Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fremsendelse af forsøgsansøgninger til frikommuneforsøget

Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 29. juni 2011 Fremsendelse af forsøgsansøgninger til frikommuneforsøget Hermed fremsendes Vejle Kommunes forsøgsansøgninger i forbindelse med frikommuneforsøget. Ansøgningerne er første runde af konkrete frikommuneansøgninger fra Vejle Kommune. Ansøgningerne er godkendt af et enigt Byråd i Vejle. Vejle Kommune ansøger om konkrete forsøg indenfor følgende områder: Arbejdsmarkedsområdet Børne- og Ungeområdet Seniorområdet Teknik- og Miljøområdet Kulturområdet Side: 1/2 Kontaktperson: Borgmesterens Kontor Lokaltlf.: 76 81 10 12 E-post: Borgmesteren@vejle.dk For Vejle Kommune er dette blot begyndelsen på en spændende periode med frikommuneforsøget. Vejle Kommune sætter i løbet af efteråret 2011 gang i en lang række tiltag for at skabe og udvikle det fremtidige kommunale tilbud. Vi vil inddrage borgere, virksomheder og medarbejdere, når vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre bedre. Det vil være et stort arbejde, men vi tror på, at det bærer frugt. Vejle Kommune ad nye veje Grundlæggende skal frikommuneforsøget være med til, at Vejle Kommune går ad nye veje. Nye veje, der skal føre til viden, vækst og velfærd. Det er oplevelsen, at frikommuneforsøget kan være med til at sikre kommunen øget omstillingsparathed og fleksibilitet. Begge dele vurderes vigtige, når Vejle i fremtiden skal anvise nye veje til den kommunale opgaveløsning. Nogle tiltag bremses nemlig af lovgivning fra statens side. Det vil vi gøre op med. Kommunaldirektørens stabe Direktionssekretariatet Borgmesterens Kontor Skolegade 1 7100 Vejle Tlf.: 76 81 00 00 post@vejle.dk www.vejle.dk

Side: 2/2 Der kan identificeres en række tendenser, der gør, at omstillingsparathed og fleksibilitet er et krav til kommunerne, herunder blandt andet: Krav om tillidsreform Nye teknologier Ændret demografi Kravet om en tillidsreform har de senere år fyldt meget i Vejle Kommune, men også på landsplan kører debatten. Det er for dyrt og bekosteligt, hvis mistillid og kontrol betyder, at de ansatte ikke kan udføre deres arbejde, fordi de hele tiden skal dokumentere og retfærdiggøre deres arbejde. Det har vi, i Vejle Kommune, for mange år siden besluttet os for at sige nej til. Det vil vi også bruge frikommuneforsøget til. Nye teknologier præsenteres for os på dagligt basis. Det er både elektroniske teknologier, såsom robotter på velfærdsområderne, selvbetjeningsløsninger og IT til undervisning. Men også organisatoriske teknologier præsenteres som bud på fremtidige løsninger. Vi har behov for at være omstillingsparate og fleksible, når vi vurderer, om teknologierne kan hjælpe os til at løse udfordringerne. Lovgivning skal ikke stå i vejen for gode og fornuftige forsøg. Ændret demografi betyder, at opgaven i den kommunale opgaveportefølje i fremtiden ser anderledes ud. Der vil være flere ældre, færre børn og færre på arbejdsmarkedet. Det stiller krav til, at kommunen udfordrer sig selv, er omstillingsparat og fleksibel i opgavehåndteringen. Vi kan ikke løse opgaven, som vi altid har gjort. To af de netop fremsendte ansøgninger sendes med henblik på forhandling med det relevante ministerium. Det drejer sig om ansøgningerne på arbejdsmarkedsområdet vedrørende Anciennitetsbestemt refusion og Samlet statstilskud til arbejdsmarkedsområdet. Begge disse ansøgninger skal ses som et forhandlingsoplæg fra Vejle Kommunes side. Vi ser frem til at høre fra jer. Venlig hilsen Arne Sigtenbjerggaard Borgmester Niels Ågesen Kommunaldirektør

2011 Forsøgsansøgninger august 2011 Vejle Kommune

Indledning Her er Vejle Kommunes forsøgsansøgninger i forbindelse med frikommuneforsøget. Ansøgningerne er første runde af konkrete frikommuneansøgninger fra Vejle Kommune. Vejle Kommune fremsendte i marts 2011 en række generelle forsøgsbeskrivelser. Vejle Kommune har arbejdet videre med at identificere nye forsøgsområder og at konkretisere de områder, der blev beskrevet i ansøgningen om frikommunestatus. Vejle Kommune ansøger om konkrete forsøg indenfor følgende områder: Arbejdsmarkedsområdet Børne- og Ungeområdet Seniorområdet Teknik- og Miljøområdet Kulturområdet For Vejle Kommune er dette blot begyndelsen på en spændende periode med frikommuneforsøget. Vejle Kommune sætter i løbet af efteråret 2011 gang i en lang række tiltag for at skabe og udvikle det fremtidige kommunale tilbud. Vi vil inddrage borgere, virksomheder og medarbejdere når vi skal finde ud af hvad vi kan gøre bedre. Det vil være et stort arbejde, men vi tror på, at det bærer frugt. Derfor håber vi også at ansøgningerne vil blive læst med velvilje og glæde. Det skal forhåbentligt være med til at lægge grunden for helt nye måder at løse de kommunale opgaver på. To af de fremsendte ansøgninger sendes med henblik på forhandling med det relevante ministerium. Det drejer sig om ansøgningerne på arbejdsmarkedsområdet vedrørende Anciennitetsbestemt refusion og Samlet statstilskud til arbejdsmarkedsområdet. Begge disse ansøgninger skal ses som et forhandlingsoplæg fra Vejle Kommunes side. Side 2 af 86

Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsområdet...5 Fælles opstart af sygedagpengesager...6 Konsekvens og logik, når borgeren får en sanktion...6 Smart og smidig administration af transportbevillinger og -udbetalinger... 10 Enkeltydelser. Den, der kender borgeren behandler ansøgningen... 13 Fællessagsbehandling for 150 sager i Familie/Job... 15 Førtidspension skal Jobudvalgets område... 18 Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for 200 kontanthjælpsmodtagere med livsstilssygdomme... 20 Fællesplaner i fællessager... 23 Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for sygemeldte med cancer... 26 Én indgang, når man søger kontanthjælp... 28 Fremtidig politisk struktur på beskæftigelsesområdet... 30 Anciennitetsbestemt statsrefusion... 32 Samlet statstilskud til Arbejdsmarkedsområdet... 37 Hverken for meget eller for lidt - ny indsats med digitale selvbetjeningsmuligheder for jobklare nyledige over 30 år... 42 Samtaler, når det giver mening. Fleksibelt opfølgnings-/kontaktforløb for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere med sag i behandlingssystemet.... 44 Udvidet mulighed for løntilskud nu også til nyledige med et behov... 47 Individuelle samtaler og tilbud til alle... 49 Ledige sygemeldte skal have mulighed for delvis raskmelding... 51 Børne- og Ungeområdet... 53 Afskaffelse af udtalelse i faget idræt på 8-9. klassetrin.... 54 Indførelse af kontaktlærerordning i folkeskolen... 55 Aldersintegration og fleksibel holddeling skoleområdet.... 57 Målrettet anvendelse af elevplaner i folkeskolen... 60 Idræt og fysisk aktivitet på 7 9 kl. trin. Skoleområdet.... 62 Ny prøveform evalueringsform.... 64 Tilbud om et sundt frokostmåltid, samt madordning i daginstitutioner i et samlet kommunalt arrangeret tilbud.... 66 Seniorområdet... 67 Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling... 68 Forenkling af registrering og indberetning af magtanvendelse... 73 Tilkøbsydelser... 75

Teknik- og Miljøområdet... 77 Opkrævning af dagrenovationsgebyr ved erhverv.... 78 Målrettede miljøtilsyn på landbrug og industrivirksomheder... 82 Kulturområdet... 84 Lokaletilskud til foreninger... 85 Side 4 af 86

Ansøgninger på Arbejdsmarkedsområdet Adskillelsen mellem Jobcenter og øvrig forvaltning (er) 1. Fælles opstart af sygedagpengesager 2. Konsekvens og logik, når borgeren får en sanktion I samme ansøgning 3. Transportgodtgørelse 4. Enkeltydelser. Den, der kender borgeren, behandler ansøgningen 5. Fællessagsbehandling for 150 sager i Familie/Job 6. Førtidspension skal ligge under Jobudvalgets område 7. Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for 200 kontanthjælpsmodtagere med livsstilssygdomme 8. Fællesplaner i fællessager 9. Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for sygemeldte med cancer 10. Én indgang, når man søger kontanthjælp 11. Fremtidig politisk struktur på beskæftigelsesområdet Økonomi 12. Anciennitetsbestemt refusion eller 13. Hele statstilskuddet på én gang Kontaktforløb og ret/pligt 14. Hverken for meget eller for lidt - ny indsats med digitale selvbetjeningsmuligheder for jobklare nyledige over 30 år 15. Samtaler, når det giver mening. Fleksibelt opfølgnings-/ kontaktforløb for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere med en sag i behandlingssystemet 16. Udvidet mulighed for løntilskud nu også til nyledige med et behov 17. Individuelle samtaler og tilbud til alle Andet 18. Ledige syge skal også kunne være delvist raskmeldte Side 5 af 86

Frikommune Titel på forsøg Vejle Fælles opstart af sygedagpengesager Konsekvens og logik, når borgeren får en sanktion Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 2 ansøgninger i en Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Guðny Vang Telefon 76816173 E-mail guvan@vejle.dk Borgereksempel Sanktioner: En kontanthjælpsmodtager er udeblevet i to dage fra et aktiveringstilbud. Jobcentermedarbejderen får besked fra tilbuddet og sender partshøring til borgeren efter reglerne. Der kommer ikke noget nyt frem under partshøringen og sagsbehandleren i Jobcentret laver en indstilling til Ydelsescenteret om træk i kontanthjælpen for de to dage. Nu modregner Ydelsescentret beløbet i borgerens kontanthjælp og sender besked til borgeren. Borgeren får altså brev om træk i kontanthjælpen fra en person, han ikke kender og aldrig har mødet. Han bliver først nu for alvor klar over konsekvenserne og vælger at klage det skal ske til Ydelsescentret, som skal behandle en klage, hvor de ikke kender de forudgående hændelser eller de øvrige oplysninger i sagen. Det tager tid, oplysninger skal sendes frem og tilbage mellem Jobcenter og Ydelsescenter, før klagen kan afgøres. Efter en regelændring er det den myndighedssagsbehandler, der har borgerens sag ofte i tilbuddet, hvor borgeren kommer til dagligt, der skal tage hele forløbet omkring borgerens udeblivelse. Sagsbehandleren taler med borgeren om hændelsen, ordner partshøringen, træffer beslutning om modregning i kontanthjælpen, fortæller det selv til borgeren og indberetter det i udbetalingssystemet. Der er konsekvens og logik i hele forløbet. Borgeren ved, hvorfor han får mindre udbetalt og hvem han skal tale med om det. Kommunen sparer ressourcer på unødig udveksling af oplysninger, fordi der er færre hænder på sagen. 1. Beskrivelse af forsøget I forhold til den politiske struktur vil vi som frikommune arbejde med loven om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Vi ønsker her at blive frigjort for den politiske og administrative struktur på beskæftigelsesområdet. Formålet med det forsøg er: Ud fra et borgerperspektiv at sætte borgeren i centrum for en koordineret og helhedsorienteret indsats og skabe større tydelighed i opgaveløsningen. Ud fra et kvalitets- resultat- og økonomiperspektiv at sikre sammenhæng og koordinering mellem vejledningsindsats, myndighedsudøvelse, den konkrete indsats og økonomiansvaret, så der er fælles fokus og ansvar i forhold til effekten af den samlede indsats. Bedre ressourceudnyttelsen ved at der er færre hænder og færre Side 6 af 86

skift/overleveringer på en sag. Reglen om adskillelsen mellem Ydelsescenter og Jobcenter strider mod Vejles princip om at sætte borgeren i centrum. Reglen betyder, at der som minimum er to sagsbehandlere på samme sag, en økonomisk sagsbehandler i Ydelsescentret og en beskæftigelsessagsbehandler i Jobcentret. Arbejdsmarkedsområdet ønsker frihed til at organisere sagsbehandlingen, således at det er mest hensigtsmæssigt for borgeren. F.eks. at der kan være tættere sammenhæng - også organisatorisk - mellem den økonomiske sagsbehandling og den beskæftigelsesmæssige sagsbehandling. Denne ansøgning handler om to forsøgsprojekter, som Arbejdsmarkedsområder ønsker at sætte i gang. Der ligger et stort potentiale for at bedre ressourceudnyttelsen og opnå rationaler, samtidig med at borgeren oplever større helhed og sammenhæng i sagsbehandlingen i begge projekter. 1. Sanktioner for kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsessagsbehandleren i Jobcentret eller Kompetencecentret (der, hvor de har myndighedskompetence) skal selv træffe afgørelse om sanktioner og indberette sanktioner direkte i udbetalingssystemet, KMD-Aktiv. I dag er det beskæftigelsessagsbehandleren i Jobcentret, der foretager partshøring og indstiller sanktionen til Ydelsescentret, der herefter skal træffe endelig afgørelse og sende denne til borgeren. Forud for dette er det oftest Kompetencecentret eller anden aktør, der laver indstillingen til beskæftigelsessagsbebehandleren i JC. Som det fungerer i dag, er sanktioneringen en ren ekspeditionssag i Ydelsescentret, hvor man blot effektuerer en beslutning, som er taget af sagsbehandleren i Jobcentret, men som er meget tidskrævende - specielt i forhold til borgeren, der oftest først reagerer, når der sker modregning i ydelsen. Det er således formelt Ydelsescentret, der i dag skal behandle klagesagerne, hvor sanktionen og beslutningsgrundlaget reelt er foretaget af sagsbehandleren i JC, der har alle oplysninger i sagen. Så når Ydelsescentret modtager en klage, sendes sagen tilbage igen i systemet for uddybning. 2. Opstart af en sygedagpengesag I alle nye sygedagpengesager kan der ske en visitation/opfølgning allerede ved opstart og bevilling. Vi vil gerne starte et forsøg, hvor der åbnes op for en højere grad af frihed Side 7 af 86

til placering af opgaverne i en sygedagpengesag mellem Jobcentret og Ydelsescentret. Der kan blive tale om, at Jobcentret og Ydelsescentret etablerer en fælles visitations-/opstartsenhed for alle nye sygedagpengesager. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Bedre helhedssagsbehandling Bedre og hurtigere service til borgeren, som får færre sagsbehandlere at forholde sig til Bedre koordinering af sagen Mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne: o Besparelse i f.t. antal hænder på en sag og skift i den forbindelse o o Mindre dobbeltarbejde og dobbeltregistrering Hurtigere og mere direkte sagsgang, samt mere konsekvens i f.m. indberetning af sanktioner/træk i hjælp m.v. Ved at ændre arbejdsgangene på denne måde i Jobcenter/Ydelsescenter pr. 1. januar 2012: Der etableres ligeledes et visitationsteam, som varetager den indledende sagsbehandling (opstart, bevilling m.v.) og visitation/opfølgning af sygedagpengemodtagere. Arbejdsgangene i f.m. sanktioner af kontanthjælpsmodtagere ændres således, at sagsbehandleren i Jobcentret selv kan iværksætte sanktionen uden en vurdering/afgørelse i Ydelsescentret. Det skal bemærkes, at gældende regler om partshøring m.v. i f.m. sanktionering naturligvis fortsat bliver overholdt. 4. Forsøgshjemler Al økonomisk og beskæftigelsesmæssig sagsbehandling for: Kontant- og starthjælpsmodtagere, LAB 2, 2 og 2,3. Revalidender LAB, 2,4. Sygedagpengemodtagere, LAB 2,5. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 14, hvor det præciseres, hvilke opgaver må ligge i hhv. Jobcenter og Ydelsescenter. Der er specielt reglen omkring adskillelse mellem økonomisk sagsbehandling og beskæftigelsessagsbehandling, der søges om dispensation fra. 5. Evaluering De nye arbejdsgange starter op pr. 1. januar 2012. Der evalueres løbende på indsatsen således: Opstart af sygedagpenge: Kvartalsvise opgørelser over sagerne, hvor følgende undersøges: Antal sager og afgørelser Side 8 af 86

Tidsforbrug (stikprøve på 25 sager) Antal sagsskift (stikprøver på 25 sager) Opgørelse over samlet ressourceforbrug til opgaven, som sammenholdes med tidsforbruget før omlægningen Kvalitative borgerinterviews over den oplevede service (ca. 5 interviews pr. halvår) Sanktionsreglerne: Halvårlige opgørelser over: Antal sanktioner ændrer det sig i f.m. omlægningen Type sanktioner ændrer det sig i f.m. omlægningen Tidsforbruget holdt op imod tidsforbruget før omlægningen (stikprøve på 25 sanktioner) Kvaliteten i sanktionerne klager, afgørelser m.v. ændrer det sig i f.m. omlægningen Side 9 af 86

Frikommune Vejle Titel på forsøg Smart og smidig administration af transportbevillinger og - udbetalinger Start- og sluttidspunkt for Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 forsøget Kontaktperson Guðny Vang Telefon 75816173 E-mail guvan@vejle.dk Dato for ansøgning 29. juni 2011 Borgereksempel En borger er under revalidering. Hun er i gang med uddannelsen til lærer på seminariet. Hver måned skal hun aflevere en kilometeropgørelse til Ydelsescentret som dokumentation for kørsel, sådan at Ydelsescentret kan udbetale hende den transportgodtgørelse, hun er berettiget til. I en frikommune fastsætter sagsbehandleren i Jobcentret allerede ved studiestart, hvilken transportgodtgørelse hun vil være berettiget i sin studietid (et gennemsnit af de kilometer, hun vurderes at komme til at køre). Ydelsescentret kan indtaste beløbet en gang for alle og det vil så løbende blive udbetalt sammen med revalideringsydelsen. Sagsbehandleren sikrer via den løbende opfølgning, som hun alligevel har med borgeren, at hun fortsat er berettiget til transportgodtgørelse og at hun har den kørsel, som man vurderede fra start. Borgeren slipper for det bøvlet med at aflevere dokumentation hver måned, hvilket opleves som god service. Ydelsescentret slipper for en masse unødig administration de frigivne ressourcer kan bruges på borgere, der har større behov. 1. Beskrivelse af forsøget I gennemsnit modtager Vejle Kommune 100 anmodninger om transport pr. måned jf. beskæftigelseslovens 82. Dette tal vil uden tvivl være stigende fremadrettet, jf. en mere målrettet indsats for bl.a. sygedagpengemodtagere. Det betyder, at vi pr. år modtager mindst 1.200 anmodninger om udbetaling af transport fra borgere, som deltager i tilbud efter LAB lovens kapitel 10 12. Transportbevillingen vurderes og beregnes først af en sagsbehandler i Jobcentret. Efterfølgende sendes den til en sagsbehandler i Ydelsescentret til udbetaling. Transportgodtgørelsen udbetales månedligt efter dokumentation fra borgeren for deltagelse i tilbuddet. Dette giver til tider nogle konsekvenser for de enkelte borgere i forhold til at have fokus på det arbejdsmarkedsrelaterede og ikke økonomien. Side 10 af 86

I stedet for vil vi gerne kunne fastsætte et fast beløb pr. måned som løbende udbetales, sammen med den øvrige ydelse. Beløbet fastsættes ud fra de forventede antal dage og km, der køres til uddannelsesstedet eller virksomheden. Dette vil betyde, at der, f.eks. på et uddannelsesforløb på 24 måneder, kun skal foretages en indberetning med evt. regulering af taksten i modsætning til i dag, hvor der modtages 24 anmodninger om transport, der alle skal tjekkes, beregnes og efterfølgende indberettes. 2. Mål og forventede resultater Mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne: o Mindsket tidsforbrug på administration o Besparelse i f.t. antal hænder på en sag og skift i den forbindelse o Mindre dobbeltarbejde og dobbeltregistrering o Hurtigere og mere direkte sagsgang Bedre helhedssagsbehandling Bedre og hurtigere service til borgeren, som får færre sagsbehandlere at forholde sig til 3. Hvordan nås de opstillede mål? Målene nås, ved at sagsbehandler i Jobcentret laver en bevilling gældende for tilbudsperioden, hvorefter der indberettes en løbende udbetaling. Desuden skal sagsbehandleren i Jobcentret, i forbindelse med de løbende opfølgningssamtaler med borgeren, kontrollere at borgeren følger uddannelsen og at borgeren har samme kørselsbehov, og deraf følgende transportudgifter, som oprindeligt. Herved sikres løbende at bevillingen stadig stemmer overens med, at borgeren følger den oprindelige bevilling. Hvis borgeren ikke følger aktiviteten i overensstemmelse med transportbevillingen stoppes/justeres denne. 4. Forsøgshjemler Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 82 Bek. 865 af 01.07.2010 om aktiv beskæftigelsesindsats 87 stk. 2-5 5. Evaluering Der følges op på alle igangværende transportbevillinger via kontaktforløbet med borgerne. Der udarbejdes en samlet årlig opgørelse over ressourceforbruget i f.m. administration af transportbevillinger og udbetalinger i hvert af frikommuneårene. Denne opgørelse holdes op imod det nuværende forbrug. For at undersøge om omlægningen får økonomiske konsekvenser (for- Side 11 af 86

holdsmæssigt mere- eller mindreforbrug på transportgodtgørelse) udarbejdes en samlet årlig opgørelse over det økonomiske forbrug til transport jf. LAB 82. Dette forbrug holdes op imod det nuværende forbrug. Side 12 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Enkeltydelser. Den, der kender borgeren behandler ansøgningen. Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Lone Dræby / Lone Lisby Telefon 76810069 E-mail lonli@vejle.dk Borgereksempel En ung kontanthjælpsmodtager med ADHD dropper ud af sin virksomhedspraktik. Det viser sig, at årsagen er, at han overhovedet ikke har styr på økonomien og at han ikke får sat penge af til sin nødvendige ADHD-medicin. Følgen er, at han ikke kan passe virksomhedspraktikken. Kontanthjælpsmodtageren søger Ydelsescentret om en enkeltydelse til medicin. Han får afslag, da en økonomisk beregning viser, at han burde have råd til medicinen, da han på papiret har et vist rådighedsbeløb. Nedturen fortsætter, han får ikke genoptaget sin virksomhedspraktik og kommer længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. I en frikommune er det den sagsbehandler i Jobcentret, der kender den unge og som har sendt ham i virksomhedspraktik, der får ansøgningen om penge til medicin. Hun ved, at den unge ikke selv kan holde styr på økonomien og hun er klar over, at det er en nødvendighed, at han er velmedicineret for at han kan gennemføre virksomhedspraktikken og sandsynligvis komme ud af offentlig forsørgelse. Hun bevilger ham penge til 3 måneders medicin sammen med en mentorbevilling, hvor en mentor skal hjælpe den unge med at få overblik over økonomien. Mentoren tager den unge med i banken, får lavet en budgetkonto med faste betalinger m.v. Den unge gennemfører sin praktik og bliver ansat i virksomheden først i løntilskud og efterhånden på almindelige betingelser. 1. Beskrivelse af forsøget Beskæftigelsessagsbehandleren skal i visse situationer kunne bevilge enkeltydelser, hvor det findes oplagt i forhold til borgerens situation. I første omgang begrænses forsøget til disse typiske situationer: Psykologsamtaler/kognitiv terapi med henblik på at overvinde en tydelig barriere i forhold til arbejdsmarkedet Behandlede misbrugere med miserabelt tandsæt, der har afgørende betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. ADHD-borgere hvor det er afgørende, at de får bevilget medicin af hensyn til deres funktionsevne Boligløse borgere, hvor det er åbenlyst, at tiltag ikke kan igangsættes pga. manglende boligsituation Forsøget begrænses til 40 sagsbehandlere i Jobcenter Vejle, der arbejder med gruppen af ikke-forsikrede ledige fra match 2 og 3, samt gruppen af unge og ledige fra integrationsområdet. Der er tale om et afgrænset antal borgere, hvor ovennævnte eksempler Side 13 af 86

udgør tydelige barrierer i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det vurderes, at der er tale om ca. 50 bevillinger af denne type om året. Som i dag skal bevillingen også fremover hvile på en økonomisk vurdering. Men det, at beskæftigelsessagsbehandleren har et indgående kendskab til borgeren og dennes barrierer, vil betyde, at den økonomiske bevilling gives ud fra et helhedssyn på borgerens situation, og at der bliver skelet mere til, at det måske netop er psykologsamtalerne eller indskuddet til lejligheden, der er afgørende for borgerens mulighed for at blive selvforsørgende. Desuden vil disse økonomiske bevillinger fra beskæftigelsessagsbehandleren ofte blive fulgt op af en mentorbevilling, der skal hjælpe borgeren med at få økonomien i system igen. Dette sker ikke i dag, hvor man kun kigger strikt på rådighedsbeløbet og ikke på borgerens øvrige situation. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ud af de forventede 50 årlige bevillinger af denne type er målet at halvdelen skal medføre øget jobparathed hos borgeren. Denne parathed kan vise sig ved: Opmatchning Deltagelse i aktivt tilbud Selvforsørgelse En meget målrettet anvendelse af enkeltydelser i helt særlige tilfælde, hvor det er afgørende for borgerens jobparathed, at man ved bevillingen kigger bredere på borgerens situation. En smidig kompetencefordeling mellem Ydelsescenter og Jobcenter, hvor der i enkelte og oplagte situationer vil være god værdi i at bevilge borgeren disse ydelser direkte via beskæftigelsessagsbehandleren, men hvor den økonomiske beregning vil være foretaget lempeligere. 4. Forsøgshjemler Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15, hvor det præciseres, hvilke opgaver der må ligge i jobcenter Det er især reglen om, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene varetager beskæftigelsesindsatsen, der søges om dispensation for, så det bliver muligt for sagsbehandlere i Jobcentret at bevilge enkeltydelser jf. efter Aktivlovens 81, 82. 5. Evaluering Der laves en årlig opsamling på samtlige enkeltydelsesbevillinger foretaget af beskæftigelsessagsbehandler i hvert af frikommuneårene. Her vurderes bevillingsgrundlaget og der måles på om succeskriteriet og den medfølgende aftale med borgeren, er blevet opfyldt. Side 14 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Fællessagsbehandling for 150 sager i Familie/Job Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Birthe S. Christensen Telefon 76816165 E-mail bskch@vejle.dk Borgereksempel En enlig mor med tre børn mangeårig kontanthjælpsmodtager er i kontakt med Familieafdelingen pga. problemer med børnene. Der er støttepædagog i børnehaven og støtte-/kontaktperson til moderen, som har problemer med at strukturere hverdagen i hjemmet. Det ældste barn er i puberteten og der er tilknyttet en ungekonsulent. Som det er i dag, kører der et sagsforløb i Familieafdelingen omkring de familiemæssige problemer. Desuden kører en sag i Jobcentret, som handler om arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelse. Hun er i aktivering i det kommunale aktiveringstilbud. Det vil sige, at hun har mange kommunale kontaktpersoner at forholde sig til og at der er mange indsatser i gang omkring hende og hendes familie. I en frikommune sætter sagsbehandlerne sig sammen og laver en fælles 1 ½ -årig udviklingsplan for kvinden og hendes familie. Det giver bedre sammenhæng i kvindens og familiens hverdag. Det giver bedre koordinering og bedre effekt af kommunens indsats kortere tid på off. forsørgelse. 1. Beskrivelse af forsøget Arbejdsmarkedsområdet ønsker frihed til at organisere en helhedsorienteret sagsbehandling i forhold til de svageste borgere, der har brug for en længerevarende og koordineret indsats fra såvel Jobcentret som fra Familieafdelingen. Dvs. har en sag både i Jobcentret og i Familieafdelingen og med konkrete beskæftigelsesmæssige udfordringer og sociale barrierer. Forsøget bygger på tre grundlæggende forudsætninger: at tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig, hvis fundamentet under en familie skal styrkes, fordi tilknytningen har både en økonomisk, statusmæssigt og afgørende social betydning og understøtter, at forældrene i højere grad kan være positive rollemodeller for deres børn. at nøglen til en bedre og mere effektiv sagsbehandling skal findes i en styrkelse af det tværfaglige samarbejde. at en målrettet og sideløbende beskæftigelsesmæssig og familierelateret indsats forøger sandsynligheden for, at borgeren opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Vejle kommune har med tilladelse fra Datatilsynet gennemført en foranalyse, der peger på et koordineringsmæssigt potentiale i de sager, hvor der er sammenfald mellem de to afdelinger. Der er især tale om Side 15 af 86

