Sundhedsvæsenets Årsberetning

Sundhedsvæsenets Årsberetning 2002 Direktoratet for Sundhed 2002

Indholdsfortegnelse: Forord............................................................... 2 Tuberkulose.......................................................... 3 Forebyggende og behandlende indsats ved graviditet....................... 3 Forebyggelse.......................................................... 5 Børneomsorg...................................................... 5 Selvmord......................................................... 5 Uønsket graviditet og prævention...................................... 6 Forebyggelseskonsulentordningen...................................... 7 Forebyggelse af HIV, AIDS og kønssygdomme i øvrigt....................... 7 Det gamle Paarisa blad.............................................. 7 Telemedicin........................................................... 8 Uddannelse og fjernundervisning i sundhedssektoren...................... 9 Nyt patienthjem i Brønshøj............................................ 10 Etablering af Sundhedscentre.......................................... 11 Bilag........................................................... 12 1. Organisatorisk struktur for sundhedsvæsenet.......................... 12 2. Budget og regnskab 2002.......................................... 13 3. Personale 2002.................................................. 14 4. Antal indlæggelser............................................... 15 November 2003

2 Forord Direktoratet for Sundhed har hermed fornøjelsen af at udsende sundhedsvæsenets årsberetning for 2002. Vi håber, at beretningen giver et godt indblik i sundhedsvæsenets aktiviteter i 2002. Årsberetningen indeholder en beskrivelse af en række udvalgte aktiviteter, som sundhedsvæsenet har sat særlig fokus på i 2002. De aktiviteter, som beskrives nærmere, er indsatsen omkring tuberkulose, de perinatale retningslinjer, forebyggelsesindsatsen, etablering af sundhedscentre, det nye patienthjem i Brønshøj, telemedicin samt uddannelse & kurser i sundhedsvæsenet. Sidst i årsberetningen er en række bilag, der beskriver sundhedsvæsenets organisation, økonomi samt produktionsstatistik. Sundhedsvæsenet mødes i de kommende år af en række store udfordringer: Befolkningens sammensætning ændres mod en større andel af ældre, der lever i længere tid og dermed rammes af sygdomme, der øger behovet for behandling. Ny teknologi og viden indebærer, at stadig flere sygdomme kan behandles, og samtidigt bliver den enkelte behandling væsentligt dyrere som følge af dyrere behandlingsformer. Sundhedsvæsenet belastes af stor personaleudskiftning og vakancer, som øger presset på det tilbageværende personale og øver indflydelse på kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Alt dette skaber et øget udgiftspres på sundhedsvæsenet. Dertil kommer et ønske om øget fokus på forebyggelse, opkvalificering af personale og indsats overfor tuberkulose samt spædbørnsdødelighed. Sundhedsvæsenet står således overfor en lang række af udfordringer. I denne årsberetning beskrives en række af de mange tiltag, der blev iværksat i sundhedsvæsenet i 2002 med henblik på at imødegå udviklingen i samfundet og befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet. Det er direktoratets håb, at årsberetningen vil blive læst af både politikere og ansatte i sundhedsvæsenet og at den bruges som information til kommende og nyansatte medarbejdere. God læselyst! Direktoratet for Sundhed Jørgen Dreyer Direktør

3 Tuberkulose Der var i 2002 89 tilfælde af tuberkulose. Sygdommen er således fortsat et problem, som kræver en indsats. På den baggrund har Dronning Ingrids Hospital oprettet en sygeplejerskestilling udelukkende til overvågning og forebyggelse af tuberkulose. De 89 tilfælde af tuberkulose fordeler sig på flere byer og bygder, men især Nanortalik sundhedsdistrikt var i 2002 hårdt ramt med 28 konstaterede tilfælde. For at stoppe smitten og få sygdommen under kontrol blev hele Nanortalik by screenet af tuberkulosegruppen fra Dronning Ingrids Hospital. I alt har tuberkulosegruppen besøgt Nanortalik by og bygder 4 gange for at hjælpe med de omfattende undersøgelser og for at følge op på behandlingen af de patienter, der var smittede. Tuberkulosegruppen har også besøgt Uummannaq, Ammassalik, Upernavik, Ilulissat og Nuuk. Her blev der alle steder konstateret tilfælde af tuberkulose. Tuberkulosegruppen har i alle byer arbejdet med at lokalisere smittede samt smittekilden. Endvidere lægger tuberkulosegruppen vægt på oplysningsarbejde og forebyggelse af nye tilfælde. Tuberkulosegruppen kan udfra de foregående år danne sig et mønster over, hvor tuberkulosen må formodes at poppe op. Der er derfor hele tiden fokus på området, og beredskabet er på den måde i stand til hurtigt at rykke ud til de ramte byer. Det er tuberkulosegruppens målsætning, at Grønland inden år 2010 når ned på 10 tilfælde pr. 100.000 indbyggere svarende til 5 tilfælde i hele landet. Det er sundhedsvæsenets opfattelse, at denne målsætning vil kræve en generel forbedring af livsbetingelserne i både byer og bygder, øget information til borgerne samt en generelt opkvalificering af sundhedspersonalet på området. Forebyggende og behandlende indsats ved graviditet Der arbejdes på at forbedre den forebyggende og behandlende indsats i forbindelse med graviditet, fødsel, barselperiode og familieplanlægning. Dette arbejde tager udgangspunkt i 4 politiske målsætninger, der var opstillet for det forebyggende og sundhedsfremmende område for perioden 1999-2003. De 4 målsætninger var: Det forebyggende arbejde skal fortsat styrkes og udvikles såvel centralt som regionalt og lokalt. Koordinering af centrale, regionale og lokale forebyggelsestiltag skal styrkes og udvikles.

