrevet i 1. semester. 4. sem. Dansk / historie eller begge: Opgave. 1 karakter. Medtællende i årskaraktererne ( 116 og bilag 4). AT: Synopsis under prøvelignende former (læreplan for At. 4.1.2). Marts: Karaktergivning som beskrevet i 1. semester. Maj: Årskarakter. Drøftes ikke med elev. April/maj: Elevsamtaler som beskrevet i 1. semester Efter hvert større forløb, min. en gang/sem.:.: som beskrevet i 1. semester. Jævnligt: som beskrevet i 1. semester. 1-3 måneder før skriftlig eksamen: Terminsprøver i fag med skriftlig prøve ( 117). Maj-juni: Eksamen og årsprøver. 5. sem. Studieretningsfag A + andre studieretningsfag og/eller dansk / historie: Studieretningsprojekt. Ekstern karakter. Medtællende eksamenskarakter ( 119 og bilag 7). December: Karaktergivning som beskrevet i 1. semester. Efter hvert større forløb, min. en gang/sem.:.: som beskrevet i 1. semester.