de sager, der er særligt komplicerede med ofte diffuse og sammenvævede problemer, hvor der igangsættes mange afklarende indsatser og foranstaltninger, og hvor der i en længere periode ikke har været progression, samt sager hvor der er en enlig forsøger til flere børn. På tidspunktet for foranalysen var der 567 personer med sag i begge afdelinger. 230 borgere er ikke umiddelbart parate til arbejdsmarkedet, heraf har 165 stået udenfor arbejdsmarkedet i over 1½ år. Derfor igangsættes et pilotprojekt med det formål at fremme et mere stabilt familieliv og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og at yde en bedre og mere effektiv service gennem en styrket tværfaglig indsats. Pilotprojektet baserer sig derudover på resultatbaseret styring, hvorfor formålet også er at udvikle styringsparametre, der kan målrette den borgerrettede tværfaglige indsats både undervejs og i forhold til endemålet. Pilotprojekterfaringerne ønskes implementeret i frikommuneforsøget for en nærmere defineret målgruppe (ca. 150 personer), hvor der ønskes en tættere sammenhæng i opgaveløsningen. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Frikommuneforsøget Familien i centrum, har som mål: at borgeren kommer i centrum, får bedre overblik og der kommer større tydelighed i opgaveløsningen og dermed opnår større tilfredshed at kvaliteten i sagsbehandlingen øges via bedre koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling at ressourcerne anvendes mere hensigtsmæssigt, dels i form af bedre - evt. sammentænkte og mere effektive tilbud, der understøtter hinanden både indholdsmæssigt og tidsmæssigt, mindre dobbeltarbejde og mindre dobbeltregistrering f.eks. ift. samtaler, opfølgning, udveksling og indhentelse og registrering af oplysninger mv., kortere tid på offentlig forsørgelse De konkrete beskæftigelsesmæssige mål er: at minimum 15 % af målgruppen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller til uddannelse at minimum 50 % af målgruppen kommer i virksomhedspraktik i løbet af projektperioden De familierelaterede mål er: større stabilitet i familien, herunder ift. børnenes fremmøde i daginstitution og skole at familierne bliver parate til at modtage og få gavn af familierettede tilbud at forældrene bliver bevidste om, at de er rollemodeller for deres børn og forstår nødvendigheden af, at børnene gennem skolegang og uddannelse får de nødvendige kompetencer til at begå sig. I pilotprojektet etableres et tværfagligt projektteam bestående af sagsbehandlere fra Jobcentret og Familieafdelingen, der med udgangs- Side 16 af 86

punkt i egen afdeling forestår en helhedsorienteret sagsbehandling, herunder: foretager en status på behov og barrierer/ressourcer og opstiller mål på kort, mellemlang og lang sigt ift. de udvalgte indikatorer for udvikling på henholdsvis beskæftigelses- og familieområdet, så progressionen i indsatsen kan følges ift. de valgte indikatorer udarbejder en samlet udviklingsplan (1½år), der tilgodeser lovgivningen både på beskæftigelsesområdet og på det sociale område for hele familien med angivelse af, hvem der gør hvad, hvornår og ift. hvilke mål, så overblikket bevares og så alle indsatser er timede og understøtter hinanden koordinerer, så fælles mål, retning, progression og effekt fremmes samarbejder med relevante samarbejdspartnere såsom sundhedsplejen, voksenområdet mv. evaluerer den samlede udviklingsplan hvert halve år I pilotprojektet indgår en faglig faciliator, der har til opgave at projektstyre, sikre dokumentation og udvikle de faglige perspektiver i det tværfaglige samarbejde mhp. konceptet for den fremtidige opgaveløsning. 4. Forsøgshjemler Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15, hvor det præciseres, hvilke opgaver der må ligge i jobcenter Det et især reglen om, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene varetager beskæftigelsesindsatsen, der søges om dispensation for, idet der muligvis bliver tale om en fællesorganisering enten i Jobcentret eller i Familieafdelingen af de involverede sagsbehandlere i projektet. 5. Evaluering Der måles via styringsredskabet Resultatbaseret Styring, både ift. progression og effekt ift. den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Der foretages en midtvejsevaluering i 2012, hvor der måles på progressionen ift. både familieliv og på arbejdsmarkedet, og der gennemføres interviews med de involverede borgere, hvor der måles på de mere bløde mål. Side 17 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Førtidspension skal ligge under Jobudvalgets område Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Guðny Vang Telefon 76816173 E-mail guvan@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget I Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastlægger 14 hvilke områder ØU/Jobudvalget må beskæftige sig med. Her fremgår det, at Jobcentret/Jobudvalget ikke har kompetence til at påbegynde en sag om førtidspension eller til at tilkende førtidspensioner. I Vejle ønsker man at samle hele kompetencen omkring førtidspension under et udvalg; Jobudvalget. Vi ønsker at have frihed til at afprøve følgende: indstilling om på begyndelse af sag om førtidspension beslutning om påbegyndelse tilkendelse af førtidspension varetages af de enheder under Arbejdsmarkedsområdet, hvor det giver bedst mening. 2. Mål og forventede resultater At der opnås en bedre sammenhæng og koordinering mellem rådgivnings- og vejledningsindsatsen, myndighedsafgørelse, den konkrete indsats og økonomiansvaret, så der er fælles fokus, ansvar og prioritering af indsatsen. Mere kvalitet i tilkendelserne, færre klager og færre hjemvisninger i f.m. ankesager 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved at førtidspensionsområdet hører ind under Jobudvalget og ved at Arbejdsmarkedsområdet får frihed til at organisere indsatsen på den til enhver tid mest hensigtsmæssige måde. 4. Forsøgshjemler Vi søger om dispensation for Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15, hvor det præciseres, hvilke opgaver der må ligge i jobcenter og hvilke opgaver, der varetages af Jobudvalget. Det er især reglen om, hvilke opgaver Jobudvalget skal og kan varetage, der søges om dispensation for. Førtidspensionsområdet vedrører lov om social pension og lov om førtidspension før 1/1 2003. Side 18 af 86

5. Evaluering Hvert kvartal i frikommuneårene følges førtidspensionsforsøget på denne måde: Økonomiske opfølgninger Antal indstillinger og tilkendelser Antal klager og hjemviste anker Side 19 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for 200 kontanthjælpsmodtagere med livsstilssygdomme Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Birthe S. Christensen Telefon 76816165 E-mail bskch@vejle.dk Borgereksempel En kontanthjælpsmodtager gennem mange år har udviklet kraftig overvægt og KOL. Kontanthjælpsmodtageren er i kontakt med kommunens sundhedsafdeling, hvor han deltager i tilbuddet Lær at leve med KOL. Jobcentret har også iværksat et arbejdsmarkedsrettet tilbud efter lovgivningen. Borgeren har nu tre kontakter til kommunen: Sagsbehandleren i Jobcentret Kontaktpersonen i aktiveringstilbuddet Kontaktpersonen i sundhedstilbuddet Alle personerne arbejder ud fra hver deres faglighed og har hver deres fokus. I frikommunen kommer borgeren i et kombineret sundheds-/beskæftigelsestilbud. I tilbuddet har han én hovedansvarlig kontaktperson, som også har myndigheden i sagen. De planer og de aftaler, han laver sammen med kontaktpersonen er koordineret og tager hensyn til både hans sundhedstilstand og hans mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. Det er enkelt og logisk for borgeren og dermed god kommunal service. Kvaliteten i de koordinerede planer og aftaler sikrer, at han kommer hurtigere ud af offentlig forsørgelse Kommunen sparer penge, både på administration (dobbeltarbejde) og forsørgelsesudgifter. 1. Beskrivelse af forsøget Arbejdsmarkedsområdet og Sundhedsafdelingen ønsker frihed til at organisere en sammenhængende og en helhedsorienteret indsats med henblik på at flytte borgeren tættere på arbejdsmarkedet/i job og øge borgerens sundhedstilstand. Forsøget bygger på følgende udgangspunkt: At der ofte er en sammenhæng mellem sundhed, sygelighed og arbejdsliv At en god sundhedstilstand giver større overskud ift. at nærme sig arbejdsmarkedet At gruppeorienterede sundhedstilbud bryder evt. isolation og medfører et socialt fællesskab, der motiverer og forpligtiger til fremmøde. Målgruppen er årligt 200 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 med erkendte sundhedsproblemer som overvægt, type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og KOL. Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i Vejle Kommune er på ca. 1150 fuldtidspersoner. Side 20 af 86

Der organiseres et fælles tilbud mellem Jobcentret og Sundhedsafdelingen forankret i Jobcentret og medarbejderne placeres fysisk sammen - evt. i Sundhedscenter Vejle, hvor øvrige sundhedstilbud til borgere i Vejle gives. Visitation til det fælles tilbud sker via Jobcentret. Jobcentret er projektejer og der etableres fælles projektledelse af forsøget mellem Jobcenter og Sundhedsafdeling Borgeren tilbydes en indledende screening/sundhedstjek. I en efterfølgende samtale vurderes borgerens behov for støtte og der lægges i samarbejde med borgeren en plan med konkrete mål. Målene skal være dækkende i forhold til både den jobmæssige og den sundhedsmæssige indsats. Indsatsen kan handle om bl.a. støtte til vægttab, motion, kostvejledning, råd og støtte omkring følelsesmæssige problemstillinger, deltagelse i gruppebaserede temamøder, individuelle opfølgningssamtaler omkring jobsituation, personlig rådgivning, planlægning af opkvalificering eller deltagelse i forløbet Aktiv med kronisk sygdom Der lægges vægt på et tæt teambaseret samspil mellem personalet, så borgeren oplever sammenhæng i indsats, Forløbet afsluttes med udslusning i virksomhedspraktik, alternativ med at borgeren kommer i job. Der foretages en systematisk sundhedsmæssig opfølgning 6 måneder efter tilbuddets afslutning med henblik på at følge borgerens sundhed og forebyggelse af tilbagefald grundet helbredsproblemer. Yderligere præcisering af indhold, herunder finansiering tilrettelægges senere. 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er, at: 1. Borgeren oplever en indgang og et mere sammenhængende og helhedsorienteret tilbud 2. Borgeren opnår hurtigere afklaring af egen arbejdsevne og dermed jobmuligheder 3. Borgeren lærer, at håndtere sin egen sygdom og får overskud til at søge job og passe et job 4. Borgerens sundhedstilstand og funktionsevne forbedres 5. Borgeren undgår tilbagefald til sygdom og arbejdsløshed 6. Opnå mere lighed i forebyggelsesindsatsen, idet de svage borgere normalt er vanskelige at få kontakt med for sundhedsafdelingen. Konkret forventes det, at: 30 % kommer i job indenfor 3 måneder efter afsluttet fællestilbud Side 21 af 86

3. Hvordan nås de opstillede mål? Indsatsen er en tidlig jobrettet indsats kombineret med sundhedstilbud af op til 10 ugers varighed (er der behov for mindre end ti uger, afsluttes forløbet naturligvis.) Ad 1) Målet opnås ved, at visitation sker et sted og ved at indsatsen sammen med borgeren er teambaseret, så borgeren oplever en behandling, hvor alle involverede har fælles viden om, hvad målet er, og hvordan det opnås. Ad 2) Målet opnås ved differentiering af indsatsen og ved stærkt fælles fokus på sammenhæng mellem sundhedstilstand og mestring af den og styrkelse af arbejdsevnen Ad 3) Jobmuligheder øges, ved at borgeren ikke skal bruge så meget tid på ambulante besøg på sygehus, hos praktiserende læge m.m. og ved at borgerens sygefravær på sigt mindskes Ad 4 og ad 5) Ved borgerens aktive deltagelse i tilbuddet Ad 6) Kontanthjælpsmodtagere hører til blandt den gruppe borgere, der kan have svært ved at komme til orde i sundhedsvæsenet. Deltagelse i tilbuddet vil bidrage til at afhjælpe det Indsatsen vil basere sig på resultatbaseret styring, hvorfor der vil blive udviklet styringsparametre, der kan målrette og følge progressionen ift. den tværfaglige indsats både undervejs og i forhold til endemålet. Den fælles indsats dokumenteres og følges elektronisk i fælles ITsystem/ Jobcentrets Workbase/ patientjournalssystemet 4. Forsøgshjemler Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15, hvor det præciseres, hvilke opgaver der må ligge i jobcenter Det et især reglen om, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene varetager beskæftigelsesindsatsen, der søges om dispensation for, så det bliver muligt at organisere et fælles tilbud mellem Jobcentret og Sundhedsafdelingen 5. Evaluering Der måles via styringsredskabet Resultatbaseret Styring ift. både progression og effekt, ift. den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Der laves start og sluttest på sundhedsindsatsen og der arbejdes med opstilling af mål i borgerens egen handleplan, som indeholder både job og sundhedsmål. Endvidere laves der løbende tilfredsmåling på deltagernes udbytte og tilfredshed med forløbet. (Kommentar: Sundhedsafdelingen har standarder for tilfredshedsmålinger, der kan tilpasses så job og arbejdsmarkedsdel kommer med) Således vil der kunne evalueres både på borgerens egen indsats og på den faglige og organisatoriske kvalitet af Jobcentret og Sundhedsafdelingens indsats. Side 22 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Fællesplaner i fællessager Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Guðny Vang Telefon 76816173 E-mail guvan@vejle.dk Borgereksempel En kontanthjælpsmodtager med psykiske vanskeligheder har en sag i både Jobcentret og Voksenservice i kommunen. Voksenservice har lavet en udførlig funktionsevnevurdering, som ligger til grund for deres indsatser og handleplaner for borgeren. Jobcentret vil nu indlede en sag om fleksjob til borgeren og skal iflg. loven først udarbejde en ressourceprofil. Hvis den ønskede regelfritagelse bliver godkendt, kan jobcentret tage udgangspunkt i den eksisterende funktionsevnebeskrivelse, som indeholder en stor del af det, der er krævet i ressourceprofilen (blandt andet grundoplysninger, vurderinger m.v.) og supplere med de punkter, der er nødvendige for at behandle en fleksjobsag. I frikommunen kommer får borgeren en sammenhængende udredning. Dobbeltarbejde undgås med ressourcebesparelser til følge. Jobcentret kan genbruge nogle af de afklaringer og vurderinger, der allerede er udarbejdet. Jobcentrets videre plan for borgeren er koordineret med den eksisterende funktionsevnevurdering. 1. Beskrivelse af forsøget Vejle Kommune ønsker at forbedre samarbejdet om borgere, der har sager i flere afdelinger. Dette forsøg handler om brug/genbrug af oplysninger og informationer om borgeren, som bliver indhentet i flere forskellige afdelinger. Målgruppe: Socialt udsatte borgere, hvor der ydes både sociale og arbejdsmarkedsrettede indsatser. Aktuelt foregår indsatserne i dels Voksenservice (Serviceloven), dels Familieafdelingen (Serviceloven) og dels på Arbejdsmarkedsområdet (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats). Når borgere henvender sig i Voksenservice udarbejdes funktionsevnevurdering og efterfølgende handleplan (SEL 141), hvis der visiteres til indsats. Desuden udarbejder Familieafdelingen i Børn&Unge forvaltningen ligeledes 50-undersøgelser (SEL 50) for familier, hvor der er bekymring for børnenes eller de unges trivsel. På Arbejdsmarkedsområdet udarbejder vi også ressourceprofil for borgere, der skal have en revaliderings- eller pensionsindsats efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Der er reelt tale om høj grad af bureaukratisk dobbeltarbejde. Side 23 af 86

For de borgere (revalidering og pension) der har en sag i både Voksenservice eller Familieafdelingen og på Arbejdsmarkedsområdet, vil der være et væsentligt effektiviseringspotentiale, hvis sociale- /familiemæssige og arbejdsmarkedsrettede indsatser fusioneres i de planer, der udarbejdes for borgerne altså en form for genbrug af oplysninger. I Vejle ønsker man derfor, at det udredningsarbejde og den plan, der er lavet i den ene afdeling (enten Job, Voksen eller Familie), delvis kan erstatte den plan, der skal udarbejdes det andet sted. En form for fællesplaner har flere fordele: Undgå dobbeltarbejde og dermed mere effektiv ressourceudnyttelse Borgeren i centrum via bedre koordinering af sagerne. De implicerede afdelinger kender borgerens øvrige tilknytninger og indsatserne og aftalerne bliver i bedre overensstemmelse med hinanden Det bliver tydeligere og mere gennemskueligt for både borgere og kommunale medarbejdere, hvilke barrierer/ressourcer borgeren har og hvor og i hvilken rækkefølge, der skal sættes ind Det kræver en tilpasning af planerne, så de opfylder de samlede kvalitetskrav i de forskellige afdelinger. F.eks. ved at man udarbejder en overordnet skabelon for, hvad en plan skal indeholde for at være fælles for de implicerede afdelinger. Dette sker via et tværgående arbejde mellem afdelingerne forud for frikommunestart. Det kan endvidere komme på tale at anvende et fælles IT-fagsystem for de borgersager, som afdelingerne/forvaltningerne har fælles. Dette bliver muligt, når der er opnået frikommunerettighed til udveksling af oplysninger mellem forvaltninger og afdelinger i fællessager. Det er afgørende, at de fremtidige fællesplaner fortsat sikrer, at der er fokus på henholdsvis: forældreevne/familiens udvikling funktionsevne arbejdsevne Derfor vil de respektive afdelinger også fremover være ansvarlige for at bevare det fokus, som de lovgivningsmæssigt er ansvarlige for i dag. Vurderingen er, at der på årsbasis er tale om ca. 300 sager, hvor der udarbejdes udredningsplaner i både Jobcenter og andre kommunale afdelinger. 2. Mål og forventede resultater Forenkling og effektivisering af skriftlige udredninger, vurderinger og planer for indsatser. Halvt arbejde = frigør hænder til den borgernære indsats. Side 24 af 86

Borgerne oplever mere sammenhængende og enkel sagsbehandling, hvor de ikke skal fortælle de samme ting flere steder. Mindre risiko for, at udsatte borgere falder ud af kontakten og indsatserne. Bedre koordinering af sagerne og dermed mere effekt af indsatsen Efter to år med fællesplaner: Reduceret sagsforløb på Arbejdsmarkedssagen på 2 uger for mindst halvdelen af borgerne i projektet sammenholdt med en lignende borgergruppe fra 2010. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Via fællesplaner i de fællessager, hvor det giver mening. Den helt præcise fastlæggelse af, i hvilke sager der skal være fællesplaner sker via et tværgående arbejde forud for frikommunestart. 4. Forsøgshjemler Servicelovens 141 og 50 Bekendtgørelse nr. 1402 af 13/12-06 Forvaltningslovens 28 med henvisninger til Persondataloven 5. Evaluering Undersøgelse blandt sagsbehandlerne et år efter implementering, hvor det afdækkes om: den ny metode giver mere sammenhængende sagsforløb den ny metode fremskynder borgerens vej til selvforsørgelse den ny metode letter udredningsarbejdet i Jobcentret Effektmåling: Der måles via styringsredskabet Resultatbaseret Styring ift. både progression og effekt, ift. den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Side 25 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for sygemeldte med cancer Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2013 Marit Nielsen-Man Telefon 51169469 E-mail marin@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Borgere med nydiagnosticeret cancer i Vejle kommune kan, kort efter at de har fået diagnosen, tilbydes et rehabiliteringsforløb, som også indeholder den arbejdsmarkedsrettede opfølgningsindsats i Vejle Kommunes sundhedscenter. Faglige anbefalinger peger på, at patienter med cancer skal tilbydes rehabilitering umiddelbart efter diagnosen, men i praksis er det på grund af manglende systematik kun få borgere, der i den første del af deres cancerforløb får et sådan tilbud. En sammenhængende indsats set i forhold til rehabilitering og arbejdsmarkedsindsats i et system vil kunne rette op på dette. Projektet tænkes praktisk gennemført på følgende måde: Borgere i matchgruppe 3 med nydiagnosticeret cancer henvises af Ydelsescentret/Jobcentret til et sammentænkt forløb i Sundhedscentret i Vejle kommune. Borgeren serviceres og tilbydes ydelser, rådgivning, opfølgninger, støtte til arbejdsmarkedsfastholdelse via rehabiliteringsindsatsen og sagsbehandlingen i Sundhedscentret. Indsatsen for borgerne varetages dels af et sundhedsfagligt personale og dels af personale med jobcenterbaggrund (udstationering af personale fra Jobcentret). Borgeren skal opleve et sammenhængende system, hvor fokus og hovedindsatsen i første omgang er på rehabilitering og at indsatsen i forhold til arbejdsmarkedet kobles på, dels når borgeren er ved at være klar til at genindtræde på arbejdsmarkedet eller i det omfang, borgeren ønsker dette. Opfølgningen for borgere, der ønsker at bliver omfattet af stand-byordningen, vil også ske via Sundhedscentret, ligesom disse særskilt vil blive tilbud rehabiliteringsforløb i Sundhedscentret. Ydelserne, der tildeles borgerne, er af samme type som de ydelser, der tilbydes i kommunens kræftrehabilitering i dag og det er målet, at borgerne kan inkluderes i eksisterende forløb. Baggrund: Ca. 250 borgere sygemeldes årligt med kræft i Vejle Kommune og kommer på sygedagpenge. Derudover er det sandsynligt, at et mindre Side 26 af 86

antal kontanthjælpsmodtagere ligeledes har kræft eller eftervirkninger af kræft som en primær årsag til manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. De fysiske og psykiske eftervirkninger af kræft kan kræve en sundhedsfaglig baseret rehabilitering med støtte til borgeren Flere undersøgelser viser, at mange borgere med cancer har gavn af at bevare kontakten til arbejdsmarkedet, idet det bl.a. giver en følelse af at være normal, noget at tale om derhjemme, struktur i hverdagen m.m. Det er en naturlig del af et rehabiliteringsforløb at tænke job og hverdag ind og den konkrete sammenhængte indsats mellem Sundhed og Jobcentret vil være til gavn for borger og system.. 2. Mål og forventede resultater Afkortet sygemeldingsperiode for cancerpatienter. Rehabiliteringsforløbet fremmer borgerens mulighed for at opnå god funktions og arbejdsevne efter eller på trods af sygdommen. Borgeren oplever sammenhæng i indsatsen og skal ikke forholde sig til flere kommunale samarbejdspartere under forløbet. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Organisatorisk ændring hvor en/flere jobcentermedarbejdere udstationeres til sundhedscentret. Sundhedscenter og Jobcenter udveksler sundhedsdata. Sundhedscentrets rehabiliterings team understøtter borgerens forløb. Forløbet tager udgangspunkt i, at borgeren er i centrum. 4. Forsøgshjemler Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15. Der søges om dispensation til at udveksle sundhedsdata. Der søges dispensation i forhold til sundhedslovens 41 om videregivelse af helbredsoplysninger, således at det er muligt at organisere forløbet, så der reelt bliver tale om et fælles tilbud mellem Jobcentret og Sundhedsafdelingen 5. Evaluering Evaluering vil ske i forhold til organisatorisk, patientoplevet og sundhedsfaglig kvalitet. Der laves start og sluttest på sundhedsindsatsen og der arbejdes med opstilling af mål i borgerens egen handleplan. Målene indeholder elementer af både job og sundhedsindsatser. Der laves tilfredshedsmåling på deltagernes udbytte og tilfredshed med forløbet. Der evalueres på længden af sygemelding og antallet af borgere med hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Side 27 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Én indgang, når man søger kontanthjælp Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Lone Lisby Telefon 76810069 E-mail lonli@vejle.dk Borgereksempel Nu Væk med adskillelsen en indgang En borger søger kontanthjælp i Vejle Kommune. Han skal sagsbehandles to steder og to medarbejdere skal have sagen borgeren skal fortælle historien to gange. Pointer: Dårlig service overfor borgeren Tager længere tid, skal gennem flere hænder Dårlig ressourceudnyttelse og dobbeltarbejde Risiko for at borgeren må vente på den beskæftigelsesmæssige indsats I den kommende frikommune Borgeren kan elektronisk eller fysisk aflevere sin ansøgning et sted samtidig får han råd og vejledning om job, indtægt, uddannelse, med mere. Borgeren har svar senest indenfor 48 timer. Hvis han skal i gang med en straksaktivitet, er dette også sket. Pointer: Hurtigere og enklere service for borgeren God ressourceudnyttelse for kommunen vi frigør hænder til andre borgere Borgere bliver hurtigt afklaret omkring økonomien. Det giver mere ro på ham selv og familien og han kan fokusere på at komme videre. 1. Beskrivelse af forsøget Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune vil etablere en fælles visitationsenhed for alle, der søger kontanthjælp. Reglen om adskillelsen mellem Ydelsescenter og Jobcenter strider mod Vejles princip om at sætte borgeren i centrum. Reglen betyder, at der som minimum er to sagsbehandlere på samme sag, en økonomisk sagsbehandler i Ydelsescentret og en beskæftigelsessagsbehandler i Jobcentret. Arbejdsmarkedsområdet ønsker frihed til at organisere sagsbehandlingen, således at det er mest hensigtsmæssigt for borgeren. F.eks. at der kan være tættere sammenhæng - også organisatorisk - mellem den økonomiske sagsbehandling og den beskæftigelsesmæssige sagsbehandling. På Arbejdsmarkedsområdet har vi i forvejen iværksat et omfattende samarbejde mellem Jobbutikken i Jobcentret og Ydelsescentret om denne opgave. Alligevel besværliggør den lovgivne adskillelse mellem Jobcenter og Ydelsescenter arbejdet. Det går især udover servicen overfor vores borgere, at opgaven, som det er i dag, skal løses af to Side 28 af 86

medarbejdere. En fælles visitationsenhed, hvor samme medarbejder løser hele arbejdsgangen omkring en kontanthjælpsansøgning (berettigelse, udmåling, matchning, henvisning til tilbud m.v.) i én arbejdsgang, betyder bedre service overfor borgerne samtidig med bedre og mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne: o Besparelse ift. antal hænder på en sag og skift i den forbindelse o Mindre dobbeltarbejde og dobbeltregistrering Bedre helhedssagsbehandling Bedre og hurtigere service til borgeren, som får færre sagsbehandlere at forholde sig til Bedre koordinering af sagen Ved at ændre arbejdsgangene på denne måde i Jobcenter/Ydelsescenter pr. 1. januar 2012: Der etableres et visitationsteam, som varetager al indledende sagsbehandling (økonomisk og beskæftigelsesmæssig) for alle kontanthjælpsansøgere. 4. Forsøgshjemler Den indledende økonomiske og beskæftigelsesmæssige sagsbehandling for: Kontant- og starthjælpsmodtagere, LAB 2, 2 og 2,3. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 14, hvor det præciseres, hvilke opgaver må ligge i hhv. Jobcenter og Ydelsescenter. Der er specielt reglen omkring adskillelse mellem økonomisk sagsbehandling og beskæftigelsessagsbehandling, der søges om dispensation fra. 5. Evaluering De nye arbejdsgange starter op pr. 1. januar 2012. Der evalueres løbende på indsatsen således: Det nye visitationsteam: Kvartalsvise opgørelser over sagerne, hvor følgende undersøges: Antal sager og afgørelser Tidsforbrug (stikprøve på 20 sager) Antal sagsskift (stikprøver på 20 sager) Opgørelse over samlet ressourceforbrug til opgaven, som sammenholdes med tidsforbruget før omlægningen Kvalitative borgerinterviews over den oplevede service (ca. 5 interviews pr. halvår) Side 29 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Fremtidig politisk struktur på beskæftigelsesområdet Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Guðny Vang Telefon 76816173 E-mail guvan@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Vejle Kommune drøfter frem mod næste kommunalvalg den politiske struktur. I budgetforliget for 2011 2014 indgået den 14. september 2010 hedder det således om Vejle Kommunes politiske og administrative struktur: Fremtidig politisk og administrativ organisering Et centralt element i budgetforliget er den fremadrettede politiske og administrative organisation. Derfor er det aftalt, at budgetforligspartierne vil arbejde for en effektivisering af kommunens politiske og administrative organisation. Det skal med start i november 2010 drøftes, om antallet af byrådsmedlemmer fra 2014 skal nedsættes til færre medlemmer, ligesom der skal være færre fagudvalg. Med en samling af opgaverne i færre forvaltninger er målet at skabe øget synergi i opgaveløsningen samt at skabe en slankere organisation. Da kommunen ønsker frie rammer til disse drøftelser og de efterfølgende beslutninger, søges om fritagelse for den paragraf, der bestemmer, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages af et særskilt udvalg/økonomiudvalget. 2. Mål og forventede resultater Målet er at opnå frihed til at skabe den politiske struktur, der er mest hensigtsmæssig for Vejle Kommune. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Kommunens politiske struktur på beskæftigelsesområdet er klar til implementering efter næste kommunalvalg. 4. Forsøgshjemler Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 14, hvor det præciseres, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages Side 30 af 86

af enten Økonomiudvalget eller et stående udvalg, som ikke må varetage andre opgaver. 5. Evaluering Side 31 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Økonomimodel 1 Anciennitetsbestemt statsrefusion (1. prioritet) Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Guðny Vang Telefon 76816173 E-mail guvan@vejle.dk Borgereksempel Nu En sagsbehandler arbejder efter gældende refusionsregler, hvor bestemte aktiviteter (samtaler, aktive tilbud el.a.) på bestemte datoer afgør om kommunen får refusion. Risiko for, at der bliver holdt overflødige samtaler Risiko for at iværksætte unyttig aktivering Dårlig service og dårlig oplevelse for borgeren I den kommende frikommune En sagsbehandler arbejder udelukkende for at hjælpe borgeren hurtigere ud af offentlig forsørgelse Der bliver iværksat samtaler og tilbud, der hjælper borgeren videre kort sagt, vi gør kun det, der virker Derfor må indsatsen være individuel Borgeren oplever at få reel hjælp til at komme ud af offentlig forsørgelse 1. Beskrivelse af forsøget Fokus på resultater ikke på refusion og regler Baggrund: Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune ønsker at måles på og få refusion for resultater frem for værktøjer og tidsfrister. Den eksisterende tilrettelæggelse af refusionerne fra staten gør, at indsatsen for en borger bestemmes af centralt fastsatte tidsfrister og af bestemte typer tilbud. Tilsvarende er refusionsordningerne bestemmende for kontaktforløbet med borgeren. For at opnå statslig refusion skal kommunen lægge samtalerne med borgeren ind i en ufleksibel ramme, hvor der er risiko for, at der ikke tages individuelle hensyn. I bedste fald bliver der holdt unyttige samtaler, som kunne være undgået med ressourcebesparelse til følge, i værste fald hindrer/sinker det ufleksible kontaktforløb borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Under alle omstændigheder forhindrer det ufleksible kontaktforløb et konstruktivt og meningsfuldt samarbejde mellem borger og forvaltning, idet borgeren ganske berettiget er uforstående over forvaltningens firkantede krav til samtalehyppighed, samtaleform, aktiveringstilbud m.v. Beskrivelse: Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune ønsker derfor, at al statsrefusionen på beskæftigelsesområdet (målgruppebestemt, aktivitetsbestemt og anciennitetsbestemt) omlægges således: Side 32 af 86