4 Omsorgen for ufødte, spæde og små børn samt deres forældre skal prioriteres. Antallet af uønskede graviditeter skal nedbringes. De ovennævnte 4 målsætninger har dannet baggrund for udarbejdelse af nye retningslinjer De perinatale retningslinjer for den forebyggende og behandlende indsats ved graviditet, fødsel, barselperiode og familieplanlægning. Sundhedsvæsenets rekrutteringsproblemer, en markant højere børnedødelighed i forhold til Danmark samt en stigende efterspørgsel af kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser fra brugernes side har også dannet baggrund for udarbejdelse af de perinatale retningslinjer. Formålet med de perinatale retningslinjer er at reducere spædbørnsdødeligheden samt at øge kvaliteten af ydelserne for de gravide kvinder og deres familier således, at graviditeten opleves så tryg og sikker som mulig for kvinden, barnet og familie som helhed. Konkret indeholder de perinatale retningslinjer bl.a. retningslinier for svangerskabsundersøgelser samt retningslinier for, hvornår en gravid kvinde er i risikogruppe. Gravide i risikogruppen tilbydes at føde på Dronning Ingrids Hospital. Kvinder, der bor i distrikter uden jordemoderbetjening, henvises til fødsel på et givent sygehus. De perinatale retningslinjer betyder også et øget fokus på uddannelse af det lokale personale. På den baggrund har den jordemoderfaglige konsulent fra Dronning Ingrids Hospital besøgt samtlige sundhedsdistrikter i landet og har under besøget undervist personalet på fødeafdelingerne i de perinatale retningslinier. Formålet med besøgene har været at sikre, at alle gravide får tilbudt de samme undersøgelser under graviditeten samt, at de gravides journaler føres korrekt. I de sundhedsdistrikter, der ikke har en jordemoder ansat, har den jordemoderfaglige konsulent endvidere foretaget forebyggende svangerskabsundersøgelser. Som en del af de perinatale retningslinjer er der endvidere blevet etableret en landsdækkende database over indskrevne gravide og fødsler. Denne database bliver løbende opdateret. Databasen giver både hospitalsledelsen og kystledelsen mulighed for at forudse antallet af fødsler hen over året, hvorved hospitalerne bedre kan planlægge og sikre en optimal behandling af de gravide. De perinatale retningslinjer bliver løbende evalueret med henblik på at sikre fortsat fokus på forbedring af den forebyggende og behandlende indsats for de gravide.