Forsørgelse Anciennitet Refusionssats A-dagpenge, kontanthjælp, Første måned 100 % starthjælp, sy- gedagpenge, ledighedsydelse/særlig ydelse, revalidering A-dagpenge, kontanthjælp, 2-12 måned 65 % starthjælp, sy- gedagpenge, ledighedsydelse/særlig ydelse, revalidering A-dagpenge, kontanthjælp, År 2 og 3 35 % starthjælp, sy- gedagpenge, ledighedsydelse/særlig ydelse, revalidering A-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse/særlig ydelse, revalidering År 4 og frem 0 Arbejdsmarkedsområdet søger således om, at refusionen alene skal være bestemt af borgerens anciennitet på offentlig forsørgelse, og ikke af indsatser, tidsfrister eller type af forsørgelse. Argumentation: Arbejdsmarkedsområdet har ingen eller meget begrænset indflydelse på, hvor mange borgere der melder sig syge eller ledige. Derfor bør refusionen være på 100 % i den første måned. Det, at refusionen reduceres til 35 % efter år 1, fremmer kommunens incitament til at levere en tidlig og effektiv indsats for at få borgeren ud af offentlig forsørgelse. Det, at refusionen ikke er bestemt af, hvilket tilbud borgeren får hvornår, giver kommunen friere tøjler til at tilrettelægge en individuel indsats, der fremmer den enkelte borgers job- /uddannelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsområdet ønsker at tilrettelægge den ny anciennitetsbestemte refusion således: Omlægningen skal gælde for disse af jobcentrets målgrupper (LAB 2.1-2.5 og LAB 2.7) Ved overgangen til den ny model indplaceres alle borgere med den anciennitet, de nu har Ved skift i offentlig forsørgelse følger ancienniteten med Ved afbrudt offentlig forsørgelse (f.eks. midlertidigt job) gælder de almindelige optjeningsregler for at borgerne kan starte forfra i refusionssystemet: o 13 uger uden offentlig forsørgelse for sygedagpengemodtagere, revalidender og kontant- og starthjælps- Side 33 af 86

modtagere o 26 uger indenfor 2 år uden offentlig forsørgelse for a- o dagpengemodtagere 9 måneder indenfor det sidste år for personer på ledighedsydelse Samtidig og sideløbende med refusionsomlægningen søger Arbejdsmarkedsområdet om fritagelse for kontakt- og opfølgningsforløbet for ledige og sygemeldte, samt for ret og pligt reglerne for samme målgrupper (se ansøgning fra Vejle Kommune om Individuelle samtaler og tilbud til alle). Vi ønsker fortsat at have en tæt og løbende kontakt med borgerne på offentlig forsørgelse, men ønsker som nævnt at tilrettelægge denne mere individuelt end rammerne muliggør i dag. Forud for frikommunens start fastsættes interne rammer, der sikrer, at borgerne retssikkerhedsmæssigt opnår mulighed for tilstrækkelig hjælp, kontakt og indsats. Særligt vedr. førtidspension, som ikke er omfattet af ansøgningen Modellen indebærer, at Vejle Kommune kunne opnå en fordel ved at parkere sager med en varighed på over 3 år på førtidspension, hvor der i dag og altså også fremover er 35% statsrefusion. Det foreslås derfor, at der indarbejdes en model, hvor bloktilskuddet reguleres med et beløb svarende til statens merudgift ved udsving i antallet af nytilkendelser i Vejle Kommune i forhold til årene 2008-2010. Dvs., at hvis Vejle Kommune tilkender flere førtidspensioner i 2012, end man gjorde i gennemsnit i årene 2008-2010, skal bloktilskuddet reduceres med et beløb svarende til statens udgift til en gennemsnitlig førtidspensionist. 2. Mål og forventede resultater Det skal understreges, at projektbeskrivelsen herunder fastsættelsen af refusionsprocenterne - er et forhandlingsoplæg, der som sådan må kontrolberegnes, så det sikres, at hverken staten eller kommunen stilles ringere ved overgangen. Statens udgifter til refusion til Vejle Kommune bliver ikke øget som følge af forsøget. Resultater: Øget individuelt job-/uddannelsesfokus ift.. den enkelte borger Øget fokus på borgerens tid på offentlig forsørgelse. Det betyder, at indsatsen for borgere med langvarig offentlig forsørgelse bliver intensiveret. Tiden på offentlig forsørgelse i Vejle Kommune forkortes for alle målgrupper. Det betyder flere i beskæftigelse og et bedret skattegrundlag. Side 34 af 86

Bedre effekt af indsatsen pga. øget kvalitet og individualitet i borgernes job- og opfølgningsplaner. Kort sagt lyder argumentet: Der er ingen refusionsgevinst ved at sende borgeren i masseaktivering længere, eneste grund til at sende borgeren i aktivt tilbud er at bringe ham tættere på arbejdsmarkedet, så tiden på forsørgelse bliver så kort som muligt. Frigivelse af ressourcer fra administration til borgerkontakt fra kolde til varme hænder. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Resultaterne nås, idet kommunen får et stærkt incitament til at løse opgaven med at hjælpe borgerne hurtigst muligt ud af offentlig forsørgelse. Som i dag vil incitamentet også efter en regelfritagelse i høj grad være økonomisk bestemt. Men hvor det i dag er bestemte værktøjer og tidsfrister, der afgør refusionen, bliver det fremover udelukkende borgerens tid på offentlig forsørgelse, der er afgørende. Øget fokus på tid: Ændringen betyder, at både sagsbehandlere og borgere får øget fokus på - hvor længe borgeren har været på offentlig forsørgelse og dermed også fokus på, hvorledes denne periode begrænses. Med omlægningen af refusionen og med fritagelsen for reglerne om kontaktforløb/opfølgning og ret og pligt tilbud får jobcentrets medarbejdere mere spillerum til at tilrettelægge det mest hensigtsmæssige forløb for borgeren. Den nyvundne metodefrihed skal bruges til i samspil med borgeren at strikke individuelle tilbud sammen, der hurtigst muligt bringer borgeren ud af offentlig forsørgelse. Før regelfritagelse Risiko for masseaktivering på bestemte datoer for at opnå rettidighed og dermed refusion Risiko for, at der bliver holdt samtaler på uhensigtsmæssige tidspunkter. Risiko for virksomhedsrettede tilbud - også til de borgere, der f.eks. bedre ville profitere af et særligt tilrettelagt projektforløb. Medarbejdere, der bruger megen tid på at flytte opgaver i ITsystemet, registrere og holde unødvendige samtaler Kontrol på alle borgere Efter regelfritagelse Individuelle forløb med starttidspunkter og indhold, der spiller sammen med borgerens aktuelle situation ift. arbejdsmarkedet Samtaler, når der er en grund til det. Bedste tilbud til borgeren med udgangspunkt i borgerens ressourcer og støttebehov. Medarbejdere, der bruger tiden på kontakten med borgeren og på at få borgeren ud af offentlig forsørgelse Mindre kontrol på de borgere, Side 35 af 86

Manglende tid til dem, der ikke kan eller vil selv Mange dyre og komplicerede ITsystemer Risiko for kassetænkning, da det er afgørende for refusionen, hvilken forsørgelse borgeren er på Incitament til løbende aktivering med bestemte timesatser og indenfor bestemte frister der kan selv Mere tid til dem, der ikke kan eller vil selv Enklere og billigere IT-systemer, fordi tilgangen bliver enklere og lettere at styre Ligegyldigt med forsørgelse, det er borgerens problematikker, der er i fokus. Incitament til at få borgeren ud af offentlig forsørgelse hurtigst muligt og dermed til at iværksætte det tilbud, der bedst sikrer dette 4. Forsøgshjemler For målgruppen af forsikrede ledige søger vi om dispensation fra reglen om kommunal medfinansiering, som fremgår af Lov om Arbejdsløshedsforsikring 82a. For målgruppen af kontant- og starthjælpsmodtagerne, revalidender og personer på ledighedsydelse/særlig ydelse søger vi om dispensation fra reglerne om statsrefusion, som fremgår af Lov om Aktiv Socialpolitik, 100-104a. For personer på sygedagpenge søger vi om dispensation fra reglen om statsrefusion, som fremgår af Lov om Sygedagpenge, 62. Gældende regler om retssikkerhed overholdes. 5. Evaluering Der følges kvartalsvist op på: Bestand og varighed på alle forsørgelsesydelser Forbrug på forsørgelsesydelser (brutto, netto) Derudover følges op på alle borgerforløb via styringsredskabet Resultatbaseret Styring. Her måles både progression og effekt ift. den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Via dette redskab og den øvrige kvalitetssikring (borgeroplevet kvalitet, tilbuddenes kvalitet i forhold til økonomien og tilbuddenes kvalitet i forhold til effekten) på Arbejdsmarkedsområdet i Vejle kan sammenhængen mellem indsatser og varighed følges løbende. Side 36 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Økonomimodel 2 samlet statstilskud til Arbejdsmarkedsområdet (2. prioritet) Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Guðny Vang Telefon 76816173 E-mail guvan@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Baggrund: Som alternativ til økonomimodel 1 om en anciennitetsbestemt statsrefusion søger Vejle Kommune endvidere om en økonomimodel, som indebærer et samlet statsligt totaltilskud til Arbejdsmarkedsområdet. Denne model har 2. prioritet ift. modellen med den anciennitetsbestemte statsrefusion. Kommunen ønsker med denne model at få samtlige statslige tilskud til rådighed ved årets start, hvorefter kommunen selv vil administrere midlerne. I samtlige statstilskud indgår beregnede refusioner som et fast beløb. Kommunen ønsker statstilskuddet fastsat på denne måde: Alle de nuværende offentlige tilskud til beskæftigelsesområdet er omfattet. Det er: Statsrefusionen for målgrupperne LAB 1-5 og LAB 1.7 Beskæftigelsestilskuddet Budgetgarantien Tilskuddet skal være reguleret ud fra de samme parametre som i dag (befolkningsantal, konjunkturer m.v.), men skal inkludere den beregnede andel af refusioner. Ved en evt. midtvejsregulering samt ved den endelige regulering skal Vejle Kommune have en forholdsmæssig andel af disse reguleringer. Reguleringen skal her omfatte en beregnet andel til statsrefusioner. Målet er, at alene resultater, der afviger fra landsgennemsnittet, tilfalder Vejle Kommune. Særligt vedrørende førtidspension Modellen indebærer, at Vejle Kommune kunne opnå en fordel ved at parkere sager med en varighed på over 3 år på førtidspension, hvor der i dag er 35% statsrefusion. Det foreslås derfor, at der indarbejdes en model, hvor bloktilskuddet reguleres med et beløb svarende til statens merudgift ved udsving i Side 37 af 86

antallet af nytilkendelser i Vejle Kommune i forhold til årene 2008-2010. Dvs., at hvis Vejle Kommune tilkender flere førtidspensioner i 2012, end man gjorde i gennemsnit i årene 2008-2010, skal bloktilskuddet reduceres med et beløb svarende til statens udgift til en gennemsnitlig førtidspensionist. Beskrivelse: Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune ønsker derfor at statsrefusionen omlægges således: Forsørgelse Fast tilskud Refusionssats A-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse/særlig Ja Ingen ydelse, revalidering A-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse/særlig Ja Ingen ydelse, revalidering A-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse/særlig Ja Ingen ydelse, revalidering A-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse/særlig ydelse, revalidering Ja Ingen Arbejdsmarkedsområdet søger således om, at statsrefusionen på de anførte områder og målgrupper (målgruppebestemt, aktivitetsbestemt og anciennitetsbestemt) helt omlægges til et fast tilskud. Argumentation: Arbejdsmarkedsområdet har ingen eller meget begrænset indflydelse på, hvor mange borgere der melder sig syge eller ledige. Det er alene afklaringen af sygdomsforløbene, der kan påvirkes. Derfor bør refusionen helt omlægges til et fast tilskud. Det, at refusionen helt omlægges til et fast tilskud, fremmer kommunens incitament til at levere en tidlig og effektiv indsats for at få borgeren ud af offentlig forsørgelse: Vi skal administrerer pengeposen bedst muligt det tjener os selv, det tjener borgerne og det tjener i sidste ende også staten. Det, at refusionen ikke er bestemt af, hvilket tilbud borgeren får hvornår, giver kommunen friere tøjler til at tilrettelægge en individuel indsats, der fremmer den enkelte borgers job- /uddannelsesmuligheder. Side 38 af 86

Vi sparer administrative ressourcer, idet hele refusionsmøllen beslaglægger mange ressourcer til indberetninger, registreringer, samtaler og tilbud på bestemte datoer m.v. Ressourcerne kan efterfølgende flyttes til den egentlige borgerkontakt med bedre effekt af indsatsen til følge Samtidig og sideløbende med refusionsomlægningen søger Arbejdsmarkedsområdet om fritagelse for kontakt- og opfølgningsforløbet for ledige og sygemeldte, samt for ret og pligt reglerne for samme målgrupper (se ansøgning fra Vejle Kommune om Individuelle samtaler og tilbud til alle). Vi ønsker fortsat at have en tæt og løbende kontakt med borgerne på offentlig forsørgelse, men ønsker som nævnt at tilrettelægge denne mere individuelt end rammerne muliggør i dag. Forud for frikommunens start fastsættes interne rammer, der sikrer, at borgerne retssikkerhedsmæssigt opnår mulighed for tilstrækkelig hjælp, kontakt og indsats. Det skal understreges, at projektbeskrivelsen er et forhandlingsoplæg, og at totaltilskuddet skal fastsættes og beregnes således, at det sikres, at hverken staten eller kommunen stilles ringere ved overgangen. 2. Mål og forventede resultater Statens udgifter til refusion til Vejle Kommune skal ikke øges som følge af forsøget. Resultater: Øget individuelt job-/uddannelsesfokus ift. den enkelte borger Antallet af borgere på offentlig forsørgelse reduceres og varigheden på offentlig forsørgelse i Vejle Kommune forkortes for alle målgrupper. Det betyder, at flere kommer i beskæftigelse og et bedret skattegrundlag. Bedre effekt af indsatsen pga. øget kvalitet og individualitet i borgernes job- og opfølgningsplaner. Kort sagt lyder argumentet: Der er ingen refusionsgevinst ved at sende borgeren i masseaktivering længere, eneste grund til at sende borgeren i aktivt tilbud er at bringe ham tættere på arbejdsmarkedet, så tiden på forsørgelse bliver så kort som muligt. Frigivelse af ressourcer fra administration til borgerkontakt fra kolde til varme hænder. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Resultaterne nås, idet kommunen får et stærkt incitament til at løse opgaven med at hjælpe borgerne hurtigst muligt ud af offentlig forsørgelse. Som i dag vil incitamentet også efter en regelfritagelse i høj grad være Side 39 af 86

økonomisk bestemt. Men hvor det i dag er bestemte værktøjer og tidsfrister, der afgør refusionen, bliver det fremover udelukkende forvaltningens evne til at reducere antal borgere på offentlig forsørgelse og evnen til at reducere borgerens tid på offentlig forsørgelse, der er afgørende. Med bortfald af refusionen og med fritagelsen for reglerne om kontaktforløb/opfølgning og ret og pligt tilbud får jobcentrets medarbejdere mere spillerum til at tilrettelægge det mest hensigtsmæssige forløb for borgeren. Den nyvundne metodefrihed skal bruges til i samspil med borgeren at strikke individuelle tilbud sammen, der hurtigst muligt bringer borgeren ud af offentlig forsørgelse. Før regelfritagelse Risiko for masseaktivering på bestemte datoer for at opnå rettidighed og dermed refusion Risiko for, at der bliver holdt samtaler på uhensigtsmæssige tidspunkter. Risiko for virksomhedsrettede tilbud - også til de borgere, der f.eks. bedre ville profitere af et særligt tilrettelagt projektforløb. Medarbejdere, der bruger megen tid på at flytte opgaver i ITsystemet, registrere og holde unødvendige samtaler Kontrol på alle borgere Manglende tid til dem, der ikke kan eller vil selv Mange dyre og komplicerede ITsystemer Risiko for kassetænkning, da det er afgørende for refusionen, hvilken forsørgelse borgeren er på Incitament til løbende aktivering med bestemte timesatser og indenfor bestemte frister Efter regelfritagelse Individuelle forløb med starttidspunkter og indhold, der spiller sammen med borgerens aktuelle situation ift. arbejdsmarkedet Samtaler, når der er en grund til det. Bedste tilbud til borgeren med udgangspunkt i borgerens ressourcer og støttebehov. Medarbejdere, der bruger tiden på kontakten med borgeren og på at få borgeren ud af offentlig forsørgelse Mindre kontrol på de borgere, der kan selv Mere tid til dem, der ikke kan eller vil selv Enklere og billigere IT-systemer, fordi tilgangen bliver enklere og lettere at styre Ligegyldigt med forsørgelse, det er borgerens problematikker, der er i fokus. Incitament til at få borgeren ud af offentlig forsørgelse hurtigst muligt og dermed til at iværksætte det tilbud, der bedst sikrer dette 4. Forsøgshjemler For målgruppen af forsikrede ledige søger vi om dispensation Side 40 af 86

fra reglen om kommunal medfinansiering, som fremgår af Lov om Arbejdsløshedsforsikring 82a. For målgruppen af kontant- og starthjælpsmodtagerne, revalidender og personer på ledighedsydelse/særlig ydelse søger vi om dispensation fra reglerne om statsrefusion, som fremgår af Lov om Aktiv Socialpolitik, 100-104a. For personer på sygedagpenge søger vi om dispensation fra reglen om statsrefusion, som fremgår af Lov om Sygedagpenge, 62. Gældende regler om retssikkerhed overholdes. 5. Evaluering Der følges kvartalsvist op på: Bestand og varighed på alle forsørgelsesydelser Forbrug på forsørgelsesydelser (brutto, netto) Derudover følges op på alle borgerforløb via styringsredskabet Resultatbaseret Styring. Her måles både progression og effekt ift. den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Via dette redskab og den øvrige kvalitetssikring (borgeroplevet kvalitet, tilbuddenes kvalitet i forhold til økonomien og tilbuddenes kvalitet i forhold til effekten) på Arbejdsmarkedsområdet i Vejle kan sammenhængen mellem indsatser og varighed følges løbende. Side 41 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Hverken for meget eller for lidt - ny indsats med digitale selvbetjeningsmuligheder for jobklare nyledige over 30 år Startdato 01.12.2011 Slutdato 31.12.2015 Kenneth Torp Jessen Telefon 76816201 E-mail kenje@vejle.dk Borgereksempel En datamatiker er blevet ledig. Han skal møde til samtale i Jobcentret og deltage i Hurtig i Gang. Desuden skal han til samtale med beskæftigelsesmedarbejderen hver tredje måned. Da der er gået 6 måneder sender Jobcentret ham i aktivt tilbud ved en anden aktør, hvor han lærer at skrive elektroniske ansøgninger. Datamatikeren modtager sine breve og sine indkaldelser pr. almindelig post og samtalerne foregår fysisk på et kontor i Jobcentret. I en frikommune kan datamatikeren betjene sig selv på den digitale sagsbehandler, hvor der også ligger en vejledning i jobsøgning. Herudover deltager han i Hurtig i Gang og kvartalsvise gruppesamtaler. Han modtager sin post digitalt og kommunikerer i øvrigt digitalt med jobcentret. Datamatikeren får den nødvendige hjælp til at klare sin jobsøgning. Desuden oplever han bedret service i og med, at han kan betjene sig selv, hvilket han er i stand til. Jobcentret kan frigøre ressourcer til de borgere, der har ekstra behov for kontakt og hjælp for at komme tættere på arbejdsmarkedet. 1. Beskrivelse af forsøget Målgruppen af jobklare ledige over 30 år med under 9 måneders ledighed udgør pt. ca. 1800 borgere i Jobcenter Vejle. I Vejle vil vi gerne tilrettelægge indsatsen for denne gruppe således i den fremtidige frikommune: Infomøde for alle i målgruppen om Hurtig i Gang * i 4. ledighedsuge Alle i målgruppen deltager i Hurtig i Gang i uge 4-12 Herefter deltager alle i målgruppen i kvartalsvise gruppesamtaler, hvor fokus er job og selvforsørgelse Alle i målgruppen skal have mulighed for selvbetjening via en digital jobsagsbehandler (IT-løsning er under udarbejdelse). Denne løsning vil i første omgang gøre det muligt for den ledige at blive vejledt og screenet digitalt. Desuden kan den ledige deltage i online møder. På sigt er det meningen, at de ledige kan melde sig til kurser og få digitale kontaktforløbssamtaler, jobplaner m.v. Mulighed for 6-ugers selvvalgt Mulighed for individuelt forløb efter ønske fra den ledige og Side 42 af 86

vurdering fra Jobcentret. Tanken bag den nye indsats for de nyledige jobklare er, at de stærkeste ledige skal have mulighed for at betjene sig selv og at de ikke skal overmedicineres med en dyr og unødvendig indsats. Den nye indsats betyder frigørelse af ressourcer, som skal bruges til en mere intensiv indsats for udvalgte og udsatte grupper. * Hurtig i Gang er en tidlig indsats, der skal modvirke langtidsledighed, opkvalificere arbejdskraften og fastholde borgeren i en aktiv linie. Forløbet indledes med et indkaldt orienteringsmøde. Herefter er der tale om 7 møder i de efterfølgende 7 uger. 2. Mål og forventede resultater Mindst 50 % af de jobklare ledige med under 9 måneders ledighed skal betjene sig selv via den digitale jobsagsbehandler. Tiden på offentlig forsørgelse for jobklare ledige med under 9 måneders ledighed bliver ikke forlænget som følge af den nye mere ekstensive indsats. Der frigives ressourcer i størrelsesordenen 2 årsværk i forbindelse med den nye indsats for de jobklare ledige med under 9 måneders ledighed. Disse ressourcer bliver overført til en mere intensiv indsats for udvalgte grupper af udsatte ledige. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved at tilrettelægge indsatsen for målgruppen, således at den er lige tilpas. Hverken for meget eller for lidt. Ved, at vi ikke giver for meget (som i dag) frigiver vi ressourcer til mere trængende ledige Ved, at vi ikke giver for lidt (tidlig indsats, jævnlige gruppesamtaler og mulighed for selvbetjening), sikrer vi fortsat høj omsætning og kort tid på offentlig forsørgelse som i dag 4. Forsøgshjemler Der søges om fritagelse for Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap. 16 og 17 om ret og pligt tilbud for forsikrede og ikke-forsikrede ledige i dette tilfælde målgruppen af jobklare ledige. Der søges desuden om fritagelse for Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap. 7, som handler om det individuelle kontaktforløb for forsikrede og ikke-forsikrede ledige - i dette tilfælde målgruppen af jobklare ledige. 5. Evaluering Der måles kvartalsvist på tiden på offentlig forsørgelse og omsætningen for målgruppen Der måles kvartalsvist på, hvor mange betjener sig selv via den digitale jobsagsbehandlingsløsning Der måles kvartalsvist på, hvor mange fra målgruppen går i job eller uddannelse Side 43 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Samtaler, når det giver mening. Fleksibelt opfølgnings- /kontaktforløb for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere med sag i behandlingssystemet. Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Inge Meta Holm Nielsen Telefon 76816264 E-mail inhni@vejle.dk Nu En sygemeldt borger skal efter loven til samtale senest den 10. juni ellers er rettidigheden overskredet og kommunen mister penge. Borgeren skal til en vigtig undersøgelse den 15. juni og får svar samme dag. Sagsbehandleren vælger at indkalde borgeren to gange: den 10. juni og den 16. juni. Den første samtale er til ingen nytte. Dårlig service for borgeren, som er helt uforstående overfor systemets manglende fleksbilitet. Spild af offentlige ressourcer, da den første samtale er uden værdi og tiden kunne være brugt til andre borgere. Sagsbehandleren kunne have ventet med at indkalde borgeren til næste lovpligtige samtale så var der brugt 11 ekstra uger på offentlig forsørgelse til ren ventetid. I den kommende frikommune Sagsbehandleren kan vente med at tale med borgeren indtil resultatet af den vigtige undersøgelse er klar og der dermed er noget at holde tale om og lave aftaler ud fra. Samtaler, når det giver mening: God service overfor borgeren, som oplever et system, der rent faktisk indkalder ham, når der er en rigtig og reel anledning til det. God og rigtig udnyttelse af offentlige ressurcer. Den sparede tid på unyttige samtaler kan bruges til andre borgere. Dvs. flere samtaler til dem, der har behov. 1. Beskrivelse af forsøget Tilrettelæggelse af opfølgningsindsatsen for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere så denne løber parallelt med borgerens forløb i behandlingssystemet. Baggrund: Lovgivningen i Lov om sygedagpenge angiver, hvor ofte opfølgningssamtalen med borgeren skal finde sted. Der skal i sager omfattet visitationskategori 1 og 3 jfr. sygedagpengelovens 12 følges op i sagen minimum hver 3. måned og i sager omfattet af kategori 2 minimun hver 4. uge. Såfremt opfølgningen ikke sker inden for den i loven fastsatte tidsramme, betyder det, at kommunen mister refusion af sygedagpengeudgifter for de perioder, hvor opfølgningen ikke er afholdt rettidigt. Dette betyder i mange tilfælde, at opfølgningen bliver ufleksibel og der afholdes unødvendige samtaler. For så vidt angår kontanthjælpsmodtagere skal der foretages jobsamtaler mindst hver 3. måned. Vejle Kommune ønsker, at kunne tilrettelægge opfølgningen af borge- Side 44 af 86

rens sygedagpengesag eller kontanthjælpssag således at denne sker parallelt med det forløb, som borgeren har i behandlingssystemet. Som det ses af borgereksemplet øverst i denne ansøgning, får samtalen med borgeren et betydelig mere kvalificeret indhold, ligesom borgeren givetvis vil opleve meget mere mening og sammenhæng i forløbet. Kommunen har endvidere en langt bedre mulighed for at lave en handlingsorienteret opfølgningsplan med baggrund i de nyeste helbredsmæssige oplysninger. Helt konkret betyder dette, at der ved alle samtaler med borgerne konkret og individuelt planlægges, hvornår næste samtale skal afholdes. Dette skal indgå som et fast element i opfølgningsplanen. Ved at planlægge opfølgningsforløbet således at opfølgningen følger borgerens forløb i behandlingssystemet, vil der kunne ske en betydelig mere kvalificeret opfølgning, ligesom den plan, der skal udarbejdes i forhold til borgerens videre forløb med fokus på genindtrædelse på arbejdsmarkedet, vil blive langt mere handlingsorienteret og nærværende for borgeren. Derudover kan en reel koordination i borgerens sag sikres. Samme fordele kan opnås i forhold til kontanthjælpsmodtagere og deres kontaktforløb. 2. Mål og forventede resultater Vejle Kommune afholder i dag ca. 6500 årlige opfølgningssamtaler. Det vurderes at 2/3 af disse ca. 4400 opfølgningssamtaler årligt skal tilrettelægges, således at disse afholdes parallelt med borgerens forløb i behandlingssystemet. Det forventes, at den gennemsnitlige varighed pr. sygedagpengesag i projektet vil kunne nedbringes med 1 uge pr. løbende sag. I forhold til kontanthjælpsmodtagere kan nok ca. halvdelen tilrettelægges anderledes- ud af ca. 2000 kontanthjælpsmodtagere. En forventet reduktion på ca. 1 forsørgelses uge forventes for ca. 500 af sagerne som følge af effektiv koordination, herunder også med andre forvaltningsområder som ex. familieafdelingen. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Forsøget starter 1. januar 2012. I efteråret 2011 påbegyndes proceduretilretning, samt metodedrøftelse med sagsbehandlerne i området, således alle borgere omfattet af det fleksible opfølgningsforløb kan opstarte pr. 1. januar 2012. Det vurderes, at alle borgere, som skal have opfølgningen/kontaktforløbet tilrettelagt parallelt med behandlingsindsatsen, bliver omfattet af opfølgningsmetoden i løbet af de første 4 måneder i 2012 i takt med at borgernes sager falder for opfølgning. Opfølgningsmetoden kører derefter kontinuerligt igennem hele frikommuneperioden. Side 45 af 86