5 Forebyggelse Forebyggelsesindsatsen varetages af forebyggelseskontoret Paarisa i Direktoratet for Sundhed. Paarisa koordinerer, igangsætter og udvikler tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Paarisa har gennem sit arbejdet i 2002 især fokuseret på børneomsorg, selvmord og uønskede graviditeter. Børneomsorg Paarisa driver i samarbejde med Familiedirektoratet Børnetelefonen, som er åben for gratis rådgivning for børn og unge og deres forældre to timer dagligt året rundt. Paarisa forestår endvidere den faglige koordinering af gruppen af rådgivere og afholder månedlige møder for rådgiverne. Et reklamefremstød for Børnetelefonen blev i slutningen af 2002 iværksat bl.a. gennem tv-spots og etablering af et samarbejde med ungdomsradioværten Panninguaq Abelsen. Formålet var at gøre Børnetelefonen mere synlig. Samtidig valgte Paarisa at udarbejde et nyt og mere børnevenligt logo, som blev præsenteret i form af både plakater, foldere, post- og visitkort samt tv-spots. Paarisa har endvidere i 2002 arbejdet med grønlandisering af undervisningsmaterialet Min krop er min samt den tilhørende teaterforestilling. Materialet retter sig mod folkeskolens 5.-7. klassetrin og arbejder med ja- og nej-følelser og børns viden om ret til egen krop og retten til hjælp, hvis voksne krænker dem seksuelt. Teaterforestillingen er lavet i et samarbejde med Katuaq. Endelig har Paarisa planlagt en undersøgelse om Unges Trivsel i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Formålet med undersøgelsen er at afdække unges generelle trivsel med særlig fokus på unges seksuelle erfaringer med voksne. Hensigten er at få en viden om omfanget og karakteren af seksuel misbrug af børn. Undersøgelsen gennemføres i 2004 og forventes at give en viden om, hvor mange og hvilke børn, der udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, hvor overgrebene sker, og hvilke følger det har for børnenes trivsel. Denne viden skal bruges til en mere målrettet forebyggende indsats i samarbejde med andre myndigheder. Selvmord Paarisa har i 2002 sat særlig fokus på den forebyggende indsats over for selvmord dels gennem en revidering af det eksisterende undervisningsmateriale og dels gennem besøg i de byer, som i 2002 var særlig ramt af selvmord blandt unge. Paarisa har bl.a. overtaget undervisningsmaterialet Imminut fra Nuuk Kommune. Materialet retter sig mod 13-18 årige skoleelever og sigter mod at give eleverne redskaber til at tackle svære følelser. Ligeledes sættes der direkte fokus på, hvordan de unge

6 kan være opmærksomme på hinanden og hjælpe, hvis en ven går med selvmordstanker. Materialet gennemgik i efteråret 2002 en grundig revidering, og der blev bl.a. udarbejdet undervisningsforslag til den video, som Paarisa har udgivet i samarbejde med Chilly Friday. Begge indgår nu i undervisningspakken, som tilbydes skolerne. Endvidere er Børnetelefonen også åben for henvendelser fra børn og unge med selvmordstanker. Paarisa søger at tydeliggøre dette gennem bl.a. samarbejde med ungdomsradioværten Paaninnguaq Abelsen, der i sine programmer gør opmærksom på dette tilbud. På grund af en bølge af selvmord blandt de unge i Ilulissat og Upernavik, valgte Paarisa s konsulenter at besøge de to byer i efteråret 2002. I begge byer blev der afholdt et seminar med henblik på at hjælpe de to kommuner med at organisere og strukturere det forebyggende arbejde omkring selvmord. Samtidig blev der undervist i Imminutmaterialet. Også i Qaanaaq var en konsulent på besøg for at følge op på den allerede etablerede netværksgruppe af samtalepersoner. Den eksisterende telefonrådgivning fra Psykiatrisk Afdeling A1 om selvmordstruede blev i efteråret 2002 nedlagt. Alternative muligheder for at udfylde dette tomrum er derfor under overvejelse. Uønsket graviditet og prævention På baggrund af det uændret høje aborttal og debatten i medierne, der fulgte i kølvandet på udgivelsen af Inuusuk Abort i Grønland, blev det besluttet at yde en indsats på dette område. Indsatsen er delt i flere etaper og vil være en del af en samlet strategi over 5 år for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter. Foråret 2002 blev brugt som planlægningsfase og efteråret til en ekstern kampagne gennem radio og tv. Paarisa henvendte sig til sygehuse og sundhedscentre med et tilbud om konsulentbistand i bestræbelserne på at få reduceret antallet af uønskede graviditeter. Sygehusene og sundhedscentrene i Upernavik, Ilulissat, Aasiaat, Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit meldte sig på banen og en indsats i 2003 med konsulentbistand til disse sygehuse blev forberedt. Som indikator for, om målet om en reduktion i aborttallet nås, anvendes antallet af aborter, udgifter til præventionsmidler i sundhedsvæsnet, efterspørgsel på information og undervisningsmaterialer samt gennemførsel af præventionsfremmende undervisning foretaget af sundhedsvæsnets personale i distrikterne. Det er målet, at aborttallet skal reduceres med 50 pct. inden for en 5 årig periode.

7 Forebyggelseskonsulentordningen I 2002 har Paarisa igangsat en evaluering af forebyggelseskonsulentordningen. Denne ordning startede som et forsøgsprojekt i samarbejde med kommunerne i 1997 og fokuserede på at igangsætte og styrke det forebyggende arbejde lokalt. Evalueringen pegede på en række problemstillinger, som gav anledning til en omorganisering af den måde, hvorpå konsulenterne i kommunerne samarbejder med Paarisa. Som følge af evalueringen er forebyggelseskonsulenterne blevet delt i 3 regioner nord-, midt- og sydregionen. Til hver gruppe er der blevet knyttet en konsulent i Paarisa. Konsulenten har til opgave at afholde kontaktmøder med gruppen, vejlede og supervisere den enkelte forebyggelseskonsulent i kommunen i forhold til forebyggelsesmæssige problemstillinger på lokalplan. Møderne og vejledningen foregår pr. telefon eller telekonference. Det prioriteres, at der aflægges besøg af Paarisas konsulenter i de enkelte kommuner 1 gang om året. I 2002 blev der endvidere udarbejdet en strategi med henblik på at opkvalificere forebyggelses-konsulenterne i sundhedsfremme og forebyggelse inden for teori og metode. Dette opkvalificeringsarbejde prioriteres også i årerne frem, idet der på området ikke eksisterer en egentlig formaliseret uddannelse. Forebyggelse af HIV, AIDS og kønssygdomme i øvrigt I 2002 indledte Paarisa et samarbejde med foreningen Qaamaneq og sammen markerede de den internationale AIDS-dag over en weekend med en tæppeudstilling, fakkeloptog og andagt. I 2002 udkom novellesamlingen Paaraluta. Novellesamlingen blev til efter en novellekonkurrence gennemført i 2001 udskrevet af Atuarkiorffik og Paarisa i samarbejde. Novellerne er skrevet af unge mellem 15-18 år, og er de unges egne fortællinger om deres sexliv. Samtidig blev tasken Paaraluta udsendt til forebyggelseskonsulenter og sundhedsvæsnet med materiale til seksualundervisningen. Det gamle Paarisa blad 2002 blev også året, hvor der blev lagt en ny og mere målrettet form på det sundhedsoplysende blad Paarisa. Bladets læsere blev delt i 2 målgrupper; unge i alderen 15-21 år og Familien grønland. Der blev i samarbejde med et konsulentfirma udviklet bladet Inuk og Sila, som udkommer i alt 4 gange årligt. Bladene husstandsomdeles.

8 Telemedicin Der blev i vinteren 2000/2001 igangsat en række initiativer med henblik på at videreudvikle brugen af telemedicin i sundhedsvæsenet (fx udveksling af erfaringer via videokonference, overførsel af røntgenbilleder, EKG og hudbilleder imellem sygehusene). Telemedicin gør det muligt at holde kontakten mellem kollegaer i sundhedsvæsenet og derved etablere og vedligeholde lægefaglige miljøer på tværs af fysiske afdelinger og store afstande. Det muliggør en høj faglig kompetence både på mindre enheder og på skæve tider af døgnet. Det giver en bedre behandlingskvalitet og bedre uddannelsesmuligheder samtidig med, at sundhedspersonalets ressourcer udnyttes optimalt. De seneste skridt inden for telemedicin drejer sig især om tele-radiologi dvs. overførsel af røntgenbilleder og mulighed for møder og vejledning via videokonference. Alle kystens sygehuse undtagen Qaanaaq har i dag mulighed for at scanne og overføre røntgenbilleder til Dronning Ingrids Hospital. Det er på samme måde muligt at sende digitale fotos fx til hospitalets hudlæge. Konkret betyder denne mulighed for overførsel af billeder sygehusene imellem, at der er sket en forbedring af den lægefaglige kvalitet i vurdering af sygdomsforløb. Endvidere har alle tandlægeklinikker bortset fra Upernavik (der anvender sygehusets scanner) fået installeret en scanner. Tandklinikkerne har således mulighed for at kommunikere direkte med hospitalstandlægen om, hvilken behandling patienterne har behov for. Samtidig kan tandlægen på kysten i samarbejde med hospitalstandlægen vurdere om en overførsel til Dronning Ingrids Hospital er nødvendig. Det er i langt overvejende grad muligheden for at overføre røntgenbilleder som i dag benyttes, og røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital modtager allerede på nuværende tidspunkt undersøgelser vedrørende 2 3 patienter om dagen. Røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital har også mulighed for at scanne billeder direkte til røntgenafdelingen på Rigshospitalet. Dette anvendes bl.a., når det skal vurderes, hvorvidt en patient skal overføres til Rigshospitalet eller ej. Dette foregik tidligere pr. telefon/fax. Samtidig betyder muligheden for overførsel af røntgenbilleder direkte til Rigshospitalet, at stort set alle scanninger på patienter, som skal overflyttes til Rigshospitalet, nu bliver sendt elektronisk. Muligheden for videokonferencer er indført på næsten alle kystens sygehuse. Dertil kommer 4 bygdekonsultationer, som også har fået videokonferenceudstyr. Det drejer sig om Kangaamiut, Kangerlussuaq, Narsarsuaq samt Fiskenæset. Videokonference anvendes bl.a. til psykiatriske konsultationer samt lægekonsultationer. I Nuuk er der videokonferenceudstyr installeret på Dronning Ingrids Hospital, Lægeklinikken og Center for Sundhedsuddannelser. På Centret anvendes udstyret bl.a. til praktikvejledninger.