4. Forsøgshjemler For at kunne gennemføre opfølgningsindsatsen så denne løber parallelt med forløb i behandlingssystemet, søges der om dispensation fra reglerne i: Lov om sygedagpenge kap. 6, som handler om visitation og opfølgning for sygedagpengemodtagere Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kap.7 om individuelle kontaktforløb. 5. Evaluering Jobcentret vil bruge styringsredskabet Resultatbaseret Styring til alle borgere/målgrupper, der er med i frikommuneforsøget. Via dette redskab kan Jobcentret måle og evaluere indsatsen for borgerne i detaljer der kan måles både på progression og resultat. Der kan desuden måles på segmenter af borgere og hele målgrupper. Jobcentret laver kvartalsvise målinger på målgruppeniveau i frikommuneperioden. Der bliver målt på: progression varighed på offentlig forsørgelse effekt af indsats (tilbud og kontaktforløb) samtalehyppighed Indsatsen justeres kontinuerligt ift.. evalueringsresultaterne. Evalueringerne bliver løbende forelagt Jobudvalget. Desuden udarbejdes en slutevaluering v. frikommuneperiodens udløb. Side 46 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Udvidet mulighed for løntilskud nu også til nyledige med et behov Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Karen Hvid Vestergaard Telefon E-mail kahve@vejle.dk Borgereksempel En ung mand under 25 søger kontanthjælp. Han er ikke uddannelsesegnet og har haft mange kortvarige ansættelser i ufaglærte jobs. Hans meget sporadiske tilknytning til arbejdsmarkedet, mangelfulde erfaring og hans manglende uddannelse gør, at han har svært ved at finde et arbejde dog er han vurderet at være jobklar, da der ikke er noget til hinder for, at han kan påtage sig et ufaglært job med det samme. Jobcentrets mulighed for at hjælpe denne unge er enten at henvise ham til uddannelse, men det er han vurderet ikke-egnet til eller at sende ham i et tilbud. Hvis tilbuddet er en virksomhedspraktik, må den højst vare 4 uger. Jobcentret kan ikke hjælpe ham i løntilskud, før han har været ledig i mindst et halvt år. Den unge må således gå ledig i mange måneder, før han kan få et tilbud, der hjælper ham til stabil selvforsørgelse. I en frikommune kan sagsbehandleren hjælpe denne unge med lige præcis det tilbud, der passer bedst til ham. Nemlig en fire ugers praktik på den lokale vinduesfabrik, efterfulgt af seks måneders løntilskud og herefter ansættelse på almindelige vilkår. 1. Beskrivelse af forsøget Vi vil gerne have mulighed for at bruge hele tilbudsviften til nyledige jobklare (både forsikrede og ikke forsikrede ledige). Vejle Kommune har igennem hele frikommuneprocessen ønsket at få mulighed for at tilrettelægge hensigtsmæssige, individuelle forløb for den enkelte borger. I dag er der ikke mulighed for at tilbyde løntilskud til jobklare nyledige, selv om det er åbenlyst, at det i nogle af sagerne ville være den bedste løsning, som hurtigt og varigt kunne bringe den ledige ud af offentlig forsørgelse. Derfor ønsker vi følgende: Vi vil ud fra en individuel vurdering have mulighed for at tilbyde løntilskud til jobklare nyledige. Den individuelle vurdering foretages ved den indledende screening af de ledige. For at undgå tilskudsrytteri og spekulation i ordningen fra arbejdsgiverside forpligter vi os til, ikke at etablere løntilskud på den lediges sidste arbejdsplads. Løntilskudsordninger af denne type vil primært tilbydes nyledige uden erfaring og/eller umiddelbart anvendelige kompetencer. Side 47 af 86

Vurderingen er, at omfanget bliver max. 100 løntilskud af denne type om året. 2. Mål og forventede resultater Hurtigere omsætning blandt nyledige jobklare, reduceret tid på offentlig forsørgelse. Nedbringelse af ledigheden i målgruppen. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved målrettet at tilbyde ledige fra målgruppen, som ellers er i risiko for at havne i langtidsledighed, løntilskud. 4. Forsøgshjemler Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 51, stk. 2 hvor det fremgår, at jobklare med en ledighed på under 6 måneder ikke kan få tilbud om løntilskud. 5. Evaluering Årlige opgørelser blandt deltagerne i projektet: varighed på offentlig forsørgelse tilbuddets varighed holdt op imod en tilsvarende gruppe fra 2010, som ikke fik tilbud om løntilskud. Side 48 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Individuelle samtaler og tilbud til alle Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Guðny Vang Telefon 76816173 E-mail guvan@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Arbejdsmarkedsområdet søger om fritagelse for kontakt- og opfølgningsforløbet for ledige og sygemeldte, samt for ret og pligt reglerne for samme målgrupper. Lovgivningen lægger samtalerne med borgeren ind i en ufleksibel ramme, hvor der er risiko for, at der ikke tages individuelle hensyn. I bedste fald bliver der holdt unyttige samtaler, som kunne være undgået med ressourcebesparelse til følge, i værste fald hindrer/sinker det ufleksible kontaktforløb borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På samme måde er reglerne om ret og pligt bestemmende for, hvornår borgeren skal i tilbud og i høj grad også hvilke tilbud borgeren får (herunder også refusionsreglerne). Det betyder, at der er risiko for, at borgerne bliver sendt i tilbud, som ikke er optimale for at sikre deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt. For at få mulighed for øget metodefrihed og øget frihed til at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige indsats, er det derfor nødvendigt at få fritagelse fra reglerne om kontaktforløb/opfølgningsforløb og ret og pligt til tilbud. Arbejdsmarkedsområdet ønsker i første omgang frihed til at udvælge de målgrupper, hvor et nyt kontaktforløb og anderledes tilbudsgivning giver mest effekt. Det forventes, at denne udvælgelse sker i løbet af efteråret i et samarbejde med politikere, ledelse og medarbejdere på arbejdsmarkedsområdet og at forsøgene herefter løbende sættes i gang. 2. Mål og forventede resultater Øget individuelt job-/uddannelsesfokus ift. den enkelte borger Tiden på offentlig forsørgelse i Vejle Kommune forkortes for alle målgrupper, er beskrevet i ansøgningen på grund af den øgede kvalitet i de individuelt tilrettelagte tilbud Færre på offentlig forsørgelse og dermed flere i beskæftigelse og et bedret sattegrundlag. Bedre effekt af indsatsen pga. øget kvalitet og individualitet i Side 49 af 86

borgernes job- og opfølgningsplaner. Bedre effekt af indsatsen pga. mere hensigtsmæssige forløb Frigivelse af personaleressourcer, som i dag bliver brugt på administration, til kontakten med borgerne 3. Hvordan nås de opstillede mål? Resultaterne nås, idet kommunen fortsat har et stærkt incitament til at løse opgaven med at hjælpe borgerne hurtigst muligt ud af offentlig forsørgelse. Derfor vil kontakten med borgerne fortsat være omdrejningspunktet for indsatsen. Desuden vil tilbuddene kun iværksættes, når det er nødvendigt og når det forbedrer borgerens jopparathed. Dvs. ingen masseaktivering, fordi det står i loven. Med fritagelsen for reglerne om kontaktforløb/opfølgning og ret og pligt tilbud får jobcentrets medarbejdere mere spillerum til at tilrettelægge det mest hensigtsmæssige forløb for borgeren. Den nyvundne metodefrihed skal altså bruges til i samspil med borgeren at strikke individuelle tilbud sammen, der hurtigst muligt bringer borgeren ud af offentlig forsørgelse. 4. Forsøgshjemler For at få mulighed for øget metodefrihed og øget frihed til at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige indsats, søges der endvidere om dispensation fra disse regler: Lov om Sygedagpenge kap 6, som handler om visitation og opfølgning for sygedagpengemodtagere. Lov og Aktiv Beskæftigelsesindsats kap. 7, som handler om det individuelle kontaktforløb for forsikrede og ikke-forsikrede ledige, revalidender og personer på ledighedsydelse Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap. 13 om ret og pligt tilbud for fleksvisiterede Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap. 17 og ret og pligt tilbud til ikke-forsikrede ledige 5. Evaluering Der foretages løbende evaluering (min. kvartalsvis) ift. alle de målgrupper, som bliver omfattet af en nyt kontaktforløb og af en anderledes tilbudsgivning. Forsøgene følges minutiøst via styringsredskabet Resultatbaseret Styring både i forhold til progression og effekt for den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Side 50 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Ledige sygemeldte skal have mulighed for delvis raskmelding Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Inge Meta Holm Nielsen Telefon 76816264 E-mail inhni@vejle.dk Borgereksempel En forsikret ledig borger bliver sygemeldt på grund af let depression. Efter den nuværende lovgivning skal borgeren være fuldt sygemeldt, fordi hun ikke kan stå til fuld rådighed i a-kassen. Lægen vurderer, at depressionen er så mild, at hun godt kan arbejde på deltid og at det oven i købet vil hjælpe hende hurtigere ud af sygdommen. Men borgerens arbejdsmarkedsperspektiv bliver begrænset af, at hun er fuldt sygemeldt og at der ikke stilles krav til nogen form for rådighed for arbejdsmarkedet. I en frikommune er der mulighed for at være delvis raskmeldt, selv om man er ledig. Borgeren er nu måske sygemeldt for 17 T/U og kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet for 20 T/U. Det ligestiller hende med sygemeldte, som har en arbejdsgiver Det flytter og forbedrer hendes arbejdsmarkedsperspektiv Det gør, at hun får jobvejledning mv. i Jobcentret Det gør, at hun bliver hurtigere rask 1. Beskrivelse af forsøget Et af de mest effektive værktøjer til at afkorte varigheden af sygeperioden for borgerne er muligheden for delvis raskmelding. For ledige sygemeldte er dette ikke en mulighed. I a-kassesystemet er man enten sygemeldt eller raskmeldt. Arbejdsmarkedsområdet ønsker, at også ledige sygemeldte skal have mulighed for delvis raskmelding på lige fod med sygemeldte, som har en arbejdsgiver. Mange ledige sygemeldte kan sagtens stå til rådighed et antal timer om ugen, hvorfor det er forkert, at de skal være fuldt sygemeldt. Gevinsten ved denne løsning er, at den sygemeldtes forsørgelse reelt kommer til at afspejle borgerens mulighed for at forsørge sig selv (helt eller delvist). Desuden vil det, at borgeren er på delvise a-dagpenge, med den delvise rådighedsforpligtelse som følger med, have betydning for borgerens arbejdsmarkedsperspektiv. Borgeren vil være mere orienteret mod lønnet beskæftigelse, evt. blot få timer om ugen og dermed er der forbedrede muligheder for at reducere tiden på sygedagpenge. Side 51 af 86

2. Mål og forventede resultater De ledige sygemeldte udgør ca. 20 % af alle sygemeldte i Vejle (ca. 1000 løbende sager) I Vejle er andelen af sygemeldte, som har en arbejdsgiver og som er delvis raskmeldt, på ca. 30 %. Denne andel forventes at være den samme for ledige sygemeldte, hvis blot de havde mulighed for delvis raskmelding. Vejles mål er derfor, at ca. 300 ledige sygemeldte i Vejle vil være delvis raskmeldte, hvis der åbnes op for muligheden. Målet er desuden, at det vil betyde, at sygedagpengeforløbene for denne gruppe reduceres med ca. to uger i gennemsnit. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved at give ledige sygemeldte mulighed for at stå delvis til rådighed og til at raskmelde sig delvist. 4. Forsøgshjemler Lov om Arbejdsløshedsforsikring 62, hvor det fremgår at en a- dagpengemodtager altid skal stå til fuld rådighed for arbejdsmarkedet. 5. Evaluering Der følges op på ordningen hvert halve år i frikommuneårene på denne måde: Andel delvist raskmeldte ledige syge Varigheden af forløbene Side 52 af 86

Ansøgninger på Børne- og Ungeområdet Skoleområdet 1. Afskaffelse af udtalelse i faget idræt på 8-9. klassetrin. 2. Indførelse af kontaktlærerordning i folkeskolen. 3. Aldersintegration og fleksibel holddeling skoleområdet. 4. Målrettet anvendelse af elevplaner i folkeskolen. 5. Idræt og fysisk aktivitet på 7 9 kl. trin. Skoleområdet. 6. Ny prøveform evalueringsform. Dagtilbud 7. Tilbud om et sundt frokostmåltid, samt madordning i daginstitutioner i et samlet kommunalt arrangeret tilbud. Side 53 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle kommune Afskaffelse af udtalelse i faget idræt på 8-9. klassetrin Startdato 01.08.2011 Slutdato 01.08.2015. Lars Jespersen Telefon 76815058 E-mail lajes@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Udarbejdelsen af mindst to årlige udtalelser i faget idræt for elever på 8. og 9. klassetrin, ønskes afskaffet. 2. Mål og forventede resultater De ressourcer som tidligere er anvendt til udarbejdelsen af udtalelserne i faget idræt, vil blive anvendt til evaluering af andre områder vedrørende den enkelte elev. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Udtalelsen i faget idræt for elever på 8. og 9. klassetrin afskaffes. Borgernes retssikkerhed er ikke berørt af dette forsøg, ligesom forsøget respekterer bestemmelserne i Folkeskolelovens formålsparagraf. 4. Forsøgshjemler I henhold til Folkeskoleloven 13 stk. 6 skal der udarbejdes mindst to årlige udtalelser i fagte idræt for elever på 8. og 9. klassetrin. 5. Evaluering Forsøget evalueres igennem hele forsøgsperioden med inddragelse af medarbejdere, forældre og elever. Yderligere vil skolens bestyrelse være en central aktør i denne sammenhæng. Vejle Kommunes skoleafdeling vil deltage i evalueringen som proceskonsulenter og vil, for at sikre videndeling og videnspredning, følge forsøget løbende. Forsøget evalueres i forhold til børns trivsel og læring: - I skolebestyrelsen herunder elevrådet - I MED-udvalget - I hele forældregruppen - I pædagogisk råd. Side 54 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle kommune Indførelse af kontaktlærerordning i folkeskolen Startdato 01.08.2011 Slutdato 01.08.2015. Lars Jespersen Telefon 76815058 E-mail lajes@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Indførelsen af kontaktlærerordningen er delvist en konsekvens af ønsket om at arbejde med aldersintegrerede klasser og grupper. I en mere fleksibel organiseret skoledag vil eleverne have adgang til en kontaktlærer, der har de samme opgaver i forhold til eleven og skole hjemsamarbejdet, som det kendes fra den traditionelle klasselærerordning. Kontaktlæreren vil have denne opgave i forhold til elever på forskellige årgange. Der er på denne måde en sammenhæng mellem indførelsen af kontaktlærerordningen og en skole kendetegnet ved aldersintegration og udbredt anvendelse af fleksibel holddannelse. Det skal understreges at ikke alle skoler i Vejle Kommune, vil indlede forsøg på dette område ved starten af forsøgsperioden. Det er på den anden side udgangspunktet, at flere skoler er klar til at igangsætte forsøget i skoleåret 2011/12. Det er også udgangspunktet, at de skoler som igangsætter forsøg inden for rammerne af denne ansøgning, kan tilpasse omfanget og indholdet i forhold til deres udfordringer og muligheder. 2. Mål og forventede resultater Det forventes at en skole i organisatorisk og pædagogisk forandring, stadig vil kunne varetage det udvidede samarbejde med den enkelte elev, samt varetage skole hjemsamarbejdet. Det forventes at der i løbet af den fireårige forsøgsperiode, vil kunne registreres en øget trivsel og læring hos eleverne. I den forbindelse anvendes undersøgelsen God skole. Undersøgelse gør det muligt at vurdere grundvilkårene for eleverne med udgangspunkt i: Fysiske omgivelser Fysisk sundhed Valgfrihed, kontrol over egen situation og tryghed Faglig, personlig og social udvikling / læring Tryghed og engagement Kommunikation I sammenhæng med de test som skolerne anvender, samt de nationale tests, vil skolerne i samarbejde med skoleafdelingen kunne vurdere elevernes progression. Der er på samme måde mulighed for, at registrere utilsigtede virkninger Side 55 af 86

af forsøget. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Kontaktlærerordningen udmøntes på samme måde som den traditionelle klasselærerordning, blot med den forskel at gruppen af elever ikke er årgangsdelt klasse. Borgernes retssikkerhed er ikke berørt af dette forsøg, ligesom forsøget respekterer bestemmelserne i folkeskolelovens formålsparagraf. Der er på samme måde mulighed for, at registrere utilsigtede virkninger af forsøget. 4. Forsøgshjemler Folkeskolelovens bestemmelse om klasselærerfunktionen - 18 stk.5. 5. Evaluering Forsøget evalueres igennem hele forsøgsperioden med inddragelse af medarbejdere, forældre og elever. Yderligere vil skolens bestyrelse være en central aktør i denne sammenhæng. Vejle Kommunes skoleafdeling vil deltage i evalueringen som proceskonsulenter og vil for, at sikre videndeling og videnspredning, følge forsøget løbende. Forsøget evalueres i forhold til børns trivsel og læring: - I skolebestyrelsen herunder elevrådet - I MED-udvalget - I hele forældregruppen - I pædagogisk råd (dog kun én gang årligt) - I forhold til trivsel bruges God Skole to gange årligt. Side 56 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle kommune Aldersintegration og fleksibel holddeling skoleområdet. Startdato 01.08.2011 Slutdato 01.08.2015. Lars Jespersen Telefon 76815058 E-mail lajes@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Vi ønsker med dette forsøg: At etablere aldersintegreret undervisning i grupper/klasser bestående af op til tre årgange. At etablere storhold som giver mulighed for danne mindre grupper, opdelt efter elevernes forudsætninger, motiver og behov. Gruppernes sammensætning og størrelse varierer i løbet af skoleåret og kan være årgangsdelte eller aldersintegrerede. Skole hjemsamarbejdet forankres ved indførelsen af kontaktlærerordningen. At øge muligheden for fleksibel holddannelse på tværs af klasser og årgang. Forsøget vedrører principielt alle årgange fra 0. 9. kl. Det skal understreges, at ikke alle skoler i Vejle Kommune vil indlede forsøg på dette område ved starten af forsøgsperioden. Det er på den anden side er udgangspunktet, at flere skoler er klar til at igangsætte dele af forsøget i skoleåret 2011/12. Det er også udgangspunktet, at de skoler som igangsætter forsøg inden for rammerne af denne ansøgning, kan tilpasse omfanget og indholdet i forhold til deres udfordringer og muligheder. 2. Mål og forventede resultater Det er vores forventning, at en praksis, som tager sit afsæt i aldersintegration, vil styrke den enkelte elevs sociale og faglige kompetencer. Det er vigtigt for os, at børn indgår i andre og flere forskelligartede læringsmiljøer og at arbejde hen i mod et bredere og mere differentieret læringssyn. Det er også vores forventning, at eleverne ved anvendelsen af aldersintegration, fleksibel holddannelse og etablering af årgangsdelte storteams, kan undervises med udgangspunkt i kompetencer, i stedet for alder. Der forventes større mulighed for, at elever kan lære af hinanden på tværs af alder og i en struktur, som fremmer mulighederne for inklusion af elever med særlige behov. Afhængigt af elevtal og den konkrete planlægning på de skoler som igangsætter forsøg inden for dette område, vil der i nogle tilfælde være mulighed for at øge antallet at lektioner for eleverne. Det forventes at der i løbet af den fireårige forsøgsperiode, vil kunne registreres en øget trivsel og læring hos eleverne. I den forbindelse anvendes undersøgelsen God skole. Undersøgelse gør det muligt at vurdere grundvilkårene for eleverne med udgangspunkt i: Fysiske omgivelser Side 57 af 86

Fysisk sundhed Valgfrihed, kontrol over egen situation og tryghed Faglig, personlig og social udvikling / læring Tryghed og engagement Kommunikation I sammenhæng med de test som skolerne anvender, samt de nationale tests, vil skolerne i samarbejde med skoleafdelingen kunne vurdere elevernes progression. Der er på samme måde mulighed for at registrere utilsigtede virkninger af forsøget. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Skolernes ledelser og medarbejdere er organiseret i team. På denne måde er der skabt fora, hvor lærere kan arbejde med implementering af de tiltag, som er beskrevet i denne ansøgning. Skolens bestyrelse og øvrige repræsentative fora vil på samme måde spille en aktiv rolle i denne sammenhæng. Vejle kommune har, i forbindelse med projektet Mange Måder At Lære På og i samarbejde med forskere, skabt erfaringer, som er brugbare i forhold til indførelsen af aldersintegreret undervisning, med de pædagogiske muligheder og udfordringer som følger heraf. De ovenfor beskrevne intentioner støttes ved den forskningsbaserede viden, som er tilgængelig, samt ved at benytte organisatoriske tiltag i form af: Styrkelse af teamsamarbejdet, herunder etablering af storteam med ansvaret for en årgang, eller en aldersintegreret gruppe/klasse. Indførelse af kontaktlærerordning. Dannelse af aldersintegrerede klasser, hvis sammensætning ikke ændres. Anvendelse af fleksibel holddannelse i en overvejende del af undervisningstiden. En organisering af undervisningen i fagmoduler og temamoduler, hvor fagmodulerne er årgangsbaserede og temamodulerne er aldersintegrerede. Anvendelse af en testplan, hvor alle årgange løbende vil blive evalueret i forskellige fag. Som en følge af de aldersintegrerede klasser/grupper, kan enkelte fag indføres på et tidligere tidspunkt. De respektive skoler iværksætter deres tiltag med udgangspunkt i aldersintegration og/eller fleksibel holddannelse, og ved anvendelse af en eller flere af de ovennævnte organisatoriske muligheder. Der vil også forekomme variationer skolerne imellem, i forhold til hvilke årgange som omfattes af forsøget. Vejle Kommunes skoleafdeling bistår med konsulentbistand i forhold til proces, opfølgning og evaluering. Borgernes retssikkerhed er ikke berørt af dette forsøg, ligesom forsøget respekterer bestemmelserne i folkeskolelovens formålsparagraf. Side 58 af 86

4. Forsøgshjemler Folkeskolelovens bestemmelse om årgangsdelte klasser og bestemmelserne om holddannelse 25. Folkeskolelovens fastsættelse af fag i forhold til klassetrin 5. 5. Evaluering Forsøget evalueres igennem hele forsøgsperioden med inddragelse af medarbejdere, forældre og elever. Yderligere vil skolens bestyrelse være en central aktør i denne sammenhæng. Vejle Kommunes skoleafdeling vil deltage i evalueringen som proceskonsulenter og vil for, at sikre videndeling og videnspredning, følge forsøget løbende. Forsøget evalueres i forhold til børns trivsel og læring: - I skolebestyrelsen herunder elevrådet - I MED-udvalget - I hele forældregruppen - I pædagogisk råd (dog kun én gang årligt) - I forhold til trivsel bruges God Skole to gange årligt. Side 59 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle kommune Målrettet anvendelse af elevplaner i folkeskolen. Startdato 01.08.2011 Slutdato 01.08.2015. Lars Jespersen Telefon 76815058 E-mail lajes@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Der ønskes en forenkling af udarbejdelsen af elevplaner, således at elevplanen ikke indeholder oplysning om alle fag for alle elever. Det skal understreges, at ikke alle skoler i Vejle Kommune vil indlede forsøg på dette område ved starten af forsøgsperioden. Det er på den anden side udgangspunktet, at flere skoler er klar til at igangsætte forsøget i skoleåret 2011/12. Det er også udgangspunktet, at de skoler som igangsætter forsøg inden for rammerne af denne ansøgning, kan tilpasse omfanget og indholdet i forhold til deres udfordringer og muligheder. 2. Mål og forventede resultater Der forventes en mere dybtgående vurdering af elevernes læring, trivsel og udbytte af undervisningen inden for de udvalgte fagområder. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Forsøget ønskes udformet således, at de ressourcer som anvendes til udarbejdelsen af elevplaner, kan målrettes imod færre fag. Dog skal der fortsat udarbejdes elevplaner inden for dansk, matematik samt fremmedsprog og naturfag. Borgernes retssikkerhed er ikke berørt af dette forsøg, ligesom forsøget respekterer bestemmelserne i folkeskolelovens formålsparagraf. 4. Forsøgshjemler I henhold til Folkeskoleloven 13 stk. 2 skal der udarbejdes elevplaner. Iflg. bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen, skal elevplanen indeholde oplysninger om alle fag. 5. Evaluering Forsøget evalueres igennem hele forsøgsperioden med inddragelse af medarbejdere, forældre og elever. Yderligere vil skolens bestyrelse være en central aktør i denne sammenhæng. Vejle Kommunes skoleafdeling vil deltage i evalueringen som proceskonsulenter og vil for, at sikre videndeling og videnspredning, følge forsøget løbende. Side 60 af 86

Forsøget evalueres i forhold til børns trivsel og læring: - I skolebestyrelsen herunder elevrådet - I MED-udvalget - I hele forældregruppen - I pædagogisk råd. Side 61 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle kommune Idræt og fysisk aktivitet på 7. 9. kl. trin. Skoleområdet. Startdato 01.08.2011 Slutdato 01.08.2015. Lars Jespersen Telefon 76815058 E-mail lajes@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Vi ønsker at etablerer en struktur, der skaber helheder for eleverne. Derfor planlægges undervisningen i fag - og temamoduler hhv. årgangsvis og aldersintegreret. Hvert modul varer 135 minutter. En skoledag indeholder 2 moduler samt et lille bevægelsesmodul for eleverne i udskolingen. En stor pause på en time midt på dagen deler de 2 moduler. I dagligdagens struktur indtænkes mulighed for sund mad og fysisk aktivitet for både elever og personale. Desuden vægtes pauser med mulighed for bevægelse højt. Det skal understreges, at ikke alle skoler i Vejle Kommune, vil indlede forsøg på dette område ved starten af forsøgsperioden. Det er på den anden side udgangspunktet, at flere skoler er klar til at igangsætte forsøget i skoleåret 2011/12. Det er også udgangspunktet, at de skoler som igangsætter forsøg inden for rammerne af denne ansøgning, kan tilpasse omfanget og indholdet i forhold til deres udfordringer og muligheder. 2. Mål og forventede resultater Det er et klart mål, at rette fokus imod det sundhedsfremmende element som en del af elevernes almene dannelse. Det forventes, at elevernes udbytte af deres skolegang vil øges som følge af de 20 minutters daglige fysiske aktivitet. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved at erstatte den traditionelle idrætsundervisning i udskolingen med 1 bevægelseslektion hver dag af 20 minutters varighed med meget højt aktivitetsniveau. Den normale idrætsundervisning vil blive tilbudt eleverne i et valgfrit modul. Indholdet og aktiviteterne udvikles og kvalificeres i samarbejde med Vejle Kommunes Sundhedsafdeling, nærmere bestemt Team borgerrettet forebyggelse. Borgernes retssikkerhed er ikke berørt af dette forsøg, ligesom forsøget respekterer bestemmelserne i folkeskolelovens formålsparagraf. 4. Forsøgshjemler Folkeskolelovens bestemmelse om fastsættelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder 10. I dette tilfælde konkret de mål som er formuleret vedrørende faget Idræt. Side 62 af 86

5. Evaluering Forsøget evalueres igennem hele forsøgsperioden med inddragelse af medarbejdere, forældre og elever. Yderligere vil skolens bestyrelse være en central aktør i denne sammenhæng. Vejle Kommunes skoleafdeling vil deltage i evalueringen som proceskonsulenter og vil for, at sikre videndeling og videnspredning, følge forsøget løbende. Forsøget evalueres to gange årligt i forhold til børns trivsel og læring: - I skolebestyrelsen herunder elevrådet - I MED - udvalget - I hele forældregruppen - I pædagogisk råd (dog kun én gang årligt) - I forhold til trivsel bruges God Skole to gange årligt. Side 63 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle kommune Ny prøveform evalueringsform. Startdato 01.08.2011 Slutdato 01.08.2015. Lars Jespersen Telefon 76815058 E-mail lajes@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Vi ønsker med dette forsøg at erstatte den traditionelle prøveform i fagene kristendom, biologi, geografi, fysik/kemi, historie og samfundsfag med nye evalueringsformer, hvor hver enkelt elev i 9. årgang evalueres efter hvert tema. Disse vedlægges afgangsprøvebeviset. Det skal understreges, at ikke alle skoler i Vejle Kommune vil indlede forsøg på dette område ved starten af forsøgsperioden. Det er på den anden side udgangspunktet, at flere skoler er klar til at igangsætte forsøget i skoleåret 2011/12. Det er også udgangspunktet, at de skoler som igangsætter forsøg inden for rammerne af denne ansøgning, kan tilpasse omfanget og indholdet i forhold til deres udfordringer og muligheder. 2. Mål og forventede resultater Vi ønsker med gennemførelsen af dette pædagogiske forsøgsarbejde at etablere en skole, hvor alle udfordres optimalt. Vi forventer, at ny struktur vil give større dynamik i forhold til gruppedannelsen. Strukturen giver bredere rammer for elevernes foretagsomhed og skaber større mulighed for at tilgodese den enkelte elevs behov. Den nye organisering giver plads til større fleksibilitet for læreren i arbejdet med innovative læringsprocesser og projektorienterede forløb. En ny struktur kan udnytte ressourcerne bedre med henblik på sikring af minimumstimetal, holdstørrelser, videndeling, størst glæde af lærerkompetencerne m.m. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Det er vores forventning, at eleverne i forbindelse med denne prøveform får bedre mulighed for, at arbejde intensivt med det specifikke fagområde og dermed får mulighed for at skabe mening og sammenhæng. Vi ønsker en skole med flere muligheder og med rum til forskelligheder, hvor vi får dynamiske børn og unge, som fagligt og social kan begå sig, udfordre sig og handle i den komplekse verden, som de møder. Vi etablerer en struktur, der skaber helheder for eleverne og derfor planlægges undervisningen i fag- og temamoduler i udskolingen. Fagmodulerne er organiseret årgangsvis og skal sikre de grundlæggende færdigheder. I temamodulerne undervises desuden procesorienteret på aldersintegrerede hold. Fagmodulerne består af fagene dansk, matematik, engelsk og tysk, hvor eleverne går til normal afgangsprøve (evt. forskudt i skoleåret i 9. årgang). Temamodulerne består af kristendom, biologi, geografi, fysik/kemi, historie og samfundsfag og her vil den kendte fagopdeling blive erstattet af tværfaglige, praksisorienterende projekt- og kursusforløb i perio- Side 64 af 86

der af ca. 3-4 ugers varighed. Borgernes retssikkerhed er ikke berørt af dette forsøg, ligesom forsøget respekterer bestemmelserne i folkeskolelovens formålsparagraf. 4. Forsøgshjemler Folkeskolelovens bestemmelse om afgangsprøver 14. I dette tilfælde vedrørende fagene kristendom, biologi, geografi, fysik/kemi, historie og samfundsfag. 5. Evaluering Forsøget evalueres igennem hele forsøgsperioden med inddragelse af medarbejdere, forældre og elever. Yderligere vil skolens bestyrelse være en central aktør i denne sammenhæng. Vejle Kommunes skoleafdeling vil deltage i evalueringen som proceskonsulenter og vil - for at sikre videndeling og videnspredning - følge forsøget løbende. Forsøget evalueres to gange årligt i forhold til børns trivsel og læring: - I skolebestyrelsen herunder elevrådet - I MED-udvalget - I hele forældregruppen - I pædagogisk råd (dog kun én gang årligt) - I forhold til trivsel bruges God Skole to gange årligt. Side 65 af 86

Frikommune Titel på forsøg Tilbud om et sundt frokostmåltid, samt madordning i daginstitutioner i et samlet kommunalt arrangeret tilbud. Start- og sluttidspunkt for Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 forsøget Kontaktperson Inga Lillesø Telefon 76815070 E-mail Ingliejle.dk Dato for ansøgning 29. juni 2011 1. Beskrivelse af forsøget Ifølge dagtilbudslovens 16 a skal kommunerne tilbyde en forældrebetalt og kommunalt arrangeret frokostordning, hvor der ydes økonomisk friplads og søskenderabat. Kommunen skal opkræve betalingen. Herudover kan kommunerne jfr. Dagtilbudslovens 17 beslutte, at mellemmåltider også kan være forældrebetalte - en såkaldt madordning. Her ydes der ikke friplads og søskenderabat, fordi den skal være forældrearrangeret. I Vejle Kommune har 98 % af institutionerne valgt det kommunalt arrangerede frokosttilbud og alle forældre i disse institutioner har valgt en forældrearrangeret madordning. Det betyder, at vi sender 2 regninger til forældrene og i dag har 2 adskilte budgetter i institutionerne. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Vi ønsker at tilbyde fuld forældrebetalt forplejning i daginstitutionerne i en samlet pakke. Der forventes en mere rationel drift i institutionerne med en samlet mad produktion, der ikke skal opdeles i 2 adskilte budgetter. Herudover forventes en besparelse i administration. Vi har mange rykkerskrivelser på opkrævning af madordningen og mange restancer, fordi forældrene ikke er opmærksomme på 2 opkrævninger for henholdsvis en frokostordning og en madordning. Målet vil blive opnået med øjeblikkelig virkning ved implementering af forsøgsordningen. 4. Forsøgshjemle Dagtilbudslovens 16a og 17 5. Evaluering Fra to til en opkrævning Side 66 af 86

Ansøgninger på seniorområdet Seniorområdet 1. Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling 2. Tilkøbsydelser 3. Forenkling af registrering og indberetning af magtanvendelse Side 67 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015 Udviklingskonsulent Chris B. Nørregaard Telefon 7681 1964 E-mail chbno@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Forsøgets område Ved de 17 kommunale og 2 private plejecentre (et tredje friplejehjem under opførelse) i Vejle Kommune, skal der, ifølge Serviceloven og Retssikkerhedsloven føres kommunale tilsyn uanmeldt mindst en gang årligt. Lovens overordnede formål med tilsynene er at sikre beboernes retssikkerhed og føre tilsyn med, at opgaverne løses i overensstemmelse med kommunens afgørelser og kvalitetsstandarder. Hensigt med frikommuneforsøg I Vejle Kommune ønsker vi at bruge tilsynsopgaven til en kvalitetsmåling og sikre et grundlag for læring og udvikling frem for kontrol alene. Lovgivning om tilsyn, gældende pr. 1.7.2010, har skabt friere rammer i forhold til tidligere lovgivning. Vejle Kommune vil dog gerne benytte muligheden for at ansøge om frikommuneforsøg til at udnytte tilsynene mere målrettet til både en kvalitetsmåling, en borgerundersøgelse samt til en målrettet læring og udvikling. Derudover skal tilsynene i forsøgsperioden også opfylde lovgivning om magtanvendelse. Vejle Kommune vil gerne kunne tilrettelægge tilsyn på plejecentre mere fleksibelt og udnytte tilsynsopgaven til at opfylde flere lovområder. Det er vigtigt, at beboerens retssikkerhed stadig sikres. Igennem dette forsøg ønsker Vejle Kommune - på en alternativ måde, at udnytte tilsynene til også at være valide brugerundersøgelser, give beskrivelser af kvalitetsniveau samt være grundlag for læring og udvikling. Dette ved dialog og samarbejde med beboere, pårørende og personale på de enkelte plejecentre. Vejle ønsker endvidere at reducere det samlede antal tilsynsbesøg og i stedet målrette tilsynene efter de enkelte plejecentres individuelle behov. Formålet med forsøget er: At sikre beboernes retssikkerhed. Dette tænkes gjort ved at tilsynskonsulenter kommer ude fra og dermed ikke er en del af den daglige plejecenterpraksis. Det antages, at leverandører kan have blinde pletter på egen praksis. At sikre beboerne får hjælp efter kommunes godkendte kvalitetsstandarder og serviceniveau At beskrive kvalitetsniveau på udvalgte kvalitetsmål At udnytte tilsynsopgaven til opfyldelse af flere lovområder samti- Side 68 af 86

digt At tilsynskonsulenterne har fokus på den særligt svage beboer At udføre tilsynene ved samarbejde og dialog med beboere, pårørende og personale med en anerkendende og med en systemisk tilgang At tilsynene danner grundlag for læring og udvikling At ressourcerne udnyttes optimalt i forhold til den politiske fastlagte kvalitetsstandard 2. Mål og forventede resultater 1 Mål 1 En kvalitetsbeskrivelse og måling af kvalitetsniveau på udvalgte punkter i Vejle Kommunes politisk fastlagte kvalitetsstandard. Mål 2 - En kvantitativ måling af brugertilfredshed på samme udvalgte kvalitetsmål fra kvalitetsstandarden. Der spørges generelt til borgernes oplevelse og tilfredshed af: Hjælp til personlige opgaver Hjælp til praktiske opgaver Hjælp til træning Der spørges til 2 udvalgte kvalitetsmål fra Kvalitetsstandarden: Oplever du, måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for dine ønsker? Oplever du en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold? Ovenstående jævnfør Vejle Kommunes indsatskatalog, side 8-31, 50 (vedhæftet som bilag). Mål 3 - En måling af gradsopfyldelse af Servicelovens principper for magtanvendelse ved særlige svage beboere, hvor der er brugt magtanvendelse inden for det sidste år. Der undersøges hvert år et nyt kvalitetsmål vedrørende magtanvendelse: Ifølge lovgivning om magtanvendelse har kommunen pligt til at føre tilsyn med de borgere, hvor der bruges magtanvendelse. I 2012 undersøges pårørendes oplevelse og de spørges om: Hvordan er din oplevelse omkring magtanvendelse hos din pårørende i forhold til, at magtanvendelse skal følge: Princippet* om mindst mulig indgribende magtanvendelse Så kortvarigt som muligt Så skånsomst som muligt I 2013 undersøges princippet* om den personlige friheds ukrænkelig- 1 Mål og forventede resultater er i henhold til Vejle kommunes kvalitetsstandard. Bestående af indsatskataloget med kvalitetsstandarder for Seniorområdet (borger- og personalerettet beskrevet politik fastlagt serviceniveau) og Hjælp og Pleje (borgerrettet beskrivelse af serviceniveau). Begge er vedhæftet som bilag. Side 69 af 86

hed kontra magtanvendelser. Hvordan sikrer personale den psykisk svage borgers ret til selvbestemmelse i forbindelse med brug af magtanvendelse. Oplever pårørende, at i de tilfælde, hvor der er anvendt magtanvendelse, at den psykiske svages ret til selvbestemmelse er sikret. I 2014 undersøges hvordan værdighedsprincippet* bevares når nødvendig fysisk magt anvendes. Hvordan sikrer personale beboerens værdighed i forbindelse med magtanvendelse. Hvordan oplever pårørende at den psykisk svages værdighed bevares i forbindelse med magtanvendelse. *Principperne er jævnfør Bekendtgørelse om magtanvendelse af 21. juni 2010. Mål 4 Tilsynene skal danne grundlag for kvalitetsudvikling og læring (det målte kvalitetsniveau, fælles konklusioner, udviklingsområder og handleplaner er beskrevet i tilsynsrapporterne). 3. Hvordan nås de opstillede mål? Tilsynene gennemføres med udgangspunkt i en anerkendende systemisk tilgang. Antal tilsyn reduceres: Det første år i forsøgsperioden aflægges et besøg/år. Herefter udføres tilsyn individuelt tilpasset det enkelte plejecenters behov. Dog mindst 1 tilsynsbesøg pr. plejecenter hvert andet år. Metode for udførelse af tilsyn: Der bruges forskningsorienteret undersøgelsesmetoder: Telefoninterviews med pårørende Interviews med beboerne Tilsynsbesøgene afsluttes med dialogmøder med inddragelse af personalets perspektiv. Personalet og konsulenterne udarbejder i samarbejde fælles konklusioner for tilsynets resultater og personalet beskriver egen handleplan ud fra tilsynets resultater For 2015 er der ikke taget nærmere stilling til, om der skal undersøges yderligere principper for magtanvendelse, som i 2011-2014. Som udgangspunkt vil der således, i 2015, være fokus på en slutevaluering. Om der skal indgå yderligere et princip for magtanvendelse i 2015 fastlægges i 2014. 4. Forsøgshjemler Serviceloven: Ved de kommunale plejecentre Skal myndigheden føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter Serviceloven(SL) 83 og 86 løses i overensstemmelse med afgørelser og kvalitetsstandarder, jf. SL 138 og 139 Side 70 af 86

At udføre mindst 1 uanmeldt tilsyn pr. år på hvert plejecenter Ved friplejehjem: Ved hvert tilsynsbesøg sikre, at den service, der generelt leveres, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certifikation At udføre mindst 1 uanmeldt tilsyn årligt (Jævnfør Bekendtgørelse af Lov om Social Service af 4. feb. 2011, 151) Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området (Jf. SL 151,stk. 2) Når tilsynsopgaven planlægges, tillægges det stor betydning, at kommunalbestyrelsen er særlig opmærksom på former for hjælp til personer, som ikke selv eller kun meget vanskeligt kan reagere på urimelige forhold. (Jævnfør Vejledning til Serviceloven nr. 8: Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper af 21. juni 2010, pkt. 103) Retssikkerhedsloven: Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område af 10.12.2009, 16. Kommunalbestyrelsen har også pligt til at reagere, hvis der modtages informationer, der giver formodning om, at der er grundlag for kritik. Kommer der f.eks. oplysninger frem om, at plejen og omsorgen tilsyneladende ikke er i overensstemmelse med kommunens serviceniveau på området, har kommunalbestyrelsen, medmindre informationerne er åbenlyst utroværdige, pligt til at undersøge sagen og i givet fald at få rettet op på forholdene hurtigst muligt. (Jævnfør Vejledning til Serviceloven nr. 8 i forhold til retssikkerhedsloven 15 og 16: Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper af 21. juni 2010, pkt. 103). 5. Evaluering Evalueringen foretages på baggrund af de 4 ovenstående mål i dette forsøg (beskrevet under pkt. 2 i denne ansøgning). Respondentgrundlaget for evalueringen er brugere, pårørende og medarbejdere. Mål 1 - En valid beskrivelse og måling af kvalitetsniveau. Vejle Kommune får viden og indarbejdet en systematik i forhold til at beskrive og måle kvalitetsniveau i forhold til eks. at kunne justere indsatser. Mål 2 - En kvantitativ måling af brugertilfredshed. Vejle Kommune får data om brugernes, pårørendes og medarbejdernes opfattelse af den leverede kvalitetm, som igen kan bruges i forhold til at optimere kvaliteten af indsatser og ydelser. Mål 3 - En måling af gradsopfyldelse af Servicelovens principper for magtanvendelse ved særlige svage beboere kan bruges til opfølgning på magtanvendelserne samt skabe læring og udvikling hos personalet Side 71 af 86

på området. Mål 4 - Grundlag for kvalitetsudvikling og læring. Vejle Kommune får data om brugernes, pårørendes og medarbejdernes opfattelse af den leverede kvalitet som igen kan bruges i forhold til at optimere kvaliteten af indsatser og ydelser herunder læring i forhold til det målte kvalitetsniveau, fælles konklusioner, udviklingsområder og handleplaner er beskrevet i tilsynsrapporterne). Det påtænkes at inddrage områdeledere, centerledere og chef(er) for leverandørerne i del- og slutevalueringerne af dette frikommuneforsøg. Evalueringsdesignet er todelt: 1. De områder der gælder borgernes og pårørendes oplevelser af: Hjælp til personlige opgaver Hjælp til praktiske opgaver Hjælp til træning De 2 udvalgte kvalitetsmål fra Kvalitetsstandarden, Delevaluering foretages i slutning af hvert år (2012, 2013, 2014 og 2015). Ved hver delevaluering tilpasses undersøgelsesområdet, såfremt opstillede mål ikke opfyldes. 2. De kvalitetsmål, der vedrører magtanvendelse, delevalueres særskilt hvert år, i forhold til fremførte principper, som vi i forsøget lægger op til. Ved resultater, der er ikke tilfredsstillende følges der særskilt op. Alle undersøgte principper samles i en slutevaluering, hvor tilsigtede og utilsigtede konsekvenser synliggøres. Metode for del- og slutevaluering Ca. 120 beboere fra de 19 (20) plejecentre (ca. 3-6 fra hver) udvælges tilfældigt og sikres anonymitet. I de tilfælde hvor pårørende skal interviews vedr. magtanvendelse, er udvælgelseskriteriet, at der skal have været anvendt magt inden for 1 år. Kvalitetsmål undersøges både kvantitativt og kvalitativt for at opnå størst mulig validitet. Bilag: Vejle Kommunes kvalitetsstandard som indeholder indsatskatalog og pjecen hjælp og pleje. Side 72 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Kommune Forenkling af registrering og indberetning af magtanvendelse Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2012 Udviklingskonsulent Chris Nørregaard Telefon 7681 1964 E-mail chbno@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Dette forsøg handler om at forenkle indberetninger af magtanvendelse i de tilfælde, hvor leverandørerne i forvejen har en tilladelse til at bruge magt. Forsøget omfatter Servicestyrelsens nuværende skema 1. Se nærmere i bilag og på Servicestyrelsens hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/aeldre/demens/magtanvendelse/skemaer Ifølge nye regler fra Servicestyrelsen om indberetninger af magtanvendelse pr. 1.1.2010, skal kommunalbestyrelsen benytte Servicestyrelsens skemaer for registrering og indberetning af magtanvendelser. Ifølge Vejledning om Magtanvendelse pr. 15.2.2011(se nærmere i pkt. 4 i denne ansøgning), kan samme skema 1 bruges til indberetning af flere magtanvendelser af samme type magt, hvilket er en forbedring i forhold til Servicestyrelsens vejledning til skema 1. Vejle Kommune vil dog gerne videreudvikle dette skema til et månedsskema med en mere målrettet registrering efter lovens hensigter. Vejle Kommune søger derfor frikommuneforsøg til at afprøve et mere forenklet og mere målrettet månedsskema. (Se bilag) 2. Mål og forventede resultater 1. Mindre dokumentation både hos leverandører og sagsbehandler vedrørende indberetning af magtanvendelse, hvor der i forvejen findes en afgørelse 2. Overblik over den samlede magtanvendelse ved den enkelte borger 3. Mere målrettet og resultatorienteret dokumentation fra leverandører i indberetninger med henblik på at opfylde Servicelovens hensigter og principper for magtanvendelse 3. Hvordan nås de opstillede mål? 4. Bedre grundlag for refleksion og læring hos leverandørerne Grundoplysninger om borger og type af magtanvendelse samles og dokumenteres kun en gang pr. måned i ét månedsskema Når de enkelte magtanvendelser samles i èt skema, skaber det større overblik ved den enkelte borger I det foreslåede skema skal leverandører svare på, hvordan principper for magtanvendelse er opfyldt, jævnfør Serviceloven og jævnfør Vejledning nr. 8 til Serviceloven (Se pkt. 4 i denne Side 73 af 86

ansøgning: (Forsøgshjemler) Leverandører samler argumentationen for, hvordan magtanvendelsen blev forsøgt undgået og hvordan magtanvendelsen var mindst mulig indgribende i rubrikkerne under hinanden. Det skaber grundlag for refleksion og læring. Indberetningerne i månedsskemaet bruges elektronisk og kan benyttes i kommunens nye elektroniske omsorgsjournal Aveleo. 4. Forsøgshjemler Bekendtgørelse af lov om Social Service af 4. februar 2011 (Serviceloven), 124 128 og 136-137 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne, nr. 688, udgivet den 25. juni 2010, 9 Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper. Vejledning nr. 8 til Serviceloven af 15. februar 2011. 5. Evaluering Graden af opfyldelse for de 4 ovenstående mål i dette forsøg (beskrevet under pkt. 2 i denne ansøgning), tænkes evalueret ved at udnytte tilsynsopgaven i 2013 til også at spørge personalet om, i hvor høj grad målene er opfyldt inden for leverandørernes pligt til at indberette magtanvendelse på månedsskema i 2012 ved de i forvejen givne tilladelser til magtanvendelser. 1-4 ansatte/pr. plejecenter, som har anvendt månedsskemaet, vurderer graden af opfyldelse af de 4 mål. Medvirkende personale vurderer graden af de 4 måls opfyldelse både kvantitativt og kvalitativt. Kvantitativt vurderes der i kategorierne: Tilfredsstillende, delvis tilfredsstillende, ikke tilfredsstillende eller ved ikke. Succes kriterium: Min. 75 % af det deltagende personale skal vurdere månedsskemaet som tilfredsstillende ved alle 4 mål. Målopfyldelsen beskrives kvalitativt ved at spørge åbent til personalets oplevelse af hvert mål. Evalueringen færdiggøres senest i marts 2013. Bilag 1. Vejle Kommunes udkast til månedligt indrapporteringsskema 2. Rapporteringsskema fra Servicestyrelsen. Side 74 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Kommune Tilkøbsydelser Startdato Medio 2011 Slutdato Ultimo 2015 Driftschef for Senior Service Drift Anette Styrup bang Telefon 7681 7601 E-mail ansba@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Borgerne i Vejle Kommune, herunder beboere på kommunes plejecentre, vil få muligheden for at tilkøbe ydelser indenfor praktisk hjælp og personlig pleje m.m., som ikke er inddækket i de ydelser som borgeren allerede modtager i forhold til funktionsniveau og behov. De borgere, der vil blive inkluderet i ordningen, modtager således allerede hjælp efter en eller flere af Servicelovens 79, 83, 84, 85, 86, 87, 89, 108 og 151. Eksempler på tilkøbsydelser (indsatser er ens for plejecentre og private hjem): Rengøring eks. hver uge Rengøring på mere end 70 m 2. Bad udover en gang om ugen Mere tøjvask end hver 14 dag Indkøbsordning Ledsagelse ud over niveau i Vejle Kommunes indsatskatalog Afløsning i hjemmet Træning Såfremt der er positiv tilkendegivelse i forhold til at Vejle Kommune kan tilbyde dens borgere tilkøbsydelser, vil der blive udarbejdet et katalog indeholdende de tilkøbsydelser, som borgeren kan tilkøbe samt prisliste. 2. Mål og forventede resultater Kommunen sidestilles med private leverandører. Det må forventes, at borgere, der allerede modtager ydelser fra den kommunale leverandør, ønsker at tilkøbe yderligere ydelser således at der skabes grundlag for kontinuitet i opgaveløsningen. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Iværksættelse af ovenstående tilkøbsydelser 4. Forsøgshjemler Kommunalfuldmagten. Herunder Servicelovens 79, 83, 84, 85, 86, 87, 89, 108 og 151. Side 75 af 86

5. Evaluering Forsøget vil være aktiv i hele frikommuneperioden og der vil hvert år blive foretaget en kontinuerlig registrering af antal og type tilkøbsydelser samt borgernes tilfredshed af denne. Tilfredsheden måles via spørgeskemaundersøgelse, når ordningen har kørt et år og fremefter og tilfredsheden vedrører ordningen med at kunne købe tilkøbsydelser hos den kommunale leverandør. Herudover foretages årligt en måling på antal borgere der modtager tilkøbsydelser samt en måling på hvilke tilkøbsydelser, der efterspørges i hvilken grad. Konklusionerne og erfaringer herfra samles i en slutevaluering. Bilag: Vejle Kommunes indsatskatalog. Side 76 af 86

Ansøgninger på Teknik- og Miljøområdet Miljøområdet 1. Opkrævning af dagrenovationsgebyr ved erhverv. 2. Målrettede miljøtilsyn på landbrug og industrivirksomheder Side 77 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Kommune Opkrævning af dagrenovationsgebyr ved erhverv. Startdato 01.01.2011 Slutdato 31.12.2015 Karen Lübben Telefon 76 81 28 20 E-mail karlu@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Vejle Kommune har en 2-delt indsamlingsordning for dagrenovation med tilslutningspligt for alle husstande og erhverv. Alle husstande og erhverv er således pligtige til at bruge ordningen samt at sortere dagrenovationen i en organisk fraktion, der skal emballeres i udleverede grønne poser og en restfraktion, der skal emballeres i udleverede sorte poser. Opkrævning for brug af ordningen sker for husholdninger og flertallet af erhverv ved ejeren af ejendommen via ejendomsskatten i henhold til oplysninger i BBR-registeret. Virksomheder, der er beliggende i en ejendom sammen med andre boliger og/eller erhverv, har herved mulighed for at dele beholdere, hvor opkrævning af dagrenovationsgebyr sker til ejeren af ejendommen, der efterfølgende fordeler gebyret forholdsmæssigt til de enkelte brugere af ordningen. I henhold til Affaldsbekendtgørelsens 58, stk.4 gælder, at: Gebyrer efter stk. 1 skal for så vidt angår virksomheder opkræves hos den i CVR-registret registrerede ejer af virksomheden, jf.miljøbeskyttelses lovens 48, stk. 7. Gebyret skal opkræves for hvert p-nummer, som er registreret i registret, jf. dog 62, stk. 1-5. Ændring af opkrævningsprincipperne for dagrenovationsgebyret ved erhverv er en meget ressourcekrævende opgave, som hverken for virksomhederne eller for Vejle Kommune vil medføre nogle umiddelbare fordele. Vejle Kommune ønsker derfor at blive friholdt fra denne bestemmelse ved, at: Alle ejendomme, hvorfra der alene drives erhverv og hvor der er flere erhverv pr. ejendom, fortsætter den nuværende ordning for opkrævning af dagrenovationsgebyr via Ejendomsskat dog med mulighed for at skifte opkrævning til CVR/P-nr. hvis ønsket og efter henvendelse til AffaldGenbrug herom. Alle ejendomme med blandet bolig/erhverv fortsætter den nuværende ordning for opkrævning af dagrenovationsgebyr via Side 78 af 86