9 Der vil i de kommende år ske en evaluering af erfaringerne med brug af telemedicin, og det vil bl.a. blive overvejet, hvorvidt telemedicin kan anvendes inden for flere områder. Det kan betyde, at flere patienter får forbedret adgang til specialister. Uddannelse og fjernundervisning i sundhedssektoren Der arbejdes i sundhedsvæsnet målrettet på at uddanne mere sundhedspersonale for at imødegå manglen på sundhedsfagligt personale samt reducere de mange udgifter til vikarbureauer. Målet er at Grønland i højere grad skal være selvforsynende med sundhedspersonale. Der er derfor iværksat en række tiltag, som både højner udbudet og kvaliteten af sundhedsuddannelserne i Grønland. I 2002 blev de første sundhedsassistenter uddannet. I april bestod 8 elever den afsluttende eksamen som sundhedsassistenter på Center for Sundhedsuddannelser. Yderligere 12 sundhedsassistenter blev uddannet, da de gennemførte merituddannelsen for sundhedsmedhjælpere til sundhedsassistenter. På sygeplejestudiet var der i 2002 optaget i alt 33 studerende, og 4 sygeplejersker blev færdiguddannet dette år. Endvidere var der i 2002 13 sygeplejersker under videreuddannelse på Center for Sundhedsuddannelser. Center for Sundhedsuddannelser har i 2002 nedsat en styregruppe, der skal sikre en fremtidig uddannelsesramme for sygeplejestudiet, der kan imødekomme det uddannelsespolitiske ønske om, at alle mellemlange og videregående uddannelser kobles på den fremtidige universitetspark. Dermed opfyldes også den uddannelsespolitiske strategi, der sigter på, at uddannelsen i fremtiden skal munde ud i en bachelorgrad. Kystledelsen og Center for Sundhedsuddannelser iværksatte den 1. august 2002 et toårigt projekt udviklingssygeplejerske. Konkret betyder iværksættelsen af dette projekt, at der blev etableret en stilling som udviklingssygeplejerske til at varetage bl.a. undervisningsopgaver og udviklingsopgaver i sundhedsdistrikterne. Udviklingssygeplejersken har i 2002 afdækket undervisningsbehovene i alle 16 sundhedsdistrikter og afholdt 4 lokale kurser for bygdesundhedsarbejdere i Uummannaq, Upernavik, Ilulissat og Aasiaat. Kurserne har fokuseret på sundhedsfremmende aktiviteter med henblik på at skabe samarbejde med bygdens socialafdeling og skole således, at bygdebeboerne kan motiveres til at tage medansvar for egen sundhed. Center for Sundhedsuddannelser har samtidigt suppleret sit uddannelsestilbud med tilbud om fjernundervisning og videokonferenceaktiviteter. Centret har bl.a. kørt et forløb, hvor 2 kystsygehuse gennem en 4 måneders lang periode deltog i et projekt, hvor Centret via videokonference ydede faglig supervision til de ansatte på de pågældende sygehuse. Denne form for supervision fra Centret anvendes også, hvis sygehusene midlertidigt har behov for vejledning i vanskelige patientforløb. Centret anvender endvide-

10 re videokonference til fjernundervisning af deres studerende bl.a., når disse er i praktik på kystsygehusene. F.eks. arbejder de studerende og lærerne med forskellige patientcases via videokonferencerne Endelig er der også inden for tandområdet sket en styrkelse af uddannelserne. Uddannelse af klinikassistenter og kigutiisaasoq har siden 1978 været varetaget af tandplejen i Grønland med faglig og pædagogisk bistand fra tandlægeskolerne i København og Århus. I 1996 blev uddannelserne nedlagt, men i 2001 blev de 2 uddannelser genoprettet. De to udannelser blev genoptaget i 2001. I 2002 var der 6 elever under uddannelse til klinikassistenter og 7 elever under uddannelse til kigutigisaasut. De forventes alle at færdiggøre deres uddannelse i 2003. En del af det nye koncept i uddannelsen er fjernundervisning, hvor undervisningen foregår over Internettet fra Danmark. Ved siden af fjernundervisningen bliver eleverne samtidig undervist i distrikterne af deres tandlæger. Begge uddannelser vil, som følge af den stigende opmærksomhed, der er på uddannelsesområdet, og de forøgede krav, man stiller til de grønlandske tandplejere, blive søgt overført til Center for Sundhedsuddannelser i forbindelse med de strukturændringer, der finder sted i øjeblikket. Det er forventningen, at det vil give begge uddannelser den status og det indhold, man har brug for i en fremtidig tandpleje. Nyt patienthjem i Brønshøj Grønlænderhjemmet i Hellerup har gennem en årrække haft problemer med manglende kapacitet. Med henblik på at øge antallet af sengepladser valgte Direktoratet for Sundhed i 2001 at købe en ny ejendom i Brønshøj som erstatning for Grønlænderhjemmet i Hellerup. Det nye patienthjem i Brønshøj gør det nu muligt at samle alle patienter og eventuelle pårørende under samme tag i tidssvarende rammer. Det nye patienthjem blev officielt indviet den 24. maj 2002 efter en længere periode med ombygning. I den officielle indvielse deltog bl.a. daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og daværende Landsstyremedlem for Sundhed Edward Geisler. Efterfølgende blev det gamle patienthjem i Hellerup solgt, og samtidig blev ansvaret for Det grønlandske Patienthjem overdraget til Dronning Ingrids Hospital fra Direktoratet for Sundhed. Det nye patienthjem i Brønshøj har plads til 45 patienter med mulighed for 25 ekstra opredninger i særlig belastede perioder. Det nye grønlandske patienthjem har både dobbeltværelser, enkeltværelser samt 4 lejligheder. Det tidligere patienthjem i Hellerup

11 havde plads til 36 patienter, og sundhedsvæsenet har således med køb af det nye patienthjem i Brønshøj fået flere sengepladser til rådighed. Det nye patienthjem vil give patienter og deres pårørende bedre og mere tidssvarende ramme under deres ophold i Danmark. Det er samtidigt forventningen, at det nye patienthjem vil mindske behovet for at placere patienter på Rigshospitalets patienthotel. Etablering af Sundhedscentre I 2001 blev Grønlands første fælles sundheds- og plejecenter færdigbygget i Qeqertarsuaq. Der eksisterer allerede flere fælles sundheds- og plejecentre, men det er første gang, at de to institutioner er direkte fysisk sammenbygget. I Qeqertarsuaq er der direkte forbindelse mellem sundheds- og plejecentret gennem en forbindelsesgang, og det har betydet, at sundheds- og plejecentret i dag samarbejder om madlavning og tøjvask. Dette samarbejde forventes at kunne udbygges yderligere med tiden, da institutionerne er i samme hus. Formålet med etableringen af fælles sundheds- og plejecentre er i højere grad at udnytte fælles faciliteter og dermed ressourcerne mere effektivt. Gennem samarbejde om madlavning, tøjvask, plejetilsyn osv. vil det være muligt at få en bedre udnyttelse af det eksisterende personale og ressourcerne. Dermed kan der dæmmes op for de eksisterende rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet og personalet kan i højere grad bruge deres tid på patienterne frem for madlavning osv. Etableringen af fælles sundheds- og plejecentre er primært relevant i de mindre byer, hvor sygehusets eksisterende rammer giver mulighed for at udvide med nye opgaver. Det integrerede sundheds- og plejecenter i Qeqertarsuaq vil have både økonomiske og kvalitetsmæssige fordele for sundhedsvæsenet såvel for kommunen. Det er forhåbningen, at projektet i Qeqertarsuaq vil kunne bane vejen for etablering af integrerede sundheds- og plejecentre flere steder i landet.