Ejendomsskat dog med mulighed for at skifte opkrævning til CVR/P-nr. hvis ønsket og efter henvendelse til AffaldGenbrug herom. Alle nye erhverv vil blive opkrævet via CVR/P-nr. Alle erhverv, som opkræves via CVR/P-nr., skal have hver sin beholder til dagrenovation. Alle ejendomme, hvorfra der alene drives erhverv, og hvor der kun er ét erhverv pr. ejendom, vil fra 2012 opkræves via CVR/P-nr. Problemstilling I Vejle Kommune er der ca. 5.200 ejendomme med erhverv. Heraf er der ca. 1.100 ejendomme, hvorfra der alene drives erhverv, og hvor der kun er ét erhverv pr. ejendom. Virksomhederne i disse ejendomme bliver løbende overført til betaling via CVR/P-nr., således alle virksomhederne fra 2012 vil blive opkrævet via CVR/P-nr.. De resterende 4.100 ejendomme skønnes at huse ca. 6.400 erhverv, der er omfattet af dagrenovationsordningen. I Vejle Kommune er der i alt ca. 13.800 virksomheder. De 6.400 erhverv skal ved ændret opkrævningspraksis kortlægges og kontaktes for bestemmelse af beholdervolumen m.m.. Ligeledes skal alle ca. 1.300 boligadministratorer, herunder boligforeninger, private udlejere m.m., som i dag administrerer de 4.100 ejendomme med erhverv, orienteres om ændring af opkrævningsprincipperne, ligesom de allerede opstillede beholdervolumener ved boligadministratorernes ejendomme forventeligt skal reduceres. Indførelse af opkrævning af dagrenovationsgebyr via CVR / P-nr. for erhverv vurderes at ville kræve 4-6 årsværk alene til sagsbehandling. Hertil skal tillægges ressourcer og omkostninger til information, porto, indkøb og udbringning/afhentning af beholdere m.m. Ved opkrævning af dagrenovationsgebyr på den enkelte virksomhed via CVR/P-nr. er det et ultimativt krav, at hver enkelt virksomhed har opstillet sin egen beholder. Opstilling af delebeholdere vil medføre en uholdbar og uacceptabel administrativ byrde for kommunen i forhold til gebyropkrævningen på den enkelte virksomhed. Mange virksomheder især mindre handels- og kontorvirksomheder i bymidter og indkøbscentre, vil dog sjældent have så meget dagrenovation, at de har behov for egen beholder, ligesom de sjældent vil have plads hertil. Det kan derfor forventes, at opstilling af en beholder pr. virksomhed og opkrævning via CVR/P-nr. vil skabe stor utilfredshed blandt erhvervsvirksomhederne i kommunen. I Vejle Kommune er der årligt i hundredvis af virksomheder, der opstarter, skifter ejer eller lukker. Hvis/når alle virksomheder opkræves via CVR/P-nr., må øget administration ved disse virksomheder påregnes til omregistrering og udskiftning af beholdere m.m.. Dette kan undgås ved fortsat opkrævning via Ejendomsskatten. Vejle Kommune mener, at ændring af opkrævningsprincipperne fra den nuværende opkrævning via ejendomsskatten til en individuel CVRopkrævning, ikke tjener hverken kommunen eller virksomhederne no- Side 79 af 86

Formål get formål. Administrativ byrde mindskes Formålet med forsøget er at minimere den administrative byrde for Vejle Kommune, som en opkrævning af dagrenovationsgebyret via CVR/P-nr. ved erhverv vil medføre. Valgfrihed og større tilfredshed blandt kunder Forslaget vil endvidere give stor valgfrihed blandt den enkelte grundejer af en ejendom med erhverv og det enkelte CVR- registrerede erhverv til at vælge den løsning, som er den rette for dem. Det forventes, at ejere og virksomheder, der er interesserede i en sådan opdeling på en ejendom, vil gøre brug af muligheden. Det forventes dog, at langt den overvejende del af ejere og erhverv vurderer det nuværende påligningsprincip som velfungerende, og derfor ikke vil benytte sig af valgmuligheden. Udsortering af organisk dagrenovation I Vejle Kommune vægtes udsortering af genanvendelige fraktioner højt, herunder udsortering af organisk dagrenovation. Erhverv er i Vejle Kommune omfattet af tilslutningspligten til dagrenovationsordningen bl.a. for at sikre, at også organisk dagrenovation fra erhverv bliver udsorteret til genanvendelse. Vejle Kommune vægter derfor også tilslutningspligten højt. I henhold til affaldsbekendtgørelsens 40 fremgår at: 40. Kommunalbestyrelsen kan indtil den 1. januar 2016 tilbyde virksomheder i kommunen, at de omfattes af en ordning for organisk affald fra deres dagrenovationslignende affald. Hvis 40 skal forstås således, at kommunerne efter 1. januar 2016 ikke må indsamle organisk dagrenovation fra erhverv, og Vejle Kommune på dette tidspunkt fortsat har en to-delt indsamlingsordning for dagrenovation, er der således ikke længere incitament til at lade erhverv være omfattet af den kommunale dagrenovationsordning. Det vil derfor forekomme yderst uhensigtsmæssigt at bruge 4-6 mandeår på nuværende tidspunkt på en ændret opkrævningspraksis, som erhverv fra 1. januar 2016 ikke kan/må/vil benytte. Samtidigt er formålet med forsøget også, at fastholde så mange erhverv som muligt i den nuværende ordning så længe som muligt, således mest muligt organisk dagrenovation kan udsorteres men henblik på optimal anvendelse af ressourcerne i affaldet. 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er, at udnytte de administrative ressourcer mest optimalt og på opgaver, der giver mest værdi for pengene. Samtidigt at kunne tilbyde erhverv en tilfredsstillende og velfungerende dagrenovationsordning med fokus på optimal anvendelse af ressourcerne i affaldet uden at erhverv skal pålægges en ekstraomkostning på ca. 2,5 3,0 mio. kr., som den ændrede gebyrpraksis forventes at koste. Det forventes, at alle ejendomme, hvorfra der alene drives erhverv, og Side 80 af 86

hvor der kun er ét erhverv pr. ejendom, fra 2012 opkræves via CVR/Pnr. Øvrige virksomheder vil efter eget ønske og behov løbende blive opkrævet via CVR/P-nr. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ejendomme, hvorfra der alene drives erhverv, og hvor der kun er ét erhverv pr. ejendom vil fra 2012 blive trukket ud af det eksisterende opkrævningssystem og blive opkrævet særskilt via anden gebyropkrævning ved erhverv. Øvrige virksomheder vil via skriftlig kontakt blive orienteret om muligheden for ændring af opkrævningsform, hvor virksomhederne efter eget ønske og behov - og i dialog med ejendomsadministratorerne - kan få ændret deres opkrævningsform fra ejendomsskatten til opkrævning via CVR/P-nr. 4. Forsøgshjemler Hjemlen for opkrævning af gebyrer ved erhverv findes i Affaldsbekendtgørelsen samt Miljøbeskyttelsesloven. 5. Evaluering Vejle Kommune vil løbende evaluere ordningen - og som minimum ved den årlige budgetlægning og opkrævningsperiode. Hertil evalueres ordningen i takt med ændring af bestemmelserne i Affaldsbekendtgørelsen. Side 81 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Kommune Målrettede miljøtilsyn på landbrug og industrivirksomheder Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Jacob Nygaard-Pedersen Telefon 76812454 E-mail jacny@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Miljøtilsyn på landbrug og industri udmøntes i dag i en aftale mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening. Aftalen betyder, at Kommunerne hvert år skal foretage et specifikt antal tilsyn inden for forskellige kategorier af virksomheder og således leve op til tilsynsforpligtelsen hver enkelt år. Desuden skal kommunen leve op til en specifik tilsynsfrekvens på den enkelte ejendom. Der er tale om en meget ufleksibel aftale, der ikke levner muligheder for at prioritere tilsynsarbejdet i sammenhæng med øvrige miljøopgaver i forbindelse med virksomhederne. Vejle Kommune ansøger om at blive friholdt for aftalen, således at Kommunen selv kan prioritere tilsynsarbejdet i en 4-årig periode. Ud over at prioritere hvornår i forsøgsperioden tilsynene udføres, vil Vejle Kommune gerne have mulighed for at op- og nedprioritere tilsyn inden for de enkelte kategorier, således at tilsynene sker på de virksomheder, hvor den miljømæssige effekt af tilsyn er størst. Den miljømæssige effekt vurderes således at være størst ved at styrke tilsyn, på de virksomheder, hvor der er størst forureningsrisiko og inden for de virksomhedskategorier, hvor der eksisterer miljøforbedrende tekniske løsninger, der ikke er implementeret bredt inden for virksomhedskategorien. Nedprioritering kan så ske for virksomhedstyper, hvor der er mindre risiko for forurening, og hvor der ikke findes bedre anvendelig teknologi end den, der bredt anvendes inden for den pågældende virksomhedstype. 2. Mål og forventede resultater Kommunen vil i forsøgsperioden samlet set udføre det samme antal tilsyn som foreskrevet i den generelle aftale. Målet med forsøget er, at udføre effektive og relevante tilsyn med landbrug og industri samtidig med, at øvrig sagsbehandling kan prioriteres i spidsbelastningsperioder herunder godkendelsesarbejde på landbrug og virksomheder. De primære mål er som følger. 1. Opretholde et kvantitativt og kvalitativt tilfredsstillende tilsyn ved et mindre ressourceforbrug. 2. Målrette tilsyn på baggrund af risikovurderinger til de virksomheder, hvor forureningsrisici og potentiale for miljøforbedrende tiltag er størst. Side 82 af 86

3. Frigøre ressourcer til akutte sagsbehandlingsbyrder inden for andre områder heriblandt miljøgodkendelser, således at forvaltningen bedre kan imødegå udfordringer i form af ændret lovgivning og øvrige rammebetingelser. Dermed kan kundernes efterspørgsel efter effektiv sagsbehandling imødekommes og seviceniveauet for afgørelser holdes på et stabilt højt niveau. Resultater der forventes opnået. 1. Der udføres et antal samlede tilsyn svarende til det antal, der ligger i aftalen mellem KL og Miljøministeren over den 4årige periode. 2. Stabile sagsbehandlingstider for kommunale afgørelser på landbrugs- og industriområdet uafhængigt af dynamikken inden for ansøgningsfrekvens samt lovgivningsmæssige og administrative rammebetingelser. 3. Den samlede ressource for tilsyn reduceres, fordi der ikke skal bruges den samme tid på detailindberetning og ændring af standard tilsynsfrekvenser for at overholde antals krav for hver enkelt tilsynskategori hvert år. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Vejle Kommune opstiller på årsbasis et mål for tilsyn på landbrugs- og industrivirksomheder, herunder om der i indeværende år skal være særligt fokus på enkelte tilsynsemner. Målet justeres kvartalsvis for at tilgodese pukler indenfor øvrig sagsbehandling. Målet holdes kontinuert op mod en samlet ramme for tilsyn i forsøgsperioden således, at det sikres, at der er foretaget et samlet antal tilsyn i hele perioden, der står mål med den til den tid gældende aftale mellem Miljøministeren og KL. Forslaget harmonerer fint med lovens overordnede formål, idet tilsynet ikke forringes ved det ansøgte og kundernes retssikkerhed er tilgodeset ved, at der ikke ændres ved måden hvorpå det enkelte tilsyn udføres efter gældende lov og retningslinjer. 4. Forsøgshjemler Hjemlen for tilsyn med landbrug og virksomheder, findes i Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven, samt et stort antal bekendtgørelser. Det beskrevne forsøg vurderes at være i overensstemmelse med gældende lov, men udfordrer den praktiske udmøntning af tilsynsforpligtelsen der hidtil er aftalt mellem Miljøministeren og Komunernes Landsforening. 5. Evaluering Vejle Kommune vil følge op på forsøget ved at vurdere hvorvidt de 3 resultater opnås. Ved evalueringen vil Vejle Kommune desuden sammenligne antallet af håndhævelser med antallet for de seneste 4 år under den daværende aftale mellem KL og Miljøministeren. Side 83 af 86

Ansøgninger på kulturområdet Kultur 1. Lokaletilskud til foreninger Side 84 af 86

Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Kommune Lokaletilskud til foreninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Administrationschef Flemming Pedersen Telefon 76813001 E-mail flped@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Forsøget tilsigter gennem en dispensation fra Folkeoplysningslovens 25 stk. 2 at opnå mulighed for en mere fleksibel og smidig håndtering af tildeling af lokaletilskud og egnede lokaler til foreninger både gamle og nye foreninger - i såvel eksisterende som nye lokaler. Som Folkeoplysningsloven 25 stk. 2 er formuleret, er det vanskeligt at administrere og især ændre ved tildelingen af egnede lokaler til foreninger. Der ønskes en dispensation således, at det vil være muligt at afvise såvel nye ansøgninger om lokaletilskud som tage bevilling fra eksisterende lejemål, såfremt kommunen kan anvise et andet passende egnet lokale. Som paragraffen er formuleret, er det som udgangspunkt ikke muligt at henvise eksisterende foreninger til andre egnede lokaler, som kommunen råder over. Forsøget skal omfatte alle tildelinger af lokaletilskud i kommunen og vil indbefatte en nærmere analyse af mulighederne for en større brug af kommunale lokaler. Forsøgets løbetid vil være fra 1.1.2012 til 31.12.2015. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Målet med forsøget er således at opnå en mere fleksibel håndtering af tildeling af lokaler til foreningers eksisterende lejemål samt nye lejemål og i den forbindelse kunne anvise alternative egnede lokaler, som kommunen i forvejen disponerer over. Gennem en revurdering af eksisterende foreningers anvendelse af lokaler, er det målet at opnå økonomiske muligheder for bedre at kunne imødekomme ønsker om lokaler fra nye foreninger. Det er således målsætningen, at det i højere grad vil være muligt at anvise egnede kommunale lokaler til foreningers lejemål i både eksisterende lokaler og nye lokaler. Ved en mere hensigtsmæssig og fleksibel anvisning af kommunale lokaler forventes endvidere, at en vis økonomisk gevinst vil være realistisk, idet den samlede lokalekapacitet forventes anvendt mere hensigtsmæssigt. De opstillede mål søges nået gennem en revurdering og samkøring af foreningernes lokale-behov og de tilstedeværende ledige kommunale egnede lokaler. Herigennem vil foreningers lokalebehov i eksisterende og nye lokaler blive vurderet på samme og ens måde. Det skal fortsat sikres, at de respektive foreninger i givet fald får anvist kommunale lokaler, der opfylder foreningernes behov. Dette sker ved, at det fortsat er Folkeoplysningsudvalget, der anviser lokalerne. Side 85 af 86

4. Forsøgshjemler Forslaget indebærer dispensation fra Folkeoplysningslovens bestemmelser i 25 stk. 2. 5. Evaluering Evaluering af forsøget og dets betydning for lokaletildeling vil ske i Folkeoplysningsudvalget en gang årligt. Parameter i en evaluering vil være vurdering af, i hvor høj grad, det er lykkes at anvise og anvende ledige kommunale lokaler, og om der herved har været en økonomisk gevinst samt størrelsen heraf. Side 86 af 86

1 Månedsskema for registrering og indberetning af magtanvendelse efter Serviceloven 125, 126, 127 og 128. (svarer til skema 1 fra servicestyrelsen) Dette skema anvendes og udfyldes elektronisk, når kommunalbestyrelsen har godkendt, at der i en nærmere afgrænset periode er givet tilladelse til magtanvendelse. Typer for magtanvendelser: *Modstand mod personlige alarmer, *fastholdelse i hygiejnesituationer, *fastholdelse af en person eller føre til et andet opholdsrum, *tilbageholdelse i boligen og/eller *fastspænding med bløde stofseler. Registrering af magtanvendelse på dette skema skal foretages straks og senest dagen efter, at episoden har fundet sted. Grundoplysninger om borger og hvilken form for magt, der er givet tilladelse til, udfyldes af kontaktperson ved modtaget afgørelse om tilladelse. Oplysninger om magtanvendelse udfyldes af de medarbejdere, som var involveret i magtanvendelserne. Der skal kun registreres i de tilfælde, hvor der aktivt bruges magtanvendelse. Skemaet udfyldes hver gang en magtanvendelse har fundet sted. Magtanvendelserne samles i dette skema for 1 måned for af gangen og sendes til kommunens sagsbehandlere for magtanvendelser ved månedens slutning. Bilag til frikommuneforsøg vedrørende indberetning af magt Vejle kommunes forslag til forenklet skema. Lisli. 11-05-2011.

2 1. Grundoplysninger om borgeren og hvilken magtanvendelse der er givet tilladelse til (udfyldes af kontaktperson hos borger ved given tilladelse af magtanvendelse) Cpr.-nummer: Navn på borger: Adresse: Center/distrikt: Handlekommune: Oplysninger fra afgørelsen: Type af magtanvendelse der er givet tilladelse til Forudsætninger for magtanvendelsen Periode for tilladelse 2. Oplysninger om magtanvendelser (udfyldes af de medarbejdere som var involveret i magtanvendelsen) Magtanvendelser for: (skriv navn på måneden, der indberettes for) Dato og klokkeslæt for magtanvendelse Beskriv magtanvendelsen kort (Hvor fandt den sted, hvordan skete det) Hvordan blev magtanvendelsen forsøgt undgået? Hvordan blev anvendelsen af magt den mindst mulige indgribende? (Mindsteindgrebsprincippet) Navne på medarbejdere, som var involveret i magtanvendelsen. Sæt X ved den, som skriver indberetningen Bilag til frikommuneforsøg vedrørende indberetning af magt Vejle kommunes forslag til forenklet skema. Lisli. 11-05-2011.

3 3. Nærmeste leders vurdering af magtanvendelserne/magtanvendelsen Udfyldes af nærmeste leder Hvordan var magtanvendelsen/ magtanvendelserne nødvendige? Hvordan sikrer lederen refleksion over magtanvendelsen/magtanvendelserne? Hvornår er soc.pæd. handleplan opdateret (jævnfør lovens krav om handleplan efter 141 i Serviceloven) Lederens navn og dato for vurdering Bilag til frikommuneforsøg vedrørende indberetning af magt Vejle kommunes forslag til forenklet skema. Lisli. 11-05-2011.

4 4. Kommunalbestyrelsens sagsbehandling Udfyldes af sagsbehandler for magtanvendelse Bemærkninger vedrørende opfølgning Er borgerens opholdskommune og handlekommune orienteret Indberetningen er behandlet af (Navn/stilling/kommune/dato) Bilag til frikommuneforsøg vedrørende indberetning af magt Vejle kommunes forslag til forenklet skema. Lisli. 11-05-2011.

SKEMA 1 Registrering og indberetning af godkendt magtanvendelse efter servicelovens 125, 126, 126 a, 127 og 128. Skema 1 anvendes, når kommunalbestyrelsen har godkendt, at der i en nærmere afgrænset periode anvendes personlig alarm, pejlesystem, særlige døråbnere, fastholdelse i hygiejnesituationer, tilbageholdelse i boligen og/eller fastspænding med bløde stofseler. Registrering af magtanvendelse på dette skema skal foretages straks og senest dagen efter, at episoden har fundet sted. Der skal registreres første gang en godkendelse tages i brug og derefter kun i tilfælde hvor godkendelsen benyttes aktivt. Ved flere episoder af magtanvendelse over for den samme borger på en dag registreres disse i det samme skema. Skemaet udfyldes således kun én gang dagligt. Indberetning af registrerede magtanvendelser på skema 1, skal ske én gang om måneden til kommunalbestyrelse eller regionsråd. 1. Oplysninger om borgeren (udfyldes af en medarbejder involveret i magtanvendelsen). Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Borgerens handlekommune: 2. Oplysninger om magtanvendelsen (udfyldes af en medarbejder involveret i magtanvendelsen). 2.1 Angivelse af tidspunkt og type for magtanvendelsen/magtanvendelserne: Personlig alarm ( 125): Angiv periode for den type indgreb, der er godkendt: Dato og tidspunkt for magtanvendelse: Hvilken blev anvendt? (sæt X) Hvor fandt den sted? (beskriv kort) Hvad var formålet? (beskriv kort) 1

Pejlesystemer ( 125): Særlige døråbnere ( 125): Akut fastholdelse og føren efter 126: Fastholdelse i hygiejnesituationer ( 126 a): - Tandbørstning: - Barbering: - Hårvask, badning og tøjskift: - Klipning af hår og negle: - Skiftning af bleer og bind: - Pleje af hud: - Fjernelse af madrester i kindpose eller mundhule: Tilbageholdelse i boligen ( 127): Fastspænding med bløde stofseler ( 128): 2.2 Beskriv magtanvendelsen:

I Rubrikken kan anføres bemærkninger om hændelsesforløbet, hvad der blev gjort for at genoprette tryghed for borgeren, borgerens reaktion, detaljer om de fysiske indgreb samt gode råd eller oplysninger, der kan medvirke til at undgå magtanvendelse fremover. 2.3 Oplysninger om medarbejderen/ medarbejdere involverede i magtanvendelsen/magtanvendelserne: Navn: Udfylder (sæt X): Arbejdssted: Stilling: 3. Nærmeste leders kommentarer til magtanvendelsen: 3.1 Oplysninger om tiltag, der skal forhindre eller begrænse magtanvendelse over for borgeren: A: Har anvendelsen af magt over for denne borger været behandlet i medarbejdergruppen (ledermøde, personalemøde, gruppemøde m.v.)? Ja Nej Hvis ja: Hvornår? Hvis nej: Er der planer om at tage magtanvendelsen op til behandling i medarbejdergruppen, og i givet fald, hvornår? B: Foreligger der en handleplan ( 141) for den pågældende borger? Ja Nej Hvis nej: Så påhviler det den kommunale myndighed snarest muligt at udarbejde og fremsende en sådan (jf. 136). C: Andet 3.2 Dato og lederens underskrift:

Dato og underskrift: 4. Forbeholdt kommunalbestyrelse eller regionsråd: 4.1 Eventuelle bemærkninger vedrørende opfølgning: 4.2 Er borgerens opholdskommune orienteret? Ja Nej 4.3 Indberetningen er behandlet af: Navn og stilling: Kommune/region: Dato og underskrift:

Indsatskatalog 1.udgave, Januar 2011 Indsatskatalog og kvalitetsstandarder for Vejle Kommune 2011 Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 1

Indholdsfortegnelse Vejle Kommunes ældrepolitik... 3 Visioner:... 3 Kvalitetsmål... 4 Kvalitetsopfølgning... 4 Sammenhæng i borgerforløbet... 4 Pligter og rettigheder... 5 Kriterier for adgang... 5 Rådgivning... 5 Midlertidig hjælp... 5 Frit valg... 5 Klageadgang... 5 Fleksibel hjemmehjælp... 6 Erstatningshjælp.... 6 Arbejdsmiljøloven... 6 Indsatsbeskrivelser... 7 Genoptræning... 7 Vedligeholdende træning... 10 Udredning af træningspotentiale... 13 Hjælp til rengøring... 15 Tøjvask... 18 Indkøb planlægge indkøb og bestille dagligvarer.... 21 Indkøbsordning... 24 Madservice... 26 Personlige opgaver... 29 Kørsel til visiteret aktivitet... 32 Nødkald... 33 Ledsagelse... 35 Afløsning i hjemmet... 37 Afklarings-og vurderingsophold... 40 Midlertidigt ophold periodevis aflastning af nære pårørende... 42 Midlertidigt ophold terminale... 44 Akut midlertidigt døgnophold... 46 Visiteret dagophold... 48 Beskrivelser af basisindsatser i plejeboliger... 50 Døgnforplejning på plejecentre... 53 Madproduktion i leve-bo-miljøer... 55 Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 2

Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp, samt træning efter 83 og 86 i Lov om Social Service. Dette er beskrevet i Indsatskatalog og kvalitetsstandarder for Vejle Kommune, 2011. Der indgår desuden standarder for sygepleje og midlertidige ophold. Formålet med Indsatskatalog og kvalitetsstandarder for Vejle Kommune, 2011. er at informere om Vejle Kommunes serviceniveau. Ændringer i serviceniveauet forudsætter altid en politisk beslutning Det er også en mulighed at orientere sig i pjecerne Information om køkkenets tilbud og service Det Danske Madhus Plejeboliger Ældreboliger Hjælp og pleje 65+ For at sikre tilgængelighed af en altid opdateret kvalitetsstandard, opfordres alle til at holde sig ajour på Vejle Kommunes hjemmeside www.vejle.dk, da kvalitetsstandarden også er at finde der. Vejle Kommunes ældrepolitik I ældrepolitikken ønsker Vejle Kommune at sætte fokus på de holdninger og intentioner der skal sætte rammerne for servicen til ældre borgere. Det udtrykkes gennem følgende visioner, værdier og kvalitetsmål. Visioner: Borgerne skal opleve gode rammer for selv at tage ansvar for eget liv Borgere, som har en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, skal have mulighed for at leve et værdigt liv Det skal være attraktivt at yde en frivillig indsats til gavn for vore ældre medborgere Den hjælp borgere i Vejle kommune kan søge, bygger på værdierne i Serviceloven. Loven har, ligesom ældrepolitikken, fokus på at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse, med den nødvendige hjælp. Loven fokuserer på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hensigten er at borgeren bliver i stand til at forblive selvhjulpen ved at blive bevidst om egne ressourcer og mulige løsninger på hverdagens problemstillinger. Borgere der visiteres til hjælp kan forvente at hjælpen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte og med udgangspunkt i de forudsætninger og ressourcer borgeren har for at deltage. At fremme muligheder for borgere og familier, der står overfor problemer, der er forbundet med alvorlig sygdom. Derud over kan hjælpen være lindrende og/eller understøttende. Den personlige og praktiske hjælp skal betragtes som en hjælp til selvhjælp, dvs. som hjælp til nødvendige opgaver, man midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun vanskeligt kan udføre på egen hånd eller ved familiens hjælp. Hjælpen gives og tilrettelægges i tæt samspil med den enkelte borger som skal støttes i at vedligeholde eller genvinde et fysisk eller psykisk funktionsniveau eller afhjælpe særlige sociale problemer. Der kan også være tale om at give særlig omsorg til de svage. Hjælpen planlægges i samarbejde med borgeren under hensyntagen til borgerens ønsker og den mest effektive planlægning for leverandøren. Hjælpen gives med henblik på, at modtageren bevarer sin værdighed og selvrespekt. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 3

Hjælpen har som hovedregel et aktiverende sigte, da indsatsen har til formål at gøre borgeren i stand til at klare hverdagen. Det er således meningen, at sundhedspersonalet og borgeren aktivt arbejder sammen om at udføre de forskellige opgaver. Hensigten er at borgeren bliver i stand til at forblive selvhjulpen, gennem rådgivning om muligheden for selv at anskaffe velfærdsteknologiske hjælpemidler Indsatsen tilrettelægges helhedsorienteret og under hensyntagen til værdighed, integritet, kultur og livskvalitet, ligesom borgeren naturligvis inddrages Kvalitetsmål Borgere der kommer i kontakt med Seniorområdet i Vejle Kommunes skal opleve: at måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger tilbud om træning og forebyggelse som tilgængeligt og fleksibelt den mad der leveres er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte at tilbud om ældre-eller plejebolig i videst muligt omfang passer til den enkeltes ønsker og behov der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg Ovenstående er inspireret af Ældrepolitik i Vejle kommune 2009. Vejle Kommunes mål er at personalet arbejder efter de Personalepolitiske værdier, 2007: Frie rammer, Sig det, Synergi og netværk, Brug forskelligheden og Anerkendelse Kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitation samt leverandørerne er forpligtet til at gennemføre kvalitetsopfølgning for at opfylde kvalitetsmålene og arbejde ud fra visioner og værdier Sammenhæng i borgerforløbet Som borger og aktiv bruger af kommunens tilbud er der behov for at der er kontinuitet i det samlede forløb. Det forudsætter koordination mellem forskellige organisatoriske enheder; sygehus, praktiserende læger, kommunal Senior Rådgivning og Visitation, sundhedsvejledere, aktivitets/træningsafdeling, hjemmesygeplejen samt leverandører af hjemmepleje. For at give den bedst mulige service og sikre en samlet indsats overfor den enkelte, er det vigtigt at der er et tæt og smidigt samarbejde mellem kommunens tilbud om personlig og praktisk hjælp, hjemmesygeplejeordningen og andre tilbud på det det sociale og sundhedsmæssige område. Kvalitetsstandarden vil være udgangspunkt for bevilling af hjælp fra Vejle Kommune, men i de få tilfælde hvor kvalitetsstandarden ikke er tilstrækkelig, vil der blive foretaget en særlig individuel vurdering der sikrer at borgeren får den hjælp visitator vurderer der er nødvendig. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 4