12 Bilag 1. Organisatorisk struktur for sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet er ansvarlig for sundhedsbetjeningen inklusiv visitation til undersøgelse og behandling uden for Grønland. Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er i korte træk: At fremme befolkningens sundhed, At forebygge sygdomme og sygdomslignende tilstande samt At undersøge, behandle og pleje personer med sygdomslignende tilstande. Sundhedsvæsenet skal i tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser for befolkningen uanset bosted. Sundhedsvæsenet omfatter følgende enheder: Direktoratet for Sundhed Dronning Ingrids Hospital Kystledelsen Sundhedsdistrikterne inkl. Lægeklinikken i Nuuk Center for Sundhedsuddannelser Det grønlandske Patienthjem Organisering af sundhedsvæsenet grafisk illustreret: Figur 1: Organisationsdiagram for sundhedsvæsenet Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed Direktoratet for Sundhed PI Kystledelsen Dronning Ingrids Hospital Sundhedsdistrikter, lægebetjening Sundhedsdistrikter, tandlægebetjening Det grønlandske Patienthjem

13 2. Budget og regnskab 2002 Sundhedsvæsenets samlede økonomiske ramme var i 2002 på kr. 829,6 mio. Det samlede forbrug androg kr. 831,6 mio.. Sundhedsvæsenet havde således et samlet merforbrug på kr. 2,0 mio., svarende til 0,2 pct. af den samlede bevilling til området. Resultatopgørelse pr. 31.12.2002 fordelt på ansvarsområder (1000 kr.): Tabel 1: Resultatopgørelse 2002 Bevilling Regnskab 60 01 01 Direktoratet for Sundhed, administration 10.771 10.815 60 01 10 Paarisa, forebyggelse og sundhedsfremme 7.551 7.618 60 10 02 Fællesudgifter, landsdækkende formål 8.084 6.685 Direktoratet for Sundhed i alt: 26.406 25.118 60 01 02 Kystledelsen 9.079 8.865 60 11 02 Fællesudgifter, lægebetjening 30.967 31.460 60 11 08 Sundhedsdistrikter, lægebetjening 326.240 331.979 60 12 02 Fællesudgifter, tandpleje 5.460 4.923 60 12 08 Sundhedsdistrikter, tandpleje 45.571 44.048 Kystledelsen i alt: 417.317 421.275 60 10 12 Center for Sundhedsuddannelser (i alt): 14.095 13.189 60 10 03 Patientbehandling i udlandet somatiske 80.805 81.635 60 10 04 Patientbehandling i udlandet psykiatriske 26.097 25.831 60 10 10 Dronning Ingrids Hospital 194.448 195.691 60 10 13 Grønlænderhjemmet i Hellerup 20.549 18.616 60 10 16 Alkoholbehandlingscentre 4.145 1.981 60 11 05 Fællesudgifter, evakueringer m.v. 45.699 48.234 Dronning Ingrids Hospital i alt: 371.743 371.988 Sundhedsvæsenet i alt: 829.561 831.570 For yderligere information se også: Landskassens Regnskab 2002 Bilag 1. Paarisa's bevilling er anvendt til 3 hovedområder: Tilskud til sociale formål herunder Inuuneq Nakuuneq puljen, projekt forebyggelseskonsulent samt til diverse oplysnings-

14 materialer herunder kurser og seminarer. I 2002 kunne tidligere års indsats på alkoholog tobaksområdet aflæses i statistikkerne ved et faldende forbrug. Det stod allerede tidligt i 2002 klart, at der var behov for at reducere aktiviteten i sundhedsvæsenet, såfremt en overskridelse af bevillingen skulle undgås. Der blev løbende gennem året gennemført opstramninger. Fx blev der for somatiske patientbehandlinger i udlandet foretaget en generel opbremsning i antallet af nedsendelser til Danmark i 2. halvår 2002. På trods af reduktionen i aktiviteten blev det i slutningen af året nødvendigt at ansøge om en tillægsbevilling på kr. 10 mio. til dækning af et forventet merforbrug på henholdsvis den somatiske og psykiatriske patientbehandling i udlandet samt på evakueringer. Generelt er tendensen inden for sundhedsvæsenet, at antallet af planlagte behandlinger falder for at skaffe plads til et stigende antal akutte behandlinger. Dette gælder bl.a. inden for spædbørnsområdet. Samtidig er der specielt inden for behandlingen af kræft sket betydelige prisstigninger på baggrund af forbedringer i behandlingen. 3. Personale 2002 Muligheden for rekruttering af personale er fortsat anstrengt. Dette afspejler sig bl.a. i stigende udgifter til vikarbureauer specielt sygeplejersker og jordemødre. Men også inden for andre faggrupper er der fortsat store problemer med rekruttering. Inden for tandlægeområdet har problemer med rekruttering af personale medført betydeligt lavere udgifter til løn, selv om der er ansat timelønnede til erstatning for manglende faglært personale. Tabel 2: Normerede og forbrugte årsværk 2002 Normering Forbrug Afvigelse I pct. Årsværk, månedslønnede 1.226 1.059-167 -14 Årsværk timelønnede 230 327 96 42 Årsværk, i alt 1.456 1.385-71 -5 Som det fremgår af ovenstående tabel betyder manglen på faglært personale, at der i større udstrækning anvendes timelønnede personale. I forhold til 2001 er der dog sket en stigning i antallet af månedslønnede årsværk (jf. sundhedsvæsenets årsberetning 2001). Det vil med andre ord sige, at der i 2002 i forhold til 2001 er relativt flere faglærte ansatte og færre timelønnede.