En borger skal opleve sammenhæng, fleksibilitet og kvalitet i den indsats der leveres i hjemmet under hensyntagen til den mest effektive planlægning for leverandøren. Alle medarbejdere der kommer i hjemmet er fælles om at løfte den samlede opgave i samarbejde med borgeren. Pligter og rettigheder Kriterier for adgang For at få tildelt hjælp skal der foretages en individuel vurdering af borgerens funktionsniveau. Det gøres i en dialog mellem borger, visitator og leverandør. Adgang til hjælp forudsætter et nedsat funktionsniveau hvor borgeren er ude af stand til eller har vanskeligt ved at udføre opgaven i hjemmet. De borgere der via rådgivning, udredning, anvendelse af hjælpemidler og/eller træning kan blive selvhjulpne, vil ikke kunne tildeles varig hjælp. Borgeren er forpligtet til at: give relevante oplysninger ved behandling af ansøgning om hjælp deltage aktivt ved udredning og træning for at blive mest muligt selvhjulpen oplyse om ændringer i sit funktionsniveau eller ændringer i husstandens samlede ressourcer stille husholdningsmaskiner til rengøring og tøjvask til rådighed, som er sikkerhedsmæssigt i orden Rådgivning Den rådgivende funktion vægtes højt i Vejle Kommune. Visitatorerne har viden om muligheder der kan støtte og rådgive borgere i forhold til selv at beslutte sig for en problemløsning, der ikke indbefatter hjælp fra kommunen, men fortsat er med til at løse borgerens problemstilling. Visitatorer kan hjælpe med at fremskaffe relevant materiale og etablere kontakt til relevante samarbejdspartnere. Desuden kan visitator hjælpe med at skabe kontinuitet i borgerforløbet ved at tænke i helheder på tværs af afdelinger, forvaltninger og andre organisationer. Midlertidig hjælp I forbindelse med midlertidig hjælp kan borgeren komme til selv at betale for noget af hjælpen. Hvor meget der evt. skal betales, beregnes ud fra husstandsindkomsten. Borgeren vil altid få oplyst prisen på midlertidig hjælp, inden hjælpen begynder. Der er ingen øvre grænse for, hvor længe borgeren kan få midlertidig hjælp. Om hjælpen er midlertidig, afhænger af om der er udsigt til forbedring af funktionsevne. Frit valg Borgeren har ret til frit at vælge mellem godkendte leverandører på praktisk hjælp og pleje. Ønsker borgeren at skifte leverandør er der en måneds varsel, fra udgangen af måneden. Klageadgang Borgeren kan klage hvis de er utilfreds med afgørelsen eller med den hjælp de modtager. Borgeren får udleveret en klagevejledning sammen med afgørelsesbrevet og kan desuden få vejledning og rådgivning i forbindelse med klager ved at kontakte leverandør eller Senior Rådgivning og Visitation. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 5

Fleksibel hjemmehjælp Har borgeren fået tildelt personlig og praktisk hjælp, har borgeren mulighed for at bytte den tildelte hjælp med anden hjælp. Medarbejderen hos leverandøren vurderer i hvert enkelt tilfælde, om det er forsvarligt at tilsidesætte den tildelte hjælp til fordel for borgerens ønsker. Den hjælp, borgeren vælger, må ikke være i strid med arbejdsmiljølovgivningens rammer. Følgende retningslinjer gælder for fleksibel hjemmehjælp: Er borgeren bevilget både personlig og praktisk hjælp, kan der byttes mellem personlig og praktisk hjælp, hvis det er den samme leverandør af de to ydelser. Er borgeren kun blevet tildelt praktisk hjælp, kan der ikke byttes til personlig hjælp Den hjælp, borgeren modtager, skal tidsmæssigt svare til den hjælp, der er tildelt, og kunne varetages af den udførende medarbejder. Hvis borgeren fravælger tildelt hjælp, kan der ikke efterfølgende kræves at få hjælpen leveret. Derfor skal leverandøren dokumentere den hjælp, som er leveret. Hvis borgeren 3 gange inden for et kvartal fravælger den visiterede hjælp, vil sagsbehandleren foretage en revurdering for at sikre, at den bevilgede hjælp tilgodeser borgerens aktuelle behov. Erstatningshjælp. Borgeren kan forvente at leverandøren møder op som beskrevet i kvalitetsstandarderne modtage erstatningshjælp, hvis leverandøren aflyser praktisk hjælp modtage et erstatningshjælp, hvis vedkommende selv aflyser praktisk hjælp på grund af en aftale med sundhedsvæsenet Arbejdsmiljøloven Når borgeren modtager personlig og praktisk hjælp, er hjemmet medarbejdernes arbejdsplads. Visitator informerer borgeren om, at det kan blive nødvendigt at udføre ændringer i hjemmet og etablere hjælpemidler, for at modtage hjælp fra Vejle Kommune. Visitatorer sikrer desuden at borgeren får pjecen Dit hjem Vores arbejdsplads, hvis der vælges kommunal leverandør. Det er herefter leverandøren som iværksætter evt. ændringer. Målet er, at medarbejderne kan udføre deres opgaver uden risiko for helbredet og indenfor arbejdsmiljølovens bestemmelser Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 6

Indsatsbeskrivelser Genoptræning Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 86 stk. 1 Genoptræning til nødvendige funktioner i hverdagens aktiviteter og rutiner Formålet med genoptræning er at genvinde evnen til at klare mest muligt selv i hverdagens aktiviteter og rutiner Formålet med genoptræning er at borgeren har mulighed for at klare sig selv længst muligt og lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Genoptræningen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Genoptræningen skal medvirke til, at borgeren skal fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet træningen skal bidrage til, at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsens primære mål er at øge, forbedre, udvikle og opnå at borgeren i videst muligt omfang bliver i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, skal indsatsen sigte mod, at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Instruktion og inddragelse af evt. plejepersonale og pårørende i støtte vedr. de indlærte teknikker med henblik på, at videreføre den opnåede træningsresultat. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Genoptræningen omfatter målrettet oplæring/træning i daglige færdigheder: Anvendelse af hjælpemidler Indtagelse af mad og drikke Tilberedning og anretning af mad og drikke Opvask og oprydning i relation til måltider, mad og drikke Bad Øvre og nedre toilette Af-og påklædning Toiletbesøg Forflytning Færden inden-og udendørs Færden med offentlige/kollektive transportmidler Rengøring Tøjvask Økonomi og andre administrative opgaver Struktur i hverdagen Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 7

Indkøb Kontakt og kommunikation mundtlig, skriftlig og nonverbal At udføre aktiviteter sammen med andre mennesker. Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Specialiseret tilbud ifølge Sundhedslovens 140. Funktioner der hører under behandlinger eller vederlagsfri fysioterapi Borgere med funktionsnedsættelse som følge af svækkelse eller sygdom. Borgere der udskrives med en genoptræningsplan ifølge 140 og som har et genoptræningsbehov med et andet formål end den målrettede træning efter 140 Genoptræning efter 86 stk. 1 er en tidsbegrænset indsats. Borgeren aftaler i samarbejde med terapeuten hvornår og hvordan træningen tilrettelægges. Træningen vil som udgangspunkt have en varighed af 3 måneder. Genoptræning leveres i tidsrummet fra 8.00-17.00, eller efter aftale med leverandøren. Foregår genoptræningen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før igangsætning af træningen indrettes så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Er ikke omfattet af Frit Valg Ergoterapeut og fysioterapeut eller andre personalegrupper, som varetager opgaven under ansvar af ergo-eller fysioterapeuter. Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 5 hverdage efter henvendelsen blive kontaktet af leverandøren senest 5 hverdage efter afgørelsen med mindre behovet kræver en hurtigere indsats. genoptræningen iværksættes senest 5 hverdage efter kontakten fra leverandøren træningen kan flyttes ifølge aftale med borgeren, men leverandøren kan ikke aflyse den blive tilbudt en erstatningstid til genoptræning, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet blive kontaktet af terapeuten hvis der afviges fra det aftalte tidspunkt Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger tilbud om træning og forebyggelse som tilgængeligt og fleksibelt Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 8

Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Træningen er gratis. Transport til træning skal bevilliges. Bevilliget transport betales efter takstblad Hjælpemidler skal inddrages i det omfang de kan gøre borgeren helt eller delvist selvhjulpen. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 9

Vedligeholdende træning Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 86 stk. 2 Vedligeholdende træning af nødvendige funktioner i hverdagens aktiviteter og rutiner Formålet med vedligeholdende træning er at vedligeholde, bevare, fastholde, opretholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder for at klare mest muligt selv i hverdagens aktiviteter og rutiner Formålet med vedligeholdende træning er at borgeren har mulighed for at klare sig selv længst muligt og lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Vedligeholdende træning bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Vedligeholdende træning skal medvirke til, at borgeren skal fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet træningen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Instruktion og inddragelse af evt. plejepersonale og pårørende i støtte vedr. de indlærte teknikker med henblik på at videreføre den opnåede træningsresultat Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Vedligeholdende træning kan omfatte følgende opgaver: Fastholde personlige og praktiske hverdags aktiviteter Forflytninger, indendørs og udendørs færden Kontakt og kommunikation mundtlig, skriftlig og nonverbal Fastholde relationer Træning og eller behandling hvor borgeren ikke deltager aktivt. Borgere med træningsbehov, hvor det er vurderet, at borgeren ikke vil kunne trænes til at vedligeholde sit funktionsniveau selv. Borgere, der mentalt og fysisk er ude af stand til selv at vedligeholde deres funktionsniveau, hvor der fagligt vurderes at der kan være udbytte af træningen. Borgere som ikke er i stand til at benytte tilbud f.eks. fitnesscentre, idrætsforeninger, ældre idræt, gigtforeninger eller andre foreninger, uanset afstand til tilbuddet. Borgere som ikke har en Genoptræningsplan efter Sundhedslovens 140. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 10

Borgere som ikke er ordineret vederlagsfri fysioterapi for den samme lidelse /diagnose. Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Den vedligeholdende træning leveres i tidsrummet fra 8.00-17.00 eller ifølge aftale med leverandøren Foregår træningen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før igangsætning af udredningen indrettes så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Borgeren aftaler i samarbejde med terapeuten hvornår og hvordan træningen tilrettelægges. Er ikke omfattet af Frit Valg Ergoterapeut og fysioterapeut eller andre personalegrupper, som varetager opgaven under ansvar af ergo-eller fysioterapeuter. Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 20 hverdage efter henvendelsen blive kontaktet af leverandøren senest 5 hverdage efter afgørelsen vedligeholdende træning iværksættes senest 5 hverdage efter kontakten fra leverandøren træningen kan flyttes ifølge aftale med borgeren blive tilbudt en erstatningstid til vedligeholdende træning, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet blive kontaktet af terapeuten hvis der afviges fra det aftalte tidspunkt Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger tilbud om træning og forebyggelse som tilgængeligt og fleksibelt der er fokus på fleksibilitet i indsatsen Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Træningen er gratis. Transport til træning skal bevilliges. Kørsel betales jf. godkendt takstblad Hjælpemidler skal inddrages i det omfang de kan gøre borgeren helt eller delvist selvhjulpen. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 11

Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 12

Udredning af træningspotentiale Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Serviceloven 86 Udredning af muligheder for genoptræning eller vedligeholdelsestræning. Udredning af borgerens muligheder for at klare hverdagens nødvendige aktiviteter. Udrede borgerens aktuelle funktionsevne i hverdagen og belyse hvilke muligheder der er for, at udvikle eller fastholde færdigheder med henblik på, at klare sig selv bedst muligt Terapeutiske undersøgelser Træning og eller behandling hvor borgeren ikke deltager aktivt Borgere hvor funktionsevnen er uafklaret som følge af svækkelse eller sygdom. Udredning ydes på hverdage i tidsrummet fra 8.00-17.00. Foregår udredningen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før igangsætning af træningen indrettes, så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren hvornår og hvordan udredningen tilrettelægges Er ikke omfattet af Frit Valg Fysio- og ergoterapeuter Borgeren kan forvente at: udredningen iværksættes senest 5 hverdage efter kontakten fra leverandøren udredningen kan flyttes ifølge aftale med borgeren blive tilbudt en erstatningstid til vedligeholdende træning, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet blive kontaktet af terapeuten hvis der afviges fra det aftalte tidspunkt Indsatskatalog 2011, version 1 Januar Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet 13

der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger tilbud om træning og forebyggelse som tilgængeligt og fleksibelt der er fokus på fleksibilitet i indsatsen Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Udredning er gratis. Transport til udredning skal bevilliges. Bevilliget transport jf. takstblad Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 14

Hjælp til rengøring Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 83 Praktisk hjælp og støtte til nødvendige rengøringsopgaver i hjemmet. Formålet med hjælpen til rengøring er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som et væsentligt element i hjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hjælpen til rengøring kan omfatte følgende opgaver i nødvendige rum, som aftales ved visitationen: rengøring af gulve rengøring af sanitet aftørring af hjælpemidler renholdelse af daglig benyttet møbel aftørring af hårde hvidevarer støve af / aftørring skift af sengelinned oprydning indgår i øvrigt i forbindelse med de nævnte opgaver Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Opgaver som husstanden selv kan klare Vinduespudsning. Hovedrengøring. Rengøring ved flytning og efter håndværkere. Afvaskning af paneler. Afkalkning af badeværelse. Pudsning af kobber og sølvtøj. Ekstra rengøring pga. dyr i hjemmet. Gardinvask. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Opgangs trappevask. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 15

Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Huslige forpligtelser i forbindelse med gæster, logerende. Vende/ støvsuge madrasser Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan gøre rent. Forud for bevilling skal borgerens funktionsniveau være afdækket og der skal vurderes hvorvidt en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren selvhjulpen. Der kan være mulighed for at borgeren tildeles hjælp i en eventuel træningsperiode. Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal visitatorer bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i opgaveudførelsen i hjemmet. Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen med mindre der er truffet særskilt afgørelse herom. Borgere der ikke er i stand til at varetage rengøringen ved at fordele opgaverne over 2 uger. Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetencekrav til udfører Kvalitetsmål for indsatsen Praktisk hjælp tilbydes som udgangspunkt en gang hver anden uge på hverdage i tidsrummet fra kl 6.00 17.00. Borgere som har behov for omfattende hjælp til rengøring, kan visiteres til rengøring hyppigere, hvis der er særlige sundhedsmæssige omstændigheder, der gør det nødvendigt. Praktisk hjælp udføres kun i de dagligt benyttede rum og på et areal svarende til max. 70 m2. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges dvs. at hjælpen også kan tilrettelægges over flere besøg. Velfærdsteknologiske hjælpemidler skal bringes i anvendelse hvor det er muligt Når borgeren modtager hjælp i eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før igangsætning af hjælpen indrettes så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Der er mulighed for frit valg af leverandør og er omfattet af retten til udpegning af privat hjælper. Medarbejdere der er oplært og introduceret i at løse opgaven Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 15 hverdage efter henvendelsen blive kontaktet af leverandøren senest 10 hverdage efter afgørelsen hjælpen sættes i værk senest 15 hverdage efter kontakten fra Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 16

leverandøren leverandøren ikke kan aflyse hjælpen hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren indenfor 5 hverdage blive tilbudt en erstatningstid til rengøring, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Varig hjælp er gratis. Midlertidig hjælp kan være omfattet af egenbetaling, beregnet på husstandens indkomstforhold. Der kan ikke visiteres til indsatsen hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven eller hvor hjælpemidler kan afhjælpe funktionstabet Hvis der er større børn i hjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav, som går ud over de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbindelse f.eks. ses på, hvordan opgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstod behov for hjælp. Der gives ikke rengøring for at støtte op om en social aktivitet Der gives ikke aflastende rengøring til pårørende der passer ægtefælle Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko og diagnosticeret allergi der kan medføre at hjælpen ydes hyppigere, hvilket afgøres af Senior Rådgivning og Visitationen. Rengøringsvejledninger fra embedslæger samt Astma og allergiforbundet følges. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 17

Tøjvask Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 83 Praktisk hjælp og støtte til nødvendige opgaver omkring tøjvask i hjemmet Formålet med hjælpen til tøjvask er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som et væsentligt element i hjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen sortere vasketøj vaske tøj i egen vaskemaskine tørre tøj lægge tøj sammen lægge tøj på plads transport af tøj til og fra fællesvaskeri i tilknytning til bolig transport til og fra møntvaskeri, hvis der ingen vaskemaskine er i eget hjem eller i tilknytning til boligen skift af sengelinned Vask i hånden/ klatvask. Strygning af tøj Rulning af tøj. Små reparationer. Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan eller har meget vanskeligt ved at udføre disse opgaver Forud for bevilling skal borgerens funktionsniveau være afdækket og der skal vurderes hvorvidt en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren selvhjulpen. Der kan være mulighed for at borgeren tildeles hjælp i en eventuel træningsperiode. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 18

Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal visitatorer bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i opgaveudførelsen i hjemmet. Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen med mindre der er truffet særskilt afgørelse herom. Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetencekrav til udfører Kvalitetsmål for indsatsen Hvordan følges op på målene Hjælp til tøjvask ydes som udgangspunkt hver 2. uge på hverdage i tidsrummet fra 6.00-17.00. Foregår hjælpen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før igangsætning af tøjvask indrettes så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. Der er mulighed for frit valg af leverandør og er omfattet af retten til udpegning af privat hjælper Medarbejdere der er oplært og introduceret i at løse opgaven Borgeren kan forvente at: der er truffet en afgørelse indenfor 15 hverdage efter henvendelsen blive kontaktet af leverandøren senest 10 hverdage efter afgørelsen hjælpen sættes i værk senest 15 hverdage efter kontakten fra leverandøren leverandøren ikke kan aflyse hjælpen hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren indenfor 5 hverdage blive tilbudt en erstatningstid til rengøring, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 19

Borger tilfredshedsundersøgelse Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Varig hjælp er gratis. Midlertidig hjælp kan være omfattet af egenbetaling, beregnet på husstandens indkomstforhold. Der kan ikke visiteres til indsatsen hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven. Hvis der er større børn i hjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav, som går ud over de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbindelse f.eks. ses på, hvordan opgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstod behov for hjælp. Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko og diagnosticeret allergi der kan medføre en anden visitation af hjælpen, hvilket afgøres af Senior Rådgivning og Visitationen Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 20

Indkøb planlægge indkøb og bestille dagligvarer. Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 83 Praktisk hjælp og støtte til nødvendige opgaver omkring det at iværksætte og bestille varer Formålet med hjælpen til at iværksætte og bestille varer er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som et væsentligt element i hjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Planlægge indkøb Bestille varer Sætte varer på plads Selve indkøbet Andre varer end dagligvarer Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan eller har meget vanskeligt ved at udføre disse opgaver Forud for bevilling skal borgerens funktionsniveau være afdækket og der skal vurderes hvorvidt en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren selvhjulpen. Borgeren kan tildeles hjælp i en eventuel træningsperiode. Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal visitatorer bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i opgaveudførelsen i hjemmet. Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen med mindre der er truffet særskilt afgørelse herom. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 21

Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Hjælp til at iværksætte og bestille varer ydes 1 gang om ugen. Foregår hjælpen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før igangsætning af hjælpen indrettes så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Der er mulighed for frit valg af leverandør og er omfattet af retten til udpegning af privat hjælper Medarbejdere der er oplært og introduceret i at løse opgaven Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 15 hverdage efter henvendelsen blive kontaktet af leverandøren senest 10 hverdage efter afgørelsen hjælpen sættes i værk senest 15 hverdage efter kontakten fra leverandøren hjælpen aftales og igangsættes samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt leverandøren ikke kan aflyse hjælpen hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren indenfor 2 hverdage blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Varig hjælp er gratis. Midlertidig hjælp kan være omfattet af egenbetaling, beregnet på husstandens indkomstforhold. Der kan ikke visiteres til indsatsen hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 22

Hvis der er større børn i hjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav, som går ud over de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbindelse f.eks. ses på, hvordan opgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstod behov for hjælp. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 23

Indkøbsordning Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 83 Borgerens behov for nødvendigt indkøb og udbringning af et varieret udvalg af dagligvarer. Formålet med hjælpen til indkøb og udbringning af bestilte varer er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som et væsentligt element i hjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Samle varer sammen efter bestillingsliste. Levere og sætte varer på plads Dagligvarer som ikke indgår i dagligvarebutikkens udvalg Borgere som på grund af nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsniveau, ikke er i stand til eller har vanskeligt ved at foretage indkøb af dagligvarer på egen hånd. Forud for bevilling skal borgerens funktionsniveau være afdækket og der skal vurderes hvorvidt en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren selvhjulpen. Borgeren kan tildeles hjælp i en eventuel træningsperiode. Hjælp til indkøb og udbringning af varer ydes 1 gang om ugen. Foregår hjælpen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før igangsætning af hjælpen indrettes så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. Valg af leverandør Der er mulighed for frit valg af leverandør og er omfattet af retten til Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 24

udpegning af privat hjælper. Se pjecen Frit valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Udføres af leverandøren(købmanden) eller dennes medarbejdere der er oplært eller introduceret i opgaven. Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 15 hverdage efter henvendelsen hjælpen aftales og igangsættes samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt leverandøren ikke kan aflyse hjælpen hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren indenfor 2 hverdage blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Indsatsen er gratis. Midlertidig hjælp kan være omfattet af egenbetaling, beregnet på husstandens indkomstforhold. Der kan ikke visiteres til indsatsen hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven. Hvis der er større børn i hjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav, som går ud over de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbindelse f.eks. ses på, hvordan opgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstod behov for hjælp. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 25

Madservice Hvad er indsatsens Lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 83 Praktisk hjælp og støtte til at borgeren får et alsidigt varmt hovedmåltid i hjemmet Formålet med hjælpen til et varmt hovedmåltid er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som et væsentligt element i hjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår i tildeling af indsatsen? Maden anbringes i køleskab Kontrol af om der står gammelt kølemad i køleskabet Mikrobølgeovn kan stilles til rådighed Instruktion i anvendelse af mikrobølgeovn Instruktion i udfyldelse af madbestillingssedler Reparation af køle og fryse faciliteter Det er ikke muligt, at tilbyde borgere med midlertidig funktionsnedsættelse midlertidig madservice, da der er mulighed for at købe færdiglavede måltider i den almindelige handel. Borgere som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan eller har vanskeligt ved at udføre disse opgaver. Forud for bevilling skal borgerens funktionsniveau være afdækket, og det skal vurderes hvorvidt en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren selvhjulpen. Borgeren tildeles hjælp i en eventuel træningsperiode. Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal visitatorer bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i opgaveudførelsen i hjemmet. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 26

Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Borgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, med mindre der er truffet særskilt afgørelse herom. Maden leveres 1 gang om ugen på hverdage i tidsrummet fra 8.00-18.00. Madservice har et omfang af minimum 4 portioner pr. uge og maksimalt 7 portioner hovedretter suppleret med biretter, med mindre der er truffet særskilt afgørelse om andet. Foregår hjælpen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før igangsætning af hjælpen indrettes så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Indsatsen er omfattet af reglerne for frit valg. Vejle Kommune har i år 2010 en godkendt leverandør som er Det Danske Madhus. Kompetencekravene er indarbejdet i den til enhver tid gældende kontrakt med leverandøren. Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 10 hverdage efter henvendelsen modtage mad fra Det Danske Madhus indenfor 5 hverdage efter visitationen menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til Levnedsmiddel styrelsen- og Nordic Nutricion Recommendations anbefalinger diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog modtage madservice indenfor 1 døgn ved akut sygdom eller i forbindelse med udskrivelse leverandøren leverer kølemad til en uges forbrug på samme hverdag hver uge leverandøren ikke kan aflyse hjælpen Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger den mad der leveres er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte der er fokus på fleksibilitet i indsatsen Hvordan følges op på målene Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 27

Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Der er en egen betaling for madservice, der fastsættes af Vejle Kommunes Byråd en gang årligt. Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven. Hvis der er større børn i hjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav, som går ud over de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbindelse f.eks. ses på, hvordan opgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstod behov for hjælp. Diæter visiteres efter lægefaglig vurdering. Borgere, der bor i nærheden af et plejecenter med cafe, anbefales at benytte sig at det tilbud. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 28

Personlige opgaver Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 83 Praktisk hjælp, pleje og støtte til nødvendige opgaver Formålet med hjælpen til personlig pleje er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som et væsentligt element i hjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Måltider, hjælp til: anrette mad og drikkevarer indtagelse af mad og drikke rydde op og vaske op Personlig pleje, hjælp til: personlig hygiejne af- påklædning toiletbesøg forflytning vending og lejring bevægelse af kroppen i forbindelse med personlig pleje Anden personlig hjælp: medicingivning af doseret medicin renholde hjælpemidler linnedskift skabe sammenhæng i hverdagen: Notere løbende hvad der mangler af madvarer, minde om aftaler, støtte i døgnrytme, udfylde og bestille madservice. Bevægelse af kroppen i forbindelse med personlig hjælp. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 29

Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Tilberedning af varmt hovedmåltid Tilberedning/ anretning af mad til gæster. Oprydning og opvask efter gæster Fysio- og ergoterapeutisk behandling og træning. Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan eller har meget vanskeligt ved at udføre disse opgaver Forud for bevilling skal borgerens funktionsniveau være afdækket og der skal vurderes hvorvidt en træningsindsats kan bedre borgerens funktionsniveau. Borgeren tildeles hjælp i en eventuel træningsperiode. Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal kommunen vurdere borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til ansøgerens netværk. Det forventes at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand deltager i praktiske opgaver omkring mad og sammenhæng i hverdag. Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Borgerens behov afgør hyppighed. Ydes hele døgnet, men personlig pleje fortrinsvis i dagstimerne. Foregår hjælpen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal indrettes så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Hvis bestemmelserne ikke er overholdt, tager leverandør stilling til i hvilket omfang der kan leveres hjælp. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. Der er mulighed for frit valg af leverandør og borgeren har ret til at udpege privat hjælper. Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 10 hverdage efter henvendelsen hjælpen aftales og igangsættes samme dag som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt blive kontaktet af leverandøren samme dag som behovet bliver kendt, hvis nødvendigt få hjælp samme dag som behovet bliver kendt hjælpen sættes i værk senest 5 hverdage efter kontakten leverandøren ikke kan aflyse hjælpen blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 30

Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Varig hjælp er gratis. Midlertidig hjælp kan være omfattet af egenbetaling, beregnet på husstandens indkomstforhold. Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko og diagnosticeret allergi der kan medføre at hjælpen ydes hyppigere, hvilket afgøres af Senior Rådgivning og Visitationen. Ønsker borgeren bad, tilbydes det minimum en gang om ugen. Ønsker borgeren bad oftere end en gang om ugen, aftales det med leverandøren. Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko, medicinsk behandling, svedtendens, demens inkontinens og diagnosticeret allergi der kan medføre en visitation, hvor minimumsantallet af bade er højere end 1 om ugen. Borgere, der visiteres til hjælp med at tage støttestrømper af og på, skal revisiteres via en udredning efter 3 måneder. Dette med henblik på om borgeren kan blive i stand til selv, at varetage opgaven.. Borgeren stiller selv nødvendige toiletartikler til rådighed. Borgere der har behov for hjælp til at hæve penge, kan få dette når det er sikret at ingen i netværket inklusiv frivillige kan udføre opgaven. Desuden skal det sikres at alle faste udgifter er tilmeldt betalingsservice Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 31

Kørsel til visiteret aktivitet Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker Indsatsen? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige forhold der gør sig gældende Serviceloven 117 og 79 Transport til og fra visiteret aktivitet. At borgeren kan blive transporteret til et dagcenter vedkommende er visiteret til eller en træning efter 86 Transport til visiteret aktivitet og /eller træning Vejrforhold kan ikke være begrundelse for bevilling. Borgere hvis funktionsniveau gør at vedkommende ikke selv kan transportere sig. Vejle Kommunes kriterier er beskrevet i udbudsmaterialet for kørsel Som beskrevet i udbudsmaterialet. Borgeren kan forvente at indsatsen bliver givet i overensstemmelse med de beskrevne mål i udbudsmaterialet Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitations kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelser Der er egenbetaling i henhold til Vejle Kommunes gældende takstblad Borgeren kan vælge at bestille en taxa for egen regning eller lade andre transportere sig som et alternativ til en kommunal kørsel. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 32

Nødkald Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Servicelovens 83 At få nødvendig hjælp ved akut behov i eget hjem. Formålet med hjælpen er, at borger ved akut behov kan tilkalde hjælp, og få sikret en afklaring af den nødsituation borgeren er kommet i. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt uden hjælp eller med begrænset hjælp i aktuelle bolig. Hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen sundhedsfaglig støtte og akut hjælp iværksætte relevant lægekontakt sikre den nødvendige hjælp fra andre faggrupper Forebyggelse af utryghed Borgere der pga. midlertidig eller varig nedsat funktionsevne vurderes til at være ude af stand til at kalde hjælp på anden vis og borgeren er i terminalt forløb og/eller borgeren har dokumenteret øget risiko for fald og/eller borgeren har øget risiko for livstruende anfald, der kræver akut hjælp borgere skal kunne forstå og betjene nødkaldet på forsvarlig vis Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Forud for bevillingen skal borgerens funktionsevne være afdækket. Det skal vurderes hvorvidt en træningsindsats, optimering af personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler og/eller ændring af hjemmets indretning helt eller delvist kan afhjælpe behovet for indsatsen. Borgeren kan tildeles hjælpen i en eventuel trænings- eller udredningsperiode. Der er mulighed for at bevilge et nødkald midlertidigt i en periode. Midlertidige nødkald skal revurderes efter 3 måneder. Det er en forudsætning at borgeren har en telefon. Det er en forudsætning at leverandøren har adgang til borgerens bolig enten ved udskiftning af nøglecylinder eller opsætning af nøgleboks. Valg af leverandør Indsatsen er omfattet af reglerne for frit valg. Indsatsen følger den valgte leverandør for personlig pleje. Ved paragrafansættelser går nødkaldet til den kommunale leverandør. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 33

Kompetencekrav til leverandører Kvalitetsmål for indsatsen Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund Borgeren kan forvente at, der er truffet afgørelse indenfor 10 hverdage efter henvendelsen hjælpen aftales og igangsættes samme dag som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt eventuelle behov for hjælp indtil nødkaldet er opsat aftales individuelt. modtage hjælp indenfor 30-45 minutter (om natten op til 60 min) efter at kaldet er indgået på vagttelefonen Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Varig hjælp er gratis. Udgifter til telefonopkald i forbindelse med nødkald. Udgifter til eventuelle forlængerledninger m.m. Misbrug af nødkald kan medføre revurdering af bevillingen. Hvis nødkaldet ikke er benyttet indenfor det sidste år, vil bevillingen blive revurderet. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 34

Ledsagelse Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 83 Praktisk hjælp og støtte til nødvendig ledsagelse Formålet med hjælpen til ledsagelse er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som et væsentligt element i hjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen At borger ledsages til planlagt behandling og opfølgning på sygdom Der ud over opgaver der falder naturligt og er nødvendige for at ledsage borgeren til behandling eller opfølgning på sygdom Behandling og opfølgning der kan foretages i hjemmet Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat psykisk, fysisk eller social funktionsevne ikke kan tage vare på sig selv et fremmed sted. Forud for bevilling skal borgerens funktionsniveau være afdækket og der skal vurderes hvorvidt en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren i stand til selv at udføre opgaven. Borgere, hvor alle andre muligheder for ledsagelse i det sociale netværk samt frivillige organisationer, er udtømte. Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Hjælp til ledsagelse ydes på hverdage i tidsrummet fra 6.00-17.00. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. Indsatsen er tidsbegrænset Der er mulighed for frit valg af leverandør og er omfattet af retten til udpegning af privat hjælper. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 35

Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 10 hverdage efter henvendelsen hjælpen aftales og igangsættes samme dag som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt blive kontaktet af leverandøren senest 5 hverdage efter visitationen hjælpen sættes iværk når der er aftaler om behandling eller opfølgning på sygdom leverandøren ikke kan aflyse hjælpen Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Varig hjælp er gratis. Midlertidig hjælp kan være omfattet af egenbetaling, beregnet på indkomstforhold. Der kan ikke visiteres til indsatsen hvor det vurderes, at andre i husstanden eller frivillige kan varetage opgaven. Hvis der er større børn i hjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav, som går ud over de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbindelse f.eks. ses på, hvordan opgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstod behov for hjælp. Der hvor borgeren ikke er omfattet af kørselsordning, er kørsel omfattet af egenbetaling. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 36

Afløsning i hjemmet Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 84 og 83 Praktisk hjælp og støtte til at skabe nødvendig struktur og sammenhæng i hjemmet, hvor borgeren ikke kan være alene. At afløse pårørende der bor sammen med - og varetager omfattende omsorg og pleje af borgeren. Der kan være tale om en planlagt eller akut opstået situation som ikke kan løses på anden måde i den konkrete situation At sikre pleje i den terminale fase. Hjælpen skal skabe struktur og sammenhæng hjemmet ved at fremme husstandens mulighed for at klare sig selv og lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt i den aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Alle former for personlig pleje og praktiske opgaver i det omfang de er visiteret og leverandøren vurderer det er fagligt forsvarligt at udføre dem i forbindelse med afløsningen i eget hjem. Psykisk støtte Observation og overvågning Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan eller har meget vanskeligt ved at være alene, i selv korte perioder. Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal kommunen bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til ansøgerens netværk, og det forudsættes, at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand deltager i opgaveudførelsen i hjemmet. Hvis muligt skal andre tiltag afprøves: Øget hjælp, visiteret dagophold, eller midlertidigt ophold. Borgere skal gerne have afprøvet muligheder indenfor de frivillige Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 37

sociale organisationer Borgere i Vejle Kommune der ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og hvor det fagligt vurderes at det er uforsvarligt at borgeren lades alene. Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Fortløbende afløsning ydes som udgangspunkt 2 timer ugentligt, men har husstanden ønske om at samle timerne sammen til en hel dag om måneden, skal det ske i samarbejde med leverandøren. Afløsning af pårørende til borgere der ikke kan være alene ydes som udgangspunkt i 1-24 timer pr døgn i en afgrænset periode. Der kan være tale om en planlagt eller akut opstået situation som ikke kan løses på anden måde i den konkrete situation Foregår hjælpen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal indrettes så arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Hvis bestemmelserne ikke er overholdt, tager leverandør stilling til i hvilket omfang, der kan leveres hjælp. Borgeren og pårørende aftaler i samarbejde med leverandøren hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. For at sikre at leverandøren er i stand til at levere fortløbende afløsning, skal ønske om anvendelse af indsatsen planlægges min. 2 uger før første levering. Er der tale om akut afløsning skal indsatsen iværksættes umiddelbart. Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen ved fortløbende afløsning Der er mulighed for frit valg af leverandør og borgeren har ret til at udpege privat hjælper efter. Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 10 hverdage efter henvendelsen blive kontaktet af leverandøren senest 10 hverdage efter visitationen hjælpen sættes i værk senest 15 hverdage efter kontakten med leverandøren leverandøren ikke kan aflyse hjælpen hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren indenfor 5 hverdage blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 38

en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg Kvalitetsmål for indsatsen ved akut opstået situation. Borgeren kan forvente at: hjælpen aftales og igangsættes samme dag som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt at blive kontaktet af leverandøren og sammen finde ud af hvordan hjælpen startes, hvis det tidsmæssigt er muligt leverandøren ikke kan aflyse hjælpen Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det Frie Valg Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Varig hjælp er gratis. Midlertidig hjælp kan være omfattet af egenbetaling, beregnet på indkomstforhold. Der kan ikke visiteres til indsatsen hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven. Hvis der er større børn i hjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav, som går ud over de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbindelse f.eks. ses på, hvordan opgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstod behov for hjælp. Har borgere, i en akut opstået situation brug for hjælp svarende til afløsning i hjemmet, anvendes akutpladserne som udgangspunkt før afløsning i hjemmet Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 39

Afklarings-og vurderingsophold Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Serviceloven 84 stk. 2 At tilbyde et afklarings og/eller vurderingsophold. At tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje Indsatsen er med udgangspunkt i borgerens behov og kan omfatte Personlig pleje Praktisk bistand Sygepleje Vedligeholdende træning/genoptræning Kørsel til visiteret dagcenter Mad Vurdering af fremtidig botilbud. Genoptræning efter sygehusindlæggelse 140, hvor det er uafklaret om borgeren kan komme tilbage til egen bolig. Afklaring af borgerens evne til at strukturere og mestre hverdagen på en måde der tilgodeser borgerens værdier og er fagligt forsvarlige Venteplads til anden bolig i forlængelse af indlæggelse Borgere med fald i funktionsniveau efter akut eller kronisk sygdom, hvor der er udarbejdet et formål og mål for opholdet Borgere der er motiveret og har træningspotentiale. Borgere der har en træningsplan. Borgere hvor træning i eget hjem eller træningscenter ikke er hensigtsmæssig. Borgere hvor der er tvivl om det er fagligt forsvarligt at udskrive fra en indlæggelse til eget hjem trods optimal hjælp og/eller pleje i hjemmet Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetence til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Afklaring og /eller vurderingsophold kan maksimalt have en varighed på 3 måneder Aflastningsophold er ikke omfattet af Lov om frit valg. Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund med mulighed for tilkald af sygeplejersker og terapeuter. Borgeren kan forvente at: ledige pladser tildeles borgere efter størst behov de har kendskab til tidspunkt for opholdet indenfor en uge efter henvendelsen Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 40

der senest 2 mdr. efter opholdets start, foreligger en faglig status på om det anses for muligt at vende tilbage til eget hjem eller der skal tænkes i andre bo-tilbud. blive på det midlertidige opholdssted, hvis det er vurderet at det er hensigtsmæssigt, indtil en passende bolig er ledig Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen den mad der leveres er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Efter politisk godkendt gældende takst. Ledige pladser tildeles borgere med størst behov. Der er egenbetaling på transport til og fra vurderingsopholdet når borgeren kommer fra eget hjem. Kommer borgeren fra en indlæggelse er der egen betaling på transport fra vurderingsopholdet og til eget hjem Der må ikke være en aktuel plejehjemsansøgning. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 41

Midlertidigt ophold periodevis aflastning af nære pårørende Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetence til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Serviceloven 84 At tilbyde aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At tilbyde midlertidig ophold til borgere, der har fået et funktionstab, der vanskeliggør plejen i eget hjem At tilbyde midlertidigt ophold til personer hvor pårørende har behov for aflastning. Indsatsen er med udgangspunkt i borgerens behov og kan omfatte personlig pleje praktisk bistand sygepleje vedligeholdende træning kørsel til visiteret dagcenter mad Genoptræning(kræver en særskilt visitation) Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som passes af ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende i eget hjem, hvor optimal hjælp og/eller pleje i hjemmet ikke kan tilgodese borgerens behov når vedkommende der vanligt hjælper ikke er i hjemmet i en længere periode De periodevise ophold kan antage max 6 uger om året. Aftalte ferieophold kan ikke forlænges ud over aftalt tid. Ansøgning om midlertidig ophold i forbindelse med ferie skal være SRV i hænde senest 2 mdr. før opholdets start. Godkendelse af opholdet vil ske senest en måned før. Ophold af under 1 uges varighed kan kun imødekommes, såfremt der er ledig plads. Godkendelse af opholdet sker senest 1 uge før opholdets start. Midlertidigt ophold er ikke omfattet af Lov om frit valg. Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund med mulighed for tilkald af sygeplejersker og terapeuter. Borgeren kan forvente at: ledige pladser tildeles borgere med største behov de har kendskab til tidspunkt for opholdet indenfor en uge efter Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 42

henvendelsen der kontinuerligt vurderes fagligt om borgeren er i stand til at komme tilbage i eget hjem Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen den mad der leveres er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Døgnpris efter gældende takst. Ledige pladser tildeles borgere med størst behov. Opholdet kan ikke forlænges ud over aftalt slutdato. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 43

Midlertidigt ophold terminale Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetence til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Serviceloven 84 Terminalpleje At skabe tryghed i terminalfasen Indsatsen er med udgangspunkt i borgerens behov og kan omfatte personlig pleje praktisk bistand sygepleje vedligeholdende træning kørsel til visiteret dagcenter mad genoptræning Borgere der er alvorligt syge og har brug for omfattende hjælp og/eller tryghed. Borgere med en terminalerklæring tildeles ophold uden tidsbegrænsning Midlertidigt ophold er ikke omfattet Lov om frit valg. Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund med mulighed for tilkald af sygeplejersker og terapeuter. Borgeren kan forvente at: ledige pladser tildeles borgere med størst behov de har kendskab til tidspunkt for opholdet indenfor en uge efter henvendelsen at blive kontaktet af det midlertidige opholdssted, hvis opholdet er aftalt til at starte mere end 5 hverdage ud i fremtiden der kontinuerligt vurderes fagligt om borgeren er i stand til at komme tilbage i eget hjem Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 44

der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg den mad der leveres er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Efter politisk godkendt gældende takst. Borgere kan være tilknyttet det palliative team Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 45

Akut midlertidigt døgnophold Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetence til udfører Kvalitetsmål for indsatsen Serviceloven 84 og 84 stk. 2 At tilbyde midlertidigt ophold til borgere, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje At blive hjulpet i den periode, hvor borgeren har et særligt behov for omsorg og pleje. Indsatsen er med udgangspunkt i borgerens behov og kan omfatte personlig pleje praktisk bistand sygepleje kørsel til visiteret dagcenter mad Borgere i Vejle Kommune som har behov for døgnophold i en kortere periode grundet akut opstået sygdomslignende tilstand eller anden akut opstået situation i hjemmet, hvor optimal hjælp og/eller pleje er afprøvet. Borgere med sygdomslignende tilstand, hvor en læge har vurderet at et ophold på akut midlertidigt ophold kan erstatte eventuel sygehusindlæggelse. Akutaflastning kan maksimalt have en varighed på 10 hverdage Aflastningsophold er ikke omfattet af Lov om frit valg. Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund Sygeplejefaglig døgndækning på aflastningsstedet Borgeren kan forvente at: opholdet aftales og igangsættes samme dag som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt der indenfor 3 hverdage efter opholdets start, er taget faglig stilling til om det bliver muligt at komme tilbage i eget hjem igen indenfor 10 hverdage blive tilbudt et andet midlertidigt bosted, hvis det viser sig at behovet for et midlertidigt ophold er længere end 10 dage Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves der er en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 46

klart og forståeligt indhold der er størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen den mad der leveres er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Døgnbetaling efter politisk godkendt gældende takst. Transport til og fra akut midlertidig plads sker for egen regning. Leverandøren kan henvise til ophold på akut midlertidigt ophold Borgere kan ikke udskrives fra sygehuset til en akut midlertidig plads. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 47

Visiteret dagophold Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Serviceloven 84 og 79 Borgeres behov for vedligeholdende aktivitet af såvel fysiske og psykiske/ sociale færdigheder. Borgeren og pårørendes behov for tryghed hverdagen At hjælpe borgeren til, at opretholde og styrke mentale, sociale og fysiske færdigheder, og dermed forlænge tiden i eget hjem. At tilbyde aflastning i dagtiden til pårørende der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Borgerne kan få støtte og hjælp af personalet til at klare hverdagen i dagopholdet, svarende til den visitation på personlig hjælp borgeren evt. har i forvejen. Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Vedligeholdende aktiviteter, hvor aktiviteterne tilpasses de behov borgerne der kommer i dagcenteret har. Der er tale om fysiske og psyko-sociale aktiviteter, der tager udgangspunkt i formålet for opholdet. Efter individuel vurdering, kan der visiteres til genoptræning og vedligeholdende træning Deltagelse i arrangementerne mv. er frivillige. Borgere der har brug for plejehjemsforebyggende tiltag Borgere der er fysisk/psykisk plejekrævende, hvis pårørende har behov for aflastning Borgere der er fysisk/psykisk plejekrævende, hvor tilbuddet kan forebygge social isolation Borgere der ikke bor i plejebolig Borgere der er i stand til at opholde sig og modtage et tilbud, der ligger udenfor boligen Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Indsatsen leveres som hovedregel på hverdage Ydelsen kan leveres af kommunal eller i samarbejde med privat leverandør Kompetence til udføreren Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund med mulighed for tilkald af sygeplejersker og terapeuter. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 48

Kvalitetsmål for indsatsen Borgeren kan forvente at: blive tilbudt en plads på et visiteret dagcenter senest 2 måneder efter afgørelsen blive kontaktet af dagcenterets personale med henblik på at etablere mere konkrete aftaler, når tilbud om visiteret dagcenterplads er accepteret. Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning Borger tilfredshedsundersøgelse Opholdet er gratis. Der er normalt deltagerbetaling ved arrangementer, underholdning, udflugter mv. hvor deltagelse er frivillig Mad købes på dagcenteret og betales af borgeren. Særlige forhold der gør sig gældende Transport til-og fra visiteret dagcenter betales af borgeren. Er borgeren visiteret til kørsel afregnes jf. takstblad. Der holdes ferielukket i fastlagte perioder på de enkelte dagcentre. I de perioder tilbydes borgerne ikke visiteret dagcenter. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 49

Beskrivelser af basisindsatser i plejeboliger Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Lov om social service 79, 83, 85, 86, 87, 89, 108 og 151. Sundhedsloven 138 Borgerens behov for hjælp og aktiviteter i hverdagen. At sikre ensartet serviceniveau og sikker drift i alle plejeboliger, uanset boligtype og størrelse i Vejle kommune. Formålet med hjælpen efter indflytning i en plejebolig er fortsat, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt i plejeboligen, idet hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som et væsentligt element i hjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare mest muligt selv. Hvis dette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen I en plejebolig er der indenfor kommunens serviceniveau mulighed for at: Videreføre vante daglige rutiner Få medindflydelse, hjælp og omsorg hele døgnet, herunder tilkald Vedligeholde fysiske, psykiske og sociale funktioner i hverdagen mhp. sundhedsfremme og forebyggelse Deltage i hverdagens aktiviteter Få hjælp til højtider og mærkedage Deltage i aktivitets- og samværs tilbud Blive ledsaget på plejeboligens fællesareal Blive ledsaget til aftaler med sundhedsvæsenet i den udstrækning alle andre muligheder for ledsagelse i det social netværk samt frivillige organisationer er udtømte. (se indsatsbeskrivelse for ledsagelse) Få tilbudt frisk luft Vedligeholdende aktivitet og træning Genoptræning Sygepleje Hjælpens omfang aftales ved indflytningen og kan ændres i takt med at borgerens behov ændres. Desuden holdes fællesarealer rengjort og vedligeholdt Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 50

Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Kriterier for levering af indsatsen Valg af leverandør Kompetence til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Ledsagelse til aftaler ud af huset udover til sundhedsvæsenet(se indsatsbeskrivelse for ledsagelse) Praktisk hjælp efter gæster Borgere der ud fra en helhedsvurdering visiteres til en plejebolig efter følgende kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i nuværende bolig Ude af stand til at strukturere hverdagen. Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt stort behov for psykisk tryghed. Velegnede fysiske rammer Kald i alle boliger Mulighed for tilkald af personale døgnet rundt Fagpersonale Der tildeles en kontaktperson ved indflytningen, som tilbyder en indflytningssamtale i samarbejde med pårørende Handleplaner Arbejdet tilrettelægges efter hjælp til selvhjælps princippet Bruger-pårørende råd Vejle Kommune eller leverandører godkendt af Vejle Kommune Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund med mulighed for tilkald af sygeplejersker og terapeuter. Hjælpen aftales og igangsættes efter aftale med borgeren og eventuelle pårørende Leverandøren kan ikke aflyse hjælpen Borgeren kan forvente at: blive tilbudt en plads på et plejecenter indenfor 2 måneder efter afgørelsen, hvis alle plejecentre i kommunen søges have kontakt til plejecenteret inden indflytning Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 51

tilbud om træning og forebyggelse som tilgængeligt og fleksibelt den mad der leveres er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte at tilbud om ældre-eller plejebolig i videst muligt omfang passer til den enkeltes ønsker og behov der er fokus på fleksibilitet i indsatsen Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for borgeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning ved anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg Borger tilfredshedsundersøgelse Embedslægens sundhedsfaglige tilsyn Der henvises til Vejle kommunes takster på seniorområdet. Ægtefælle, samlever eller registrerede partner kan flytte med i det omfang den tildelte bolig er egnet. Vælger ægtefælle, samlever eller registrerede partner, der ikke selv er berettiget til en plejebolig at flytte med på et plejecenter udgør parret fortsat en husstand. En rask ægtefælle der flytter med på plejecenter har, mulighed for at tilkalde personale og sygeplejefaglig kompetence, deltage i aktivitet og modtage støtte til højtider. Den raske ægtefælle modtager ikke hjælp til rengøring, tøjvask og personlig pleje medmindre vedkommende selv er visiteret til det. Er det ikke muligt at anvende vaskefaciliteter og betale for det på plejecenteret, skal det kunne lade sig gøre at købe sig til vask og tørring af tøj på plejecenteret. Ægtefælle, samlever eller registrerede partner, kan vælge at være med i den madordning, der er gældende for det pågældende sted. Betaling sker efter gældende takser. Det forventes, at ægtefælle, samlever eller registrerede partner indgår i løsningen af almindelige daglige gøremål og andre aktiviteter der deltages i Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 52

Døgnforplejning på plejecentre Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i aktiviteten Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang Valg af leverandør Kompetencekrav til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Serviceloven 83. Sikre at beboere på plejecentre tilbydes måltider døgnet rundt. Beboeren tilbydes varieret og ernæringsrigtig kost døgnet rundt. Formålet med hjælpen efter indflytning på et plejecenter er fortsat at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Maden produceres i et centralt køkken, og der er ingen beboerrettede aktiviteter i forbindelse med den direkte madlavning. Beboerne inddrages i menuplanlægning, borddækning og afrydning det omfang de formår og ønsker, Maden serveres i hjemlige omgivelser på plejecenteret, enten på fællesarealerne eller i egen lejlighed Servering og oprydning efter gæster. Beboere på plejecentre. Gæster kan købe mad til gældende takster, mod forudgående bestilling. Døgnkost til beboerne inkl. alle former for diætkost. Er der specielle ønsker som portionsstørrelse, konsistens, indhold eller andet, er der mulighed for at beboeren i samarbejde med medarbejderne og produktionskøkkenet tilrettelægger en individuel kost. Der serveres et varieret udbud af mad i det daglige. Der gøres noget særligt ud af højtider - traditionsmæssig mad og hygge. Opvask efter måltiderne. Der er ikke mulighed for frit at vælge leverandør på et plejecenter. Maden leveres af produktionskøkkenet tilknyttet centeret. Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund, som har kompetence svarende til levnedsmiddelstyrelsens vejledning om hygiejne. Borgeren kan forvente at: menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til Levnedsmiddel styrelsen- og Nordic Nutricion Recommendations anbefalinger diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog maden er ernæringsmæssig forsvarligt i forhold til den enkelte Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 53

maden er lavet af gode råvarer, har en god smag og konsistens maden er indbydende og har den rigtige temperatur menuplanlægningen tager udgangspunkt i den samlede beboergruppes behov og ønsker menuplanlægningen tager udgangspunkt i sæson og årstid blive motiveret til at spise og drikke ernæringsrigtigt kunne vælge hvor måltidet indtages modtage hjælp til servering og indtagelse med udgangspunkt i plejecenterets værdigrundlag Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen den mad der leveres er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte Hvordan følges op på målene Hvad koster indsatsen for beboeren Særlige forhold der gør sig gældende Leverandørens kvalitetsopfølgning. Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning bl.a. ved tilsynsbesøg. Beboertilfredshedsundersøgelse. Levnedsmiddelstyrelsen Priserne til beboerne på plejecentret reguleres 1 gang årligt og godkendes af byrådet. Borgere kan kun framelde måltider for en hel dag eller flere og får i den forbindelse refunderet prisen på de frameldte dage Arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra arbejdsmiljøloven. Medarbejderen skal have kendskab til bekendtgørelsen om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol. Ønsker beboeren at modtage mad fra produktionskøkkenet i forbindelse med private arrangementer er dette muligt. Prisen fastsættes ud fra fuld omkostningsdækning. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 54

Madproduktion i leve-bo-miljøer Hvad er indsatsens lovgrundlag Hvilket behov dækker indsatsen Hvad er formålet med indsatsen Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i aktiviteten? Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Indsatsens omfang Valg af leverandør Kompetence til udføreren Kvalitetsmål for indsatsen Lov om social service 83 Sikre beboeren tilbydes varieret og ernæringsrigtig kost døgnet rundt. At beboeren får mulighed for aktiv deltagelse i menuplanlægning, borddækning og afrydning. Beboeren tilbydes varieret og ernæringsrigtig kost døgnet rundt. Formålet med hjælpen efter indflytning i en leve-bo-enhed er fortsat at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Beboerne inddrages i menuplanlægning, borddækning og afrydning i det omfang de formår og ønsker, Maden serveres i hjemlige omgivelser på plejecenteret, enten på fællesarealerne eller i egen lejlighed Madlavning, oprydning og opvask i forbindelse med gæster. Beboere i plejeboliger hvor der arbejdes ud fra leve-bo-miljø princippet. Fremstilling af dagens forskellige måltider. Der er ikke mulighed for frit at vælge leverandør i en Leve-Bo enhed. Maden produceres af de til bo-enheden tilknyttede medarbejdere. Udføres af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund, som har kompetence svarende til levnedsmiddelstyrelsens vejledning om hygiejne. Borgeren kan forvente at: menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til Levnedsmiddel styrelsen- og Nordic Nutricion Recommendations anbefalinger diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog maden er ernæringsmæssig forsvarligt i forhold til den enkelte maden er lavet af gode råvarer, har en god smag og konsistens maden er indbydende og har den rigtige temperatur menuplanlægningen tager udgangspunkt i den samlede beboergruppes behov og ønsker menuplanlægningen tager udgangspunkt i sæson og årstid Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 55

blive motiveret til at spise og drikke ernæringsrigtigt kunne vælge hvor måltidet indtages modtage hjælp til servering og indtagelse med udgangspunkt i plejecenterets værdigrundlag Hvordan følges op på målene? Hvad koster indsatsen for beboeren Vejle Kommunes mål er at borgeren oplever at: måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om hvordan livet leves en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats kommunen leverer der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsniveau idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger der er fokus på fleksibilitet i indsatsen den mad der leveres er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte Leverandørens kvalitetsopfølgning. Senior Rådgivning og Visitationens kvalitetsopfølgning bla. ved tilsynsbesøg. Beboertilfredshedsundersøgelse. Embedslægens sundhedsfaglige tilsyn. Prisen for produktion af maden fastsættes én gang årligt for Leve- Bo enheder i Vejle Kommune og godkendes af byrådet. Der henvises til Forretningsgange vedr. betaling, administration og opbevaring mv. af midler for beboere i Vejle Kommunes plejeboligere/midlertidige pladser. Borgere kan kun framelde måltider for en hel dag eller flere og får i den forbindelse refunderet prisen på de frameldte dage Særlige forhold der gør sig gældende Arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra arbejdsmiljøloven. Medarbejderen skal have kendskab til bekendtgørelsen om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol. Ved indflytning i leve-boenhed er man kollektivt med i en husholdningskasse. Ved ønsker om særlig kost, der rækker udover fællesskabets muligheder, betales en merpris. Leve-Bo enheden er selvtilrettelæggende i forhold til menuplan, indkøb og udførelse. Indsatskatalog 2011, version 1 Januar 56