15 En del af manglen på sundhedsfagligt personale dækkes ind via vikarbureauer. Forbruget af vikarbureauer fremgår dog ikke af ovenstående tabel. De mange ubesatte stillinger betyder også, at det resterende faglærte personale må påtage sig mer- og overarbejde. 4. Antal indlæggelser Det stod tidligt i 2002 klart, at der var et stigende pres på Dronning Ingrids Hospital som følge af dels flere akutte og sub-akutte indlæggelser og dels et stigende antal gravide fra kysten, der henvises til Dronning Ingrids Hospital. Der blev derfor løbende i 2002 foretaget en reduktion i aktiviteten for andre patientgrupper. Dette skete for at undgå de drastiske aktivitetsreduktioner i slutningen af året, som det tidligere har været nødvendigt at gennemføre. Tabel 3: Heldøgnspatienter, udskrivninger Dronning Ingrids Hospital 1990 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Medicinsk 1.244 963 1.194 1.261 1.441 1.535 1.680 Kirurgisk 2.475 2.995 2.881 2.599 3.257 2.930 3.440 Psykiatrisk 226 166 190 154 162 143 198 I alt 3.945 4.124 4.265 4.014 4.860 4.608 5.318 Trods reduktionen i planlagte behandlinger er der på Dronning Ingrids Hospital i 2002 gennemført langt flere behandlinger end i de forgående år. Tabel 4: Aktivitetstal for Rigshospitalet og Privathospitalet Hamlet 1998 1999 2000 2001 2002 Udskrivninger 1.133 1.118 1.094 1.078 1.027 Sengedage 8.531 8.803 8.717 7.824 8.038 Som det ses af tabel 4 ovenfor er såvel antallet af udskrivninger og sengedage for behandlinger i udlandet over en årrække nogenlunde stabile. Tabel 5: Aktivitetstal for Amtshospitalet Vordingborg og Sikringsanstalten Nykøbing Sjælland 1998 1999 2000 2001 2002 Sengedage 7.493 6.893 5.380 5.232 4.491

16 Der er, som det ses af ovenstående tabel, sket et fald i antallet af sengedage inden for det psykiatriske område i forhold til tidligere år. Dette skal ses i lyset af, at der er overført midler fra patientbehandlingen i Danmark til Grønland med henblik på at styrke indsatsen i Grønland. Der er i 2001 således åbnet et skærmet afsnit på Dronning Ingrids Hospital til psykiatriske patienter. Det var derfor forventet, at der ville ske et fald i antallet af psykiatriske patienter, der bliver sendt til behandling i Danmark. Ud over sengedage på Amtshospitalet Vordingborg og Sikringsanstalten Nykøbing Sjælland er der registreret i alt 15.298 sengedage på Det grønlandske Patienthjem, Den danske Diakonissestiftelse og Rigshospitalets patienthotel. Der er endvidere registreret 4.417 private sengedage. Dette er et fald i forhold til sidste år. Samlet var der budgetteret med 22.000 sengedage. Den lavere aktivitet skyldes en reduktion i antallet af nedsendelser i 2. halvår 2002. Aktivitetstallene for Alkoholbehandlingscentrene for 2002 viser, at der har været i alt 274 behandlingsforløb mod budgetteret 225.

Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqinnissamut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Postboks 1160 3900 Nuuk Tlf. +299 34 50 00 Fax +299 32 55 05 Sundhedsvæsenets Årsberetning 2002 November 2003 Redaktion: Direktoratet for Sundhed Kontoret for Udvikling- og Planlægning